Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den   12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger [af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1. behandling den 12. april 2005. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi - og erhvervs- ministeren  sendte  den  13.  december  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  (2004-05,  1.  samling)  alm. del  –  bilag    85.  Den  1.  april  2005  sendte  transport-  og  energiministeren  de  indkomne  hø ringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  61 spørgsmål  til  transport -  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 59  -61, som forventes besvaret inden 2. behandling. Nogle af udvalgets spørgsmål til transport  - og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkninge  n. 3. Udtalelse fra transport- og energiministeren Transport- og energiministeren har over for udvalget gjort opmærksom på, at der er konstateret en fejl i lovforslagets bemærkninger, side 53, § 39, afsnit 2. Det fremgår af  linje 5,  »at transport   - og energiministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyndige    …«    . Der skulle have stået, »at økonomi  - og erhvervsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagky  n- dige …«. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV,  SF  og  EL)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsforslag.

2 Mindretallet peger på, at der er et me get stort potentiale for energibesparelser i bygninger, og hen- viser i den forbindelse til regeringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra december 2004. Det fremgår heraf , at der er et privatøkonomisk rentabelt potentiale for besp arelser, der betyder, at godt og vel 40 pct. af det nuværende energifo  rbrug i bygninger kan skæres væk over en 10 - års -periode – uden tab af komfort for brugerne. Der er derfor al mulig grund til at tilrettelæ g- ge lovgivningen så ledes, at den understøtter denne enestående mulighed for både at sk   abe job i den private sektor, at øge eksporten af produkter  og  samlede løsninger på energispareområdet,    at ned- bringe udslippet af drivhusgasser og at bidrage til den langsigtede forsyningssikkerhed. En mærkningsordning kan være et rigtig godt bidrag til a t hente dette potentiale hjem,  men dels kan ordningen ikke stå alene, dels bør den udformes   således , at man sikrer, at ordningen understø t- ter faktiske besparelser på den bedst mulige måde. Det afgørende må derfor være den samlede in d- sats og effekten af denne og ikke blot, at man lever op til minimumskravene i EU’s direktiv. Det er derfor  meget  uhensigtsmæssigt,  hvis    lovforslaget  færdigbehandles  ,  inden  der  har  været  forhandlet om, hvordan en mærkningsordning bedst kan   komme til at virke sammen med andre tiltag på omr å- det. Faren ved blot at vedtage lovforslaget uden at tage stilling til øvrige virkemidler, herunder muli g- hederne for også at indpasse  vedvarende energi i de enkelte bygninger, forekommer desuden åbe n- lys,  når  man  ser  på  de  svar  ,  ministeren  har  givet  på  u dvalgets  spørgsmål.  Det  fremgår  således  af svaret  på  spørgsmål  3,  at     »resultaterne  af  de  nuværende  ordninger  har  været  for  små  i  forhold  til indsatsen«, og videre af svaret på spørgsmål 23, at    »der foregår ikke en systematisk registrering af, hvilke  af  de  anbefalede  besparelser  der  rent  faktisk  gennemføres «.  De  skønnede  besparelser   som følge  af selve lovforslaget er da også særdeles beskedne, hvilket både fremgår af lovforslaget s be- mærkninger   og af svaret på spørgsmål 21. Her fremgår det, at lovforslaget i sig selv kun skønnes at føre til en b esparelse på 4 -6 PJ fra 2012, svarende til, at udslippet af drivhusgasser reduceres med 0,4 mio. t CO₂ i 2012.  Dette skal ses i forhold til, at den foreslåede mærkningsordning koster ca. 200 mio. kr. om året. Mindretallet vil desuden pege på en række uhensigtsmæssigheder i lovforslaget. Det handler bl.a. om, at det ikke direkte fremgår af lovforslaget, at offentlige bygninger skal investere i rentable b e- sparelser, selv om det i lovforslaget fremhæves, at det offe  ntlige skal gå foran med et godt ekse m- pel. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag herom ved at gøre det forpligtende at gennemføre besparelser, der har en simpel tilbagebetalingstid på 8 år og derunder. De 8 år er valgt på baggrund af, at det er den tilbagebetalingstid, der mest hyppigt arbejdes med. I forlængelse heraf har mindr  e- tallet stillet ændringsforslag om, at energimærket gøres obligatorisk med en gradvis indfasning over 8 år  – og i konsekvens heraf foreslået, at varigheden af mærket bliver 8 år. Omkostningen for ejerne vil  stort  set  være  den  samme  som  den  ordning,  der  er  foreslået  i     det  fremsatte  lovforslag.  Dette fremgår  af  svaret  på  spørgsmål  58.  Mindretallet  finder  det  desuden  uhensigtsmæssigt,  at  energ i- mærket ikke indeholder  en pligt ti  l, at der fremlægges  et finansieringsforslag (rea  lkreditbelåning), der gør det synligt, hvor god en forretning det er at gennemføre energibesparelser. Den manglende synlighed har fra flere sider været fremhævet som en af de v æsentlige   barrierer for, at den hidtidige mærkningsordning har haft ringe effekt. Mindretallet vil i den forbindelse også pege på, at ordningen med  , at sælger står for energimær k- ningen, ikke er motiverende for gennemførelse af besparelser, da ejer jo netop er ved at skaffe sig af med  boligen.  Mindretallet  finder  det  derfor  vigtigt,  at  energimærket  inklusive    finansieringsforslag fremgår  af  salgsopstillingen ,  således  at  værdien  af  energib   esparelserne  kan  indgå  i  vurderingen  af salgsprisen.

3 Mindretallet har på baggrund af ovenstående synsp  unkter stillet 5 ændringsforslag, der sikrer en mere effektiv mær  kningsordning og dermed en bedre anvendelse af de mange midler, der anvendes til mærkning af huse og bygninger. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspun ktet  for  betæn  k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ænd   ringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S, RV,SF   og EL): Til § 4 1) I stk. 2 ændres »ti år   « til: »8 år «. [Gyldigheden for energimærkning ændres fra 10 til 8 år ] Til § 6 2) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ordene »eller ejerlejli  ghed«: »samt et skriftligt forslag til finan- siering med realkreditlån af energiplanen for den pågældende ejendom eller ejerlejlighed «. [Krav om skriftligt finansieringsforslag for energibesparelser ved salg af ejendom] Til § 14 3) Paragraffen affattes sål edes: »§ 14. Transport- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg regler om, at der skal foretages regelmæssig energimærkning af bygninger mindst hvert o t- tende år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kat   egorier af ejendomme og bygninger samt procedurer for og kontrol med gennemførelsen af regelmæssig energimærkning. « [Regelmæssig energimærkning af alle bygninger mindst hvert ottende år] Til § 19 4) Paragraffen udgår. [Konsekvens af, at  alle  bygninger, også offentlige , omfattes af krav om regelmæssig energimær k- ning] Ny paragraf 5) Efter § 20 indsættes som   ny paragraf:

4 »§ 01. Offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal genne  mføre energibesparelser, der er identificeret i medfør af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og som har en tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. De energibesparende foranstal  t- ninger kan finansieres gennem lån af realkredit eller statsgarante rede lån.  Transport- og energimini- steren fastsætter nærmere regler herom. « [Krav  om  gennemførelse  af  energibesparelser  med  en  tilbagebetalingstid  på  8  år  i  offentlige  by   g- ninger] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der ifølge § 14 vil blive stillet krav     om energimærkning af  alle  bygninger  mindst  hvert  ottende  år.  Gyldighedsperioden  for  energimærkning  bliver     dermed kortere end bygningsdirektivets minimumskrav om, at gyldigheden ikke må overstige  10 år. Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at sælger af e n ejendom eller ejerlejlighed skal fremlægge et skrif  t- ligt finansieringsforslag (realkreditbelåning), hvorved de økonomiske udgifter ved at gennemføre de identificerede energibesparelser synliggøres, således at værdien af energibesparelserne kan indgå i kø bers vurdering af prisen for ejendommen eller ejerlejligheden. Til nr. 3 Ændringsforslaget  indebærer,  at  alle  bygninger  uanset  størrelse  eller  kategori  bliver  omfattet  af krav om regelmæssig energimærkning mindst hvert ottende år. Der vil ved bekendtgørels e blive fastsat nærmere regler herom. Der vil herunder kunne fastsættes regler  om  procedurer  for  og  kontrol  med  gennemførelsen  af  den  regelmæssige  energimærkning. Oplysningerne om energimærkning i det register, der er nævnt i § 25, vil danne grundlag for p roce- durerne og kontrollen. Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler om kortere gyldighedsperioder end    8 år, hvis der bliver behov herfor, f.eks. for særlige kategorier af bygninger. Visse bygninger eller bygningskategorier samt dele af bygninger vil i medfør af § 2, stk. 3, kunne undtages fra krav om regelmæssig energimærkning. Til nr. 4 Ændringsforslaget  er  en  konsekvens  af,  at  alle  bygninger,  også  de  offentlige,  uanset  størrelse fremover vil blive omfattet af bestemmelser om regelmæssig energim  ærkning. Der er på den baggrund ikke behov for en særskilt bestemmelse om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger på over 1.000  m², for at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, kan opfyldes. Til nr. 5 Ændringsforslaget gør det obligatorisk for offentlige ejere af bygninger at gennemføre identific e- rede energibesparelser med en tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. Der indføres samtidig m   u-

5 lighed    for,    at    udgifterne    kan    finansieres    gennem    realkreditlån    eller    statsgaranterede    lån.   Joan Erlandsen (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V)   Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby  (V)   Tina Petersen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S)   Niels Sindal (S)   Torben Hansen (S)   Johs. Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.  Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensæt  ning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 136 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotits, fra transport  - og energiministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 Udtalelse til udvalgets betænkning fra   transport- og energiministeren 5 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren kan bekræfte, at det foreslåede § 36, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje ikke medfører, at øgede udgifter væltes over på lejerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren vil redegøre for nettoomkostningerne for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse af SF’s forslag om et bygningssyn efter en »bilsynsmodel« med syn hvert 5. år, til tran s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren vil redegøre for de beregninger og forudsætni   n- ger, som får ministeren til at konkludere, at omkostningerne af SF’s forslag er for store i forhold til effekten, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om besparelseseffekten af SF’s forslag om et bygningssyn efter »bilsynsmodellen«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens kommentar til en pressemeddelelse fra Rock- wool: »Husejere kan tjene flere hundre de tusinde kroner på energib e- sparelser«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- på 6 Spm. om sikring af effektiv energimærkning i forbindelse med ren  o- vering af bygninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at en bygherre reelt over- vejer alternativ energi til køling og opvarmning, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om ministeren enig i, at dansk industri kan komme i førers æ- det, hvis der stilles ambitiøse krav til energimærkning og energib   e- sparelser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm, om ministeren er indstillet på reelt at drøfte lovforslagets lange gyldighedsperioder for energimærkninger, til transport  - og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå

7 10 Spm. om, hvor mange energiattester der årligt udformes under de to nuværende ordninger (husmærkningsordningen og ELO -ordningen), til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvor mange penge boligejere og ejere af store bygninger årligt betaler for  energiattesterne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om regeringen har overvejet en omlægning af ejendomsbeska  t- ningen, således at denne fremover differentieres i forhold til eje n- dommens energimærkning, til transport  - og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 13 Spm. om begrundelsen for, at visse energityper og -producenter (f.eks. olieleverandørerne) slipper helt eller delvis for at medfinansi e- re energispareindsatsen, til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 14 Spm. om en præcis gennemgang af, hvor lovforslaget er mere vidtg  å- ende end direktivet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorvidt elforbrug indgår som en obligatorisk del af ene r- gimærkningen, til   transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil fremsende en kopi af en typisk energiattest i det nuværende system for henholdsvis en bolig og en større bygning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvad forslaget til energibesparelser (energiplanen) vil være baseret på, til transport - og energiministeren, og ministerens svar her- på 18 Spm., om der i energiplanen vil blive henvist til, hvor ejeren kan få tilbud, råd og samlede pakke løsninger, til transport - og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvor i lovforslaget det er sikret, at antallet af fejl i mær  k- ningsordningen ikke vil blive lige så højt som i de tidligere ordninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvilke ressourcer der er afsat i Energistyrelsen til at sikre driften af ordningen, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 21 Spm., om ministeren vil fremlægge de beregninger og vurderinger, der ligger bag vurderingen af, at lovforslaget vil føre til besparelser på 4 -6 PJ i 2012, til transport- og energiminist e ren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om en beskrivelse af, hvordan kontrollen med, at nybyggeri lever op til byggereglementets krav, vil blive gennemført, til tran s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om at kvantificere de gennemførte energibesparelser som følge af ELO-ordningen for større bygninger og husmærkeordningen samt

8 at relatere de gennemførte besparelser  til henholdsvis det offentliges udgifter og omkostningerne for private – fordelt på erhverv og hu    s- holdninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om at begrunde hver enkelt af ministerbeføjelserne i lovforsl a- get, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at beskrive rækkevidden af de enkelte ministerbeføjelser, herunder de mest vidtgående anvendelser af beføjelserne, til tran  s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm., om ministeren kan bekræfte, at Portugal i sin gennemførelse af direktivet har gjort det obligatorisk for bygninger med højt energifo r- brug at gennemføre identificerede energibesp arelser, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om ministeren kan bekræfte, at man i Storbritannien pålægger renoveringsprojekter, der ikke vedrører energirenovering, at bruge 10 pct. oven i projektomkostningerne til energiforbedringer, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm., om der vil blive etableret et centralt register, sådan at der sikres en bedre kontrol med, at loven overholdes, til transport- og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om begrundelsen for at anvende den meget korte tilbagebeta- lingstid for energibesparelser på under 5 år set i lyset af, at isolering og vinduer har en forventet levetid på 25 -50 år, til transport - og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm., om ministeren vil begrunde, hvorfor loven ikke skal gælde for alle offentlige bygninger, herunder også bygninger under 1.000 m², til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm., om ministeren vil sikre, at reglerne i § 21 også kommer til at omfatte alle kommunale og amtskommunale bygninger, for at sikre størst mulige besparelser og maksimal effekt af »det offentlige som eksempel til efterfølgelse «, til transport- og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 32 Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre gyldighedsperi o- den for certifikatet til 5 år i stedet for 10 år, til transport  - og energi- ministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvordan et obligatorisk energisyn kan finansieres, til trans- port- og energiminist e ren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om begrundelsen for, at de angivne overdragelsesformer i § 9 skal fritages for udarbejdelse af en energiattest, til transport- og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvordan bestemmelsen i § 6, stk. 2, tænkes kontrolleret, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm., om bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan kontrolleres ved, at lejekon- traktens gyldighed gø res betinget af, at der foreligger energimær  k-

9 ning på ejendommen, til transport - og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 37 Spm., om ministeren vil ændre bestemmelserne i § 11, stk. 1, sådan   , at energimærkning inddrages allerede i projekteringsfasen, til tran  s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm., om ministeren vil overveje en mere entydig grænse for, hvo  r- når ombygning er kommer ind under § 11 – i stedet for en procentdel af ejendommens værdi, som vil være beti nget af ejendommens place- ring i landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om begrundelsen for at udskyde vurderingen af, om enfamilies- huse og andre små bygninger s kal omfattes, med 3-5 år  og om, hvor- for produktionsbygninger m.v. er undtaget, til transport- og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om en redegørelse for, hvilke ændringer af lovforslaget der vil være   nødvendige for at gennemføre de privatøkonomisk rentable energibesparelser inden 2015, jf. udkastet til energispareplan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag om indf  ø- relse af energimærkning efter en   »bilsynsmodel«, om, at alle offentli- ge bygninger større end 500 m² omfattes af lovforslaget, og om, at gyldighedsperioden for energimærkning nedsættes til 5 år, til tran s- port- og energiminist e ren, og ministerens svar herpå 42 Spm., om ministeren kan give et estimat for energisparepotentialet, hvis det gøres obligatorisk at gennemføre identificerede energibesp  a- relser med en tilbagebetalingstid på under 5 år, til transport  - og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm., om ministeren kan kvantificere sine forventninger til forøge l- sen af energibesparelserne i energienheder og energiomkostninger, og om ministeren er indstillet på at ændre lovforslaget således, at det er kø ber, der betaler for energimærkningen, til transpor  t- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om den forventede reduktion af energiforbruget ved en regel- mæssig energimærkning af ca. 300.000 små bygninger/år, og om bygningers energimærkning vil fremgå af offentligt tilgængelige reg i- stre på s amme måde som ejendoms - og grundværdien, til transport  - og energiministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om ministeren kan dokumentere, at bygningens energiforbrug indgår i prisfastsættelsen, om sanktioner, hvis der ikke gennemføres energimærkning   ved renovering, og om oprettelse af et klageorgan til sikring af kvaliteten af energimærkning, til transport  - og energimini- steren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om kommunale sanktioner, hvis en bygning efter opførelse eller renovering og gennemgang for energimærkning ikke overholder kr  a- vene i BR06, og om, hvordan ministeren definerer »god økonomi « og »væsentlige besparelser  «, til transport- og energiministeren, og mini-

10 sterens svar herpå 47 Spm., om ministeren kan bekræfte, at en række nærmere angivne forhold er omfattet af lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm., om kontrolresultaterne bliver offentliggjort og i givet fald hvordan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om, hvordan skønnet på årlige besparelser på 4 -6 PJ fra 2012 er fremkommet, og om et skøn for besparelser ved indførelse af en obl  i- gatorisk ordning med gennemførelse af besparelsespotentialer med en kort tilbagebetalingstid, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 50 Spm. om arten og validiteten af den dokumentation, som energikon- sulenten skal lægge til grund for energimærkningen, og om, hvilke grundbetingelser den kommunale bygningsmyndighed skal lægge til grund for at afgøre, om ibrugtagn ingstilladelse skal udstedes eller ej, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om, hvordan der vil blive fulgt op på, hvor stor en del af de f o- reslåede besparelser der bliver realiseret, hvis ikke der indføres et obligatorisk energisyn, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 52 Spm. om, hvilke yderligere energibesparelser den »portugisiske mo- del« vil kunne medføre, hvis den indføres i Danmark for alle bygni  n- ger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm., om ministeren vil overveje krav om, at der udarbejdes et ener- gimærke i forbindelse med større renoveringer, hvor kravet til energ   i- effektivisering af bygningen træder i kraft, for at sikre den fornødne fokus, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm., om ministeren kan oplyse besparelsespotentialet i de bygnin- ger, der ikke er omfattet af lovforslaget, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 55 Spm., om ministeren vil overveje en låneordning for kommunerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm., om ministeren finder det rimeligt, at det er brugeren af bygnin- gen, der betaler for obligatorisk energisyn, og om, hvilke modeller for direkte eller indirekte betaling der kan anvendes til finansiering af obligatorisk energisyn, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 57 Spm. om nærmere at begrunde, hvorfor aktiviteten i en given by  g- ning, f.eks. en energitung produktion, skulle begrunde en undtagelse fra lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om dækningsgrad for ELO  -ordningen og mærkningen af sm  å- huse i forhold til gældende lovkrav og om udgiften for forbrugerne, hvis myndighederne håndhæve   de gældende bestemmelser, til tran  s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå

11 59 Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget betyder, at udlejer ikke kan lægge udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg på varmereg n- skabet, til transport- og energiministeren 60 Spm., om udlejeren efter gældende regler skal finansiere udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg over huslejen, herunder lejernes henlæggelser til vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18 og § 18 b, til transport- og energiministeren 61 Spm. om at afkræfte, at lovforslaget indebærer, at lejerne kommer til at betale to gange til vedligeholdelse af de tekniske anlæg, nemlig dels over huslejen og de dertil knyttede henlæggelser til vedligeho  l- delse, dels over det særlige varme  regnskab, til transport- og energi- ministeren

12 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til transport  - og energiministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2: Ministeren  oplyste  under  første  behandling  af  lovforslaget,  at  SF’s  forslag  om  et  bygningssyn (»bilsynsmodel« med syn hvert 5. år og gradvis indfasning) ville koste 200 mio. kr. mere om året, og at ministeren mente, at »det er for meget i forhold til den effekt, vi yderligere vil få i forhold til lovforslaget«. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for nettoomkostningerne for det offentl  i- ge og for husejerne ved en gennemførelse af SF’s forslag i forhold til omkostningerne ved det eks  i- sterende system og som gennemført  med lovforslaget. Svar: For enfamiliehuse og fritidshuse ventes lovforslaget at medføre, at udgifterne til energ imærkning vil stige fra de nuværende ca. 160 mio. kr. pr. år til ca. 210 mio. kr. pr. år. Stigni ngen skyldes, at enfamiliehuse i fremtiden også  skal energimærkes ved udlejning, samt at sommerhuse over 50 m² i fremtiden  skal  energimærkes  ved  salg.  Udvidelsen  af  gyldigheden  fra  3  til  10  år  medvirker  til  at begrænse stigningen i udgifterne for de private hu  sstande. Hvis  alle  enfamiliehuse  energimærk  es  hvert  10.  år,  og  ikke  kun  ved  salg,  vil  antallet  af  energ i- mærkni  nger stige fra ca. 80.000 om året til ca. 150.000, hvilket vil medføre en stigning på 200 mio. kr.  til  400  mio.  kr.  pr.  år  i  omkostninger  for  forbrugerne  i  forhold  til  lovforslaget.  Regelmæ   ssig energimærkning af den enkelte bygning vil desuden være dyrere end energimærkning ved salg, fo r- di der ikke længere kan spares penge ved at gennemføre energimærkning og huseftersyn samt idig. Hvis enfamiliehusene energimærkes hvert 5. år, forventes omko   stningerne at stige til næsten 800 mio. kr. pr. år i de første 5 år. Herefter forventes omkostningerne at falde, idet det vil v   æ  re lettere at gennemføre et efterfølgende eftersyn, hvis resultaterne fra den første energimærkning genanve ndes. For offentlige bygninger ventes lovforslaget at medføre stort set uæn   drede omkostninger i forhold til de nuværende ordninger, svarende til ca. 30 mio. kr. pr. år. Hvis alle offentlige bygninger ene   r- gimærkes hvert 5. år   , ventes omkostningerne at stige til ca. 40 mio. kr. pr. år. Spørgsmål 3: Ministeren bedes redegøre for de beregninger og forudsætninger, som får ministeren til at konkl u- dere, at omkostningerne er for store i forhold til effekten af SF’s forslag. Svar: Forskellige undersøgelser, herunder evalueringerne af en ergimærkningsordningerne fra 2000, v  i- ser, at resultaterne af de nuværende ordninger har været for små i forhold til indsa tsen. Det er min forventning, at der med de nye ordninger vil blive opnået væsentligt større besparelser. Det skyldes først og fre mmest, at anbefalinger i de nye ordninger i højere grad vil være handlingsorienterede, og for det andet, at der i øget omfang vil blive fokuseret på ene  rgibesparelser ved renovering og på de mest omkostningseffektive tiltag til energiforbedringer. Jeg vil gerne se, at dette virker, og at vi rent faktisk får en god brugerøkonomi i de nye or  dninger, før  jeg  øger  omkostningerne  for  forbruge  rne  til  det  niveau,  som  er  beskrevet  i  min  besvarelse  af

13 spørgsmål 2. Som angivet i bemærkningerne til lovforsl aget, vil ordningerne blive evalueret efter 3- 5 år, og herunder vil det blive vurderet, om det er rimeligt at gennemføre regelmæssig energimær k- ning af enfamiliehuse. Spørgsmål 18: Vil der i energiplanen blive henvist til, hvor ejeren kan få tilbud, råd og samlede pakkelø   sninger? Det ønskes i bekræ   ftende fald oplyst, hvem der tænkes henvist til. Svar: De nye ordninger, der etableres som følge af lovforslaget, skal i sammenhæng med eksist   erende initiativer og de nye initiativer, som er indeholdt i handlingsplanen for en fornyet energispareind- sats, bidrage til at realisere energibesparelser både i nye og eksisterende bygninger. Det er målet, at de nye ordninger i høj grad bliver handlingsorient erede. Den energiplan, der indgår i energimærkningen af bygningerne, skal derfor i    videst muligt omfang kunne  danne  grundlag  for,  at  ejerne  igangsætter  energibesparelsestiltag.  Det  vil  ti  lsvarende  være relevant at give brugerne information om, hvordan de kommer i gang med at realisere energimær  k- ningens forslag. Jeg vil lægge op til, at   der som led i handlingsplan for en fornyet energispareindsats indgås aftaler med  byggebranchen  om,  at  den  aktivt  markedsfører  muligheder  for  at  realisere  ene rgibesparelser, bl.a. gennem standard- og pakkeløsninger. Der vil i energimærkningen også indgå opl ysninger om den rådgivning, som Elsparefonden og de lokale net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og fjernvarme yder til deres kunder om energibesparelser. Spørgsmål 21: Vil  ministeren  fremlægge  de  beregninger  og  vurderinger,  der  ligger  bag     vurderingen  af,  at lovforslaget  vil  føre  til  besparelser  på  4  -6  PJ  i  2012?  Det  ønskes  endvidere  oplyst,  hvad  denne beskedne  besparelse  svarer  til  i  sparet  CO₂-udslip,  jf.  bemærkningen  i  den  skriftlige  fremsæ t- telsestale  om,  at  lovforslaget  forventes  at  bidrage  til  opfyldelsen  af  Danmarks  forpligtelse  til  at nedbringe udledning af drivhusgasser. Svar: I  forarbejderne  til  lovforslaget  er  foretaget  skøn  over  besparelsen  af  de  forskellige  energimær   k- nings- og eftersynsordninger. Det er skønnet, at forslaget medfø  rer forøgede årlige b  esparelser på 4 - 6 PJ fra 2012 i forhold til eksisterende ordninger. Besparelsen  vil  i  høj  grad  afhænge  af  de  krav,  der  efterfølgende  vil  blive  stillet  til  indholdet  af energimærkning og efte  rsyn. Den største besparelse ventes at komme  fra enfamiliehuse, hvor det er antaget, at 40 pct. af alle huse vil blive energimærket før 2012. Samlet ventes de yderligere besp   a- relser herfra at bidrage med mellem 1,9 og 3,8 PJ. Energimærkning af lejli  gheder vil skønsmæssigt give en besparelse på ca. 1 ,5 PJ. Energibesparelsesordninger i offentlige bygninger vurderes at re- ducere energiforbruget i størrelsesordenen 0,5 PJ, og det samme gælder for erhvervsse   ktoren. Energibesparelsen ventes at medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til  en reduktion i større lsesordenen 0,4 mio. tons i 2012.

14 Spørgsmål 23: Ministeren bedes kvantificere de gennemførte energibesparelser som følge af ELO  -ordningen for større  bygninger  og  husmærkeordningen  samt  relatere  de  gennemførte  besp arelser  til  henholdsvis det offentliges udgifter og omkostningerne for private – fordelt på e    rhverv og husholdninger. Svar: Der foregår ikke en systematisk registrering af, hvilke af de anbefalede besparelser der rent fa k- tisk  gennemføres.  Derimod  registreres  de  besparelser,  so m  energikonsulenterne  foreslår  ejerne  at gennemføre. I ordningen for energimærkning af små ejendomme blev der i 2004 registreret energ i- besparelser,  der  gennemsnitligt  kunne  reducere  omkostningerne  til  opvarmning  med  20  pct.  De mest rentable besparelser blev fundet i relation til varmeanlægget. I 2004 blev identificeret rentable besparelser svarende til ca. 150 mio. kr./år med en samlet invest ering på ca. 1,7 mia. kr. Udgifterne til energimærkning ligger i størrelsesord   enen 100-120 mio. kr. For de store ejendomme er de identificerede besparelser lidt over 10 pct. af omkostningerne til el og varme. De mest rentable besparelser findes inden for elforbrug. I 2004 blev identificeret bespa- relser for ca. 650 mio. kr. pr år med en investering på ca. 3,6 mia. kr. Udg  ifterne til energimær  kning af store ejendomme ligger i størrelsesordenen 70 mio. kr. pr år. Spørgsmål 30: Vil ministeren begrunde, hvorfor loven ikke skal gælde for alle offentlige bygninger, herunder o  g- så bygninger under 1.000 m²? Svar: Jeg mener, at omkostningerne til den regelmæssige energimærkning kun er rimelig at pålægge b o- ligejeren –  privat eller offentlig – når der er et vist forhold mellem omkostning og mulige energib    e- sparelser. De store besparelser findes typisk i store ejendomme, og i EU’s bygningsdirektiv bruges generelt en grænse på 1.000 m², også for offentlige bygninger. I  Danmark  har  vi  i  arbejdet  med  lovforslaget  fundet,  at  der  er  god  brugerøkonomi  i  at  nedsætte grænsen for regelmæssig energimærkning fra de nuværende 1.500 m 2 til 1.000 m²,mens det er m  ere usikkert,  om  der  er  god  brugerøkonomi  i  en  regelmæssig  energimærkning  af  ejendomme  mi ndre end 1.000 m². Spørgsmål 31: Vil ministeren sikre, at reglerne i § 21 også kommer til at omfatte alle kommunale og amtsko m- munale bygninger for at sikre størst mulige besparelser og maksimal effekt a f  »det offentlige som eksempel til efterfølge lse«? Svar: Bemyndigelsen i § 21 giver mulighed for, at der kan fastsættes krav om gennemførelse af energ   i- besparelser i alle offentlige bygninger. Dette gælder og  så for kommunale bygninger og for bygni n- ger, der ejes af de nye regioner. For  statens  bygninger  vil  jeg  fastsætte  et  sådant  krav  i  et  cirkulære.  Kravet  om  at  genne mføre identificerede energibesparelser i statslige bygninger vil træde i kraft, når det ny c   irkulære om ene  r- gieffektivisering i statens institutioner træ  der i kraft ultimo april 2005.

15 For kommunale bygninger vil der være et behov at udstede en bekendtgørelse og eventuelt for at forhandle om finansieringen af investeringerne. Men jeg er rede til at se nærmere på disse muligh   e- der i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen for energibesparelser. Spørgsmål 40: Der  ønskes  en  redegørelse  for,  hvilke  ændringer  af  lovforslaget  der  vil  være  nødvendige  for  at gennemføre de privatøkonomisk rentabl  e energibesparelser inden 2015, jf. udkastet til energispare- plan. Svar: Det fremsatte lovforslag vedrører energimærkning af bygninger og kontrol og eftersyn af tekniske anlæg. Formålet med energimærkningen samt kontrol og eftersyn er at give bygningsejeren en rele- vant og let tilgængelig viden om muligheder for at reducere energiforbr  uget. Det er derimod op til den enkelte forbruger at beslutte, om de foreslåede energispareti ltag skal gennemføres. Regeringen kan ikke støtte et krav, som forpligter forbruger ne til at gennemføre de anviste ene r- gibesparelser. Dette vil være nødvendigt, hvis lovforslaget skal sikre, at de privatøkonomisk renta b- le energibesparelser gennemføres.   Regeringen lægger vægt på, at en øget realisering af de påviste besparelsesmulighede r sker gen- nem information, markedspåvirkning m .v. Som led heri lægges der i udkastet til Han  dlingsplan for en fornyet energispareindsats op til en supplerende indsats i forlængelse af ene  rgimærkningen. Det foreslås, at der indgås aftaler med byggebranchen   om, at den aktivt markedsfører muligheder for at realisere energibesparelser, bl.a. gennem standard- og pakkelø sninger. Spørgsmål 58: Hvilken dækningsgrad har ELO  -ordningen og mærkningen af småhuse i forhold til gældende lo v- krav, og hvor stor en udgift ville forbrugerne have haft – ud    over de nuværende 200 mio. kr. pr. år    – hvis myndighederne håndhævede gældende b estemmelser? Svar: Dækningsgraden i den nuværende ELO -ordning for store ejendomme skønnes at v æ  re 40-50pct . Dækningsgraden i den nuværende ener gimærkningsordning for små ejendomme skø nnes at være ca. 70 pct. Udgifterne  i  de  nuværende  ordninger  er,  jf.  svar  på  spørgsmål  11  vedrørende  L  136 ,  opgjort  til 110-120 mio. kr. for de små ejendomme og ca. 70 mio. kr. for de store eje ndomme.   Såfremt de nu værende ordninger dækkede 100 pct, ville omkostningerne for de små ejendomme være ca. 160 mio. kr. og 140  -180 mio. kr. for de store ejendomme.