Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-740-0019 Dok.: KHE40138 Besvarelse af spørgsmål nr.    12 af 19. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige a  ndre love (Sagsomkostninger, rets- hjælp og fri proces) (L 132)  . Spørgsmål   nr. 12: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  18.  maj  2005  fra  Hans  Engberg, Faaborg, jf. L 132 – Svar: Henvendelsen af 18. maj 2005 fra Hans Engberg til Retsudvalget vedrører  – g- bergs  henvendelse  af  10.  april  2005,  som  Justitsministeriet  tidligere  har  kommenteret  over  for Retsudvalget, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslaget     – m- kostninger i inkassosager, dvs. sager, hvor sagsøgte/skyldneren ikke gør indsigelse mod sagsøg   e- rens/fordrings haverens krav. Hans Engberg har i henvendelsen af 18. maj 2005 på ny anført, at den  ordning med hensyn til forholdet mellem udenretslige og indenretslige omkostninger, der lægges op til med lovforsl  aget, efter Hans Engbergs opfattelse ikke er rimelig. Hans Engbergs væs  entligste kritikpunkt er fort- sat, at ordningen indebærer, at det i de tilfælde, hvor der med bistand af advokat genne mføres en inkassosag ved retten, er uden betydning for størrelsen af de samlede omkostninger, som skyl d- neren skal betale til fordringshaveren, om og i givet fald i hvilket omfang fordringshaveren efter reglerne  i  omkostningsbekendtgørelsen  har  krav  på  erstatning  af  sine  udgifter  til  udenretslig fremmedinkasso ved advokat, hvilket efter Hans Engbergs opfattelse betyder, at fordringshave- ren i nogle tilfælde kan få tilkendt et større beløb i omkostninger, end rimeligt er. Som  anført  i  besvarelsen  af  spørgsmål  nr.  6  vedrøre nde  lovforslaget,  er  udgangspunktet  efter lovforslaget, at omkostningerne vedrørende den udenretslige og den indenretslige de l af inkasso- sagen  opgøres  hver  for  sig  og  efter  hver  sit  regelsæt     – oven/omkostningsbekendtgørel sen henholdsvis  retsplejeloven.  Udgangspunktet  er  således,  at  fordringshaveren  kan  få  dækket  sine udgifter til udenretslige inkassoskridt efter rentelovens og omkostningsbekendtgørelsens regler,

- 2 - mens udgifterne ved at gennemføre en inkassosag ved domstolene dækkes som sagso   mkostnin- ger efter retsplejelovens regler. I de tilfælde, hvor fordringshaveren har antaget en advokat til først at foretage udenretsli   ge ind- drivelsesskridt  og  dernæst  om  nødvendigt  at  gennemføre  en  inkassosag  ved  domstolene,  kan fordringshaveren dog vælge at få sine samlede udgifter til advokatbistand dækket efter retspl eje- lovens regler om sagsomkostninger og undlade at kræve et   særskilt    omkostningsbeløb efter re g- lerne  i  renteloven/omkostningsbekendtgørelsen.  Dette  er  bl.a.  begrundet  i,  at  ordningen  samlet set bør være nem at administrere for de involverede, dvs. domstole, advokater, fo   rdringshavere og skyldnere, og ordningen bygger derfor på gennemsnitsbetragtninger ved fas tsættelsen af sta  n- dardtakster  for  de  sagsomkostningsbeløb,  der  kan  tilkendes   efter  retsplejelovens  regler.  Efter Justitsministeriets opfattelse ville fordelene ved at foretage en helt præcis o  pgørelse af fordring s- haverens konkrete udgifter til advokatbistand i hver enkelt sag, herunder til eventuelle udenrets- lige inkassoskridt, og herefter at vurdere i hvilket omfang de konkrete udgifter har været rimel  i- ge, ikke stå mål med de administrative omkostninger, der ville være forbundet hermed. Justits- ministeriet  bemærker  i  den  forbindelse,  at  sådanne  administrative  omkostninger  i  sidste  ende ville skulle betales af skyldnerne. Efter Justitsministeriets opfattelse er den ordning for fastsættelse af omkostninger i inkassos  ager, der  lægges  op  til  med  lovforslaget,  udtryk  for  en  rimelig  afvejning  af  hensynet  til  fo  rdringsha- verne over for hensynet til skyldnerne, herunder hensynet til, at ordningen bør være nem og he   n- sigtsmæssig at administrere. Det gælder også den situat ion, hvor fordringshaveren har antaget en advokat til først at foretage udenretslige inddrivelsesskridt og dernæst om nø dvendigt at gennem- føre en inkassosag ved domstolene. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 6 fra Retsudvalget vedrørende lovforsl aget.