Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 135) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distrikts- skolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: ”Ministeren bedes beskrive, hvordan det i lovforslaget foreslåede er blevet praktiseret i Albertslund, herunder dels grundlaget for henvisning, dels sam- arbejdet med forældrene om skolestart og skolevalg.” Svar: Lovforslaget er ikke udformet med baggrund i en nærmere vurdering af den ordning for organisering af undervisningen af tosprogede elever, der er prak- tiseret i Albertslund Kommune.   Som det er oplyst over for Undervisningsministeriet, har Albertslund Kom- mune praktiseret en ordning, hvorefter tosprogede elever er blevet henvist til andre skoler end distriktsskolen i større omfang, end det er muligt efter gæl- dende regler.   Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet i efteråret 2004, bl.a. på baggrund af en vejledende udtalelse til Københavns Kommune om en række juridiske spørgsmål om fordelingen af et- og tosprogede elever i folkeskolen, har hen- ledt Albertslund Kommune på ministeriets opfattelse af gældende lovgivning. Ved dette lovforslags vedtagelse gives der rammer for en eventuel kommunal beslutning om henvisning af tosprogede elever til andre skoler end distrikts- skolen, og der lovfæstes et ensartet grundlag for henvisning ud fra pædagogi- ske hensyn, som alle kommuner, herunder Albertslund, må indrette sig efter. Med venlig hilsen Bertel Haarder