Folketingets Retsudvalg Med brev af 10. maj 2005 (Ad L 130 – spørgsmål 1) har udvalget bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål: ”1. Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Carina Wøhlk, Helsinge, jf. REU L 130, bilag 1.” Svar: Siden 1995 har der vær  et en grundig drøftelse inden for folkekirken af hol d- ningen til kirkens medvirken i forbindelse med registreret partnerskab. Samtidig har der været en løbende offentlig debat om, hvorvidt der bør være mulighed for, at partnerskab mellem to mennesker af samme køn kan in dgås ved en kirkelig eller religiøs handling, der er en parallel til kirkelig vielse af en mand og en kvinde. Men bortset fra FORN SIDR – Asa og Vanesamfundet i Da   nmark er der ikke nogen, som på vegne af et trossamfund uden for folkekirken har  bedt om at få muligheden. Jeg må samtidig konstatere, at der inden for folkekirken fortsat er meget de l- te meninger i dette spørgsmål. Folkekirkens biskopper har på grundlag af et folkekirkeligt udvalgsarbejde, som mundede ud i offentliggørelse af rapporte n ”Registreret partnerskab, samliv og velsignelse” i maj 1997, gentagne gange drøftet emnet. De er ikke enige om det ønskelige i at udfærdige et ritual, men de er enige om at tage afstand fra den i nogle sammenhænge fremførte kristelige fordømmelse af mennesker, der har valgt at leve sammen i registreret partnerskab. Biskopperne udtrykte deres opfattelse af forskellen mellem ægteskab og partnerskab i en presseudtalelse den 28. oktober 1997, som blev udarbejdet efter ovennævnte udvalgsarbejde om forslag om k  irkelig velsignelse af regi- streret partnerskab. Det hed i denne udtalelse bl.a.: ”Biskopperne fastholder ægteskabet som Guds gode ordning for livsfælle s- skabet mellem mand og kvinde og som ramme om familiens liv og børnenes opvækst. Vi fastholder synet på    ægteskabet, som det kommer til udtryk i de bibelske skrifter og vor kirkelige tradition. Dette syn på ægteskabet anfægtes ikke af, at der er mennesker, der lever i registreret partnerskab. Det registre- rede partnerskab henter ikke sin begrundelse eller identitet i ægteskabet, men i de pågældendes ønske og dermed egen ansvarlige beslutning om at ville l e- ve deres liv i forbundethed med et menneske af samme køn.” Samtidig med at biskopperne med disse ord gav udtryk for, at der er væsen  t- lige forskelle mellem ægt  eskab og partnerskab mellem to mennesker af sam- Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon   3392 3390 Telefax   3392 3913 e-post [email protected] Dato: 25. maj 2005 Dokument nr. 240585 2. Kontor Sagsbehandler Marjun Egholm
Side 2 Dokument nr. samme køn, så understregede de, at de ”tager samstemmende afstand fra en kristelig fordømmelse af mennesker, som åbent har tilkendegivet og truffet beslutning om at leve sammen i registreret partnerskab.” I udtalelsen hed det videre: ”…Alene af hensyn til det kirkelige fællesskab er det derfor vor opfattelse, at der ikke bør institutionaliseres nye ritualer på dette område. Hensynet til det kirkelige fællesskab indebærer, at der i folkekirken må være mulighed for at imødekomme et ønske om en gudstjenestelig markering af indgåelse af reg   i- streret partnerskab. Ifølge gældende kirkelig lovgivning er der en sådan m u- lighed...” Biskopperne pegede altså på, at den folkelige og kirkelige debat havde vist stor modstand mod en kirkelig institutionalisering af registreret partnerskab med et autoriseret ritual for velsignelse af et allerede registreret partnerskab og de henviste i stedet til, at den kirkelige lovgivning giver mulighed for, at en præst i folkekirken, som er villi  g dertil, kan imødekomme et ønske om en gudstjenestelig markering af indgåelse af et registreret partnerskab. Biskopperne har i begyndelsen af januar 2005 på baggrund af bl.a. erfaringer fra de gudstjenestelige markeringer i tiden efter 1997 og debatten om emnet offentliggjort følgende udtalelse om spørgsmålet: ”Udtalelse fra biskoppernes møde i januar 2005 om registreret partnerskab. Der blev opnået enighed om følgende fællesudtalelse: I oktober 1997 udsendte biskopperne en fælleserklæring om et evt. kirke ligt velsignelsesritual for registreret partnerskab. Konklusionen var, at biskop- perne ikke fandt, at der burde udformes nye ritualer på dette område. De  r- imod henviste biskopperne til muligheden af at foretage en gudstjenestelig markering i anledning af indgåelse af registreret partnerskab. På baggrund af erfaringerne fra de gudstjenestelige markeringer i de forløbne år, de politiske udmeldinger og stadig skarp debat om emnet, ønsker bisko  p- perne i enighed som i 1997 at tage afstand fra en kristelig eller menneskelig fordømmelse af homoseksualitet og homofilt samliv. Vi betragter fortsat det registrerede partnerskab som en god ramme om et sådant samliv. Biskopperne præciserer, at de bibelske udsagn om homoseksualitet ikke kan anvendes i en fordømmelse, idet ev angeliets helhedssyn vejer tungere i den- ne sag end enkeltstående bibelord. Erik Norman Svendsen, Jan Lindhardt, Søren Lodberg Hvas, Kjeld Holm, Holger Jepsen, Kresten Drejergaard samt Sofie Petersen udsender en vejle- dende ordning for gudstjenestelig velsignelse af par, der har indgået registr e- ret partnerskab, mens Lise-Lotte Rebel, Niels Henrik Arendt, Karsten Nissen samt Elisabeth Dons Christensen ikke kan tiltræde en sådan udsendelse. Hans Jacob Joensen deltog ikke i drøftelserne af dette punkt, da lov om regi- streret partnerskab ikke gælder for Færøerne.”
Side 3 Dokument nr. Det er for mig at se værd at bemærke, at biskopperne i denne seneste udtale l- se atter udtrykker enighed om at tage afstand fra en kirkelig eller menneske- lig fordømmelse af homoseksualitet og homofilt samliv . Senest har seks af biskopperne samt biskoppen over Grønlands stift endvid e- re besluttet at udsende en vejledende ordning for en gudstjenestelig velsig- nelse for par, der har indgået registreret partnerskab. Der er ikke tale om en velsignelse af et registreret partnerskab, men om en gudstjenestelig velsig- nelse for to personer, der har valgt denne måde at leve sammen på. Jeg kan konstatere, at den fremherskende opfattelse såvel i folkekirken som i andre kristne trossamfund, der virker i Danmark, er, at ægtesk  ab og partner- skab mellem to mennesker af samme køn er væsentligt forskellige forhold, og at det ikke er muligt at ligestille ægteskab og partnerskab i den kirkelige forståelse og praksis. Det er min vurdering, at det også blandt de i  kke-kristne trossamfund i Danmark er den fremherskende opfattelse, at ægt  eskab og partnerskab mellem to mennesker af samme køn er væsentligt fo   rskellige forhold, som ikke kan ligestilles i den religiøse forståelse og praksis. En ændring af loven således, at der bliver mulighed f   or, at præster eller a  ndre i lignende stillinger kan medvirke ved indgåelse af registreret partne rskab, hvis trossamfundet ønsker det, kan derfor godt opfattes som utidig pol itisk indblanding i trossamfundenes indre anliggender, så længe der ikke fra tro   s- samfundene selv er udtrykt markante ønsker om at få åbnet for en sådan m u- lighed. Opfattelsen af ægteskab og partnerskab mellem to mennesker af samme køn er til dels teologisk eller trosmæssigt begrundet, uanset om man ser på det fra folkekirkelig side eller fra et andet kristent eller ikke-kristent trossamfunds side. Opfattelsen bygger til dels også på kulturelt betingede forudsætninger. Kulturelt betingede forudsætninger er altid under forandring og der findes eksempler på, at sådanne forandringer i løbet a   f nogen tid har påvirket relig øse opfattelser og religiøs praksis. Det vil muligvis også på et tidspunkt ske med hensyn til trossamfundenes holdning til praksis i forbindelse med indgåelse af registreret partne rskab. Men efter regeringens opfattelse er det imidlertid ikke sket på nuv rende tidspunkt. Bertel Haarder / Marjun Egholm