Til lovforslag nr. L 136 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. maj 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger [af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1. behandling den 12. april 2005. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervs- ministeren  sendte  den  13.  december  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  (2004-05,  1.  samling)  alm. del  –  bilag  85.  Den  1.  april  2005  sendte  transport-  og  energiministeren  de  indkomne  høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  61 spørgsmål  til  transport -  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 59 -61, som forventes besvaret inden 2. behandling. 3. Udtalelse fra transport- og energiministeren Transport- og energiministeren har over for udvalget gjort opmærksom på, at der e r konstateret en fejl  i  lovforslagets  bemærkninger,  side  53,  §  39,  afsnit  2.  Det  fremgår  af  linje  5,  »at  transport  og energiministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyndige….«. Der skulle have stået, »at økonomi - og erhvervsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyn- dige….«. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et <>tal ( ) i udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV  og  SF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æn- dringsforslag.

2 Mindretallet peger på, at der er et me get stort potentiale for energibesparelser i bygninger og hen- viser i den forbindelse til regeringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra december 2004. Det fremgår heraf , at der er et privatøkonomisk rentabelt potentiale for besparelser, der betyder, at godt og vel 40 pct. af det nuværende energiforbrug i bygninger kan skæres væk over en tiårs periode  – uden tab af komfort for brugerne. Der er derfor al mulig grund til at tilrettelægge lovgivningen,  så  den  understøtter  denne  enestående  mulighed  for  både  at  skabe  job  i  den  private sektor,  at  øge  eksporten  af  produkter  og  samlede  løsninger  på  energispareområdet,    at  nedbringe udslippet af drivhusgasser og at bidrage til den langsigtede forsyningssikkerhed. En mærkningsordning kan være et rigtig godt bidrag til at hente dette potentiale hjem. Men dels kan ordningen ikke stå alene, dels bør den udformes på en måde, hvor man sikrer   , at ordningen un- derstøtter faktiske besparelser på den bedst mulige måde. Det afgørende må derfor være den saml   e- de indsats og effekten af denne og ikke blot, at man lever op til minimumskravene i EU’s direktiv. Det er derfor meget uhensigtsmæssigt, hvis lovforslaget færdigbehandles, inden der har været for- handlet om, hvordan en mærkningsordning bedst kan komme til at virke sammen med andre tiltag på o mrådet. Faren ved blot at vedtage lovforslaget uden at tage stilling til øvrige virkemidler, herunder mulig- hederne for også at indpasse VE i de enk elte bygninger, forekommer desuden åbenlys, når man ser på de svar , ministeren har givet på u dvalgets spørgsmål. Det fremgår således af svaret på spørgsmål 3, at »resultaterne af de nuværende ordninger har været for små i forhold til indsatsen «, og videre af svaret på spørgsmål 23, at   »der foregår ikke en systematisk registrering af, hvilke af de anbefalede besparelser der rent faktisk gennemføres«. De skønnede besparelser af selve lovforslaget er da også særdeles beskedne, hvilket både fremgår af lovforsla  gets bemærkninger og af svaret på spørgsmål 21.  Her  fremgår  det,  at   lovforslaget  i  sig  selv  kun  skønnes  at  føre  til  en  besparelse  på  4 -6  PJ  fra 2012 svarende til, at udslippet af drivhusgasser reduceres med 0,4 mio. tons CO₂ i 2012. Dette skal ses i forhold til, at den foreslåede mærkningsordning koster ca. 200 mio. kr. om året. Mindretallet vil desuden pege på en række uhensigtsmæssigheder i lovforslaget. Det handler bl.a. om, at det ikke direkte fremgår af lovforslaget, at offentlige bygninger skal inve stere i rentable be- sparelser, selv om det i lovforslaget fremhæves, at det offentlige skal gå foran med et godt ekse m- pel. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag herom ved at gøre det forpligtende at gennemføre besparelser, der har en simpel tilbagebetalingstid på 8 år og derunder. De 8 år er valgt på baggrund af, at det er den tilbagebetalingstid, der mest hyppigt arbejdes med. I forlængelse heraf har mindre- tallet stillet ændringsforslag om, at energimærket gøres obligatorisk med en gradvis indfasning over 8 år  – og i konsekvens heraf foreslået, at varigheden af mærket bliver 8 år. Omkostningen for ejerne vil  stort  set  være  den  samme  som  den  ordning,  der  er  foreslået  i   det  fremsatte  lovforslag.  Dette fremgår  af  svaret  på  spørgsmål  58.  Mindretallet  f   inder  det  desuden  uhensigtsmæssigt,  at  energi- mærket ikke indeholder  en pligt til, at der fremlægges  et finansieringsforslag (realkreditbelåning), der gør det synligt, hvor god en forretning det er at gennemføre energibesparelser. Den manglende synlighed har fra flere sider været fremhævet som en af de væsentlige barrierer for, at den hidtidige mærkningsordning har haft ringe effekt. Mindretallet vil i den forbindelse også pege på, at ordningen med  , at sælger står for energimær k- ningen, ikke er motiverende for gennemførelse af besparelser, da ejer jo netop er ved at skaffe sig af med  boligen.  Mindretallet  finder  det  derfor  vigtigt,  at  energimærket  inklusive  finansieringsforslag fremgår  af  salgsopstillingen ,  således  at  værdien  af  energib esparelserne  kan  indgå   i  vurderingen  af salgsprisen. Mindretallet har på baggrund af ovenstående synspunkter stillet   5 ændringsforslag, der sikrer en mere effektiv mærkningsordning og dermed en bedre anvendelse af de mange midler, der anvendes til mærkning af huse og bygninger.

3 Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S, RV og SF), tiltrådt af et  <>tal: Til § 4 1) I stk. 2 ændres »ti år « til: »otte år «. [Gyldigheden for energimærkning ændres fra 10 til 8 år ] Til § 6 2) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ordene »eller ejerlejlighed«: », samt et skriftligt forslag til finan- siering med realkreditlån af energiplanen for den pågældende ejendom eller ejerlejlighed  «. [Krav om skriftligt finansieringsforslag for energibesparelser ved salg af ejendom] Til § 14 3) Paragraffen affattes således: »§ 14. Transport- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat ud- valg regler om, at der skal foretages regelmæssig energimærkning af bygninger mindst hvert otten- de år. Ministeren kan herunder fastsætte regler om kategorier af ejendomme og bygninger, proced u- rer for og kontrol med gennemførelsen af regelmæssig energimærkning.« [Regelmæssig energimærkning af alle bygninger mindst hvert ottende år] Til § 19 4) Paragraffen udgår. [Konsekvens  af,  at  alle  bygninger  også  offentlige  omfattes  af  krav  om  regelmæssig  energimær k- ning] Ny paragraf 5) Efter § 20 indsættes som ny paragraf: »§ 01. Offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal gennemføre energibesparelser, der er identificeret i medfør af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og som har en tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. De energibesparende foransta  lt- ninger kan finansieres gennem lån af realkredit eller statsgarante rede lån.  Transport- og energimini- steren fastsætter nærmere regler herom.«

4 [Krav  om  gennemførelse  af  energibesparelser  med  en  tilbagebetalingstid  på  8  år  i  offentlige  by  g- ninger] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der ifølge § 14 vil blive stillet krav om energimærkning af  alle  bygninger  mindst  hvert  ottende  år.  Gyldighedsperioden  for  energimærkning  bliver   dermed kortere end bygningsdirektivets minimumskrav om, at gyldigheden ikke må overstige ti år. Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at sælger af en ejendom eller ejerlejlighed skal fremlægge et skrift- ligt finansieringsforslag (realkreditbelåning), hvorved de økonomiske udgifter ved at gennemføre de identificerede energibesparelser synliggøres, således at værdien af energibesparelserne kan indgå i købers vurdering af prisen for ejendommen eller ejerlejligheden. Til nr. 3 Ændringsforslaget  indebærer,  at  alle  bygninger  uanset  størrelse  eller  kategori  bliver  omfattet  af krav om regelmæssig energimærkning mindst hvert ottende år. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom. Der vil herunder kunne fastsættes regler  om  procedurer  for  og  kontrol  med  gennemførelsen  af  den  regelmæssige  energimærkning. Oplysningerne om energimærkning i det register, der er nævnt i § 25, vil danne grundlag for proce- durerne og kontrollen. Bestemmelsen  åbner mulighed for at  fastsætte regler om kortere  gyldighedsperioder  end otte år, hvis der bliver behov herfor, f.eks. for særlige kategorier af bygninger. Visse bygninger eller bygningskategorier samt dele af bygninger vil i medfør af § 2, stk. 3, kunne undtages fra krav om regelmæssig energimærkning. Til nr. 4 Ændringsforslaget  er  en  konsekvens  af,  at  alle  bygninger,  også  d e  offentlige,  uanset  størrelse fremover vil blive omfattet af bestemmelser om regelmæssig energimærkning. Der er på den baggrund ikke behov for en særskilt bestemmelse om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger på over 1.000m² for, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, kan opfyldes. Til nr. 5 Ændringsforslaget gør det obligatorisk for offentlige ejere af bygninger at gennemføre identifice- rede energibesparelser med en tilbagebetalingstid på 8 år eller derunder. Der indføres samtidig m  u- lighed    for,    at    udgifterne    kan    finansieres    gennem    realkreditlån    eller    statsgaranterede    lån.

5   Joan Erlandsen (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V)   Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V)   Tina Petersen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S)   Niels Sindal (S)   Torben Hansen (S)   Johannes Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.  Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 136 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotits, fra transport- og energiministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 Udtalelse til udvalgets betænkning fra transport- og energiministeren 5 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren kan bekræfte, at det foreslåede § 36, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje ikke medfører, at øgede udgifter væltes over på lejerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren vil redegøre for nettoomkostningerne for det offentlige og for husejerne ved en gennemførelse af SF’s forslag om et bygningssyn efter en »bilsynsmodel« med syn hvert 5. år, til tran s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om ministeren vil redegøre for de beregninger og forudsætnin- ger, som får ministeren til at konkludere, at omkostningerne af SF’s forslag er for store i forhold til effekten, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om besparelseseffekten af SF’s forslag om et bygningssyn efter »bilsynsmodellen«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens kommentar til en pressemeddelelse fra Rock- wool: »Husejere kan tjene flere hundre detusinde kroner på energib e- sparelser«, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- på 6 Spm. om sikring af effektiv energimærkning i forbindelse med reno- vering af bygninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at en bygherre reelt over- vejer alternativ energi til køling og opvarmning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om ministeren enig i, at dansk industri kan komme i førersæ- det, hvis der stilles ambitiøse krav til energimærkning og energibe- sparelser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm, om ministeren er indstillet på reelt at drøfte lovforslagets lange gyldighedsperioder for energimærkninger, til transport- og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå

7 10 Spm. om, hvor mange energiattester der årligt udformes under de to nuværende ordninger (husmærkningsordningen og ELO-ordningen), til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvor mange penge boligejere og ejere af store bygninger årligt betaler for energia ttesterne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om regeringen har overvejet en omlægning af ejendomsbeskat- ningen, så ledes at denne fremover differentieres i forhold til ejen- dommens energimærkning, til transport- og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 13 Spm. om begrundelsen for, at visse energityper og -producenter (f.eks. olieleverandørerne) slipper helt eller delvis for at medfinansie- re energispareindsatsen, til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 14 Spm. om en præcis gennemgang af, hvor lovforslaget er mere vidtgå- ende end direktivet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorvidt elforbrug indgår som en obligatorisk del af ene r- gimærkningen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil fremsende en kopi af en typisk energiattest i det nuværende system for henholdsvis en bolig og en større bygning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvad forslaget til energibesparelser (energiplanen) vil være baseret på, til transport - og energiministeren, og ministerens svar her- på 18 Spm., om der i energiplanen vil blive henvist til, hvor ejeren kan få tilbud, råd og samlede pakkeløsninger, til transport - og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvor i lovforslaget det er sikret, at antallet af fejl i mærk- ningsordningen ikke vil blive lige så højt som i de tidligere ordninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvilke ressourcer der er afsat i Energistyrelsen til at sikre driften af ordningen, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 21 Spm., om ministeren vil fremlægge de beregninger og vurderinger, der ligger bag vurderingen af, at lovforslaget vil føre til besparelser på 4 -6 PJ i 2012, til transport- og energiminist e ren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om en beskrivelse af, hvordan kontrollen med, at nybyggeri lever op til byggereglementets krav, vil blive gennemført, til trans- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om at kvantificere de gennemførte energibesparelser som følge af ELO-ordningen for større bygninger og husmærkeordningen samt

8 at relatere de gennemførte besparelser til henholdsvis det offentliges udgifter og omkostningerne for private – fordelt på erhverv og hu s- holdninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om at begrunde hver enkelt af ministerbeføjelserne i lovforsla- get, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at beskrive rækkevidden af de enkelte ministerbeføjelser, herunder de mest vidtgående anvend elser af beføjelserne, til trans- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm., om ministeren kan bekræfte, at Portugal i sin gennemførelse af direktivet har gjort det obligatorisk for bygninger med højt energifor- brug at gennemføre identificerede energibesparelser, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om ministeren kan bekræfte, at man i Storbritannien pålægger renoveringsprojekter, der ikke vedrører energirenovering, at bruge 10 pct. oveni projektomkostningerne til energiforbedringer, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm., om der vil blive etableret et centralt register, sådan at der sikres en bedre kontrol med, at loven overholdes, til transport- og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om begrundelsen for at anvende den meget korte tilbagebeta- lingstid for energibesparelser på under 5 år set i lyset af, at isolering og vinduer har en forventet levetid på 25 -50 år, til transport - og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm., om ministeren vil begrunde, hvorfor loven ikke skal gælde for alle offentlige bygninger, herunder også bygninger under 1.000 m² til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm., om ministeren vil sikre, at reglerne i § 21 også kommer til at omfatte alle kommunale og amtskommunale bygninger for at sikre størst mulige besparelser og maksimal effekt af »det offentlige som eksempel til efterfølgelse«, til transport- og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 32 Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre gyldighedsperi o- den for certifikatet til 5 år i stedet for 10 år, til transport  - og energi- ministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvordan et obligatorisk energisyn kan finansieres, til trans- port- og energiminist e ren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om begrundelsen for, at de angivne overdragelsesformer i § 9 skal fritages for udarbejdelse af en energiattest, til transport- og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvordan bestemmelsen i § 6, stk. 2, tænkes kontrolleret, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm., om bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan kontrolleres ved, at lejekon- traktens gyldighed gøres betinget af, at der foreligger energimærk-

9 ning på  ejendommen, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 37 Spm., om ministeren vil ændre bestemmelserne i § 11, stk. 1, sådan at energimærkning inddrages allerede i projekteringsfasen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm., om ministeren vil overveje en mere entydig grænse for, hvor- når ombygninger ko mmer ind under § 11 – i stedet for en procentdel af ejendommens værdi, som vil være betinget af ejendommens place- ring i landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om begrundelsen for at udskyde vurderingen med 3-5 år af, om enfamiliehuse og andre små bygninger s kal omfattes, og om, hvorfor produktionsbygninger m.v. er undtaget, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om en redegørelse for, hvilke ændringer af lovforslaget der vil være nødvendige for at gennemføre de privatøkonomisk rentable energibesparelser inden 2015, jf. udkastet til energispareplan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om som teknisk bistand at udarbejde ændringsforslag om indfø- relse af energimærkning efter en »bilsynsmodel«, at alle offentlige bygninger større end 500 m² omfattes af lovforslaget, og at gyldig- hedsperioden for energimærkning nedsættes til 5 år, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm., om ministeren kan give et estimat for energisparepotentialet, hvis det gøres obligatorisk at gennemføre identificerede energibespa- relser med en tilbagebetalingstid på  under 5 år, til transport - og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm., om ministeren kan kvantificere sine forventninger til forøgel- sen i energibesparelserne i energienheder og energiomkostninger, og om ministeren er indstillet på at ændre lo vforslaget således, at det er køber, der betaler for energimærkningen, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om den forventede reduktion i energiforbruget ved en regel- mæssig energimærkning af ca. 300.000 små bygninger/år, o  g om bygningers energimærkning vil fremgå af offentligt tilgængelige reg i- stre på samme måde som ejendoms  - og grundværdien, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om ministeren kan dokumentere, at bygningens energiforbrug indgår i prisfastsættelsen, om sanktioner, hvis der ikke gennemføres energimærkning ved renovering, og om oprettelse af et klageorgan til sikring af kvaliteten af energimærkning, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om kommunale sanktioner, hvis en bygning efter opførelse eller renovering og gennemgang for energimærkning ikke overholder kra- vene i BR06, og om, hvordan ministeren definerer »god økonomi« og »væsentlige besparelser«, til transport- og energiministeren, og mini-

10 sterens svar herpå 47 Spm., om ministeren kan bekræfte, at en række nærmere angivne forhold er omfattet af lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm., om kontrolresultaterne bliver offentliggjort og i givet fald hvordan, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om, hvordan skønnet på årlige besparelser på 4   -6 PJ fra 2012 er fremkommet, og om et skøn for besparelser ved indførelse af en obli- gatorisk ordning med gennemførelse af besparelsespotentialer med en kort tilbagebetalingstid, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 50 Spm. om arten og validiteten af den dokumentation, som energikon- sulenten skal lægge til grund for energimærkningen, og om, hvilke grundbetingelser den kommunale bygningsmyndighed skal lægge til grund for at afgøre, om ibrugtagningstilladelse skal udstedes eller ej, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om, hvordan der vil blive fulgt op på, hvor stor en del af de f o- reslåede besparelser der bliver realiseret, hvis ikke der indføres et obligatorisk energisyn, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 52 Spm. om, hvilke yderligere energibesparelser den »portugisiske mo- del« vil kunne medføre, hvis den indføres i Danmark for alle bygnin- ger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm., om ministeren vil overveje krav om, at der udarbejdes et ener- gimærke i forbindelse med større renoveringer, hvor kravet til energi- effektivisering af bygningen træder i kraft, for at sikre den fornødne fokus, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm., om ministeren kan oplyse besparelsespotentialet i de bygnin- ger, der ikke er omfattet af lovforslaget, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 55 Spm., om ministeren vil overveje en låneordning for kommunerne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm., om ministeren finder det rimeligt, at det er brugeren af bygnin- gen, der betaler for obligatorisk energisyn, og om, hvilke modeller for direkte eller indirekte betaling der kan anvendes til finansiering af obligatorisk energisyn, til transport- og e, og ministerens svar herpå 57 Spm. om nærmere at begrunde, hvorfor aktiviteten i en given bygning – f.eks. en energitung produktion – skulle begrunde en undtagelse fra lovforslaget, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om dækningsgrad for ELO-ordningen og mærkningen af små- huse i forhold til gældende lovkrav og om udgiften for forbrugerne, hvis myndighederne håndhævede gældende bestemmelser, til tran s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget betyder, at udlejer ikke kan

11 lægge udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg på varme - og varmtvandsregnskabet, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 60 Spm., om udlejeren efter gældende regler skal finansiere udgifter til vedligeholdelse af tekniske anlæg over huslejen, herunder lejernes henlæggelser til vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18 og § 18 b, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om at afkræfte, at lovforslaget indebærer, at lejerne kommer til at betale to gange til vedligeholdelse af de tekniske anlæg, nemlig dels over huslejen og de dertil knyttede henlæggelser til vedligehol- delse, dels over det særlige varme- og varmtvandsregnskab, til trans- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå