Høringsnotat vedrørende
Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger har været i
høring fra den 8. december 2004 22. december 2004. Energistyrelsen
har modtaget i alt 64 høringssvar. Det fremgår af bilag 1, hvem lovforsl a-
get har været i høring hos, og fra hvem der er modtaget høringssvar.
I det følgende bliver høringssvarene resumeret og kommenteret.
Det skal bemærkes, at der er indarbejdet en række mere tekniske, herun-
der lovtekniske, ændringer i lovforslaget, ud over de punkter, der omtales
i det følgende.
Generelle kommentarer
Der er overvejende tilslutning til lovforslagets intentioner i høringssvare-
ne, selvom der også i flere af svarene er kritik af enkelte af lovfor slagets
ordninger. Mange høringssvar giver endvidere udtryk for interesse i for-
bindelse med udformningen af de nye ordninger og af detaljerede regler.
Fra mange sider udtrykkes ønske om at indgå i et samarbejde i forbinde l-
se med etableringen af de nye ordninger.
Bemærkninger:
Lovforslagets generelle ambitionsniveau er fastholdt. Mange detailkom-
mentarer vedrører selve udmøntningen af lovforslaget og vil blive ind-
draget i arbejdet med at udforme bekendtgørelser og de detaljerede reg-
ler for ordningerne. I den forbindelse vil samarbejdet med involverede
parter blive fortsat og udbygget. Der tilstræbes en åben dialog i forbi n-
delse med etableringen af de nye ordninger.
Indhold af energimærkningen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Foreningen for Energi og
Miljø (FFE&M), Teknologisk Institut, Lysteknisk Selskab, Dansk Handel
& Service og Varmepumpefabrikantforeningen har en række detaljerede
bemærkninger til indholdet af mærkningen.
Bemærkninger:
De nævnte forslag har ikke direkte konsekvenser for lovforslaget, men vil
indgå i det videre arbejde med at udstede bekendtgørelser og retningsl i-
nier for konsulenternes arbejde.
4. marts 2005
J.nr.: 030203/30010-0014
030203/30010-0034
Ref.: DB/JHL/UE/AHK