Til lovforslag nr. L 135 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   25. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Ændringsforslag Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag   til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 1. april 2005 og var til 1. behandling den 13. april 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 1. april 200 5 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar  og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dokumenta- tions- og rådgivningscenteret  om racediskrimination. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udval- get. Deputationer Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret  om racediskrimination mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

2 Et mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede æ  n- dringsforslag. Hvis ændringsforslag  et ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. b e handling. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at man ikke pludselig kan afskaffe et frit skolevalg og forældreretten i Danmark.   »Hvis vi begynder på det, bliver der dobbelt så mange el  e- ver, der bliver sat i privatskoler. Der er grænser   for, hvor meget man kan tvinge folk, når det gælder deres egne børn «. Her er Det Radikale Venstre helt enige med undervisningsminister Bertel Haar- der, jf. Politiken  den 15. maj 2005, 3. sektion side 6,  selv  om  Det Radikale Venstre finder, at det gælder al  le børn og ikke kun de elever, der i artiklen bete gnes som »de hvide elever«. Det er afgørende, at eleverne tilbydes en undervisning , der kan  give de bedste faglige forudsæ  t- ninger m.v. for at få fuldt udby tte af folkeskolen som helhed, og som kan give et tilstrækkelig   godt udgangspunkt for fortsat uddannelse. Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at det meget, meget store flertal af forældre ønsker den bedst mulig   e undervisning af deres børn , og at de er villige til at lade børnene tåle f.eks. længere t ransporttid end til distriktsskolen, hvis det er nødvendigt.   RV vil ikke  afvise,  at  der  kan  være  ganske  få  forældre,  der  har  særlige  grunde  til  at  foretrække,  at  deres børn går i distriktsskolen. Det bør da respekteres   , og der bør søges iværksat en tilstræ kkelig under- visning efter elevens behov. Derfor støtter Det Radikale Venstre , at det enkelte barn på baggrund af en pædagogisk vurdering og med en egentlig plan for undervisningen m.v. kan gives et tilbud om undervisning på andre sk o- ler end på distriktssko len. Desværre skabes der usikkerhed om  , hvorvidt det er målet med  lovforsla- get, idet der f.eks. i ovennævnte artikel står    følgende :  »Regeringen er derfor ved at lovliggøre den såkaldte  A lbertslund-model,  som  giver  kommunerne  ret  til  at  sprede  tosprogede  elver  med  tvang, hvis de ikke taler godt nok dansk. Modellen er blandt andet inspireret af det amerikanske forsøg på integration ved at køre sorte elever til hvi de skoler – den såkaldte     »busing«. Undervisningsministe- ren er åben over  for at udvide loven, så A lbertslund - modellen også kan bruges  for elever i de større klasser.« Samtidig lægger undervisningsministeren i svarene på spørgsmål 1 og 2 en vis afstand til Albertslundmodellen. Ikke desto mindre tyder det samlede indtryk på, at hensigten ikke er det e n- kelte  barns  individuelle  behov,  men  at  sprede  børnene  på  en  lang  række  skoler ,  fordi  undervis- ningsministeren mener følgende:   »Vi er nødt til at se i øjnene  , at det ikke er danskernes børn, som skaber  dette  problem.  Det  er  de  tosprogedes  børn,  som  er  probleme t,  og  derfor  er  det  også  mere rimeligt, at det er dem, som flytter sig. Rent bortset fra, at man ikke kan tvinge de danske børn til at flytte sig« (jf. ovennævnte artikel fra Politiken  ). Det Radikale Venstre støtter, at eleven får en undervisning, de  r møder de behov , som eleven har, sådan som det  kan vurderes ud fra en pædagogisk tilgang   og ikke ud fra den tilgang, at det er »børn, som er problemet«. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte dette lovforslag, som bl.a. vil betyde, at elever alene på baggrund af deres etn iske tilhørsforhold samt deres sprogkundskaber i dansk vil kunne flyttes til en hvilken som helst anden skole end den, de naturligt hører under i distriktet. At man over  for denne gruppe af elever vil benytte sig af tvang i stedet for ad frivillighedens vej at finde pædagogisk holdbare løsninger   , synes at være krænkende for såvel retssikkerhed som  for forældres ret til medbestemmelse over deres børns skolegang. Tiltag, som har til hensigt at styrke disse elevers muligheder for indlæring og almendannelse  , hil- ses velkommen, men med dette lovforslag vælger man at bruge pisk frem for gulerod og ser eleve  r- ne som kerneproblemet, hvor man måske især burde se på de enkelte skolers læringsmiljøer.

3 Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqa   tigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (RV), tiltrådt af et  mindretal (SF og EL): Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede ændring af    §5 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Henvisning efter stk. 8 kan alene ske med forældrenes samtykke. I tilfælde af henvi sning skal der i samarbejde med forældrene udarbejdes en plan for undervisning, evaluering af undervi  s- ningen og evaluering af elevens fremskridt.« [Henvisning kan kunske med samtykke fra forældrene] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I overensstemmelse med bekendtgørelsen i  folkeskolelovens § 1, stk. 1, om, at  »Folkeskolens op- gave  er  i  samarbejde  med  forældrene  at  fremme  elevernes  tilegnelse  af  kundskaber,  færdi gheder, arbejdsmetoder  og  udtryksformer,  der  medvirker  til  den  enkelte  elevs  alsidige  personlige  udvik- ling«,  finder  forslagsstillerne  det  uhensigtsmæssigt,  at   forældrene  tvinges  til  ,  at  deres  børn  skal  gå på andre skoler og dermed fraskrives muligheden for at benytte sig af det frie skolevalg, som  kom- munen måtte give mulighed for (efter den nuværende lovgivning    – efter vedtagelsen af L    104 –   skal kommunerne give mulighed for friere skolevalg). Det er centralt, at skolens mulighed for at løfte sin opgave ses i sammenhæng med samarbejdet med forældre ne. Det forekommer under alle omstændigheder   indlysende, at en afklaring af, om et barn har brug for undervisning  i  dansk  som  andetsprog,  sker  med  inddragelse  af  forældrene  ,  og  at  beslutningen  om skoleskift også sker med inddragelse af forældrene og uden t   vang. Desuden  er  det  afgørende  for  forslagsstillerne,  at  der  udarbejdes  en  konkret,  individuel  plan  for den undervisning eller det undervisningsforløb, der skal lede frem til, at eleven  ikke længere har et »ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte   «, og at d er sker en konsekvent opfølgning på, at undervi  s- ningen faktisk lever op til dette. Derudover er det naturligvis vigtigt at følge elevens fremskridt. Det vil med ændringsforslaget ikke længere være muligt at henvise tosprogede elever, som ikke kan tilstræ  kkeligt dansk til at få udbytte af almindelig undervisning, til basisklasser på andre skoler end distriktsskolen uden forældrenes samtykke.

4   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)    Ellen Trane Nørby  (V)   Louise Frevert (DF)   Søren  Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)   Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Pernille Vigsø  Bagge (SF)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 135 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 19/4-05 fra Dokumentations- og r ådgivningscenteret om racediskrimination 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 135 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan det i lovforslaget foreslåede er blevet praktiseret i Albertslund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om erfaringer med ordningen i Albertslund, hvad angår  elever- nes danske sproglige niveau, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 3 Spm. om, hvorfor det ikke er et tilbud til forældrene, at børnene får en bedre undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om omfanget af brugen af lovforslagets tilbud, til undervis- ningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvordan man skal følge elevens s proglige udvikling med henblik på at kunne give tilbud om det friere skolevalg, til undervi s- ningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om det forskningsmæssige grundlag for den test, der skal vise, om der er et »ikke uvæsentligt behov  « for støttend e/særligt tilrettet undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, til undervisningsmin i- steren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende støtte til u n- dervisning i dansk, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå