Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
28. april 2005
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 20. april 2005 stillet mig følgende
spørgsmål 18 vedrørende L 136, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 18:
"Vil der i energiplanen blive henvist til, hvor ejeren kan få tilbud, råd og
samlede pakkeløsninger? Det ønskes i bekræftende fald oplyst, hvem der
tænkes henvist til."
Svar:
De nye ordninger, der etableres som følge af lovforslaget, skal i sammen-
hæng med eksisterende initiativer og de nye initiativer, som er indeholdt i
handlingsplanen for en fornyet energispareindsats, bidrage til at realisere
energibesparelser både i nye og eksisterende bygninger. Det er m å let, at de
nye ordninger i høj grad bliver handlingsorienterede.
Den energiplan, der indgår i energimærkningen af bygningerne, skal derfor
i videst mulig omfang kunne danne grundlag for, at ejerne igangsætter
energibesparelsestiltag. Det vil tilsvarende være relevant at give brugerne
information om, hvordan de kommer i gang med at realisere energimærk-
ningens forslag.
Jeg vil lægge op til, at der som led i handlingsplan for en fornyet energispa-
reindsats indgås aftaler med byggebranchen om, at den aktivt markedsf ører
muligheder for at realisere energibesparelser, bl.a. gennem standard- og
pakkeløsninger.