Fra: Hans Bjørn Engberg [mailto:[email protected]] Sendt: 27. maj 2005 12:26 Sendt til: Folketingets Oplysning Samtale: lovforslag 132 Emne: lovforslag 132 Til retsudvalget. I fortsættelse af bilag 10 og 15 og ministerens svar derpå skal endnu en gang advares mod at indføre en ordning, hvor den ene part i en sag selv kan fravælge at være underkastet gældende love og regler. Det er jo netop dette der sker, hvis kreditor - som foreslået - gives mulighed  for  s elv at vælge mellem omkostninger, der er eller ikke er opdelt mellem udenretlige og indenretlige omkostninger. Vælges opdelte omkostninger sker en selvstændig prøvelse af , om og hvad der skal gives i udenretlige omkostninger. Vælges samlede omkostninger sker der ingen en selvstændig prøvelse af , om og hvad der skal gives i udenretlige omkostninger, men der tilkendes et beløb, der (skjult) omfatter de maksimale udenretlige omkostninger. Det er  stridende mod alle retsprincipper, at en part i en sag s elv kan fravælge et "ubehageligt" regelsæt. Jeg mener i øvrigt ikke, at ministerens svar rummer en fuldt loyal gengivelse af mit standpunkt. I slutningen af afsnit 2 anføres: "--- hvilket efter Hans Engbergs opfattelse betyder, at fordringshaveren i nogle tilfælde kan få tilkendt et større beløb i omkostninger, end rimeligt er". Der burde havet stået: "-- hvilket efter Hans Engbergs opfattelse betyder, at fordringshaveren i nogle tilfælde kan få tilkendt et større beløb i omkostninger, end der er krav på efter gældende retsregler." Pointen i min argumentation har på intet tidspunkt været at at vurdere rimeligheden at bestemte beløbsstørrelser, og der er tale om en urimelig nedtoning af min kritik.
Min kritik går på, at man giver mulighed for reelt at sætte reglerne i renteloven og omkostningsbekendtgørelsen ud af kraft, når sagen indbringes for retten, og at det beror på fordringshaveren egen bekvemmelighed, om det skal ske eller ej. Det er ikke uden grund, at ministerens embedsmænd taler uden om udtrykkeligt nævnte tilfælde, hvor der slet ikke har været udenretlig inddrivelse, og hvor denne har været uvarslet, og hvor der derfor slet ikke har været krav på udenretlige omkostninger. Det er fordi, at denne konsekvens er så tydeligt uholdbar, at m prøver at tie denne konsekvens ihjel i håb om, at forarbejdernes forslag så kan undgå en nærmere politisk drøftelse og bevågenhed. Jeg møder gerne op i retsudvalget. Med venlig hilsen Hans Engberg