Den næste sag på dagsordenen var:
18) Første behandling af lovforslag nr. L 125:
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven. (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 4/3 2005).

Sammen med denne sag foretoges:
19) Første behandling af lovforslag nr. L 126:
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og tonnageskatteloven. (Lukning af skattehul vedrørende fortjeneste ved afståelse og annullering af skibskontrakter og kontrakter på levering af aktiver omfattet af afskrivningsloven). Af Morten Homann (SF), Jens Peter Vernersen (S) og Henrik Sass Larsen (S). (Fremsat 11/3 2005).

Lovforslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Det, vi har at gøre med her, er to lovforslag, der i princippet går ud på det samme.
     Det ene lovforslag er en anelse mere færdigudbygget og gennemarbejdet end det andet, men grundlæggende går det ud på at lukke et hul, der har været i skattelovgivningen siden 1998, hvor der ved en fejl blev fjernet en beskatning af salg af skibe på kontrakt forud for færdiggørelsen. Når jeg gætter på, at det er sket ved en fejl, så er det, fordi det var den daværende skatteminister, hr. Ole Stavad, der fjernede beskatningen, og jeg har ingen grund til at tro, at det var tilsigtet, så det må have været en fejl.
     Der har i et stykke tid været en debat om det her på baggrund af, at Ligningsrådet sidste sommer traf en afgørelse, der sagde, at nu var et sådant salg skattefrit. Fra Skatteministeriets side havde det været opfattelsen, at der var hjemmel til beskatning, men da Ligningsrådet traf deres afgørelse, måtte vi konstatere, at der var et hul i skattelovgivningen, som det var nødvendigt at lave en rettelse til.
     Nu er det her ikke det nemmeste område, idet man så at sige er i gang med at tale om hjertekirurgi på skatteområdet, da vi er inde at tale om nogle af de mest grundlæggende elementer i nær relation - og hvor der er et samarbejde - til statsskattelovens §§ 4, 5 og 6. Derfor er det sådan, at det har været nødvendigt for Skatteministeriet grundigt at overveje, hvorledes vi skulle lave et forslag, som ikke alene præcist lukkede det område, der nu har været åbent for misbrug, men også andre tilsvarende elementer. Derfor har vi fremsat lovforslag nr. L 125, som vi mener ikke alene er med til at lukke hullet, men også - måske vigtigst af alt - sikrer, at der ikke på tilstødende områder opstår nye og andre huller. Derfor er det sådan, at vi naturligvis foreslår vores eget lovforslag vedtaget og dermed også afviser oppositionens forslag.

     Hvis man kigger på det, kan man se, at Ligningsrådet henviste til, at der ikke var tale om en afhændelse omfattet af statsskattelovens bestemmelser om næring, og til, at den gældende afskrivningslov, der som sagt blev ændret i 1998, ikke har videreført den bestemmelse, der tidligere gav hjemmel til beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af en skibsbygningskontrakt. Ved vedtagelse af tonnageskatteloven var det forudsat, at skibskontrakter var omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, men Ligningsrådet mente altså, at der ikke var tale om en kontrakt, der kunne beskattes efter reglerne i kursgevinstloven.
     Der er altså med de gældende regler ikke hjemmel til at beskatte fortjeneste på levering af andre afskrivningsberettigede aktiver, herunder maskiner, byggeprojekter m.v., når skatteyderen ikke driver næring ved handel med maskiner eller handel med ejendomme.
     Vi har nu fremsat vores eget lovforslag. Og med hensyn til L 126 kan jeg sige, at regeringen sådan set er enig med forslagsstillerne i, at det må skyldes en fejl, når afskrivningsloven ikke indeholdt en sådan videreførelse. Set med nutidens øjne må det siges også at være en fejl, at der ikke er og aldrig har været hjemmel til at beskatte fortjeneste eller tab på kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler og kontrakter om opførelse af bygninger.
     Regeringen er derfor ikke uenig med oppositionen i, at der er behov for at lovgive på området, men regeringen finder ikke, at oppositionens forslag er tilstrækkeligt til at hindre den utilsigtede udnyttelse af reglerne, som vi forsøger at undgå. Dels er oppositionens forslag ikke præcist nok i sine udformninger, dels efterlader lovforslaget selv nogle huller. Derfor har vi som sagt indstillet, at vi bakker regeringens lovforslag op og ikke støtter oppositionens.
     Man kan sige, at når regeringen først nu har fremsat sit lovforslag og ikke allerede i efteråret, så er det netop, fordi regeringen har fundet det væsentligt ikke at lave lovgivning, der efterlader huller, hvilket er tilfældet i det, oppositionen foreslår, men at sikre, at vi få overvejet meget grundigt, hvor bredt lovforslaget skal være for at sikre, at alle områder er dækket.
     Det lovforslag, regeringen har fremsat, dækker de samme situationer, som oppositionens forslag, men dækker derudover også en række situationer, der ligner eller grænser op til de situationer, som oppositionen har peget på, og som efter vores opfattelse naturligt bør medtages, sådan at de huller, som oppositionens forslag efterlader, ikke er i regeringens forslag. Derfor kan vi ikke støtte L 126, men støtter selvfølgelig vedtagelsen af L 125.

Jeg er selvfølgelig enig med ministeren i, at der er en slående lighed mellem det forslag, som SF sammen med Socialdemokratiet fremsatte i januar måned, og så det, regeringen har fremsat nu.
     Jeg ved ikke, om ministeren kan løfte lidt mere af sløret for, hvad der er foregået i perioden mellem august måned, hvor det blev klart i Ligningsrådet, at der var et hul på det område, og så nu her efter folketingsvalget, hvor man fremsætter sit eget forslag. Er det ikke vel lang tid, regeringen bruger til at overveje det her?
     Minder det ikke i slående grad om det, der skete i TDC-sagen, hvor man også havde brug for en rigelig betænkningstid - så rigelig, at det kostede et ganske betydeligt beløb for skatteyderne - eller det, der skete i Jyske Bank-sagen, hvor man også skulle have rigelig betænkningstid, indtil man fik stolen sat for døren af oppositionen? Er det ikke nøjagtig det samme, der sker endnu en gang med det her skattehul?

Man må sige, at oppositionen åbenbart ikke har tænkt sig godt nok om, for det forslag, oppositionen har fremsat, er der altså en række mangler i, som gør, at hvis man vedtog oppositionens forslag, ville det efterlade en række tilstødende skattehuller. Derfor har der været et behov for at tænke sig grundigere om, end oppositionen har gjort. Det har regeringen gennemført, og derfor ligger der nu et fuldt lovforslag, som i bedre grad end oppositionens forslag dækker det mulige misbrug, der er.

Så det er ministerens pointe, at man, straks afgørelsen fra Ligningsrådet stod klar i august måned 2004, gik i gang med arbejdet, som så mundede ud i fremsættelsen af det her lovforslag, og at det er regeringen, der af egen drift for første gang selv har sat initiativer i gang for at lukke skattehuller, og at det altså ikke er, fordi man pludselig opdager endnu en gang, at oppositionen har peget på store, pivåbne huller, som venter på regeringen?

Må jeg ikke bare over for hr. Morten Homann og andre påpege, at regeringen talrige gange har lukket skattehuller, fordi vi har fundet ud af, at der var en utilsigtet mulighed for at misbruge skattelovgivningen - også skattehuller, som oppositionen end ikke havde drømt om ville være der. Senest har vi set det i forbindelse med spørgsmålet om gentagne gange at hæve og sænke pengeinstitutternes egenkapital. Så regeringen har også i denne sag udvist rettidig omhu ved grundigt at overveje: Hvad er det, der skal til for at dække de muligheder for misbrug, der måtte være?
     Jeg må bare gentage, at det forslag, som oppositionen har fremsat, ikke er dækkende og vil efterlade en række huller. Og det viser, at der har været god grund til at tænke sig grundigt om for at sikre, at man ikke efterlader huller.

Jeg vil godt fortsætte der, hvor hr. Morten Homann stoppede, for når nu det den 17. august blev klart for Ligningsrådet, at her var et problem, så var der vel egentlig rig lejlighed til at sætte det her spørgsmål på lovprogrammet ved Folketingets åbning. Det blev det jo ikke, og der er meget, der tyder på, at regeringen ikke havde til hensigt at løse det her problem, før man blev tvunget til det af oppositionen, der jo før valget fremsatte sit forslag. Det ville i hvert fald være verdens mest naturlige ting, at det her også var fremgået af lovprogrammet. Hvad er baggrunden for, at det ikke gør det?

Jeg tror ikke, jeg behøver at gentage over for hr. Jens Peter Vernersen, at det har været nødvendigt at overveje grundigt, præcis hvordan man sikrede, at alle hjørner af det her område blev efterset, så der ikke blev efterladt nogen huller.
     Jeg tror heller ikke, at hr. Jens Peter Vernersen med de års erfaring, som hr. Jens Peter Vernersen trods alt har i Folketinget, ikke er klar over, at hvis man skal stoppe skattehuller, så er det en meget dårlig strategi at reklamere med, at man om et stykke tid, når man er færdig med sine overvejelser, vil lave et indgreb. I det tilfælde ville ethvert selskab, der måtte ønske at bruge et sådant skattehul, jo se det som en tilskyndelse til at skynde sig at komme i gang med at bruge det.
     Hvis man skal lukke skattehuller, skal det ske umiddelbart efter, at man har gjort sine overvejelser færdige og gjort sine planer op. Og det er også derfor, regeringen har gjort det på en sådan måde, at lovforslaget har virkning umiddelbart efter fremsættelsen, sådan at vi kan få lukket for de misbrugsmuligheder, der er.

Hr. Jens Peter Vernersen for en sidste kort bemærkning.

Jeg synes, man skal lytte meget efter, hvad skatteministeren siger i det her tilfælde. Skatteministeren siger: Vi vil ikke lukke hullet omgående, for vi vil først undersøge sagen. Spørgsmålet er derfor: I hvor mange andre tilfælde, fordi man har vist sendrægtighed i denne sag, har der været tale om tilsvarende fradrag?
     Der kan jo sådan set være mange andre, der i perioden fra den 19. august og frem til nu har benyttet sig af den mulighed, som det selskab, der nu fik medhold den 19. august, har benyttet sig af. Hvor mange har benyttet sig af den? Ved man noget om det? Og i øvrigt: Hvor mange har benyttet sig af tilsvarende muligheder før den 19. august? Det kunne også være interessant at få belyst for at se, hvad der har været af sager, sådan at vi afklarer, i hvilket omfang der har været tale om forsømmelser.

Det er ikke rigtigt, når hr. Jens Peter Vernersen siger, at vi ikke omgående har forsøgt at få lukket skattehullet. Lige så snart regeringen havde en færdig model til ikke bare at lukke det skattehul, som hr. Jens Peter Vernersen også har stillet forslag om at lukke, men også tilsvarende huller, som hr. Jens Peter Vernersen tilsyneladende har overset, så lagde vi et forslag frem umiddelbart efter, at vi havde et klart lovforslag.
     På spørgsmålet om, hvorvidt der er selskaber, der har forsøgt at gentage den manøvre, som Ligningsrådet godkendte i august måned, vil jeg sige, at jeg går ud fra, at hr. Jens Peter Vernersen ved, at der er stillet spørgsmål under udvalgsarbejdet - hr. Jens Peter Vernersen har i hvert fald skrevet under på spørgsmålene, så det går jeg ud fra han ved. Derfor mener jeg, det er rigtigst, at vi nu får lejlighed til at grave i den sag i udvalget, sådan at vi kan give så fyldestgørende svar som muligt på de spørgsmål, som selvfølgelig skal frem i den udvalgsbehandling, der ligger i den kommende tid.

Tak til skatteministeren. Den næste ordfører er hr. Kim Andersen.

De to lovforslag, vi her har til behandling, ønsker i virkeligheden at løse samme problem, har samme intentioner, det anerkender vi, og det er vi meget tilfredse med.
     Vi synes, at skatteministerens forslag, L 125, er det mest gennemarbejdede og mest præcise, og jeg skal tilkendegive, at vi kan støtte det forslag, hvorimod vi ikke kan støtte oppositionens, fordi vi ikke synes, det har samme præcision som ministerens.
     Ministerens forslag har til hensigt at indføre en hjemmel til at medtage fortjeneste eller tab ved afståelse af skibe eller andre driftsmidler. Baggrunden herfor er, at der altså ikke i Ligningsrådet har været baggrund for at finde en hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved opgørelse af en sælgers skattepligtige indkomst.
     Den retstilstand er den samme, for så vidt angår kontrakter om levering af andre driftsmidler og entreprisekontrakter, altså det samme som for skibenes vedkommende. Med andre ord: Gældende regler har således ikke givet hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler, det kan være fly eller tog, eller kontrakter om opførelse af bygninger, entreprisekontrakter.
     Der er heller ikke hjemmel til at beskatte skibe eller andre driftsmidler, der er leveret til en virksomhed, og som endnu ikke er færdige til at indgå i driften.
     De regler betyder dermed, at såfremt en kontrakt om levering af et skib eller et driftsmiddel afstås, er fortjenesten ikke skattepligtig, og tab er ikke fradragsberettiget.
     Afstås driftsmidlet eller skibet af virksomheden, inden det er færdigt til at indgå i driften, er fortjenesten heller ikke skattepligtig og tab ej fradragsberettiget.
     Venter man derimod med at afstå skibet eller det pågældende driftsmiddel, til det er færdigt til at kunne indgå i driften, så er fortjenesten ved afståelse skattepligtig og tab fradragsberettiget.
     Den retstilstand indebærer altså, at virksomhederne, hvis der er fortjeneste, tilskyndes til at afstå kontrakten om levering af skibet eller det andet driftsmiddel eller det leverede, men fortsat ufærdige driftsmiddel eller skib, idet fortjenesten i så fald er skattefri.
     Såfremt der derimod er tale om et tab, venter virksomheden med at afstå produktet, driftsmidlet eller skibet, til det er indgået i driften, idet der i så fald er fradrag for tabet.
     Det forslag, som skatteministeren her har fremsat, har til formål at ændre disse utilsigtede regler.
     Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Og det foreslås også, at der indføres en hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed.
     Vi synes fra Venstres side, at det er et rigtigt og fornuftigt formål og et godt og gedigent gennemarbejdet forslag, som vi gerne giver vores tilslutning til, og dermed er der heller ikke brug for at give tilslutning til oppositionens forslag, om end vi anerkender det udmærkede initiativ og de gode intentioner.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Peter Vernersen.

Man kan jo godt stå og tænke lidt over, når man hører, hvor besværligt det er for regeringen med hele dens apparat i Skatteministeriet og i styrelser, hvor man har landets skattespecialister, at lave sådan et lovforslag, at det faktisk er noget af en præstation, at oppositionen så overhovedet kan lave et forslag, der stort set er dækkende.

     Den ros, som der lå fra skatteministeren og fra Venstre, vil jeg da godt sige tak for, for det må jo have været meget, meget svært at lave det forslag, når man tænker på, at regeringen faktisk har skullet bruge et halvt år på at lukke det her hul. Det blev kendt den 19. august, og lovforslaget er fremsat nu her i marts, det vil sige, at man i hvert fald har haft over et halvt år.
     Når skatteministeren siger, at man har tænkt sig grundigt om, må jeg sige, med mit kendskab til at lave lovforslag på det her område, at så er der lavet mere komplicerede lovforslag på kortere tid end et halvt år. Men lad os nu se, hvad der er tabt af provenu undervejs, fordi man har smølet på den måde, som man har.
     Hr. Morten Homann, hr. Henrik Sass Larsen og jeg har fremsat L 126, som jo er en genfremsættelse af L 159. Allerede før valget lykkedes det for os at fremsætte vores forslag for at løse det problem, som Ligningsrådet havde identificeret, nemlig at der var et hul i skattelovgivningen vedrørende fortjeneste, som skulle beskattes ved afhændelse af skibskontrakter m.m.
     Vi tager i øvrigt også i vores lovforslag hensyn til, at der både er tale om skibskontrakter og andre afskrivningsberettigede aktiver, det kan være fly osv. Det har vi taget højde for.
     Der skete intet fra Skatteministeriets side. Vi sad faktisk og ventede på, at der skulle komme et forslag, og tænkte, at skatteministeren da måtte reagere, agere. Intet skete der hen over efteråret. Vi beslutter så, da året er gået, at fremsætte vores eget forslag, men det bliver så ikke behandlet før valget, og derfor har vi genfremsat det, stort set på samme tid som skatteministeren nu har fremsat sit forslag.
     Alt tyder jo på, at skatteministeren først fremsætter sit forslag, da han bliver presset af vores. Det var ikke på lovprogrammet, det var ikke fremsat før valget. Det bliver fremsat her efter valget, før vi har fremsat vores. Skatteministeren var klar over, at vi igen havde fundet et af de skattehuller, som var ganske problematiske, og derfor skulle skattehullet lukkes.
     Jeg vil i øvrigt sige, at langt de fleste af de huller, der har været fremme i offentligheden, hvis vi ser tilbage i tiden, har været identificeret dels af oppositionen, dels af pressen. Det tror jeg også skatteministeren godt er klar over.
     Skatteministeren fremsætter så sit forslag, der stort set er mage til det, vi har fremsat. Jeg vil også sige, at enhver anden reaktion jo ville have været fuldstændig uholdbar. Men som sagt, reaktionen kom først, efter at der var gået 6 måneder. Det viser noget om, at viljen til at lukke skattehuller først er til stede, når skattehullet er udstillet og det er offentliggjort for enhver, at det her går ikke.
     Nu er der så et lovforslag, der lukker hullet, og en rettighed, som man havde i rederibranchen, vil man så ikke have fremover, må jeg forudsætte.
     Det interessante er, ud over at det nu er lykkedes at få skatteministeren til at lovgive, i hvilket omfang der i tilsvarende situationer ikke er sket beskatning. Det spørgsmål er stillet, og det drejer sig jo ikke kun om denne her 6-måneders-periode, der nu er gået, men vi ønsker også at prøve at se, hvad der ligger bagude. Det ønsker vi naturligvis at afklare.
     Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er skatteministerens forslag, der kommer til endelig afgørelse, og derfor vil vi jo naturligvis støtte forslaget for at lukke hullet, men jeg synes, disse bemærkninger var nødvendige, fordi det også i denne her sag har været rimelig tungt at trække skatteministeren fremad.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

De to lovforslag, som vi behandler under dette punkt, har begge det samme formål, nemlig at lukke det hul, som de tidligere ordførere, der har været på stolen, og ministeren har været inde på, netop den mulighed, at der har kunnet spekuleres i, at under visse omstændigheder har afståelse af skibskontrakter, kontrakter på andre ting, givet mulighed for, at man kunne slippe for skat gennem dette hul.
     Jeg vil gerne kvittere for, at Socialdemokratiet og SF har taget det initiativ selv at fremsætte et lovforslag. Da lovforslagene dækker det samme, har vi jo selvfølgelig været nødt til at tage stilling til, hvilket af de to lovforslag vi ville støtte, og der må jeg sige, at i den vurdering, som vi har foretaget, er vi nået frem til, at skatteministerens forslag er det mest tilbundsgående, det mest gennemarbejdede, og derfor er det lovforslag, som vi har valgt at støtte.

     Da jeg ikke vil trække Tingets behandling af lovforslagene længere ud end højst nødvendigt, skal jeg undlade at gå i detaljer med det tekniske indhold af lovforslagene og blot sige, at Dansk Folkeparti støtter L
125.

Da jeg har en forkølelse, der har sat sig på stemmen, vil jeg henholde mig til ministerens og Venstres ordførers gennemgang af forslagene og blot sige, at vi i Det Konservative Folkeparti er af den vurdering, at regeringens forslag klart tjener formålet bedst. Bl.a. mener vi ikke, at S' og SF's forslag dækker den situation, hvor et skib er leveret til en virksomhed, men ikke er taget i brug endnu, fordi der kræves nogle ændringer, før det kan tages i brug. Der er forskellige andre uhensigtmæssigheder i L 126, som er fremsat af S og SF, og vi kan på den baggrund støtte regeringens forslag, som vi mener bedst kan lukke det hul, vi ønsker at være med til at lukke.

De to lovforslags formål er identiske, nemlig at lukke et hul
i loven, som gør, at endnu ikke færdiggjorte skibe og andre driftsmidler kan handles uden betaling af skat af en eventuel fortjeneste. Ligesom det er rimeligt, at der betales skat af fortjenesten, er det i lige så høj grad rimeligt, at der kan ske et fradrag for eventuelt tab. For Det Radikale Venstre er det vigtigst at få lukket hullet. Vi ser ikke på den kunstneriske udformning af forslagene, men for os at se er ministerens forslag tilbundsgående og opfylder det formål, det skal. Udvalgsbehandlingen vil afdække lovforslagets sider, men det vil få en positiv radikal behandling.

Den sag, vi behandler her, forklarer jo - givetvis ikke ret meget, men dog lidt - hvorfor det sidste år kunne lykkes landets rederier at klare sig med en skatteprocent på 1,3 mod 1,4 året før.
     Set over en lang årrække har landets rederier haft en gennemsnitlig skatteprocent på under 2. Det er selvfølgelig ikke bare det forhold, vi beskæftiger os med i dag, der er skyld i det, men også en lang række andre og desværre meget tilsigtede skattelettelser for rederierne, og jeg vil nok tro, vi kommer til at vende tilbage til også disse skattelettelser her i Folketingssalen.
     I første omgang har der været nogen diskussion i pressen. Der har været en hel del spørgsmål og svar, og der kommer endnu flere spørgsmål og svar, inden vi, hvad jeg tror bliver nødvendigt, skal have en forespørgselsdebat her i Folketingssalen om rederiernes samlede beskatning eller mangel på samme og den målsætning, som jeg håber skatteministeren vil tilslutte sig, nemlig at rederierhvervet naturligvis skal ligestilles med alle andre erhverv i det omfang, det er nødvendigt. Der skal selvfølgelig arbejdes for det internationalt, alt kan ikke klares nationalt, men jeg håber, vi er enige om det principielle, nemlig at rederierhvervet ikke skal stilles bedre end øvrige erhverv. Begge de konkrete, fremsatte lovforslag vil vi selvfølgelig kunne støtte, og da vi går ud fra, at regeringens kommer til afstemning først, bliver det jo i givet fald det, der til sin tid bliver vedtaget, og det er vi helt med på. Det, der undrer lidt, når man ser et sådant forslag, er, at der ikke er en mere automatisk mekanisme i systemerne, så man i det øjeblik, man opdager noget utilsigtet eller et hul, går rent umiddelbart og meget hurtigere i gang med lovgivningsarbejdet fra Skatteministeriets side, end det har været tilfældet her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvilke mekanismer på Skatteministeriets område der i virkeligheden sikrer, at huller, der opdages på et hvilket som helst niveau i skattesystemet, straks udløser en overvejelse og i givet fald en efterfølgende lovgivningsproces for at lukke hullet så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg synes, der er flere eksempler på, at det kunne være gunstigt at have en sådan mekanisme klart beskrevet, så vi kan være sikre på, at når tingene bliver opdaget, gøres der også noget ved det, hvis man da ikke vedtager - sådan sker det jo desværre også under denne regering - ikke at gøre noget ved det. Det er jo en politisk afgørelse, men vi skulle gerne være sikre på, at der hurtigt træffes en politisk afgørelse.

     Jeg er enig med andre ordførere i, at det er nødvendigt at få at vide, hvad det har kostet os. Det kan vel ikke passe, at man ikke kan regne ud, hvad det har kostet, så jeg håber, vi får svar på det i udvalgsarbejdet, så vi ved, hvor mange penge vi utilsigtet har puttet i rederibranchen og andre brancher på baggrund af dette hul i skattelovgivningen.
     Når man har regnet ud, hvilket provenu og dermed tab for erhvervslivet lukningen af hullet giver, kan vi vel være sikre på, at det ikke efterfølgende udløser et forslag fra regeringen om en tilsvarende skattelettelse for erhvervslivet. Jeg går ud fra, at vi her i dag kan få et tilsagn fra skatteministeren om, at selv om provenuet måske er et større millionbeløb, vil vi ikke efterfølgende se det, vi så forleden dag, da vi lukkede et andet skattehul, at selskabsskatten - selvfølgelig helt tilfældigt - samtidig blev nedsat fra 30 til 28 pct. Vi vil selvfølgelig hellere end gerne have en forsikring for, at det får vi ikke at se.

Ordføreren for forslagsstillerne til L 126, hr. Morten Homann.

Jeg vil gerne sige tak til de ordførere, som har valgt at støtte S' og SF's forslag, L 126, og jeg vil i øvrigt også sige tak til det flertal i Folketinget, som har valgt at støtte det forslag, som skatteministeren efterfølgende har fremsat. Det betragter jeg selvfølgelig som en opbakning til det initiativ, som Socialdemokratiet og SF har taget.
     I virkeligheden følger denne historie jo et efterhånden ret velkendt mønster. Vi har oplevet det i TDC-sagen, vi oplevede det i Jyske Bank-sagen, vi har oplevet det i flere andre sager og nu også i denne: Der er et velbeskrevet, pivåbent hul i skattesystemet. Regeringen lader stå til, og først når oppositionen virkelig får sat regeringen stolen for døren, kommer der endelig et initiativ. At regeringen er så langmodig og er så lang tid om at tage et initiativ, koster selvfølgelig penge. Derfor var det interessant i forbindelse med TDC-sagen og i forbindelse med banksagerne, og derfor er det også interessant i denne sag, hvor mange penge den egentlig har kostet - penge, som skal spares på velfærdssamfundet, eller som andre skatteydere skal betale. Hvad har det egentlig kostet, at regeringen har været så sløve i optrækket med at få fremsat forslaget, at det først kommer et godt stykke tid efter, at oppositionen har måttet til tasterne og skrive sit forslag, selv om regeringen med sit apparat kunne have løst problemet? Det er i hvert fald et væsentligt spørgsmål, og det er ikke mindst væsentligt, når man ser på det, sagen drejer sig om, nemlig at de danske rederier tjener styrtende med penge - flere end nogen sinde før - samtidig med at de betaler en nærmest latterlig lav skat. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man, når der oven i hatten endda viser sig at være et skattehul, udviser rettidig omhu og får lukket de skattehuller, som viser sig. Jeg vil selvfølgelig takke for, at vi nu endelig får lukket det skattehul, og så vil jeg bebude, at vi både skal have grundigt belyst, hvad det har kostet, og hvordan det kan være, at det har taget de dygtige embedsmænd i Skatteministeriet mere end et halvt år at få produceret et så relativt simpelt lovforslag, når problemet er meget, meget velbeskrevet. Jeg glæder mig til, at vi får lukket dette skattehul, og jeg håber, det på et tidspunkt vil lykkes at nå frem til, at regeringen lukker skattehuller af egen drift og ikke først, når oppositionen sætter den stolen for døren.

Jeg skal starte med at takke de mange partier, der har tilkendegivet, at de vil støtte regeringens lovforslag.
     I forlængelse af de kommentarer, jeg gjorde i starten, vil jeg bare minde alle de ordførere, som har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det ikke kunne være sket hurtigere, om det gamle ordsprog, at hastværk er lastværk. De partier, der har forsøgt at lave en snæver lukning af det hul, der blev tydeliggjort ved Ligningsrådets afgørelse den 17. august 2004, har jo glemt at lukke en stribe tilsvarende huller med det lovforslag, de har fremsat, og derfor har det været nødvendigt at grave nogle spadestik dybere, end oppositionen har gjort, for at få produceret et lovforslag, der fuldt ud dækker de huller, der er i denne sag. Det er væsentligt at holde fast i, at det lovforslag, der bør vedtages, er det gennemarbejdede og fyldestgørende lovforslag, altså regeringens lovforslag. Jeg takker for modtagelsen af forslaget og besvarer selvfølgelig gerne alle spørgsmål, der bliver stillet under udvalgsarbejdet.

Jeg synes, vi skal gemme det meste af substansdiskussionen til udvalget, og jeg vil godt bebude, at jeg nok skal finde på nogle spørgsmål til ministerens forslag. Men jeg vil bare spørge, om ordsproget, at hastværk er lastværk, som ministeren lancerede som Skatteministeriets motto, også var baggrunden for, at det tog så lang tid at komme ud af starthullerne i TDC-sagen.

Jeg kan afvise, at det er Skatteministeriets motto. Skatteministeriets motto er, at vi skal gå fra at være et skatteministerium til et serviceministerium, som sikrer, at borgere og virksomheder får en god betjening, men også skal sikre, at alle betaler den rigtige skat, hverken mere eller mindre.
     Når det drejer sig om dette tilfælde, må jeg bare konstatere, at det forslag, som hr. Morten Homann har fremsat og støtter, efterlader en stribe huller i skattesystemet, som jeg føler det er vigtigt at få lukket. Derfor kan jeg ikke støtte hr. Morten Homanns forslag, men støtter selvfølgelig det forslag, jeg selv har lagt navn til.

Nu må det jo stå for ministerens egen regning, at lovforslaget fra SF og Socialdemokratiet efterlader huller. Det er jeg helt sikker på at vi kan få belyst og dokumenteret nærmere i udvalgsarbejdet, men jeg er helt sikker på, at hvis ministeren og ministeriet havde haft den rette vilje til at få løst problemet hurtigt, kunne det faktisk have ladet sig gøre hurtigere end de 7-8 måneder, det har taget at producere et lovforslag, som skal lukke alle huller.
     Jeg er helt sikker på, at man har haft ressourcerne til det, så mit grundlæggende spørgsmål er bare: Er det, at hastværk er lastværk, i virkeligheden ikke overskriften for ministerens indsats mod skattehuller? Og er ministeren ikke enig i, at man kan give sig så god tid med at lukke huller, at det koster skatteyderne det hvide ud af øjnene? Og er det ikke lige præcis det, der er sket i TDC-sagen, banksagerne og muligvis også i sagen om dette skattehul?

Nej, jeg kan tværtimod forsikre hr. Morten Homann om, at Skatteministeriet absolut ikke synes, at hastværk er lastværk
i forbindelse med de mange lovforslag, vi har lavet for øjeblikkelig at lukke skattehuller. Men jeg må sige om det arbejde, som oppositionen har lavet, at her må man konstatere, at hastværk har været lastværk. Det arbejde, oppositionen har lavet, er ikke grundigt nok til at afdække alle de spørgsmål, der findes, så det er ikke ministeriet, der har haft mottoet, at hastværk er lastværk, men tværtimod oppositionen. Det hastværk, som oppositionen har haft, har medført, at det, de har lavet, ikke er fyldestgørende. Dermed er det bevist, at det har været nødvendigt at grave et spadestik dybere, og heldigvis har regeringen gjort det og produceret et solidt og gennemarbejdet forslag, som nu også ser ud til at få et bredt flertal i Folketinget bag sig. Det glæder jeg mig over.

Jeg synes faktisk, at skatteministeren skulle glæde sig over, at oppositionen overhovedet kan lave et sådant lovforslag, i stedet for at stå her og tilkendegive, at det ikke er tilstrækkeligt osv. Skatteministeren har 1.000 medarbejdere til rådighed i sin styrelse og i sit departement, og så skulle det da gerne være sådan, at man kan komme længere med et lovforslag, end oppositionen kan.
     Jeg synes, det er en besynderlig måde at argumentere på, for vi har jo overhovedet ikke det apparat til rådighed. Men det er i hvert fald lykkedes med oppositionens forslag - især det, vi fremsatte før valget og nu har genfremsat - at få regeringen til at føle, at nu var den nødt til at fremsætte sit eget lovforslag. Det må ministeren erkende.
     Til det med det halve år og det med, at man vil tage sig god tid, vil jeg sige, at der er lavet langt, langt mere komplicerede lovforslag på skatteområdet på ganske kort tid, både i skatteministerens tid - det er der ikke nogen som helst tvivl om - og også i den foregående skatteministers tid er der lavet langt mere komplicerede forslag. Et halvt år er helt usædvanligt. Vil man lukke skattehuller, er det noget, man stort set kan gøre over night, fra dag til dag, men her har man valgt at give et halvt års respit til at udnytte hullet. Det er jo virkeligheden.

Nej, virkeligheden er, at når det drejer sig om beskatning af afståelse af aktiver, og vi dermed er i nærheden af statsskattelovens §§ 4-6 og snakker om noget, der kan betegnes som skattemæssig hjertekirurgi, er vi nødsaget til at være sikre på, at det, vi laver, er fuldt ud dækkende i alle de situationer, som kunne tænkes at opstå i lignende tilfælde.
     Jeg må bare igen konstatere, at det arbejde, som oppositionen har lavet, ikke er fuldt ud dækkende. Hvis vi vedtog de lovforslag, som oppositionen har fremsat i denne og den tidligere folketingssamling, ville vi stå tilbage med en række uafklarede områder med mulighed for misbrug, og derfor er det glædeligt, at regeringen har gravet et spadestik dybere og lavet et lovforslag, der sikrer, at vi får lukket både dette og tilsvarende skattehuller.

Uanset hvor lang tid skatteministeren forsøger at bortforklare det tidsforløb på et halvt år, vi har set her, er sagen jo, at oppositionens forslag i hvert fald har medført, at skatteministeren blev nødt til at fremsætte sit lovforslag, som er gennemarbejdet af ministeriets embedsmænd, hvorimod vi selv har lavet vores forslag.

     Jeg tror, at enhver, der bare har den mindste indsigt i det her område, ved, at det er endog ganske kompliceret at lave sådan et forslag, som vi har lavet. Men det har i hvert fald haft den virkning, og det må ministeren erkende, at ministeren nu har været nødt til at fremsætte et forslag, der lukker hullet. Alt andet ville også være fuldstændig håbløst. Det skal der naturligvis heller ikke være nogen tvivl om for ministeren.

Det er ikke, når vi skal lave lovgivning, et spørgsmål om, om det er håbløst for ministeren eller ej. Det er et spørgsmål om, at vi skal lave lovgivning, der er god for samfundet, og som er med til at sikre en retstilstand, hvor alle betaler den skat, de skal. Jeg har lige fra den første dag, jeg blev skatteminister, haft som overskrift, at alle skal betale den rigtige skat, hverken mere eller mindre. Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at man lader huller stå åbne.
     Uanset hvordan hr. Jens Peter Vernersen og andre forslagsstillere vender og drejer det, er sagen den, at det forslag, som oppositionen har fremsat i dag, ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet og grundigt nok til at sikre, at alle kommer til at betale den rigtige skat i forhold til det, der har været tilsigtet fra starten af, og som blev ændret ved en fejl af den tidligere regering.
     Det rettes der kun op på ved at vedtage det lovforslag, som regeringen nu har fremsat, og det glæder mig, at jeg har fået en bred tilkendegivelse blandt Folketingets partier af, at de støtter regeringens bestræbelser på at lukke skattehuller.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.