Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-740-0019
Dok.:
KHE40155
Besvarelse af spørgsmål nr. 15 af 27. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r-
slag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige a ndre love (Sagsomkostninger, rets-
hjælp og fri proces) (L 132) .
Spørgsmål nr. 15:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2005 fra Hans Engberg, jf.
L 132 - bilag 21.
Svar:
Henvendelsen af 27. maj 2005 fra Hans Engberg til Retsudvalget vedrører
g-
bergs henvendelser af 10. april og 18. maj 2005, som Justitsministeriet tidligere har kommenteret
over for Retsudvalget, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 6 og 12 vedrørende lovforsl aget
spørgsm å let om omkostninger i inkassosager, dvs. sager, hvor sagsøgte/skyldneren ikke gør in d-
sigelse mod sagsøg erens/fordringsha
verens krav.
Hans Engberg har i henvendelsen af 27. maj 2005 på ny kritiseret den ordning med hensyn til
forholdet mellem udenretslige og indenretslige omkostninger, der lægges op til med lovforsl aget.
Hans Engbergs væsentligste kritikpunkt er fortsat, at der med lovforslaget lægges op til, at de
samlede omkostninger til advokatbistand
averen har antaget en
advokat til først at foretage udenretslige inddrivelsesskridt og dernæst om nødvendigt at genne
m-
føre en inkassosag ved dom stolene
beløb efter retsplejelovens regler, således at reglerne i renteloven og omkostningsb ekendtgøre l-
sen ikke anvendes. Hans Engberg har i den forbindelse også anført, at pointen i hans argument a-
tion ikke har været at vurdere rimeligheden af bestemte b eløbsstørrelser i relation til fastsætte
l-
sen af omkostningerne i inkassosager.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende imidlertid, at en fordringshaver i forbinde lse
med inddrivelsen af en ubestridt fordring generelt bør kunne få tilkendt omkostninger, der efter
en samlet vurdering må anses for rimelige . Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 6 og 12, er
den ordning for fastsættelse af omkostninger i inkassos ager, der lægges op til med lovforslaget,
efter Justitsministeriets opfattelse udtryk for en rimelig afvejning af hensynet til fordringshaver-