Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 127:
Forslag til lov om voldgift. Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 16/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører, hr. Søren Pind, ikke kan være til stede, skal jeg meddele, at Venstre kan støtte dette forslag.
      Det er jo et forslag, som har været igennem grundige forarbejder, og det skyldes også, at den gældende lovgivning er alt for forældet, bl.a. har det været for vanskeligt at få voldgiftssager til Danmark. Det håber vi at der nu rettes op på.
     Som det også fremgår af høringsoversigten, har en bred kreds været hørt, og det er vores opfattelse, at det nu er lykkedes at få et lovforslag, der både gavner dansk erhvervsliv, og som advokaterne også er med på.
     Vi håber på, at der bliver flere voldgifter i Danmark efter dette, og vi er også enige i, at forsøg på at bestikke voldgiftsdommere skal gøres strafbart. Vi er i det hele taget enige i det forslag, som vi forudser kan få en rimelig let gang gennem Retsudvalget.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører er hr. Morten Bødskov.

Socialdemokratiet støtter intentionerne i lovforslaget.
     Vi mener, at det giver god mening at modernisere voldgiftsloven. Internationalt har området jo gennemgået en stor udvikling, siden vi fik vores nuværende lov på området tilbage i 1972. Bl.a. i FN-regi er der gjort et stort arbejde, som jo har haft praktisk indvirkning på, hvordan voldgiftslovgivningen er udformet i Tyskland, Norge og Sverige, og det har altså betydet, at de her landes lovgivning har gennemgået en ensartethedsproces og en mere detaljeret udartning, men det er altså ikke sket i Danmark.
     Derfor mener vi som sagt, at der godt kan argumenteres for, at vi kigger på voldgiftsloven, og vi mener, at Advokatrådet har ret, når de peger på, at der er retssikkerhedsmæssige hensyn og ikke mindst hensyn til den internationale udvikling, som taler for ændringer af voldgiftsloven.

     Så vi støtter forslaget. Vi støtter forslaget om at gøre den nuværende lovgivning mere detaljeret og at sikre, at der kommer en harmoni mellem den danske voldgiftslovgivning og den udvikling, der har været på internationalt plan.
     Et område, vi dog gerne vil se lidt nærmere på under udvalgsarbejdet, handler om forbrugernes stilling i voldgiftssager. Vi mener, at det er en diskussion værd under det videre udvalgsarbejde at diskutere forbrugernes stilling
i voldgiftssager. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om forbrugersager overhovedet skal være en del af den nye voldgiftslov. Situationen er jo den, at vi har temmelig veludviklede klagesystemer på forbrugerområdet, og man kunne godt tage en diskussion af, om ikke de kunne håndtere de her sager. Spørgsmålet er jo, når vi diskuterer voldgiftssager:
Hvad kan man som forbrugere og som forbrugerorganisationer bruge den her type sager til, når de er hemmelige? En del af den aftale, man indgår, når man indgår en voldgiftsaftale, er jo måske, at man får penge, men forudsætningen for, at man får pengene som forbruger, er jo også, at man holder mund, og at aftalen ikke bliver offentliggjort. Så man kan godt diskutere på det principielle plan, om forbrugersager overhovedet skal ind i det her system, og vi mener, at det i hvert fald under det videre udvalgsarbejde er en overvejelse værd, om vi ikke skulle overveje simpelt hen at trække det ud, når nu vi er ved at lave en ny lovgivning. Vi støtter de grundlæggende intentioner i lovforslaget og ønsker, at de mere principielle spørgsmål om forbrugernes stilling skal indgå i det videre lovgivningsarbejde. Vi synes også, at man bør overveje det, som Forbrugerrådet også peger på, nemlig hvorvidt en lidt mere direkte information til den enkelte forbruger om voldgiftssystemet, når man indgår en voldgiftsaftale, som man eksempelvis kender det fra Norge, er en idé, som man bør tage med og overveje i det videre arbejde. Lovforslaget betyder også, at vi fra dansk side ophæver vores deltagelse i et par internationale konventioner. Det giver vi gerne regeringen mandat til. Endelig betyder lovforslaget også, at vi kriminaliserer bestikkelse af voldgiftsdommere. Det forslag støtter vi også, således at Danmark også kan tiltræde tillægsprotokollen til Europarådets korruptionskonvention. Alt i alt er det et sympatisk lovforslag, men vi agter i det videre arbejde i udvalget at forfølge spørgsmålet om forbrugernes stilling i voldgiftssager fremover.

Forslag til lov om voldgift, som vi førstebehandler i dag, bliver jo en ny og mere omfattende lov, som erstatter den gamle voldgiftslov fra 1972, som nærmest blev lavet som en minimumslov.
     Den nye lov bliver tilpasset internationale standarder og bl.a. udformet med udgangspunkt i FN's Kommission om Handelsrets modellov om international handelsvoldgift. Ligeledes er lovforslaget udformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i forhold til New York-konventionen.
     Den nye lov betyder i store træk bedre retssikkerhed. Det er også forventeligt, at en ny, moderne voldgiftslov kan bidrage til, at Danmark bliver et mere attraktivt forum for international voldgift til gavn for dansk erhvervsliv.
     Hr. Morten Bødskov var i sin tale inde på - jeg skal ikke komme med for mange gentagelser - nogle konventioner, der udgår, da de ikke længere anvendes i praksis. Dansk Folkeparti tilslutter sig det naturligvis også og giver det fornødne mandat, jf. grundlovens § 19, til at opsige disse aftaler og ligeledes til at tiltræde en tillægsprotokol til Europarådets korruptionskonvention.
     Det her lovforslag er jo anbefalet af Advokatrådet og Retsplejerådet, som har fundet, at der var brug for en modernisering af voldgiftsloven, ikke mindst set i lyset af den internationale udvikling.
     Dansk Folkeparti synes, det er et rigtig godt forslag, og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Jeg siger tak til ordføreren, og så er det hr. Tom Behnke.

Det Konservative Folkeparti mener, at det er et godt og et nødvendigt lovforslag. Den eksisterende lov er 30 år gammel, og det er hensigtsmæssigt i en stadig mere globaliseret verden at renskrive loven, at sikre, at den er i fuld og hel overensstemmelse med internationale aftaler.
     Vi får med forslaget nogle klare regler for voldgift og samtidig en lov, der kan bruges i tvister mellem virksomheder fra forskellige lande. Desuden præciseres det, at det selvfølgelig heller ikke er tilladt at bestikke eller prøve at bestikke voldgiftsdommere.

     Erhvervslivet arbejder mere og mere internationalt sammen, og det er i den forbindelse nødvendigt med en voldgiftslov, som på en smidig, hensigtsmæssig og nem måde kan håndtere eventuelle konflikter mellem danske og udenlandske virksomheder, og det finder vi at forslaget her sikrer.
     Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Lovforslaget indeholder forslag til en ny lov om voldgift, der skal erstatte den gældende 33 år gamle voldgiftslov fra 1972.
     Voldgift er en alternativ tvistløsningsmetode, hvor parterne ved aftale overlader til en eller flere tredjepersoner at løse en tvist med bindende virkning for parterne. Tvisten kan derefter ikke indbringes for domstolene, og voldgiftsafgørelsen har samme bindende virkning som en dom.
     Det er en metode, der ofte ønskes anvendt, når man vil have afgjort en sag forholdsvis hurtigt og uden den offentlighed, som en retssag indebærer.
     Man kan risikere, netop på grund af den manglende offentlighed, en svækkelse af retssikkerheden, hvis ikke der gælder stærke regler for voldgiftens gennemførelse, hvilket er en af grundene til fremsættelsen af dette lovforslag.
     Voldgift egner sig især til erhvervstvister, og de foreslåede nye regler tager sigte på en gennemgribende modernisering af regelsættet, at tilpasse det til internationale konventioner og tage højde for den stigende internationalisering inden for forretningslivet.
     Især synes vi, at det er vigtigt at fremhæve, at der er nogle særlige forhold vedrørende forbrugere, hvor man altså vil undtage forpligtelsen for forbrugeren, hvis voldgiftsaftalen er indgået før tvistens opståen. Det skulle stille forbrugeren bedre.
     Desuden vil vi også fremhæve kriminaliseringen af bestikkelse af voldgiftsdommere. Ved at ændre straffeloven gøres det strafbart at søge at påvirke en voldgiftsdommer ved hjælp af gaver, ydelser eller andre fordele. Ændringen gør det muligt for Danmark at ratificere en tillægsprotokol til Europarådets strafferetskonvention om korruption. Og det er et glimrende skridt, vi kan tage der.
     Det Radikale Venstre er, som det sikkert vil fremgå, fuldstændig positiv over for forslaget her. Det har været i høring, og så godt som alle høringssvar er ubetinget positive.
     Det Radikale Venstre går ind i udvalgsarbejdet med stor optimisme.

Lovforslaget er mere omfattende end gældende lov fra 1972. Hermed skulle alle tænkelige spørgsmål være reguleret i forbindelse med voldgift.
     Voldgiftssystemet er kommet for at blive i dansk ret, og med dette lovforslag får man tilsyneladende løst de problemer, som hen ad vejen er opstået i forbindelse med etablering af en voldgift for danske erhvervsvirksomheder, der opererer internationalt.
     Ser man på høringssvarene, virker det, som om man har fundet en rigtig god model, men det er svært stof, og det var måske på sin plads, at Retsudvalget fik en teknisk gennemgang, således at detaljerne blev forklaret, og at det blev afklaret, om ministerens og ministeriets valg af model er den rigtige.
     Umiddelbart virker det, som om man også i forbrugerforhold har valgt rigtigt, nemlig valgt forbrugernes side, men igen skal vi have juristerne til lige at tegne og fortælle, så der er helt styr på, at der ikke er problemer.
     Medmindre der opstår uforudsete problemer, vil SF støtte det her.

Enhedslisten er også umiddelbart positive over for lovforslaget, men vi er selvfølgelig enige med SF i, at hvis der dukker noget op, vi ikke har været opmærksomme på, kan det selvfølgelig betyde, at vi ændrer holdning.
     Vi synes, det er vældig positivt, at man får lavet en modernisering af voldgiftsloven, også på baggrund af den stigende internationalisering, der har været, og de forskellige konventioner osv.
     Men helt principielt og overordnet vil jeg gerne sige, at vi støtter den holdning, som bl.a. SiD og Forbrugerrådet giver udtryk for i høringssvarene, om, at det bedste ville være, hvis vi sikrer, at vores domstole er så gode og billige og hurtige, at folk i større grad vælger at bruge domstolene frem for voldgift, fordi domstolene jo er offentlige, og fordi dommene så kan skabe præcedens. Det ser vi hellere man
i større grad bruger frem for voldgiftssystemet. Og der håber vi, at vi kan få en forbedring - der er da sket noget med den nedsættelse af retsafgiften, der kommer, og vi ser frem til, at vi skal behandle forslag senere om andre ændringer på retsområdet. Så rejste hr. Morten Bødskov spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have voldgift på forbrugerområdet, hvilket Forbrugerrådet har rejst i deres høringssvar, og der vil vi vente at se, hvad der kommer frem under udvalgsarbejdet.

     Lejernes landsorganisation peger i deres høringssvar på, at de mener, det er et problem, hvis en voldgift har anvendt de præceptive regler, der jo er for at beskytte lejerne, forkert i en voldgiftskendelse. Det mener de bør medføre ugyldighed, og der håber jeg, vi kan få et svar under udvalgsarbejdet på, hvorfor man ikke har valgt at følge det.
     Så synes jeg ligesom SF, at det måske kunne være fornuftigt lige at have noget teknisk bistand til nogle af de mere indviklede ting omkring det.
     Grundlæggende er vi positive over for forslaget.

Jeg vil gerne indlede med at takke alle partier i Folketinget for den meget positive modtagelse, som forslag til lov om voldgift har fået her i Folketingssalen. Jeg er glad for, at alle Folketingets partier ligesom regeringen anerkender, at der er behov for, at vi får en ny lov om voldgift.
     Som flere har været inde på, er baggrunden for det her lovforslag jo først og fremmest den internationale udvikling. Mange virksomheder handler mere internationalt, etablerer sig internationalt, og der har vi måttet erkende, at den danske voldgiftslov på mange måder afveg fra den model, mange andre lande, vi normalt sammenligner os med, havde valgt, samtidig med at man også måtte sige, at der var behov for en betragtelig modernisering af selve det lovgivningsmæssige grundlag. Det er det, der er baggrunden for, at lovforslaget er udformet, som det er.
     Der har ikke været så mange uddybende spørgsmål her under førstebehandlingen, men det er naturligvis klart, at vi under udvalgsbehandlingen meget gerne medvirker til at få klargjort, hvorledes lovforslaget vil virke i praksis. Det er bl.a. sagt til hr. Morten Bødskov, som var meget optaget af forbrugernes stilling. Vi vil gerne være med til præcist at redegøre for, hvorledes retsvirkningen bliver af lovforslaget, så hr. Morten Bødskov også vil blive overbevist om, at det her er udfærdiget, så det i forbrugernes øjne er godt.
     Jeg vil også godt sige til fru Pernille Vigsø Bagge og fru Line Barfod, der begge var om ikke kritiske, så i hvert fald af den mening, at der var nogle ting, der skulle uddybes, at det medvirker vi naturligvis også gerne til. Vi medvirker også gerne til en teknisk gennemgang af de dele af det, som måske er lidt tunge i forhold til det, vi normalt arbejder med herinde i Folketingssalen.
     Jeg vil gerne takke for en meget positiv modtagelse fra alle partier i Folketinget og ser frem til det fortsatte udvalgsarbejde.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.