Den næste sag på dagsordenen var: ) Anden behandling af lovforslag nr. L 125: Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven. (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 4/3 2005. Første behandling 12/4 2005. Betænkning 4/5 2005). Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et. Ingen bad om ordet. Afstemning Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning. Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.