Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-740-0019
Dok.:
AKJ40098
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 21. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, rets-
hjælp og fri proces) (L 132).
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. april 2005 fra Dansk Supermar-
ked Administration a/s, jf. L 132 bilag 7.
Svar:
I henvendelsen til Retsudvalget anfører Dansk Supermarked Administration a/s, at parter i rets-
sager bør tilkendes det samme beløb i sagsomkostninger, uanset om parten har udgifter ved at
ansættesin egen
advokat eller ved at antage en praktiserende advokat.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til
retsplejelovens § 316, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 8), indebærer den foreslåede æ ndring
af ordet advokatsalær i den gældende § 312, stk. 2, 4. pkt., til advokatbistand i den foreslå e-
de § 316, stk. 2, 2. pkt., at en part, der er repræsenteret af en mødeberettiget advokat under hele
retssagen, og som tilkendes fulde sagsomkostninger, i alle tilfælde skal have tilkendt det sædvan-
lige standardiserede sagsomkostningsbeløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Efter lov-
forslaget vil det således fremover være uden betydning for størrelsen af sagsomkostningerne, om
parten betaler et egentligt salær til advokaten, eller om advokaten f.eks. er ansat af parten eller af
en organisation, der optræder som mandatar for parten under retssagen. Dette svarer til det, der
anbefales af Dansk Supermarked Administration a/s i henvendelsen til Retsudvalget.