Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 135) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, her- under ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2 : ”Ministeren bedes redegøre for erfaringer med ordningen i Albertslund i forhold til elevernes danske sproglige niveau, udbytte af skolegangen generelt og kontinuitet i skolegangen.” Svar: Jeg er ikke bekendt med undersøgelser om effekten af den pædagogiske indsats i Albertslund. Lovforslaget tilsigter at give kommunerne nye mu- ligheder i tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til tosprogede. Resulta- terne heraf vil variere afhængigt af lokale forhold. Efter lovforslaget vil en henvisning blandt andet være betinget af, at der sker en afvejning af mulighederne for at tilgodese elevens sprogstøttebehov på distriktssko- len set i forhold til de muligheder, der måtte være for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler.    Det er regeringens opfattelse, at tosprogede elevers integration bedst fremmes ved, at gode betingelser for læring og god sprogundervisning følges ad. Lovforslaget skal give kommunerne øgede muligheder for at nå dette mål i praksis.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder