Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   2. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre l  ove (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) [af justitsministeren (Lene Espersen)] 1. Ændringsforslag Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2005 og var til 1. behandling den 13. april 2005. Lovfors- laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspl e- je III. Betænkningen har været sendt i høring . Den 6. april 2005 sendte justitsministeren de indkom- ne høringssvar samt  et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Advokatsamfundet, Adoption & Samfund, Hanne Bech, København Ø, Hans Boserup, Sønderborg , Ole Dueholm, Silkeborg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Supermarked Administration A/S, Hans Engberg, Faaborg,   Foreningen af Statsamtsjurister, Forsikring & Pension og 1 borgerhenvendelse. Justitsministeren har over for Retsudvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. 1 af de skrift- lige henvendelser og ministerens kommentar hertil er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Deputationer Endvidere  har  Forsikring  og  Pension  og  Århus  Retshjælp  mundtligt  over  for  udvalget  redegjort for deres holdning til lovforslaget.

2 Spørgsmål Udvalget har stillet 16 spørgsmål til   justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 3 af udvalgets spørgsmål og ministeren svar herpå er optrykt som bilag    3 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Udvalget finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at der fastsættes klare og ge n- nemsigtige retningslinjer for beregningen af statens tilskud til de private retshjælpsinstitut  ioner. Det er  vigtigt  at  være  opmærksom  på,  at  de  enkelte  retshjælpsinstitutioner  kan  være  ret  fo rskellige, f.eks. med hensyn til, hvilke sagsområder man især beskæftiger sig med, og med hensyn til, hvilke persongrupper der typisk henvender sig for at få h jælp. Udvalget lægger vægt på, at der tages he n- syn til disse forskelle ved udformningen af de nye tilskudsregler. Udvalget har derfor med tilfredshed noteret sig justitsministerens svar på spørg  smål nr. 11 og 13, hvor ministeren bl.a. har tilkendegivet, at de nye regler om tilskud ikke vil blive udformet som en ren  »taksametermodel«  med faste takster pr. sag for retshjælp    på  de nye trin 1-3, men at tilskuds- ordningen  vil  blive  udformet  sådan,  at  der   –  f.eks.  gennem  et    »basistilskud«  eller  differentierede tilskud, som afhænger af, hvilke sagstyper der behandles   – så vidt muligt sikres et fortsat varieret og kvalificeret retshjælpstilbud til gavn for almindelige mennesker i hele la  ndet. Det Radikale Venstre tilslutter sig lovforslaget, men bemærker at der stad  ig er brug for øget o p- mærksomhed på retshjælp – også i et økonomisk perspektiv. Det forudsættes i lovforslaget, at personer, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, med tilskud fra det offentlige har ret til retshjælp fra en advokat. Retspl  ejerådet anbefaler i betæn   k- ning 1436, at advokaternes honorarer forhøjes. En af begrundelser for at hæve honorarerne er, at de ofte ikke står mål med den rådgivningsindsats, som folk har brug for. Denne bekymring har også Advokatrådet i sine syn spunkter og i et høringssvar. Det  Radikale  Venstre  har  endvidere  noteret  sig  svarene  fra  justitsministeren,  hvad  angår  ret s- hjælpsinstitutionerne. Disse trænger dog stadig til et løft, så de kan fortsætte og udbygge en målre t- tet hjælp til den gruppe af borgere, som en  ten alene med baggrund i manglende økonomiske  – men ofte også i forståelsesmæssige – forudsætninger, har svært ved at opnå retfærdighed og forklaringer på juridiske problemstillinger. I en demokratisk retsstat er det vigtigt, at manglende økonomisk formåen   ikke forhindrer, at folk får en fair retssag. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis det ikke forholder sig sådan. De r- for ønsker Det R adikale Venstre et øget fokus på retshjælpsområdet. Men lovforslagets forbedringer taget i betragtning stemmer Det Radikale Venstre for det samlede forslag. Et mindretal bestående af SF og EL mener, at forslaget er et lille skridt på vejen til at sikre bedre adgang til retfærdi  ghed. Desværre har justitsministeren ikke kunnet få lov af finansministeren til langt om læ nge at rette op på de stigende øk  onomiske problemer der er med at få adgang til retfærdighed i Danmark. Men SF og EL mener, at det er vigtigt, at alle borgere har mulighed for at søge juridisk b istand og få afklaret, hvad deres retsstilling egentlig er, o g hvor de skal gå hen. Derfor er det vigtigt, at vi sø  r- ger for, at der er en ordentlig retshjælpsdækning. Justitsministeriet svarede for et par år siden Ret s- udvalget, at da man lagde moms på advokatsalærer tilbage i 1978, skulle det merprovenu, statska   s- sen fik ind, selvfølgelig ikke gå til at dække alle mulige andre udgifter. Det skulle gå til at sikre, at mindrebemidlede  kunne  få  adgang  til  advokatbistand.  I  dag  kommer  der  omkring  1  mia.  kr .  ind  i moms på advokatsalærer. Men samlet set bruges der altså kun omkring 200 mio. kr. til fri proces og gratis retshjælp, så der er meget langt igen, men der er faktisk gode muligheder, hvis de pågældende partier ønsker at overholde det løfte, de gav tilbage i 1978. Selv om de ikke opfylder lø   ftet fuldt og

3 helt, men bare vil være med til at give lidt mere, vil det være en stor hjælp. Som Advokatrådet gør opmærksom på, er det ud fra en demokratisk betragtning lidt svært at forstå, at man vælger at prior i- tere en meget høj omkostningsdækning til dem, der fører skattesager, frem for at give mulighed for helt basal retshjælp for nogle af dem, der ikke selv kan finde ud af at skrive et brev. De skal have mulighed for at få nogle til at hjælpe sig med at kigge på en lejekontrakt, eller hvad det nu kan v æ- re. Der er dels behov for at give langt større tilskud til retshjælpsinstitutioner, så vi kan få flere , og de kan  yde  en  bedre  indsats.  Dels  for  at  hæve  indtægtsgrænsen  for  at  få  fri  proces  og  offentlig  ret s- hjælp ved advokat, så et par på dagpenge kan få fri proces eller offentl ig retshjælp. Dels for at hæve satserne for offentlig retshjælp ved advokat, så advokaterne kan yde en ordentlig juridisk bistand til dem, der ikke har råd til at betale selv. Samtidig bør vi så også se på en noget mindre restriktiv vu r- dering af, hvilke sager der kan ydes offentlig retshjælp til. Så man f.eks. kan få hjælp i sager mod offentlige myndigheder.  Og man bør  se på omkostningsdækningen af advokatudgifter ved fri pr   o- ces, hvor der har været flere eksempler på   , at statens advokat, kammeradvokaten, få r en langt højere betaling, end det borgerens advokat kan få dækket ved fri proces   , og dermed bliver det langt svær  e- re for borgerne at få en retfærdig retssag, da der ikke er    »equality of arms«. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokku    rin  var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i be  tænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g  Af    justitsministeren, tiltrådt af  udvalget. Til § 2 1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. I § 49, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.« [Konsekvensændring  ] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 5.   Birthe Rønn  Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)

4 Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 132 Bilagsnr.    Titel 1 Henvendelse af 5/4-05 fra Advokatsamfundet vedrørende forringelse af befolkningens mulighed for retshjælp og fri proces 2 Høringssvar vedr. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/04 om reform af den civile retspleje III samt kommenteret høringsoversigt, fra j u- stitsministeren 3 Henvendelse af 7/4-05 fra Forsikring & Pension vedrørende anbef a- lingen om, at man opretholder den blandende ordning, hvor fri proces og retshjælpsforsikring supplerer hinanden 4 Spørgsmål og svar   vedrørende retshjælp og moms på advokatsalær 5 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Borgerhenvendelse 7 Henvendelse af 20/4-05 fra Dansk Supermarked Administration a/s 8 Henvendelse af 20/4-05 fra Hanne Bech Christensen, København Ø    , vedrørende kommentarer til L 132 9 Tidsplan, som fastlagt på  udvalgets møde den 21 /4-05 10 Henvendelse af 10/4-05 fra Retsassessor Hans Engberg, Faaborg 11 Henvendelse af 2/5-05 fra Advokatsamfundet 12 Henvendelse af 4/5-05 fra Adoption & Samfund. 13 Henvendelse af 9/5-05 fra Dansk Supermarked Administration a/s 14 Henvendelse af 17/5-05 fra Foreningen af Statsamtsjurister 15 Henvendelse af 18/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg 16 Henvendelse af 17/5-05 fra advokat Ole Dueholm, Silkeborg 17 1. udkast til betænkning 18 Henvendelse af 19/5-05 fra Hanne Bech Christensen, Østerbro 19 Ændringsforslag, fra justitsministeren 20 2. udkast til betænkning 21 Henvendelse af 27/5-05 fra Hans Bjørn Engberg , Faaborg 22 Henvendelse af 25/5-05 fra Dansk Arbejdsgiverforening 23 Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup, Sønd erborg. Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 132 Spm.nr. Titel 1 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Advo- katsamfundet, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Forsik-

6 ring & Pension, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til borgerhenvendelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 20/4-05 fra Dansk Supermarked Administration a/s, til justitsministeren, og mini- sterens svar herpå 5 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Han- ne  Bech Christensen, København Ø, til justitsministeren, og minist rens svar herpå 6 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 10/4-05 fra Rets- assessor Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Advo- katsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5 - 05 fra Adoption & Sam- fund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Dansk Supermarked Administration., og ministerens svar herpå 10 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen 17/5-05 fra For- eningen af Statsamtsjurister, til justitsministeren., og ministerens svar herpå 11 Spm. om tilskuddet til retshjælpen, til justitsministeren, og minist  e- rens svar herpå 12 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-05 fra Hans Engberg, Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar her- på 13 Spm. om ministerens kommentar til skriftligt indlæg modtaget fra retshjælpsinstitutter   under et foretræde   for udvalget den 19/5-05, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om ministerens kommentar til materiale modtaget i forbindelse med fortræde fra advokat Ole Dueholm, til justitsministeren, og min  i- sterens svar herpå 15 Spm. om kommentar til henvendelse 27/5-05 fra Hans Engberg, Faa- borg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup, Sønderborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 En henvendelse til Retsudvalget og justitsministerens kommentarer hertil Henvendelsen og ministerens kommentar er optrykt efter ønske fra Enhedslisten Henvendelse af 29/5-05 fra Hans Boserup, Sønderborg Ministeren anser lovforslag nr. 132 om bl.a. retshjælp som et fremskridt og en forbedring for ret  s- sikkerheden. Hvor imidlertid borgeren er i tvist med det offentlige, er der tale om en forringelse af retssikker- heden og »access to justice«. I dag gives der ikke retshjælp til tvister med det offentlige, med mindre det offentlige ikke har o  p- fyldt sin pligt til jf. Forvaltningslovens § 7 at give tilstrækkelig vejledning og rådgivning. I lovfor   s- lag 132 gives der end ikke retshjælp i tvister med det offentlige uanset at vejledningspligten er tils  i- desat. I forhold til det offentlige, vil retshjælp trin 3 ikke komme i anvendelse,   da offentlige modparter aldrig deltager i forligsforhandlinger. Det antages at forlig med det offentlige er i strid med forvalt- ningens pligt til at behandle borgerne lige. »Access to justice« er altså forringet og ikke forbedret. I forhold til det offentl ige er retshjælpen begrænset til trin 1 og 2. Hertil kommer, at dommerkontorerne i de senere år har anlagt en stadig mere restriktiv holdning til  ydelse  af  retshjælp.  Udfærdigelse  af  klage  til  ombudsmanden  dækkes  ikke,  da  ombudsmanden ikke er en del af det offentlige klagesystem. Tvister med Dansk Røde Kors personale i asylcentre dækkes ikke, da Dansk Røde Kors anses at udføre offentlig administration på vegne af Udlænding e- styrelsen.  Uanset  at  det  dokumenteres,  at  en  embedsmands  vejledning  og  rådgivning  jf.   Forvalt- ningslovens  §  7  er  forkert,  vildledende  eller  mangelfuld,  afslår  dommerkontorerne  at  tage  stilling hertil  og  afslår  retshjælp  ud  fra  en  betragtning  om  at  Forvaltningslovens  §  7  om  vejledningspligt altid er overholdt. Antallet af tvister mellem borgerne og den offentlige administration forøges i disse år og antallet af tilfælde, hvor forvaltningen ikke giver tilstrækkelig vejledning og rådgivning vokser i antal. A n- tallet af offentlige forskrifter, hvor lovteksten ikke er entydig eller klar, men hvor administrationen kræver sagkyndig analyse af lovens forarbejder er stige  nde. Antallet  af  retssager  mellem  borgerne  og  forvaltningen  udgør  et  stadigt  stigende  procenttal  af samtlige retssager. Da borgerne kun anlægger sagerne, hvis de kan få dem finansieret   , må det ant a- ges, at behovet for domstolsafgørelser me llem borgerne og det offentlige reelt er endnu større. Det er især de ubemidlede borgere, der udsættes for tvister med det offentlige og det er især de ubemidlede borgere, der lider under manglen på ret shjælp. I et antal tilfælde yder advokater alligevel retshjælp til de ubemidlede borgere i tvister med det o f- fentlige, og det viser sig ofte, at det offentlige først efter en sådan advokatintervention ændrer sin afgørelse. Det er ikke rimeligt, at ubemidle de borgere skal være afhængige af, om der findes adv o- kater, der vil hjælpe dem at altruistiske grunde. Statistikken viser, at borgerne kun vandt ret ved den ydede men ikke finansierede advokatbistand. (Jeg stiller  gerne statistikken fra mine  egne sager til udvalgets rådighed). Tvisterne mellem de ubemidlede borger og det offentlige er almindeligvis så juridisk krævende, at de ikke kan dækkes af den advokatretshjælp, der giver på landets biblioteker.

8 Tvister med det offentlige er karakteriseret ved mange aktstykker og nødvendige studier af praksis og forarbejder, der ikke fremgår af lovteksten. For den store gruppe borgere, der af udlændingemyndighederne er nægtet adgang til at skaffe sig lovlig  indtægt  udover  tiggeri  og  prostitution,  og  som  har  fået  inddrage   t  deres  kontante  ydelser,  er der i realiteten ingen retshjælp at få. Fri proces gives sjældent, og hvor den gives, forspildes øjem e- det ofte pga. lang sagsbehandlingstid ved domstolene. Når der føres retssag mellem det offentlige og den ubemidlede borger, e  r det ikke ualmindeligt, at kammeradvokaten møder med to advokater, medens den frie proces knapt nok dækker omkostni   n- gerne ved en advokats indsats på borgerens vegne. Ydermere får kammeradvokaten betydelig ass  i- stance  fra  sin  offentlige  klient,  medens  borgerens  advokat ikke kan vente  hjælp fra sin klient, der normalt ikke har indsigt i det retsområde, som sagen drejer sig om, og som ofte er så traumatiseret af sin konflikt, at den pågældende er reduceret i henseende til kognitive evner, hukommelse og ko   n- centration. En klar mangel på balance til fordel for den offentlige part. At negativlisten i retshjælpsordningen nu udvides, således, at dommerkontorerne kan nægte ret s- hjælp, hvor der findes et klageorgan, gør ubalancen større. Et indlæg til et klageorgan kræv er ofte meget  mere  end  den  ubemidlede  borger  kan  klare.  En  række  forhold,  der  er  relevante  for  sagens afgørelser, afklares derfor ikke og indgår ikke i klageorganets afg  ø relse. Med venlig hilsen Hans Boserup Spørgsmål nr. 16: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. maj 2005 fra Hans Boserup, jf. L 132, bilag 23. Svar: Henvendelsen fra Hans Boserup til Retsudvalget vedrører navnlig den del af lovforslaget, der a n- går ret shjælp. Hans Boserup har endvidere fremsat nogle bemærkninger om fri proces. Hans Boserup anfører, at i relation til tvister mellem en borger og det offentlige er lovforslaget e f- ter  Hans  Boserups  opfattelse  udtryk  for  en  forringelse  af  retssikkerheden  og  ”access  to  justice”. Hans Boserup henviser bl.a. til udformningen af den såkaldte  negativliste for offentlig retshjælp ved advokat, dvs. listen over sagsområder, som ikke er omfattet af advokatretshjæ   lpen. Justitsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  med  lovforslaget  videreføres  i  overensstemmelse  med Retsplejerådets forslag den hidtidige  emnemæssige afgrænsning af advokatretshjælpen, dog således at den nævnte negativliste med undtagne sagsområder foreslås kun at skulle gælde fo r retshjælp på trin 2 og 3 (rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger), jf. pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med lovforslaget vil  negativlisten  således  ikke  længere  gælde  for  retshjælp  på  trin  1  (helt  grundlæggende  mundtlig rådgivning), og retshjælp på trin 1 vil derfor fremover ku nne gives på alle sag sområder. Med lovforslaget foreslås negativlisten i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag lovf  æ  stet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 323, stk. 4 og 5), der er formuleret som fore- slået  af  Retsplejeråde  t.  Forslaget  viderefører  med  enkelte  præciseringer  de  gæ ldende  regler  i  §  6, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1140 af 13. december 2002 om retshjælp ved advokater, med senere ændringer, og der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke tale om, at adgan  gen til retshjælp e  m- nemæssigt indskrænkes i forhold til de gældende regler. Hans Boserup har i den forbindelse anført, at advokatretshjælp efter lovforslaget kan afslås, hvor der findes et ”klageorgan”. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det med fo rslaget til retspleje- lovens § 323, stk. 4, nr. 4, præciseres, at advokatretshjælpen ikke o mfatter tilfælde, hvor en tvist er

9 under behandling ved et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af m  inisteren for familie- og forbrugeranliggender.  De  gælden  de  regler  må  antages  at  skulle  forstås  på  samme  måde,  jf.  foru    d- sætningen herom i forarbejderne, jf. betænkning nr. 1113/1987 om advokatretshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring mv. side 80. Endvidere kan der efter lo  vforslaget fortsat gives advokatretshjælp til  indbringelse  af  en  klage  for  et  privat  klage-  eller  ankenævn,  der  er  go  dkendt  af  ministeren  for familie- og forbrugeranliggender, samt i tilfælde, hvor en tvist er under behandling ved   andre kla- georganer. Hans  Boserup  har  endvidere  anført,  at  ha n  har  oplevet,  at  advokatretshjælp  afslås  i  forbindelse med en klage til Folketingets Ombudsmand. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det udrykk  e- ligt fremgår af bemærkningerne til lovfor   slagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 323, stk. 5), at advokatretshjælp kan gives i forbindelse med en klage til Folketingets O  mbudsmand. Hans Boserup har endelig kritiseret adgangen til fri proces navnlig i udlændingesager og større   l- sen af vederlaget til advokater, der beskikkes for parter, der har fri proces. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedr ø- rende  lovforslaget,  viderefører  lovforslaget  i  overensstemmelse  med  Retsplejerådets  forslag  pri  n- cipperne  for  fastsættelsen  af  vederlaget  til  advokater,    der  beskikkes  for  parter,  der  har  fri  proces, samtidig med at der med lovforslaget lægges op til en væsentlig forhøjelse af de takster, som udm å- lingen  af  vederlaget  tager  udgangspunkt  i.  Som  anført  i  pkt.  4.3  i  lovfor slagets  almindelige  be- mærkninger, er J  ustitsministeriet i den forbindelse enig med Retsplejerådet i, at det vederlag til b e- skikkede advokater, der lægges op til med lovforslaget, vil have en størrelse, der giver mulighed for at  føre  retssagen  på  fuldt  forsvarlig  måde,  og  at  det  ikke  bør  have  b etydning  for  fri  proces- ordningen, at en modpart, der ikke har fri proces, eventuelt betaler sin advokat et højere salær. Ju- stitsministeriet er også enig med Retsplejerå  det i, at der i denne forbindelse ikke er grundlag for at sondre mellem private modparter og tilfælde, hvor modpa  rten er en offentlig myndighed. Endvidere  bemærkes,  at     efter  lovforslaget  henlægges  kompetencen  til  at  give  fri  proces  til domstolene  i  de  tilfælde,  hvor  der    efter  lovforslaget  ikke  skal  foretages  en  nærmere  vurdering  af udsigten  til  at  få  medhold  i  retssagen ,  og  i  andre  tilfælde  til  Civilstyrelsen  med  mulighed  for  at indbringe Civilstyrelsens afslag på fri proces for en nyoprettet afdeling i Procesbevilling snævnet, jf. pkt.  4.3  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger.  Hermed  sikr  es  det  bl.a.,  at  den  endelige  afgø- relse af, om der skal gives fri proces, i alle tilfælde, herunder i sager mod det offentlige, fremover vil henhøre under en ua fhængig instans.

10 Bilag 3 Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og mini  sterens svar herpå Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra Enhedslisten. Spørgsmå  1 1 l: Ministeren bedes uddybe sine bemærkninger til høringssvarene fra de forskellige retshjælpsinst i- tutioner, herunder redegøre for, hvorfor ministeren ikke vil forhøje basis  tilskuddet til retshjælpsi  n- stitutionerne.  Mener  ministeren  ikke,  at  den  foreslåede  tilskudsordning  vil  være  til  ulempe  for  de små instituti oner? Svar: Justitsministeriet har tidligere over for Retsudvalget kommenteret høringssvarene over Retsplej e- rådets be tænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) (”b   e- tænkningen”), som lovforslaget bygger på, jf. L 132 – bilag 2. Som det fremgår heraf, har Københavns Retshjælp i forbindelse med høringen fremsat en række bemærkninger   til mulighederne for at basere fordelingen af tilskuddet til private retshjælpsinstitut  i- oner på  antallet af henvendelser, en tidsopgørelse pr. sag eller en ”kvalitetsrevision” baseret på o p- lysninger om arbejdets tilrettelæggelse, herunder bemanding, kontr  ol med konkret sagsbehandling, kursustiltag, stabilitet i fremmøde mv. Endvidere har Århus Retshjælp, Gellerupparkens Retshjælp og Arbejdernes Retshjælp i Silk eborg anført, at tilskud, som hovedsageligt baserer sig på en afregning pr. sag, ikke er he  nsigtsmæssig, og at en væsentlig del af tilskuddet bør bevares som ”basistilskud”. Disse retshjælpsinstitutioner opfo r- drer desuden til, at man i forsøget på forenkling ikke taber muligheden for at tage individuelle he  n- syn  i  f.eks.  ”basistilskuddet”,  idet  retshjæ lpsinstitutionerne  er  forskellige  med  hensyn  til  såvel fordeling af sagsområder  som rådsøgendes baggrund. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således ikke tale om, at der med lovforslaget lægges op til nogen bestemt fordeling me  llem ”basistilskud” og  ”taksametertilskud”,  dvs.  tilskud  baseret  på    antallet  af  retshjælpsforretninger  på  hvert  af  de  t   re trin, som lovforslaget opererer med (helt grundlæggende mund  tlig rådgivning, rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivning i forbindelse med forlig sforhandlinger). Med  lovforslaget  videreføres  den  gældende  regel,  hvorefter  just   itsministeren  af  statskassen  kan yde  tilskud  til  retshjælpskontorer,  jf.  lovforslagets  §  1,  nr.  9  (forslag  til  retsplejelovens  §  324,  1. pkt.). Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets beregning og udbetaling skal fastsæ t- tes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag, hvor disse forhold alene fremgår af administrativ praksis. Som a nført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, er formålet hermed at skabe størr   e gennemsigtighed med hensyn til vilkårene  for  at  få  tilskud  og  ikke  mindst  tilskuddets  bere  gning,  idet  tilskuddet  fremover  vil  blive fordelt efter generelle retningslinjer, der fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en vedtagelse af lo   v- forslaget agter Justitsministeriet bl.a. at fastsætte gen  erelle regler om vilkårene for ydelse af tilskud og  om  tilskuddets  beregning  og  udbetaling  samt  regler  om  ansøgningsfrister,  dokumentationskrav og udbetalingsterminer. Som anført i den kommenterede høringsoversigt, vil d  et, retshjælpsinstitutionerne har anført, in   d- gå  i  Justitsministeriets  overvejelser   om  udformningen  af  en  ny  bekendtgørelse  om  tilskud  til  ret s-

11 hjælpsinstitutioner, der vil blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse. Det samme vil de henvende  l- ser  vedrørend e  tilskuddet  til  retshjælpsinstitutioner,  som  Retsu  dvalget  har  modtaget  i  forbindelse med  lovforslagets  behandling.  Inden  udstedelsen  af  bekendtgørelsen  vil  der  endvidere  blive  ge n- nemført  en  høring  over  et  udkast  til  bekendtgørelse  hos  berørte  myndigheder og  organisationer, herunder de private retshjælpsinstitutioner, som i dag modtager tilskud fra Justit  sministeriet. Endvidere bemærkes, at på baggrund af det, der er anført fra retshjælpsinstitutionernes side i fo r- bindelse med høringen over betænkningen og     i de nævnte henvendelser til Retsudvalget, forventes de fremtidige retningslinjer for fordelingen af tilskud til retshjælpsinstitutioner u  dformet således, at tilskuddet  ikke  udelukkende  eller  overvejende  fordeles  efter  en  ”taksametermodel”  med  faste  ta  k- ster for en retshjælpsforretning på hvert af de tre trin, som lovforslaget op   ererer med, og således at der under alle omstændigheder   – f.eks. gennem et ”basistilskud” eller differentierede tilskud afhæ n- gig af karakteren af den enkelte retshjælpsinstitutions s  ager – sikres et fortsat bredt og varieret ret   s- hjælpstilbud. Spørgsmål nr. 13: Vil  ministeren  kommentere  vedlagte  indlæg  modtaget  i  forbindelse  med  foretræde  dags  dato  i Retsudvalget. Svar: Indlægget, der henvises til i spørgsmålet, vedrører fordelingen af Justitsministeriets tilskud til de private retshjælpsinstitutioner.    En række retshjælpsinstitutioner udtrykker bekymring for, at en in d- førelse af en såkaldt faseopdelt taksametermodel for tilskuddet vil kunne have som ko  nsekvens, at mindre  retshjælpsinsti  tutioner  og  retshjælpsinstitutioner  med  særligt  ”tunge”  sagsk ategorier  ikke kan fortsætte. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget ikke er taget stilling til den nærmere udformning af retningslinjerne for fordelingen af tilskuddet til retshjælpsinstitutioner. Der er således ikke tale om, at der med lovforslaget lægges op til at indføre en såkaldt faseo pdelt taksametermodel for  tilskuddet  til  de  private  retshjælpsinstitutioner    –  dvs.  en  model,  hvor tilskuddet  til  den  enkelte retshjælp  sinstitution udelukkende eller overvejende afhænger af anta  llet af retshjælpsforretninger på hvert af de tre trin, som lovforslaget opererer med (helt grundlæggende mundtlig rådgivning, rå d- givning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og rådgivnin g i forbindelse med forligs- forhandlinger). Med  lovforslaget  videreføres  den  gældende  regel,  hvorefter  justitsministeren  af  statskassen  kan yde  tilskud  til  retshjælpskontorer,  jf.  lovforslagets  §  1,  nr.  9  (forslag  til  retsplejelovens  §  324,  1. pkt.). Med lovforslaget lægges der op til, at regler om tilskuddets beregning og udbetaling skal fastsæ t- tes ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 2. pkt.), frem for som i dag, hvor disse forhold alene fremgår af administra tiv praksis. Som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse,  er formålet hermed at skabe større gennemsigtighed med hensyn til vilkårene  for  at  få  tilskud  og  ikke  mindst  tilskuddets  bere  gning,  idet  tilskuddet  fremover  vil  blive fordelt efter generelle retningslinjer, der fastsættes ved bekendtgørelse. Efter en vedtagelse af lo   v- forslaget agter Justitsministeriet bl.a. at fastsætte gen  erelle regler om vilkårene for ydelse af tilskud og  om  tilskuddets  beregning  og  udbetaling  samt  regler  om  ansøgnin gsfrister,  dokumentationskrav og udbetalingsterminer. Høringssvarene over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), som lovforslaget bygger på,  vil indgå i Justitsministeriets overvejelser om udformningen af en nybekendtg ø , der vil blive udstedt efter lovforslagets vedtagelse.  Det samme vil de henvendelser  vedrørende tilskuddet til retshjælp   s- institutioner, som Retsudvalget har modtaget i forbindelse med lovforslagets behandling. Inden ud-

12 stedelsen  af  bekendtgørelsen  vil  der  endvidere  blive  gennemført  en  høring  over  et  udkast  til  b   e- kendtgørelse  hos  berørte  myndigheder  og  organisationer,  herunder  de  private  retshjælpsinstituti o- ner, som i dag modtager tilskud fra Justitsministeriet. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget, forventes de fremtidige ret- ningslinjer for fordelingen af tilskud til retshjælpsinstitutioner udformet således, at tilsku   ddet ikke udelukkende  eller  overvejende  fordeles  efter  en  ”taksametermodel”  med  faste  takster  for  en    rets- hjælpsforretning på hvert af de tre trin, som lovforslaget oper   erer med, og således at der under alle omstændigheder   –  f.eks. gennem et ”basistilskud” eller differentierede tilskud afhængig af karakte- ren af den enkelte retshjælpsinstitutions sager   – sikres et fortsat bredt og varieret retshjælp stilbud. Spørgsmål nr. 14: Vil ministeren kommentere materiale modtaget i forbindelse med fortræde fra advokat Ole Du  e- holm, jf. L 132 - bilag 16? Svar: Advokat Ole Dueholm anfører, at der i befolkningen er et behov for de private retshjælpsinstitut   i- oner, og at det optimale ville være at tilføre yderligere midler til retshjælpsområdet. Ole Dueholm anfører endvidere, at i mangel heraf kunne en omfordeling  af de nuværende midler overvejes med henblik  på  at  få  mest  mulig  retshjælp  for  pengene.  Ole  Dueholm  fremlægger  desuden  et  forslag, som bl.a. omfatter etablering af et ”koordinationso rgan/tovholderfunktion” for retshjælp og tilførsel af yderligere midler til en række formål på retshjælpsområdet, herunder forskning, rejselegater, o p- start af nye retshjælpsinstitutioner, ku  rser og konferencer. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at med lovforslaget videreføres den gældende regel, hvore f- ter justitsministeren af statskassen kan yde tilskud til retshjælpskontorer, jf. lovforsl  agets § 1, nr. 9 (forslag til retsplejelovens § 324, 1. pkt.). Lovforslaget lægger ikke op til at ændre rammen for dette tilskud, der fastsættes ved f  inansloven, og som for finansåret 200 5 udgør 8,9 mio. kr. Lovforslaget lægger op til, at Civilstyrelsen får det overordnede ansvar for at følge retshjælpso m- rådet, jf. pkt. 3.3 i lo vforslagets almindelige bemærkninger, hvilket bl.a. indebærer, at Civilstyrelsen skal  fungere  som  koordinator  på   retshjælpsområdet,  herunder  i  forhold  til  fri  proces,  jf.  Ole  Du   e- holms forslag herom. Det, Ole Dueholm i øvrigt har anført, vil   indgå i Justitsministeriets overvejelser om udformningen af  en ny bekendtgørelse  om tilskud til retshjælpsinstitutioner, der vil    blive udstedt efter lovforsla- gets vedtagelse.  Inden udstedelsen af bekendtgørelsen vil der endvidere blive genne mført en høring over  et  udkast  til  bekendtgørelse  hos  berørte  myndigheder  og  organisationer,  herunder  de  private retshjælpsinstitutioner, som i   dag modtager tilskud fra Justitsministeriet. Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 11 og 13  fra  Retsudvalget vedrørende lovforslaget.