Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 14 Bilag 1
Offentligt
144691_0001.png
144691_0002.png
144691_0003.png
144691_0004.png
144691_0005.png
JustitsministerietLovafdelingenDatoKontor:Sagsnr.:Dok.:22. februar 2005Lovafdelingen2005-730-0028AKJ20065

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og

retsplejeloven

(Udvidelse af dna-profil-registers persondel, indikationskrav vedlegemsundersøgelse mv.).

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Køben-havns Byret, Præsidenten for retten i Århus, Præsidenten for retten i Odense, Præsidenten forretten i Aalborg, Præsidenten for retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren iKøbenhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet, Dansk Kriminalpolitifor-ening, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Dansk Retspolitisk Forening, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder,Retslægerådet ogRetsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.2.

Generelle bemærkninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for retten i Århus, Præsidenten for retten i Odense,

Slotsholmsgade 10DK 1216 København K
Telefon: 33 92 33 40Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]Internet: http://www.jm.dk

Præsidenten for retten i Aalborg, Præsidenten for retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten Advo-

katrådet, Retslægerådet og Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet

har in-gen bemærkninger til lovforslaget.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har tilsluttet sig lovforslaget.

Rigspolitichefen

vurderer, at de foreslåede lovændringer væsentligt vil forbedre politietsmuligheder for efterforskning af forbrydelser samt må formodes at ville have en vis præven-tiv effekt.

Politidirektøren i København

finder, at den foreslåede udvidelse af DNA-profilregisteretvil sikre en relevant udnyttelse af de muligheder, som nye kriminaltekniske værktøjer giverfor at opklare forbrydelser hurtigt og effektivt.

3. Betingelserne for registrering

Foreningen af beskikkede advokater og Dansk Retspolitisk Forening

kan ikke støtte for-slaget om lempelse af mistankekravet ved udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik påsenere identifikation, og man henviser i den forbindelse til flertalsudtalelsen i Strafferetsple-jeudvalgets udtalelse om forslaget.Justitsministeriet har efter en samlet vurdering fundet, at de væsentlige efterforskningsmæs-sige fordele, der er forbundet med den foreslåede udvidelse af DNA-profilregisteret, må vejetungere end principielle hensyn til at opretholde forskellige regler for legemsbesigtigelse oglegemsundersøgelse. Ved forslaget om at fastsætte samme mistankekrav ved udtagelse afspyt- og blodprøver til brug for registrering af DNA-profiler som ved optagelse af fingeraf-tryk har Justitsministeriet lagt vægt på, at spyt- og blodprøver må anses for indgreb af tilsva-rende lav intensitet som fingeraftryk. Der findes således ikke at foreligge sådanne forskelle iindgrebenes reelle intensitet, som - ud over den principielle sondring mellem de forskelligeformer for legemsindgreb - taler for et strengere mistankekrav ved spyt- og blodprøver endved fingeraftryk.

Dansk Retspolitisk Forening

kan ligeledes ikke anbefale den foreslåede lempelse af krimi-nalitetskravet. Foreningen anfører således, at det er en betydelig udvidelse af registeret atmedtage almindelige tyverier og indbrud, og at forslaget vil bidrage til en yderligere opbyg-ning af det, der ”populært” kaldes overvågnings- og registreringssamfundet.Udviklingen på det kriminaltekniske område har gjort det muligt at sikre DNA-profiler som”genetiske fingeraftryk” ved langt flere former for kriminalitet, end det er muligt at registre--2-
re personer for efter de gældende regler. I praksis sikrer politiet i meget vidt omfang biologi-ske spor ved mere almindelige kriminalitetsformer, som navnlig indbrud. Langt hovedpartenaf de sporfund, der er registreret i registerets spordel, stammer således fra berigelseskrimi-nalitet. Justitsministerier finder, at forslaget om at udvide kriminalitetskravet er nødvendigtfor at sikre en relevant udnyttelse af de muligheder, de kriminaltekniske værktøjer giver forat opklare forbrydelser hurtigt og effektivt.

Dansk Retspolitisk Forening

finder endelig, at indikationskravet bør fastholdes.Justitsministeriet finder det uheldigt, at det nuværende indikationskrav har som konsekvens,at der typisk ikke vil kunne registreres DNA-profiler af personer – f.eks. en voldtægtsmand –der i den konkrete sag enten tilstår, eller ikke har efterladt et biologisk spor på gerningsste-det.

Institut for Menneskerettigheder

har mere generelt påpeget den problemstilling, at der iregisteret kan optages personer, som er eller har været sigtede, men ikke er blevet dømt.Justitsministeriet kan henvise til bemærkningerne til lovforslag nr. L 107 (Folketingsåret1999-2000) om oprettelse af et centralt DNA-profilregister. Som det fremgår heraf, er detJustitsministeriets opfattelse, at registrering af sigtede, men ikke dømte personer er af væ-sentlig betydning for politiets muligheder for at opklare kriminalitet. Dertil kommer, at DNA-profilregisteret kan bidrage til hurtigt at rense uskyldige, der ellers kunne blive involveret ipolitiets efterforskning.

4. Sletning af oplysninger i persondelen

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder det ikke tilstrækkeligt begrundet at op-hæve den gældende bestemmelse om, at sigtede, ikke dømte personer skal slettes af registeretefter 10 år.

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at der snarere bør ske en skærpelse af sletningsreg-lerne i tilfælde af frifindelse eller påtaleopgivelse mv.Justitsministeriet finder, at det svækker mulighederne for at anvende DNA-profilregisteret tilefterforskning og opklaring, at sigtede, men ikke dømte personer skal slettes tidligere end iFingeraftryksregisteret.

5. Forholdet til persondataloven

-3-

Datatilsynet

har – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – afgivet en række bemærk-ninger til lovforslaget. Efter Datatilsynets opfattelse rejser lovforslaget spørgsmål i forhold tilde grundlæggende principper i persondatalovens § 5. Det anføres således, at der er grund tilat overveje, om de foreslåede lempelser harmonerer med bestemmelserne i persondatalovens§ 5, herunder navnlig proportionalitetsprincippet og kravet om at undgå unødig dataophob-ning. Datatilsynet anfører videre, at hensynet til effektivt at kunne efterforske forbrydelsermå afvejes nøje i forhold til hensynet til persondatabeskyttelse, herunder til at begrænse ind-samling og opbevaring af følsomme personoplysninger, og at forslaget kun bør gennemføres,hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn findes at tale herfor.Datatilsynet har bemærket, at tilsynet lægger til grund, at persondatalovens regler, f.eks. omtilsyns- og inspektionsadgang, finder anvendelse på DNA-profilregisteret. Med udgangs-punkt i persondatalovens bestemmelser er der således anført en række konkrete bemærknin-ger om bl.a. samtykkekrav ved fortsat opbevaring af personidentificerede sporfund og ege-nacces. Datatilsynet har med henvisning til § 5, stk. 5, i persondataloven ligeledes anbefalet,at det nøje overvejes, om de foreslåede ændringer af sletningsreglerne er saglige og nødven-dige set i forhold til de formål, man ønsker at forfølge med registreringerne.Rammerne for DNA-profilregisteret er fastsat i lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse afet centralt DNA-profilregister. DNA-profilregisteret er hermed gjort til genstand for særskiltlovregulering bl.a. med hensyn til, hvilke oplysninger der kan registreres, registerets anven-delsesmuligheder, sletningsregler, adgang til egen acces og adgang til videregivelse af op-lysninger til andre myndigheder mv. DNA-profilregisteret er således på disse punkter ikkeomfattet af den generelle regulering i persondataloven.I forbindelse med lovforslaget har Justitsministeriet foretaget en nøje afvejning af de mange– til dels modstridende – samfundsmæssige hensyn, der gør sig gældende ved en udvidelse afDNA-profilregisteret. Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet det rigtigt at udvideDNA-profilregisteret som foreslået, jf. nrmere lovforslagets almindelige bemærkninger, af-snit

6. Spørgsmål om sagsomkostninger

Landsforeningen af beskikkede advokater

har rejst spørgsmålet om domfældtes betalingaf sagsomkostninger vedrørende DNA-undersøgelser i straffesager.Justitsministeriet nedsatte i maj 2004 en styregruppe og en underarbejdsgruppe vedrørendesagsomkostninger i straffesager. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret 2005.

7. International udveksling af DNA-profiler

-4-

Rigspolitichefen

har anmodet Justitsministeriet om at overveje mulighederne for at søgeetableret en bredere hjemmel til international udveksling af oplysninger om DNA-profiler.Det rejste spørgsmål har ikke sammenhæng med det foreliggende lovforslag om at udvideDNA-profilregisteret. Justitsministeret finder endvidere, at en eventuel udvidelse af adgan-gen til at videregive oplysninger fra registeret til udenlandske myndigheder rejser nogleprincipielle spørgsmål og ikke bør gennemføres uden forudgående høring mv.

8. Lovforslaget

Justitsministeriet har foretaget enkelte redaktionelle ændringer i det fremsatte lovforslag iforhold til høringsudkastet. Det fremsatte lovforslag adskiller sig indholdsmæssigt fra hø-ringsudkastet på følgende punkt:Der er tilføjet en adgang til at udtage spyt- og blodprøve samt registrere DNA-profilaf personer, der er eller har været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 235, stk.2, om besiddelse af børneporno.
-5-