Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 21. april 2005 Sagsnr.:  1874/112152 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 1. april 2005 (Ad L 124 – spørgsmål 1) udbedt sig min besvarelse a f følgende spørgsmål: Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. marts 2005 fra Landsforeningen Levende Hav, jf. L 124 – bilag 2 Svar: Jeg er ikke enig i landsforeningens synspunkter om at undlade at oprette et nyt udvalg for muslingeproduktion, således at opgaverne i stedet skal indgå i det eksisterende § 5 udvalg. Opgaverne for det nye udvalg for muslingeproduktion er så omfattende og forskellige fra de opgaver, som varetages af de øvrige rådgivende udvalg på fiskeriområdet (EU   - fiskeriudvalget, Udvalget for Erhvervsfiskeri, Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfi- skeri og Fiskepleje), at jeg ville finde en sammenlægning med ét af de eksisterende  udvalg særdeles uhensigtsmæssig.Jeg kan bl.a. henvise til, at udvalget skal fokusere p  å særlige mi l- jømæssige aspekter i sin rådgivning. Generelt er opgaverne i det nye muslingeudvalg af en anden karakter end i de øvrige rådgivende udvalg. Landsforeningen ønsker at blive repræsenteret i EU-fiskeriudvalget i stedet for Danmarks Na- turfredningsforening, som efter lovforslaget (L 124) erstattes af Verdensnaturfonden. Som nævnt i lovforslagets bemærkninger, Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, Til nr. 2, (side 10), har Danmarks Naturfredningsforening ønsket at udtræde af det rå dgivende EU- fiskeriudvalg, således at Verdensnaturfonden i stedet repræsenterer naturi nteresserne Det er min opfattelse, at udvalget med den foreslåede ændring som hidtil vil have en bred r e- præsentation af relevante interesser. Samtidig er det af hensyn til arbejdsdygtigheden vigtigt, at udvalget ikke bliver for stort. Jeg finder derfor ikke grundlag for at imødekomme forenin- gens ønske om repræsentation i EU-fiskeriudvalget.

2 Jeg er ikke enig i landsforeningens synspunkt om, at forslaget om at indføre overdragelige opdrætsrettigheder betyder, at det offentlige nu sikrer opdrætterne deres investeringer, og at dette kan medføre erstatningspligt. Opdrætserhvervet er som andre undergivet en vis erhvervsmæssig risiko, herunder risikoen for, at der kommer nye mere indgribende reguleringer på området. Jeg har svært ved at se, at der skulle opstå særlige erstatningsforpligtelser for det offentlige begrundet i, at der indføres mulighed for at overføre opdrætsrettigheder. Som det fremgår af lovforslaget, skal der udstedes en  bekendtgørelse med reglerne for over- dragelse af en opdrætsrettighed. Det vil bl.a. blive fastsat, at den, der erhverver en opdrætsret- tighed, skal opfylde de samme betingelser og vilkår, som på erhvervelsestidspunktet gælder for den, der erhverver en ny opdrætsrettighed. Opdrætstilladelser udstedes af Fiskeridirektoratet i medfør af § 66 i fiskeriloven, og der med- deles samtidig vilkår i henhold til anden lovgivning. Ifølge § 66, stk. 2, gælder a nsøgning om tilladelse efter loven samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. (§ 66 lyder således: ” § 66. Opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter loven gælder samtidig som ansøgning efter anden lovgivning. Ministeren fastsætter vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal gælde for tilladelsen, samt meddeler vilkår i henhold til anden lovgivning fastlagt af ve d- kommende myndighed.”) Tilladelser meddeles i dag som tidsbegrænsede tilladelser, og det er hensigten, at der også fremover vil være en tidsbegrænsning eller et opsigelsesvarsel. Endvidere fastsættes i tilladel- serne en række vilkår og forbehold, herunder forbehold for ændringer i vilkår, som følger   af fremtidige reguleringer samt revurdering af vilkår i lyset af viden, der indhentes på området vedrørende drift af anlæg samt effekten på det omg ivende miljø. På denne baggrund vurderer jeg, at der ikke vil være en risiko for erstatningsforpligte lser for det offentlige alene som følge af, at der kan fastsættes regler om mulighed for at overdrage en opdrætstilladelse Landsforeningen giver endelig udtryk for bekymring for de miljømæssige konsekvenser af ophævelse af det generelle forbud i § 68 i fiskeriloven mod etablering af nye havbrug (op- drætsanlæg i saltvand, hvor der fodres) i fjordområder.

3 De miljømæssige aspekter, der rejses, har relation til opdrætsanlæg i saltvand, hvor der fod- res. Disse forhold er omfattet af reguleringer, som hører under Miljøministeriets område. Det betyder, at der heller ikke fremover vil blive givet tilladelser til etablering af nye opdrætsan- læg, som vil medføre miljømæssige problemer. Behandlingen af konkrete ansøgninger foregår i dag i et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det er hensigten at fortsætte dette samarbejde. Som yderligere uddybning anføres i det følgende nogle hovedpunkter i regelgrundlag og an- søgningsprocedurer vedrørende havbrug, hvor der fodres. Regelgrundlag Bekendtgørelse nr. 640/1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt (Havbrugsbekendtgø- relse). Udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Omfatter saltvandsdambrug og havbrug, hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Bekendtgørelse nr. 122 / 1991 om etablering og drift af havbrug. Udstedt i medfør af saltvandsfiskeriloven (nu fiskeriloven). Omfatter havbrug, hvorved forstås opdrætsa n- læg, bestående af netbure, trådkasser eller lignende, placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.  (Bekendtgørelsen er desværre fejlagtigt an- givet som nr. 803/1998 i lovforslagets bemærkninger, Bemærkninger til de enkelte be- stemmelser, Til nr. 9.) § 66 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004. Ansøgningsprocedure mv. Ansøgninger om etablering af nye havbrug, hvor der fodres, indsendes til amtsrådet, jf. Mi l- jøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt. Amtsrådet sender kopi af a n- søgningen til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fiskeridirektoratet). Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger svarende til de oplysninger, som kræves efter Miljøministeriets regler om særligt forurenende virksomheder. Tilladelse efter Miljøministe- riets regler indgår i Fiskeridirektoratets tilladelse efter fiskeriloven. Som led i behandlingen af ansøgningerne hører Fiskeridirektoratet normalt følgende myndig- heder og organisationer: Skov- og Naturstyrelsen, Farvandsvæsenet, Kystinspektoratet, Dan- marks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening. En ansøgning kan kun imødekommes, hvis der foreligger endelig afgørelse efter Miljømini- steriets regler om saltvandsbaseret fiskeopdræt.

4 Efter Miljøministeriets bekendtgørelse kan etablering af nye og ændring eller udvidelse af be- stående havbrug kun ske efter forudgående godkendelse, der meddeles af amtsrådet. Amtsr   å- det fører tilsyn med, at vilkår i meddelte tilladelser og godkendelser ove rholdes. I tilladelser fastsættes en lang række vilkår, bl.a. om maksimal tilførsel til havet af kvælstof og fosfor fra anlægget, fodertype og -sammensætning, egenkontrol, føring af driftsjournal. Tilladelse til etablering af havbrug bortfalder, hvis produktionen ikke er påbegyndt i nden 1 år fra tilladelsens dato. På denne baggrund mener jeg ikke, at forslaget om ophævelse af § 68 i fiskeriloven vil me d- føre miljømæssige forringelser. Hans Chr. Schmidt /Bo Folmer Pedersen