Den sidste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 133:
Forslag til lov om ændring af våbenloven. (Våbenformidling
m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 30/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag spænder jo vidt, kan man sige. Det går lige fra regulering af masseødelæggelsesvåben til en kniv i handskerummet.
     Lovforslaget præciserer den lov, vi har arbejdet med før, om forbud mod knive visse steder. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller - nu præciseres det - besidde kniv eller dolk, medmindre ... og så nævnes de forhold, hvor det er legalt. Men lovforslagets hovedopgave er regulering og kontrol af praksis ved udførsel af våben fra Danmark.
     En arbejdsgruppe under justitsministeren har den 14. december sidste år afgivet en delrapport om emnet på baggrund af en EU-erklæring fra juni 2003. Jeg vil gerne rose justitsministerens arbejdsgruppe for at have udfærdiget en klar lovtekst, selv om vi må sige, at opgaven nok mere bliver at afgøre de praktiske definitionsspørgsmål.
     Jeg synes, forslagets tekst er god og klar. Jeg kan nævne, at i § 6 indfører et nyt stk. 4 forbud mod at udføre militært simultations- og træningsudstyr, og et nyt nr. 8 regulerer forbuddet mod software, som er specielt konstrueret eller modificeret til udvikling, fremstilling og anvendelse af våben og ammunition og andet krigsmateriel.
     I stk. 6 præciseres forbuddet mod fysisk og ikkefysisk overførsel til udlandet. Ved ikkefysisk overførsel forstås instrukser, teknisk bistand og tegninger, som er sendt via fax, telefon, e-mail osv. Det nævnes også, at det er forbudt at yde teknisk bistand uden for EU vedrørende kemiske, biologiske og nukleare våben og missiler, der er specielt udformet til at fremføre kemiske, biologiske og nukleare våben og sprængstoffer. Jeg har bemærket, at arbejdsgruppen har været i en god dialog og har lyttet til, hvad der er sagt fra Dansk Industri og Dansk Rederiforening. Dansk Industri angiver bekymring for den hastigt voksende sektor inden for forsvars- og sikkerhedsprodukter set i relation til produktafgrænsning. Den bekymring deler vi selvfølgelig også, men der er kun én vej frem for at få området reguleret, og det er via lovgivning, præcisering og håndhævelse af lovgivningen. Venstre kan støtte lovforslaget. Det er et skridt i den retning, vi tidligere er gået med at regulere udenlandsk overførsel af våben mellem tredjelande, så det er et godt lovforslag, der går i den rigtige retning.

Jeg er selvfølgelig glad for hr. Karsten Nonbos generelle betragtninger om lovforslaget, og jeg tror sådan set ikke, at der er stor uenighed mellem Venstre og Det Radikale Venstre om forslaget. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge til den lillebitte ændring, der ligger i lovforslaget, og som, så vidt jeg kan se, medfører, at det bliver ulovligt for almindelige mennesker at have en lommekniv eller en hobbykniv liggende i deres private bil. Generer det ikke ordføreren som medlem af et liberalt parti, at vi skal gribe ind i, hvad folk kan have liggende i deres biler af ganske almindelige ting?

Det er jo skægt, at selv om hovedemnet er nukleare våben og masseødelæggelsesvåben, tager man lommekniven i handskerummet som hovedpunktet.
     Forslaget er sådan set bare en præcisering af det, vi debatterede og besluttede sidst, da vi vedtog knivforbuddet, og jeg synes, det er ganske fornuftigt, når vi tænker på det unge menneske, som har sin bil holdende i nærheden af diskoteket og bliver ophidset og ikke når at køle ned, før han når frem til bilen og griber lommekniven. Jeg har det helt fint med, at kniven i handskerummet nu også bliver omfattet af loven.

Jeg forstår godt hr. Karsten Nonbos forundring over, at man har valgt at tage netop dette her med i noget, der handler om masseødelæggelsesvåben. Det undrer vi os sådan set også over
i Det Radikale Venstre, og når ordføreren synes, det er skægt, tror jeg sådan set også, at det er et forslag, som vil vække smil foran tv-skærmene. Men tror hr. Karsten Nonbo virkelig, at det er sådan, at de potentielle voldsmænd vil følge loven som lovlydige borgere og ikke tage kniven med i bilen? Er det virkelig hr. Karsten Nonbos opfattelse?

Hvis man skal misbruge en kniv, så skal man jo have den med, og hvis man når at tænke sig om hjemmefra, at den ikke må komme med, så er risikoen for, at man misbruger den, langt mindre, når man ikke har den med. Det er jo sådan med alle love, at de bliver brudt af lovbryderne. Det er det samme med debatten, vi har i forbindelse med grænsebevogtning og andet. Jeg plejer gerne at sige: Låse holder ærlige mennesker ude, men vi er jo nødt til at have dem alligevel. Og ligesådan er vi jo nødt til at have nogle forbud, vel vidende at nogle overtræder dem.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Kaalund.

Fra Socialdemokratiets side mener vi, det er vigtigt, at handel med våben er kontrolleret. Vi har jo tidligere haft lovændringer i relation til våben omkring produktion, eksport, transport osv. Det er vigtigt, at der foreligger internationale aftaler, konventioner m.v., hvad enten det er FN, EU, OECD eller andre, som har vedtaget disse konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Vi er enige om, at der skal sættes rammer, og at der skal være begrænsninger på disse områder. Det er også tilsvarende nødvendigt og vigtigt, at våbenembargoer overholdes og kontrolleres. Det er en kendt sag, at der foregår international grænseoverskridende kriminalitet omkring våben, og det skal også bekæmpes.
     Vi ser dette lovforslag vedrørende våbenformidling og våbenhandel som en god afgrænsning af, hvilke produkter der skal omfattes, og også at der nu indføres skrappe regler for såkaldt ikkefysisk overførsel, dvs. oplysninger om våben og våbenfremstilling, omkring it, telefax og på anden vis.
     Vi ved, at Danmarks våbeneksport er meget begrænset. Det drejede sig f.eks. om knap 600 mio. kr. i 2003, men omfanget af forhandling og transport af våben mellem tredjelande udført af danske firmaer eller danske statsborgere er ukendt. Det kunne selvfølgelig være rart med tiden at få lidt afklaring af, hvilket omfang der er tale om her.
     Men Socialdemokratiet kan anbefale lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Dansk Folkeparti støtter klart de intentioner, der ligger bag den her revidering af våbenloven. Som det fremgår af den meddelelse, vi har fået fra justitsministeren, om begrundelsen for, at man laver lovændringen, synes Dansk Folkeparti, at der er klare forudsætninger for, at de ting skal indfattes i den nye lov.
     Det, jeg tænker på, er specielt, at Danmark, som det jo bliver fremhævet, er forpligtet i henhold til EU. Efter den fælles holdning, der er blevet vedtaget omkring våbenmæglervirksomhed, er vi blevet forpligtet til at indføre de her regler om kontrol med våbenformidling.
     Ligeledes er det også her i lovforslaget sådan, at man har muligheden for at opdatere og præcisere våbenlovens bestemmelser og definitionen af, hvilke våben der er omfattet af våbenlovens eksportkontrolregler. Der har man jo i visse tilfælde haft vanskeligt ved at definere de enkelte våbentyper efter det, der hedder naturlig sproglig forståelse. Jeg ved ikke, om lovforslaget her så gør, at vi alle sammen får en naturlig sproglig forståelse for våbenloven som helhed, men jeg mener klart, at den i hvert fald vil kunne være med til at gøre det mere forståeligt for folk.
     Ligeledes er det således, at man med lovforslaget sikrer, at det ikke kun er det, der hedder fysisk flytning af våben og våbenanvendelige enheder over landegrænserne, som kan være en ulovlighed i sig selv; det bliver nu klart præciseret, at vi også skal kigge på det, der hedder overbringelse af andre typer våben, eksempelvis teknologi og informationer generelt, og det gælder også elektronisk overførsel af oplysninger, som kan bruges rent våbenteknologimæssigt. Der synes jeg, og det synes Dansk Folkeparti naturligvis også, at vi nu har en mulighed for her
i forbindelse med den reviderede våbenlov at få præciseret, at den slags relateret kriminalitet selvfølgelig også skal være underlagt våbenloven.

     Endelig skal jeg sige, at det jo er sådan, at EU har valgt at gennemføre denne her fælles EU-aktion rettet imod organiseret bistand og videnshjælp til producenter af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler til våben, og der mener vi også, at denne her lov vil være med til at gøre det nemmere at gennemføre de aktioner, som Danmark har behov for for at udfylde denne her rolle.
     Der er dog et enkelt aber dabei, og det er med hensyn til de høringssvar, der har været fra forskellige involverede parter, og i den svarskrivelse, vi har fået fra Foreningen af Politimestre i Danmark, nævner man sådan set, at man ikke har nogen bemærkninger generelt, der vedrører våbenformidling som sådan, men man henholder sig til § 4 i den nye våbenlov, hvor der står ordet besidde, og der mener politimestrene, at det ville være mere korrekt at sige medbringe sådan rent lovgivningsmæssigt og forståelsesmæssigt i forbindelse med eventuelle retssager. Der vil Dansk Folkeparti da gerne foreslå, at vi får det indarbejdet i lovforslaget frem til andenbehandlingen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Vi lever jo i en verden i forrygende udvikling ikke mindst på det teknologiske område, og indimellem er man jo nødt til at korrigere lovgivningen og rette lovgivningen til, så den nu også omfatter det, man ønsker den skal omfatte.
     Derfor er det godt at se, at man her får præciseret definitionen af, hvad det er for våben, der er omfattet af loven, altså en modernisering af skrivningen af loven, og det er absolut en god ting at gøre.
     Det andet, som også gør sig gældende i denne teknologiske tidsalder, er, at man ikke nødvendigvis længere behøver at overføre våben rent fysisk fra én person til en anden person eller fra ét land til et andet land, men at også den ikkefysiske overførsel bliver omfattet. Temmelig meget viden, knowhow, information osv. om våben, våbenfremstilling eller våbenindretning og -brug osv. kan jo være nøjagtig lige så skadeligt og farligt, som at man sælger eller køber de pågældende våben. Altså også en ikkefysisk overførsel via telefon eller fax eller e-mail osv. bliver nu omfattet af forslaget her, og det bliver præciseret, at det altså også er gældende i forhold til våbenloven.
     Det tredje element, som jeg vil tage fat i i dag, er spørgsmålet om våbenembargo mod nogle lande, hvor man fra
f.eks. FN eller OSCE - det kunne formentlig for så vidt også være fra EU's side - beslutter sig for, at der skal være en våbenembargo. Det er klart, at hvis man på demokratisk vis i disse fora beslutter sig for, at der skal være en våbenembargo, så må vi også som deltagende land sikre, at vi så holder øje med, at der ikke er nogen, der bryder denne aftale, og derfor er det godt, at det bliver præciseret, at man selvfølgelig sørger for at kontrollere, at en eventuel våbenembargo bliver overholdt. Men også det, som jo desværre presser sig mere og mere på i vore dage, nemlig terror, masseødelæggelsesvåben, nogle forfærdelig grimme ord og begreber, som vi jo på alle mulige måder må gøre alt, hvad vi kan, for at dæmme op for, således at terror og masseødelæggelsesvåben bliver minimeret, begrænset eller måske endda helt fjernet i det omfang, vi kan være med til det. Derfor er det godt at se, at man i forslaget her simpelt hen har et direkte forbud mod enhver form for teknisk bistand til de pågældende områder. Teknisk bistand af enhver art, når vi taler om masseødelæggelsesvåben, er og bliver altså forbudt, og det bliver præciseret i forslaget her. På alle måder et godt forslag, et nødvendigt forslag, som vi kan støtte fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det Radikale Venstre har stor forståelse for lovforslagets hovedsigte om at forbedre kontrollen med grænseoverskridende våbenhandel; det er der næppe mange der kan være imod. Alligevel er der dog et par mindre ting at bemærke.
     Af lovforslaget fremgår det, at der fortsat skal ske anvendelse af brede kategorier med hensyn til, hvilke våbentyper lovforslaget skal omhandle. Men hvorfor anerkender man ikke fra Justitsministeriets og regeringens side, at grænseoverskridende våbenhandel netop er grænseoverskridende? Hvorfor ikke bare tilslutte os de lister, der ligger fra EU og WA?

     Jeg synes, det er lidt utroligt, hvis man fra justitsministerens side forestiller sig, at vi i Danmark skulle være mere opdateret vedrørende udviklingen af nye våbentyper, end man er internationalt. Det kunne jeg godt tænke mig at justitsministeren ville forholde sig til her fra Folketingets talerstol.
     Så er der en enkelt ting mere; jeg nævnte det i mit spørgsmål til hr. Karsten Nonbo tidligere: Med lovforslaget har der også indsneget sig en sproglig stramning af våbenloven. Med denne sproglige opstramning vil man fastslå, at det er kriminelt at opbevare en hobbykniv eller arbejdsdolk i sin bil. Jeg kunne gå ind i en diskussion af, at arbejdet med loven sidste gang måtte være præget af en vis form for sjusk, men det vil jeg helt undlade at gå ind i. Jeg vil derimod gå ind i det mere konkrete indholdsmæssige i den lovstramning, der ligger. For ærlig talt, jeg går ud fra, at man godt må have en stor skruetrækker eller en sav liggende i sin værktøjskasse - kreativiteten kan desværre være stor med hensyn til, hvilke våben man kan finde på at bruge til at begå grov kriminalitet - og skulle det virkelig være et mere fredeligt formål end at have en kniv liggende i sin bil, hvis man er på vej til jagt, spejder, fiskeri eller lignende? Det er et område, hvor man som lovgiver risikerer at gå galt i byen.
     Vil ministeren virkelig stå heroppe på Folketingets talerstol og bekræfte, at formuleringen i lovforslaget skal forstås sådan, at hobbykniv eller arbejdsdolk ikke må opbevares i ganske almindelige menneskers bil? Det vil jeg gerne bede ministeren om at forholde sig til.
     Forestiller man sig virkelig, at potentielle voldsmænd vil lade kniven blive hjemme på grund af, at vi vedtager det
i Folketinget? Det er jo højst utænkeligt, at det skulle foregå på den måde. Det er ren symbolpolitik, og det er at lade, som om man løser et problem, uden at man gør det i virkeligheden, samtidig med at man griber ind i ganske almindelige menneskers dagligdag. Jeg tror også, hvis der ellers er nogen almindelige borgere, der skulle have opmærksomhed om den debat, vi har gang i i øjeblikket, at de vil sidde og ryste på hovedet. Vi mener i Det Radikale Venstre, at man burde holde sig for god til at lave den slags symbolpolitik.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anne Baastrup.

Jeg skal hilse fra hr. Frank Aaen fra Enhedslisten og meddele, at han er enig med den foregående ordfører i problemet omkring kniv.
     Vi har i SF set med interesse på det her lovforslag, og jeg skal derfor på hr. Villy Søvndals vegne, da han ikke kan være til stede, meddele, at vi i princippet støtter det, men vi kommer med et ændringsforslag, og det vil jeg naturligvis gerne have at ministeren forholder sig til.
     Sagen er i al sin enkelhed den, at når det drejer sig om våbenformidling, når det drejer sig om at træffe beslutning om, hvorvidt § 7 b skal medføre en tilladelse, så er det i virkeligheden en politisk beslutning, og der så vi gerne, at der kom en parlamentarisk følgegruppe, der kunne være med i arbejdet, fik en redegørelse og på anden måde blev involveret
i beslutningen om, hvad det egentlig er for lande, vi mener er berettiget til at kunne købe våben fra Danmark. Hr. Villy Søvndal påstår, at der er nogle andre lande, der også har den samme ordning; jeg mener, han sagde, det var Sverige og Finland. Jeg synes, det kunne være interessant, hvis vi dyrkede det under udvalgsarbejdet.

Den fg. formand (Elisabeth Arnold): Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.