Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 135) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, her- under ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 3 : ”Ministeren bedes begrunde, hvorfor det ikke er et tilbud til forældrene, at børnene får en bedre undervisning, men en tvang.” Svar: Det er ikke min fornemmelse, at det vil blive opfattet som tvang. Beslut- ningen om henvisning vil i folkeskolens ånd blive truffet på baggrund af en dialog mellem forældrene og skolen, hvorigennem man fra skolens side vil søge at forklare forældrene, at henvisningen er i deres barns inte- resse.   Det er her min klare opfattelse, at langt de fleste tosprogede forældre er interesserede i, at deres børn får det undervisningstilbud som bedst fremmer deres danskindlæring, herunder at de går i en skole med en elevsammensætning, som er befordrende for tilegnelsen af dansk. Der kan dog være enkelte, som ikke kan se det hensigtsmæssige i en henvisning, f.eks. fordi de selv har en begrænset skolebaggrund eller er bange for, at deres barn skal blive for ”dansk” i en skole med overvejen- de danske elever. En undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 viser, at der er en restgruppe af tosprogede forældre, som ønsker, at deres børn går i en skole med flest elever af udenlandsk herkomst, og som ser det som noget negativt, at deres børn omgås ikke-muslimske jævnaldrende. I sådanne tilfælde må vi sige, at nødvendigheden af danskindlæringen er så stor, at det er nødvendigt at få alle med, også de enkelte, som ikke
2 umiddelbart kan se fordelene. Vi har tillid til forældrene, men vi skal også have de sidste med. Jeg vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på, at det også på andre områder, f.eks. i forbindelse med specialundervisning, gælder, at hensynet til barnets særlige behov må gå forud for forældrenes ønsker om skolevalg. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder