Til lovforslag nr. L 14 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   4. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna  - profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registres persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v. ) [af justitsministeren (Lene Espersen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.   Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag    nr. 3 og 4. Det Radikale Venstre har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Tidligere behandling Lovforslaget er en genfremsættelse af L 24, 2004  -05, 1. samling, som bortfaldt ved folketingsval- get. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den  19.  august  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  -  bilag  1056,  2003-04.  Den  23.  februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret bortset fra spørgsmål 5  . Spørgsmål   5 forventes besvaret inden 2. behandling. Et af Retsudvalgets spørgsmål på L 24 (2004   -05, 1. samling) til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget henviser til, at justitsministeren med svaret på spørgsmål 4 har oversendt rapporten fra en  arbejdsgruppe  under  Rigsadvokaten  om  opbevaring  m.v.  af  biologisk  materiale  i  straffesager.   Det fremgår af et notat fra Rigsadvokaten om rapporten bl.a., at arbejdsgruppen  på baggrund af en analyse  af  praksis  er  fremkommet  med  en  række  anbefalinger,  som  kan  danne  grundlag  for  den

2 fremtidige  regulering  af  området,  men  at  arbejdsgruppen  ikke  har  udarbejdet  konkrete  forslag  til retningslinjer for opbevaring og destruktion af det biologiske materiale. Det fremgår endvidere af Rigsadvokatens bemærkninger til rapporten, at de retsmedicinske inst   i- tutter, herunder Retsgenetisk Afdelings, opbevaring af biologisk materiale i dag hviler på en pra ksis fastlagt af de enkelte institutter, og at der bør fastsættes generelle retningslinjer for de retsmedici   n- ske institutters opbevaring og destruktion af det biologiske materiale for at skabe en større genne m- sigtighed  samt  mulighed  for  ensartet  praksis.  Rapporten  er  sendt  til  Rigspolitichefen,  så  den  kan indgå i dennes arbejde med at udarbejde nye  retningslinjer for politiets håndtering, opbevaring og indsendelse af biologisk materiale til dna-analyse samt opbevaring af effekter med biologiske spor. Rigsadvokaten  anfører  for så vidt angår den f   remtidige regulering, at det må anses for hensigt s- mæssigt, at der så vidt muligt sker en samlet regulering af spørgsmålet om opbevaring og destrukt i- on  af  biologisk  materiale,  og  at  der  således  formentlig  i  samarbejde  mellem  Justitsministeriet  og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bør fastsættes nærmere regler for opbevaring og destruktion af biologisk materiale. Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 4 oplyst, at Justitsministeriet nu vil overveje, hvordan der nærmere skal følges op på arbejdsgruppens og Rigsadvokatens anbefalinger. Udvalget opfordrer justitsministeren til snarest muligt at orientere udvalget om sine overvejelser. Et mindretal i udvalget (SF) og (EL) bemærker i fortsættelse af det anførte, at udgangspunktet ved udformningen af de nærmere regler er, at det biologiske materiale skal destrueres, at det biologiske materiale  ikke  må  opb evares  længere  end  absolut  påkrævet,  at det  udtrykkeligt  må  sikres,  at  det biologiske materiale ikke anvendes til andre formål, og at  reglerne løbe nde overvåges og vurderes i overensstemmelse med det anførte. Herefter indstiller et flertal i udvalget (V, S og KF) lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget  (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de  af mindretallet stillede ændringsfo  rslag. Mindretallet vil stemme imod de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Et  andet  mindretal  i  udvalget  (RV)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  af  mindretallet stillede ændringsforslag.   Mindretallet vil stemme imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsfo  r- slag. Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslagets formål om at udvide personkredsen, men er imod de udvidede sletningsregler. Det er i sig selv problematisk, at personer, der er uskyldige, overhovedet opføre s i dna-registeret – især ophævelsen af 10 -årssletningsreglen for sigtede, men ikke dømte personer, der b  etyder, at de først slettes, når de fylder 80 år. En ændring af sletningsfristen, hvorved en person, der ikke findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå anført i registeret i en så lang periode, bør kun ske, hvis v æ- sentlige samfundsmæssige hensyn tilsiger dette. At det er tilfældet er ikke godtgjort i lovforsl aget. Hvis   justitsministeren   ønsker   ens   sletningsregler ,   hvad   angår   Fingeraftryksregistret    og   dna- registeret,  må  ministeren  tage  initiativ  til  en  opstramning  af  de  administrativt  fastsatte  regler  om sletning  i  Fingeraftryksregisteret,  så  de  bliver  enslydende  med  de  n ugældende  regler  for  dna  - registeret. Et  tredje  mindretal  i  udvalget  (SF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  af  Det  Radikale Venstres  stillede  ændringsforslag.  Mindretallet  vil  stemme  imod  de  af  Dansk  Folkeparti  stillede ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti henviser til, at formålet med lovforslaget er at udvide mulighe derne for at anvende dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet, og at lovforslaget skal ses i

3 sammenhæng med  , at Det Centrale Dna-profil-register siden det blev oprettet i 2000 har vist sig at være et meget effektivt redskab for poli  tiet i forbindelse med efterforskning og opklaring af krimi- nalitet. Socialistisk Folkeparti bemærker på denne baggrund og med henvisning til, at selv om dna er en uhyre  effektiv  metode,  er  den  ikke  ufejlbarlig,  hvilket  også  har  vist  sig  i  praksis,   at  det  er  af  helt afgørende betydning, at det sikres, at biologiske spor ikke forbyttes eller forurenes.  Socialistisk Fol- keparti  henviser i den forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål 9 under udvalgsb  e- handlingen af L 24, 2004-05, 1. samling (optryk som bilag til betænkningen).   Socialistisk Folkepar- ti  fremhæver, at det af svaret fremgår, at der i relation til den politimæssige behandling af biolog i- ske  spor  iagttages  særlige  procedurer,  og  at  procedurerne  evalueres  og  justeres  løbende  i  lyset  af erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på området. Socialistisk  Folkeparti  bemærker  for  det  andet,  at  justitsministeren  på  spørgsmål  11  under  u d- valgsbehandlingen af L 24, 2004-05, 1. samling, på et spørgsmål   , om det med tilstrækkelig tydeli  g- hed fremgår af  dna-profil-registerloven og det fremsatte lovforslag, at dna-profiler ikke fuldt ud skal erstatte den traditionelle efterforskning, har svaret følgende: »Justitsministeriet skal  hertil bemærke,  at  dna  -profil-registerloven  fastsætter   rammerne for  et  af politiets  interne  arbejdsregistre.  Dna-profil-registeret  –   og  loven  herom  –   vedrører  således  ikke  de almindelige  retsgrundsætninger  ved  domstolenes  bevisvurdering  i  straffesager,  herunder  princi  p- perne  om  beviskravet  og  den  frie  bevisbedømmelse.   I  forbindelse  med  bevisførelsen  i  en  konkret straffesag  vil eventuelle  biologiske  spor  og  dna-profiler  indgå  som  væsentlige  bevismidler,  men også andre bevismidler, f.eks. vidneforklaringer, fingeraftryk, andre kriminaltekniske spor, fotogr a- fier,  dokumenter  m.v.,  vil  fortsat  være  af  betydning.  Uanset  hvilke  former  for  bevismidler,  der  er fremlagt i en straffesag, forudsætter domfældelse altid, at anklagemyndigheden har løftet   bevisbyr- den for, at der ikke er nogen rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.« Et  fjerde  mindretal  (EL)  indstiller  forslaget  til  forkastelse  ved  3.  behandling.  Mindretallet  vil stemme for de af Det Radikale Venstres stillede ændringsforslag og imod de af Dansk Folkepartis stillede ændringsforslag. Det er på den ene side vigtigt, at polit iet har mulighed for at opklare forbrydelser og på den anden side vigtigt, at borgernes retssikkerhed ikke undergraves. Enhedslisten mener, at mennesker ikke som udgangspunkt skal betragtes som forbrydere. Tvært  i- mod. Et retssamfund er  kendetegnet ved,  at mennesker som udgangspunkt er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Derfor er det helt uacceptabelt, at dette forslag ikke bare viderefører de sletningsregler, som E n- hedslisten var imod, allerede da dna-registeret blev indført, men udvider muligheden fo r at opbeva- re oplysninger om personer, som ikke er fundet skyldige i en forbrydelse. Enhedslisten mener dna- profiler af sigtede personer skal slettes fra registeret, hvis de ikke bliver dømt. Det her er et skridt mod fagre nye verden, hvor myndighederne ved alt om landets borgere. Det er et skridt mod over- vågningssamfu ndet. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (RV), tiltrådt af et  mindretal (SF og EL): 1) Nr. 4 affattes således: 4) I § 3, stk. 1, nr. 3), ændres   »70 år « til: »80 år «. [Videreførelse af de nuværende sletningsregler i Dna   -profilregisteret for så vidt angår   personer, der ikke er fundet skyldige i den sigtelse, som har dannet grundlaget for registreringen] 2) Nr. 5 udgår. [Konsekvensændring af   ændringsforslag   nr. 1] Af    et mindretal (DF): 3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. Efter § 3 indsættes som ny paragraf: »§ 3b. Uanset § 2, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1, optages i registeret dna-profiler af perso- ner, som anmoder herom.«« [Mulighed for at lade sig frivillig registrere i dna-profil-registeret] Til § 2 4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer: »01. § 821 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.  « [Personer under 15 år kan regis treres i dna-profil-registeret] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Efter  ændringsforslage  ne  videreføres  de  nuværende  sletningsregler  i  Dna   -profilregisteret  for  så vidt angår  personer, der ikke er fundet skyldige i den sigtelse, som har dannet grundlaget for regi- streringen.   Efter § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov om Dna  -profilregisteret skal personer, der ikke er fundet skyldige i den sigtelse, der har dannet grundlag for registrering, slettes af registeret, når der er fo r- løbet 10 år fra frifindelse, afgørel   se om påtaleopgivelse eller tiltalefr afald uden vilkår. I lovforslaget foreslås i lyset af de hidtidige erfaringer med registeret ud fra et hensyn til ikke at svække  registerets  anvendelsesmuligheder  og  ud  fra  et  parallelitetssynspunkt,  at  den  tidsmæssige

5 udstrækning af registrering i    dna-profilregisterets persondel bringes på linie med reglerne for  Fi n- geraftryksregisteret. I Fingeraftryksregisteret skal oplysninger om en person, der er fyldt 80 år, sle t- tes  af  registeret,  medmindre  det  efter  en  konkret  vurdering  undtagelsesvist  skønnes  nødvendigt  at opretholde registreringen. Det  Radikale  Venstre  finder,  at  det  er  problematisk,  at  personer,  som  er  uskyldige,  overhovedet opføres  i   dna-registeret.  Problemet  forstærkes  af  lovforslaget,  hvorefter  10  -årssletnin gsreglen  for sigtede, men ikke dømte personer, ophæves, således at disse på linje med dømte personer, først sle t- tes,  når  den  pågældende  fylder  80  år.  En  ændring  af  sletningsfristen,  hvo rved  en  person,  der  ikke findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå anført i registeret i en så lang periode, bør kun ske, hvis væsentlige samfundsmæssige he nsyn tilsiger dette. At det er tilfældet er efter   Det Radikale Venstres opfattelse ikke godtgjort i lovforslaget. Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres, så de nuvære  nde sletningsregler i Dna-profilregisteret få så vidt angår    personer, der ikke er fundet skyldige i den sig- telse,  som  har  dannet  grundlaget  for  registreringen,  videreføres.   Det  Radikale  Venstre  henviser  i øvrigt til, at sletning (jf. den gældende § 3, stk. 3, som med ændringsforslaget fastholdes) kan un  d- lades,  hvis  det  efter  en  konkret  vurdering  undtagelsesvis  findes  nødvendigt  at  opretholde  registr e- ringen. Det Radikale Venstre kan for så vidt som udgangspunkt tilslutte sig lovforslagets formål med h  en- syn til at parallelisere dna-registeret og Fingeraftryksregisteret, men finder af de anførte princ ipielle grunde ikke, at sletningsregler skal slækkes som foreslået i lovforslaget. Hvis parallelitetssynspun   k- tet  skal  gennemføres  også  f  å  så  vidt  angår     sletningsreglerne,  finder  Det  Radikale  Venstre,  at  ju- stitsministeren i stedet  må tage initiativ til en opstramning  af de administrativt fastsatte regler om sletning i Fingeraftryksregisteret. Til nr. 3 Ændringsforslaget indebærer, at der bliver mulighed for fr ivilligt at lade sig registrere i dna-profil- registeret. Der kan være flere grunde til, at nogle borgere gerne vil lade sig frivilligt registrere i dna  -profil- registeret. En grund kan være, at borgeren hurtigt kan renses for enhver mistanke og derfor slet   ikke vil blive kontaktet af politiet. En anden grund kan være, at man dermed har sikret sit dna i tilfælde af, at der skulle tilstøde én en ulykke. F.eks. hvis man kommer ud for en ulykke eller bliver udsat for en forbrydelse, og man først lang tid efter  f indes af politiet, kan det være svært at identificere liget. Hvis ikke politiet har en viden om, hvem det kan være, og dermed mulighed for at trække dna fra  familien,  kan  det  være  en  nærmest  umulig  opgave  at  identificere  vedkommende.  Er  man  de r- imod registreret i dna-registeret, har man sikret sit dna og vil derfor altid kunne identificeres. Til nr. 4 Ændringsforslaget indebærer, at personer under 15 år på lige fo d og under samme betingelser som personer over 15 år kan registreres i dna -profil-registeret. Personer under den kriminelle lavalder kan ikke straffes, men Dansk Folkeparti finder, at registre- ringen  af  unge  under  15  år,  der  begår  alvorlige  forbrydelser,  er  rimelig  og  fornuftig  og  kan  være med  til  at  fremme  formålet  med  lovforslaget:  en  udvidelse  af  m ulighederne  for  at  anvende  dna- profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet. Der er risiko for, at personer under 15 år, som begår alvorlig kriminalitet, også senere i livet begår en forbrydelse af tilsvarende grov karakter. Efter retsplejelovens § 821 b, stk. 1, kan der som udgangspunkt foretages legemsindgreb, herun- der optagelse af fingeraftryk, mod mistænkte personer under den kriminelle lavalder efter tilsvare  n- de regler som for mistænkte eller sigtede personer over 15 år. Dette gælder do g ikke med hensyn til

6 optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik på senere identifikation, jf. § 792 b, stk. 1. Politiet  må  endvidere  ikke  opbevare  personfotografi,  fingeraftryk  eller  andet  materiale  og  andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører mistænkte personer under 15 år , med henblik på senere identifikation. Personer under 15 år kan således    ikke efter gældende re  g- ler registreres i Fingeraftrykregistret eller i dna-profil-registeret. Med ændringsforslaget fo  reslås, at retsplejelovens § 821 b, stk. 1, 2. pkt. ophæves. Personer under 15 år kan dermed bl.a. registreres i Fingeraftrykregistret eller dna -profil-registeret.   Birthe Rønn  Hornbech (V)    Leif Mikkelsen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

7 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 14 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren 2 Omdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L 24, 2004- 05, 1. samling 3 Udkast til tidsplan 4 Endelig tidsplan 5 1. betænkning  sudkast 6 2. betænkn  ingsudkast 7 3. betænkningsudkast 8 4. betænkningsudkast Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 14 Spm.nr. Titel 1 Spm. om en uddybende kommentar til høringssvaret fra Datatilsynet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kriminalitet begået af unge under den kriminelle lavalder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om sandsynligheden for at kriminelle begår ny kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om rapport om regler for opbevaring m.v. af biologisk materia- le, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om samarbejde mellem Justitsministeriet og Ministeriet for Vi- denskab, Teknologi og Udvikling vedrørende regler for opbevaring og destruktion af biologisk materiale, til justitsministeren

8 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren   L 24, 2004-05, 1. samling og dennes svar herpå Spørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for sikkerhedsprocedurerne mod forbytning og forur ening af Dna samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der i øvrigt gælder i forbinde   lse med Dna-profilregisteret. Svar: Til  brug  for  besvarelsen  af  spørgsmålet  har  Justitsministeriet  indhentet  udtalels  er  fra  Rigspoliti- chefen og Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet. Rigspolitichefen har i den anledning oplyst følgende: »For så vidt angår sikring af kriminaltekniske spor er det   – uanset sporets karakter    – generelt af afgørende bety dning, at der ikke sker forbytning eller forurening. Detaljerede generelle retningslinier for bl.a. sikring af kriminaltekniske spor findes i en intern tje- nesteforskrift  (Rigspolitichefens  kundgørelse  B  nr.  19  om  kriminalteknisk  afd eling,  som  ikke  er offentlig tilgæn  gelig). Det kan oplyses, at der i relation til den politimæssige behandling af biologiske spor iagttages sæ r- lige procedurer vedrørende bl.a. anvendelse af engangshandsker og maske samt mærkning, emball   e- ring,  opbevaring  og  forsendelse  af  spor.  Procedurerne  evalueres  og  justeres  løbende  i  lyset  af  de erfaringer, herunder udenlandske erfaringer, der gøres på omr  å det. Der  henvises  i  øvrigt  til  Københavns  Universitet  for  så  vidt  angår  de  sikkerhedsprocedurer,  der iagttages i forbindelse med universitetets retsgenetiske undersøgelser. Det kan om de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med det centrale Dna-profilregister oplyses,  at  den  manuelle  del  af  registret  beror  i  et  aflåst  sikringsskab  i  et  ko ntor  med  kodelås.  I samme kontor findes edb-udstyr, der anvendes til den edb-baserede del af registret. Kontoret er be- liggende i en politibygning, der i øvrigt er sikkerhedsmæssigt sikret. Der er endvidere etableret sæ r- lige  sikkerhedsprocedurer  i  forbindelse  med  anvendelsen  af  registret  i  relation  til  adgang,  indlæ  g- gelse af oplysninger, sø gning m.v.« Retsgenetisk Afdeling, der foretager alle dna-analyser i straffesager, har oplyst følgende om afd e- lingens sikkerhedsprocedurer mv.; »Retsgenetisk Afdelings kvalitetssystem: Alt  arbejde  og  al  rapportering,  der  foretages  på  Retsgenetisk  Afdeling  i  forbindelse  med  under - søgelser i straff esager, er omfattet af Retsgenetisk Afdelings kvalitetssystem. Dette kvalitetssystem er akkrediteret af Dansk Akkreditering efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025. Der findes skriftlige procedurer for alt arbejde. Der findes ligeledes en skriftlig procedure for håndtering af afvigelser (hændelige uheld, uventede hændelser og menneskelige fejl). Alle afvigelser rapport e- res  skriftligt,  og  der  korrigeres  for  dem  og  informeres  om  dem.  Der  udføres  tillige  forebyggende handlinger med henblik på at undgå gentagelse af afvigelse  rne. Forurening af prøver med DNA og prøveforbytninger i laboratoriet: Ved  Retsgenetisk  Afdelings  Dna-analyser  kan  der  opnås  Dna -profiler  fra  prøver,  de r  indeholder selv meget små mængder DNA. Forurening af prøver med DNA fra personer eller fra andre prøver

9 er  kendt  i  alle  laboratorier,  der  arbejder  med  Dna-analyser  af  biologiske  spor  med  meget  små mængder DNA. Ved analyse af prøver med meget små mængder DNA vil en eventuel forurening have større risiko for at påvirke analyseresultatet (Dna  -profilen) end ved analyse af prøver med st o- re  mængder  DNA.  Forureninger  med  DNA  kan  opstå  ved  hændelige  uheld,  uforudsete  hændelser eller menneskelige fejl. Ved Retsgenetisk Afdelings undersøgelser af prøver i straffesager foretages talrige forskellige l  a- boratorieprocedurer.  Ved  arbejde  med  store  mængder  prøver  ses  i  sjældne  tilfælde  forbytning  af delprøver. Sådanne forbytninger opstår sædvanligvis som følge af mennesk elige fejl. Sikkerhedsprocedurer mod prøveforbytning og forurening med DNA: Retsgenetisk  Afdeling  har  sikkerhedsprocedurer,  der  har  som  hensigt  at  minimere  risikoen  for prøveforbytning  og  prøveforurening.  Retsgenetisk  Afdeling  har  yderligere  sikkerhedsproc  edurer, som sikrer, at eventuelle forbytninger eller forureninger, der måtte være sket, bliver opdaget. Retsgenetisk  Afdelings  sikkerhedsprocedurer  omfatter  indretning  og  anvendelse  af  lokaler,  ad- gang til lokaler samt rengøring af lokaler, inventar og uds tyr. Procedurerne omfatter ligeledes krav til udstyr og utensilier og til personalets brug af værnemidler mod for  urening. Analyse af referenceprøver fra personer foretages i lokaler, der er fysisk adskilte fra lokaler, der anvendes til analyse af prøver fr a biologiske spor. Der foretages uafhængige dobbeltbestemmelser af alle prøver. For prøver fra meget små biolog i- ske spor kan der ikke altid foretages analyse af to delprøver af sporet, men kun do bbeltbestemmelse efter opformering af DNA fra sporet. Alle analyseresultater kontrolleres af to personer, og alle over- førsler af prøver fra ét rør til et andet kontrolleres lig  eledes af to personer. Når uafhængige analyser af to delprøver af den samme prøve giver samme resultat, anses det for sikkert, at prø er forurenet, eller der er sket forbytning. Retsgenetisk  Afdeling  har  en  »personaledatabase«  med  Dna-profiler  for  alle  medarbejdere  på Retsgenetisk Afdeling, rengørings - og servicepersonale, hovedparten af de relevante medarbejderne ved  de  retsmedicinske  institutters  retspatologiske  afdelinger  i  København,  Århus  og  Odense  samt enkelte medarbejdere ved Politiets Kriminaltekniske Afdeling. Denne personaledatabase har tidlige- re  været  anvendt  ved  manuel  søgning  med  henblik  på  at  kunne  afsløre  eventuelle  forure ninger  af spor med DNA fra personale. Tidligere undersøgtes kun spor, hvor der var mistanke om mulig for u- rening. Retsgenetisk  Afdeling  indførte  i  december  2003  en  ekstra  sikkerhedskontrol  af  Dna -profiler  for alle  biologiske  spor.  Retsgenetisk  Afdeling  anvender  FBI’s  edb-system,  CODIS,  til  søgning  efter sammenfaldende  Dna-profiler.  Hele  personaledatabasen  er  lagt  ind  i  CODIS,  og  Dna-profiler  for alle delprøver fra alle spor importeres til CODIS, efterhånden som analyse  rne er færdige. Alle sporprofilerne søg es op mod personaledatabasen for at afsløre forurening med DNA fra pe r- sonale. Det undersøges tillige, om sporprøver med stor mængde DNA kan have forurenet andre sporpr ø- ver, der har været undersøgt i samme tid   srum i et eller flere laboratorier. Alle  sporprøver,  der  var  for  små  til  udtagelse  af  to  delfraktioner  fra  starten  af  analyserne,  søges mod alle andre sporprøver, der har været undersøgt i samme tidsrum. Ved denne søgning afsløres, om  disse  prøver  kan  være  blevet  forurenet  med  DNA  fra  andre  prøver  e ller  forbyttet  med  andre prøver. Retsgenetisk  Afdelings  sikkerhedsforanstaltninger  ved  Dna-profilsammenfald  (hit)  i  Rigspolitiets Dna-profilregister:

10 Retsgenetisk Afdeling har en skriftlig procedure for  »hit-check«, som udføres for at kontrollere, om alle oplysninger, deriblandt Dna-profiler, i de erklæringer, der ligger til grund for hittet, er ko  r- rekte. Det kontrolleres tillige, om prøver involveret i hittet blev analyseret i de samme batcher og på samme  tidspunkter  på  noget  sted  ge nnem  laboratorieprocedurerne.  Sidstnævnte  kontrol  foretages bl.a. for at afdække, om der eventuelt er sket en fo  rurening af prøver involveret i hittet. I forbindelse med person/spor-hits undersøges det, om spo rprøver med samme Dna -profil som personen, også fra andre sager, kan have forårsaget forurening af eller være blevet fo   rbyttet med det spor, der var med i hittet. Et hit bekræftes først over for Rigspolitiets Dna   -sektion, når alle kontroller er u dført, og alle resultater  er  fundet  i  orden.  Der  udfærdiges  en  erklæring  vedrøren de  Dna-profilsammenfald  (hit). Erklæringen udfærd iges af to særligt bemyndige  de, akademiske medarbejdere.« Det kan til orientering oplyses, at et »batch« betyder en gruppe af undersøge lser.