Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 55: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan hjemmelsbestemmelsen i art. III-129 har sam- menhæng med den danske erklæring om unionsborgerskabet fra Edinburgh.” Svar: Bestemmelsen i art. III-129 giver mulighed for, at Rådet vedtager en europæisk lov eller rammelov, der på grundlag af en rapport fra Kommissionen om udviklingen på området og med forbehold af forfatningstraktatens øvrige bestemmelser supplerer rettighederne i artikel I-10. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets god- kendelse,  og  loven  eller  rammeloven  kan  først  træde  i  kraft,  når  medlemslandene  har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Den danske erklæring  om unionsborgerskabet fra Edinburgh fastslår, at  traktatens be- stemmelser om unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for det nationale statsborgerskab, og at spørgsmål om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat,  udelukkende  afgøres  efter  vedkommende  medlemsstats  egen  lovgivning (Edinburgh-afgørelsens afsnit A). At  unionsborgerskabet  ikke  træder  i  stedet  for  det  nationale  statsborgerskab  fremgår efter Amsterdam-traktaten direkte af EF-traktatens art. 17, stk. 1 (”Unionsborgerskab er et supplement  til  det  nationale  statsborgerskab  og  træder  ikke  i  stedet  for  dette”). At spørgsmål om, hvorvidt  en  person  besidder  statsborgerskab  i  en  medlemsstat  udelukkende  afgøres  af den pågældende medlemsstat, fremgår bl.a. af erklæring nr. 2 til Maastricht-traktaten.   Forfatningstraktaten ændrer ikke herved, jf. art. I-10, stk. 1, andet punktum.