Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 135) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, her- under ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre end distriktsskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. april 2004 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 5 : ”Ministeren bedes angive, hvordan man skal følge elevens sproglige ud- vikling med henblik på at kunne give tilbud om et friere skolevalg”. Svar: Undervisningsministeriet vil stille vurderingsredskaber til rådighed for kommunerne til brug for dem, der skal vurdere tosprogede småbørns behov for obligatorisk sprogstimulering og tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog ved optagelsen i skolen.   Til brug for vurderingen gennem skoleforløbet vil der blive udarbejdet test, der skal afdække den enkelte elevs stærke og svage sider med ud- gangspunkt i udvalgte trinmål for Fælles Mål for dansk.   Det forudsættes, at tosprogede elevers andetsprogsudvikling løbende vurderes, blandt andet som grundlag for, at undervisningen tilrettelæg- ges, så det sikres, at tilegnelsen af det danske sprog og den faglige udvik- ling sker i en sideløbende proces.   Det vil i de nærmere regler, der udstedes med hjemmel i loven, blive fastsat, at det løbende skal vurderes, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opretholdelse af den pligtmæssige henvisning til en anden skole end distriktsskolen.   Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, har forældrene frit valg mellem distriktsskolen eller fortsat skolegang på den skole, hvor undervisningen i dansk som
2 andetsprog har fundet sted. Forældrene vil også kunne vælge at benytte sig af det frie skolevalg.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder