Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 124:
Forslag til lov om ændring af fiskerilov. (Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 3/3 2005).

Lovforlaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget er en opfølgning på dele af Muslingeudvalgets anbefalinger fra april 2004 med henblik på at øge den danske produktion og eksport af muslingeprodukter. I dets anbefalinger fokuserer Muslingeudvalget på fremme af udnyttelse af muslingeerhvervets potentiale.
     Med dette lovforslag ændres fiskeriloven, sådan at det erhvervsmæssige potentiale kan udnyttes gennem en bæredygtig udvikling.
     For det første foreslås det, at der nedsættes et permanent rådgivende udvalg for muslingeproduktion.
     For det andet giver lovforslaget mulighed for at fastsætte regler om, at rettigheder til at drive opdrætsanlæg kan overdrages, at praktisk og teoretisk uddannelse skal være en forudsætning for, at der kan gives tilladelse til at etablere, udnytte og drive opdrætsanlæg, og regler om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets register på fiskeriområdet og pligt til at indberette priser på overdragede kvoteandele, således at disse bliver offentligt tilgængelige.
     For det tredje indeholder lovforslaget en ophævelse af generelle forbud mod etablering af opdrætsanlæg i fjordområder.
     Det permanente rådgivende udvalg skal sammensættes af repræsentanter for relevante organisationer, myndigheder og sagkundskab. Det vil sikre en stor faglighed og indsigt i muslingeerhvervet. Udvalget vil få en central, koordinerende funktion og skal rådgive fødevareministeren om initiativer til fremme af erhvervsmæssig udvikling på muslingeområdet, herunder regler om fiskeri og opdræt. Andre myndigheder kan også drage nytte af udvalgets rådgivning inden for muslingeerhvervet.

     Vi ønsker, at rettigheder til at drive opdrætsanlæg i saltvand kan overdrages. Herigennem sikres, at en opdrætter ikke mister værdien af sine investeringer, når han ikke længere kan eller vil fortsætte driften. Det vil øge incitamentet til at foretage investering i opdrætsanlæg, hvilket igen er til gavn for udvikling i erhvervet.
     Ligesom inden for andre erhverv mener vi det er på sin plads, at en muslingeopdrætter ved, hvad han har med at gøre. Derfor kan der ifølge lovforslaget fastsættes regler om, at praktisk og teoretisk uddannelse skal være en forudsætning for, at der gives en tilladelse til at etablere og drive opdrætsanlæg. Herigennem sikres det faglige niveau og høj fødevaresikkerhed.
     Det forventes, at der i løbet af de nærmeste år vil blive etableret uddannelsesforløb om bl.a. miljø- og sundhedsmæssige forhold, som er målrettet personer, som driver eller ønsker at drive opdrætsanlæg. Udstedelse af regler på området vil først være aktuelt, når der foreligger en model for uddannelsesforløbet.
     Med dette forslag ønskes en ophævelse af generelle forbud mod etablering af opdrætsanlæg i fjordområder. Det er
i tråd med regeringens regelforenklingspolitik, da både miljøbeskyttelsesloven og fiskeriloven allerede har hjemmel til at udstede forbud. Samtidig skal alle ansøgninger om tilladelse til etablering af opdrætsanlæg vurderes individuelt. Forbuddet har primært taget sigte på opdrætsanlæg, hvor der fodres og dermed følgende er miljøproblemer. Det er ikke tilfældet med muslingeproduktionen, der er ingen eller meget lav miljøbelastning. Opdrætsanlæg med negativ miljøbelastning kan reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget har også et element af åbenhed. Der bliver mulighed for at fastsætte regler om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets register på fødevareområdet samt at fastsætte regler om pligt til at indberette priser på overdragede kvoteandele. Derved bliver oplysninger om f.eks. ejerforhold til fiskerfartøjer m.v. offentligt tilgængelige, og det har stor betydning for fiskernes dispositioner. Generelt bidrager det også til større gennemsigtighed og åbenhed inden for handel med overdragelige kvoteandele. Fiskerne vil kunne få adgang til oplysninger via ministeriets hjemmeside. Der er allerede gode erfaringer med den slags oplysninger i dag. Regler om offentlighed, offentlig adgang til oplysninger, vil først blive udstedt efter nøje vurdering og afvejning af modstående hensyn i overensstemmelse med offentlighedsloven og persondataloven samt efter en høringsprocedure, hvor bl.a. Datatilsynet vil blive hørt. Endelig indeholder lovforslaget ændringer i sammensætningen af de rådgivende udvalg som følge af ændring
i struktur m.v. i de repræsenterede organisationer og nogle få redaktionelle ændringer. Venstre støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Jeg vil godt spørge Venstres ordfører, om det, ordføreren kalder overdragelighed, altså, det, vi andre kalder for en kapitalisering af en samfundsressource, ikke giver Venstre anledning til overvejelser. Giver den omstændighed, at man, hvis der gives tilladelse til at opdrætte, dermed har skabt sig en kapitalisering af en samfundsressource, slet ikke Venstre anledning til overvejelser?

Det med, at der overdrages, kunne vi diskutere længe, men det har altid været sådan - og det må være en force - at hvis man investerer i noget, man mener er godt, er det altid en fordel, at det kan videreføres, så det ikke er vedkommende, der bare bringer det til ophør. Det må være en fordel, at man investerer og ved, at det her er der fremtid i, og derfor går vi ind for det.

For det første vil jeg sige, at man jo kunne gøre det, at man lavede en årebestemt tilladelse, altså gav tilladelsen årebestemt, sådan at det var over en årrække, de fik lov. Dermed ville investorerne også vide, hvad de havde at rette sig efter.
     Det andet, jeg godt vil spørge ordføreren om, er: Hvis man nu lader den her lov køre igennem og det er sådan, at man får den kapitalisering af samfundressourcerne, betyder det så også, at der er erstatningspligt for staten, hvis det offentlige kommer og siger til opdrætteren, at det for resten ikke er så godt, at vedkommende har sit opdrætsprojekt liggende der, fordi det giver nogle uforudsete miljømæssige konsekvenser, og at det bliver nødt til at blive lukket?

Det er klart, at det, som hr. Kristen Touborg siger, kunne laves på åremål, men det vil altid være sådan, hvis det er på åremål og man kommer ind i en 5-års-periode og det er de sidste 2 år, at der så sker et forfald i, kan vi sige anlægget som sådan, fordi man så ikke vil investere mere, og det er der ingen der kan være interesseret i.
     Hvis man først har fået en godkendelse og den bliver inddraget igen, og der kan vi sige, at det er dem ovre i Miljøministeriet, der holder øje med, at man opfylder disse betingelser, er vi derhenne, hvor vi siger, at der så må en erstatning til.

Tak til hr. Jens Kirk. Den næste ordfører er fru Lene Hansen.

Forslaget om ændringen af fiskeriloven er, som vi har hørt det, en opfølgning på Muslingeudvalgets anbefalinger fra april 2004.
     Udvalget anbefalede at skabe de nødvendige rammer for at øge produktionen af muslinger på et bæredygtigt grundlag. Et af redskaberne hertil kunne være at nedsætte et permanent rådgivende udvalg for muslingeproduktion med repræsentanter fra relevante organisationer, myndigheder og sagkundskab.
     Socialdemokratiet er tilhænger af, at der nedsættes et sådant udvalg. Vi mener også, at forslaget om udvalgets sammensætning afspejler erhvervets interesse og hensynet til miljøet og et bæredygtigt fiskeri.
     Muslingeudvalgets undersøgelser og anbefalinger viser, at der er et stort potentiale i udviklingen af muslingeerhvervet, og vi hilser selvfølgelig ethvert tiltag velkommen, som kan skabe beskæftigelse inden for den hårdt trængte fiskeindustri. Men vi ønsker et bæredygtigt og skånsomt fiskeri, og derfor er vi også en smule forbeholdne over for visse af ændringerne i lovforslaget.
     Jeg har især hæftet mig ved Verdensnaturfondens og Amtsrådsforeningens kritik af ophævelsen af § 68 i fiskeriloven, som hidtil har forhindret etablering af havbrug
i fjordområder. I lovforslagets bemærkninger begrunder man denne ophævelse med regelforenkling. Selv om Socialdemokraterne altid støtter regelforenkling i administrationen, synes vi, at der kan spørges om, hvorvidt der her reelt er tale om en lempelse af miljøbeskyttelsen af de lavvandede fjorde og bugter. Hvis det er tilfældet, er det aldeles uacceptabelt, og vi kræver en fuldstændig afklaring heraf. Vi er også kritiske over for den bestemmelse, der siger, at det bliver muligt at fastsætte regler om, at rettigheder til at drive opdrætsanlæg i saltvand kan overdrages. Vi må i udvalgsarbejdet skabe klarhed over, hvordan handelen med rettigheder kan udvikle sig. Skulle et flertal beslutte sig for handel med overdragelige kvoter, støtter Socialdemokraterne ønsket om en større gennemsigtighed og åbenhed på området. De seneste historier om handler med kvoter til store millionbeløb vidner om behovet for åbenhed her. Mens mange fiskere har alvorlige økonomiske problemer, er nogle blevet mangemillionærer på at sælge kvoter. Socialdemokraterne vil i udvalget følge lovforslagets enkelte dele, og vi vil følge op med kritiske spørgsmål, men vi kan støtte lovforslagets hovedsigte, som er at skabe de nødvendige rammer for at øge produktionen af muslinger på et bæredygtigt grundlag.

Tak for talen, vil jeg sige til fru Lene Hansen. Med hensyn til det synspunkt, at man nu er meget betænkelig ved overdragelighed, vil det sige, at Socialdemokratiet inden for de sidste 2-3 år er vendt 180 grader? Og er det generelt, at Socialdemokratiet næsten altid vil være imod det i fremtiden?

Jeg sagde i min tale, at vi er i tvivl om, hvordan den her udvikling på det her område eventuelt vil kunne udvikle sig, og derfor vil vi stille nogle spørgsmål i udvalget om, hvordan man ser på de problemer, der er med at give sådan nogle rettigheder i arv. Det er der, vi ser det store problem, for her er der tale om en begrænset ressource, som man så lægger bånd på.

Til ordføreren vil jeg sige, at der ikke behøver at være noget ondt i, at vi udvider den produktion. Vi har en masse områder i Danmark, hvor der kan være det, vi kalder opdrætsanlæg også for andre ting end muslinger, og ville det ikke være fint, hvis vi kunne gøre det uden at skade naturen og miljøet, sådan at vi også havde den produktion i Danmark?

Det er vi ikke uenige i. Det, vi siger, er, at vi må have klarlagt i udvalgsarbejdet, hvilke problemer der er med at overdrage rettigheder.

Tak til fru Lene Hansen.
     Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Den her lov, som vi skal til at behandle nu, vil forbedre muligheden for opdræt og fiskeri af muslinger, østers og andre bløddyr. Den er baseret på anbefalinger fra Muslingeudvalget, som kom i april 2004. Ønsket med ændringerne er at øge produktionen af muslinger og dermed skabe en erhvervsmæssig udvikling. Derfor nedsættes der et permanent rådgivende udvalg for muslingeproduktionen med stor faglig indsigt i muslingeerhvervet, således at fødevareministeren og andre myndigheder får den rette rådgivning.
     Samtidig etableres der offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets register på fiskeriområdet. Det betyder, at fiskerne og deres rådgivere får lettere adgang til oplysninger, der har betydning for deres erhverv.
     Der sker en ændring af betegnelsen havbrug til opdræt i saltvand, og det skyldes, at muslingeopdræt ikke kræver fodring og derfor ikke er miljøbelastende på samme måde som havbrug, hvor der fodres. Der skal vi altså være opmærksom på, at havbrug, hvor der fodres, stadig væk skal godkendes, da der vil være en miljøbelastning modsat muslingeproduktionen, der tværtimod har en positiv effekt på miljøet. Derfor ophæves forbuddet mod etableringen af opdrætsanlæg i fjordområder.
     Derudover skabes der mulighed for at overdrage rettigheder til etablering og drift af opdrætsanlæg. Det vil være stærkt fremmende for lysten til at starte et opdrætsanlæg og vil dermed også være stærkt erhvervsfremmende, da der er en mulighed for at overdrage til en ny producent, kan man sige. Der forventes en stigende interesse, og der skabes samtidig mulighed for at etablere et uddannelsesforløb, således at de, der har interesse for muslingeopdræt, bliver bedre rustet til opgaven.
     Dansk Folkeparti synes, at det er et rigtig godt forslag, som Muslingeudvalget er kommet med, og som nu skal laves til lov. Vi har dog et enkelt spørgsmål til ministeren, og det er, hvordan det forholder sig med oprydningen efter opdrætsanlæg, der bliver lukket ned. Der står ikke noget om det i lovforslaget. Jeg håber, at ministeren kan forklare lidt om, hvordan situationen vil være for det opdrætsanlæg, der bliver lukket ned, således at det ikke forbliver ude i fjorden til gene for alle andre. Men jeg går ud fra, at ministeren kan svare lidt på, hvordan det forholder sig med det.
     Hvis vi får en afklaring af det spørgsmål, kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, da vi mener, at det vil være fremmende for erhverv og produktion af muslinger i fjordområderne og vil være med til at skabe mere omsætning og beskæftigelse.

Der blev sagt i ordførertalen, at muslinger ikke kræver fodring, og derfor kunne man gå ind for disse opdræt. Skal det så forstås sådan, at man, hvis der var opdræt af andre fiskearter, som krævede fodring, ville være imod i Dansk Folkeparti - fordi det jo vil forurene den meget følsomme fjord, som det her drejer om - og dermed sikre, at det her altså alene drejer sig om muslinger og tilsvarende, som ikke kræver nogen fodring?

Nu er det sådan, at der i lovforslaget udtrykkeligt står, at anlæg, der kræver fodring, skal godkendes. Kan de godkendes, kan vi selvfølgelig også gå ind for dem.

Det er sådan set også det, der er problemet. Dermed åbner man jo op for andre arter, hvor der kræves fordring, og dermed måske også forurening af den meget følsomme fjord, som f.eks. Limfjorden er.

     Jeg vil også godt spørge: Når man skal overdrage sådan et produktionsanlæg, til hvilken pris er det så? Er det selve anlæggets pris, eller er det også værdien af den fjordbund, som den står på? Det er måske dér, mange har overvejelser om hvorvidt der kan skabes endog meget store fortjenester på en sådan overdragelse. Produktionsanlægget vil formentlig ikke være forfærdelig dyrt, men det, at det står på en fjordbund, hvor der er muslinger, har måske en meget stor værdi. Skal det også kapitaliseres?

Der ændres jo ikke ved reglerne for godkendelse af de anlæg, der kræver fodring. Det er dem, vi har i dag. Det bliver ikke ændret, hvordan man godkender et opdrætsanlæg, hvor der skal fodres. Det, der bliver åbnet op for, er, at vi ændrer på navne, således at de opdrætsanlæg, der ikke kræver fodring, kan lægges i fjordområderne. Det er den eneste forskel i det her. Med hensyn til alle de andre anlæg, som hr. Jens Peter Vernersen er inde på, der kræver fodring og skal godkendes allerede i dag, bliver der ikke ændret.
     Hvad angår det her med kapitalisering af et opdrætsanlæg, er det vel i bund og grund et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis der ikke er nogen, der vil købe, er der jo ikke noget at sælge, og det kan være svært at vurdere, hvordan forholdene ved salg af et opdrætsanlæg kan være.
     Jeg synes altså, at der i forbindelse med den her debat er sådan en tendens til, at det bliver lagt op, som om der er nogle, der kan score millioner på det område her. Det er der ingen garanti for, og derfor kan man da ikke sige på forhånd, hvad prisen skal være på den slags.

Af lovforslaget og af ordførerens indlæg fremgår det, at Dansk Folkeparti går ind for en kapitalisering af muslingeopdrættet. Af lovforslaget fremgår det også, at det her så ikke omhandler muslingefiskeri, men der er dog nogle bemærkninger, hvor det ikke er afklaret, hvorvidt det bliver det næste skridt.
     Det er mit spørgsmål til Dansk Folkeparti: Er Dansk Folkeparti afklaret med hensyn til, om man vil gå det skridt videre og også give en kapitaliseringsmulighed til muslingefiskeriet efterfølgende?

Jeg synes egentlig, at det kan være lidt svært at forstå, hvad det er, hr. Kristen Touborg vil ind på. Det er, som om det skal gøres til, at der er nogle, der kun starter op med muslingefiskeri, fordi de kan se en mulighed for at score kassen ved at overdrage det ved at sælge det videre til andre. De, der fisker efter muslinger, fisker jo, fordi de kan se, at de kan skabe sig en hverdag med fiskeri af muslinger.
     Så vidt jeg ved, er muslingefiskeri ikke underlagt EU-kvoter, men det kan godt være, at hr. Kristen Touborg tænker på, at det her skal underlægges EU-kvoter, og at der så i forbindelse med den anden debat om overdragelige kvoter inden for EU kan blive noget her. Det kan da godt være, at det er det, hr. Kristen Touborg tænker på, men det er ikke i den retning, Dansk Folkeparti tænker.

Jeg er ked af, at det er svært at forstå, hvad jeg mener. Så skal jeg prøve at udtrykke det nok så klart.
     Hvis det næste skridt er - og det står der faktisk nogle bemærkninger i lovforslaget om - at det nu skal afklares, hvorvidt muslingefiskeriet efterfølgende kan overdrages, som det hedder, vil jeg gerne have Dansk Folkepartis udsagn om, om det er Dansk Folkepartis politik, at også muslingefiskeriet skal have lov til at kapitaliseres, altså at den samfundsressource puttes ned i nogle ganske få menneskers egne lommer, eller om man skal beholde det i samfundet som en ressource, der også er til rådighed for os andre?

Jeg vil sige til hr. Kristen Touborg, at vi jo begge to ved, hvordan det er i fjordområderne. Vi har rødder i fjordområderne begge to, om man så må sige, og vi ved, hvilke forhold der gør sig gældende. Vi ved også alle sammen lidt om, hvor mange der egentlig kan fiske efter muslinger. Det er da klart, at det, hvis der er 1.000, der fisker efter muslinger i en fjord, ikke kan være rentabelt, og det gælder, uanset hvad man vil. Der kommer jo ikke flere muslingefiskere til, end hvad der er rentabelt.
     Det er, som om det her skal gøres til, at der i fremtiden vil blive store kvoter, at der vil blive store millionfortjenester på muslingefiskeri, og så begynder man at sammenligne med det øvrige fiskeri, som EU efterhånden har ødelagt ved deres indgriben i, hvordan dansk fiskeri kan fungere.

     Det er slet ikke Dansk Folkepartis tanker. Vi er ikke indstillet på, at muslinger skal underlægges EU's kvotelovgivning som andet fiskeri. Der vil vi gøre vores til at undgå den situation, og den situation, som hr. Kristen Touborg opregnede, kan jeg kun forestille mig kan komme til at gælde, hvis EU blander sig i det.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg hørte hr. Bent Bøgsteds svar på spørgsmålet.
     Når vi diskuterer det her med omsættelige kvoter, er det jo på baggrund af nogle erfaringer, vi har gjort, og jeg er enig med hr. Bent Bøgsted i, at de erfaringer ikke kan overføres sådan totalt.
     Men det er vel rigtigt forstået, at en af grundene til, at man vil lave omsættelige rettigheder her, er, at man vil sikre dem, der investerer i det her, et større afkast, den dag tingene skal sælges. Det vil sige, at det i det lange løb bliver dyrere for dem, der skal købe de her rettigheder, end hvis de kun skulle købe den konkrete virksomhed. Det handler altså om at skabe nogle bedre økonomiske vilkår for nogle her og nu, fordi de får andel i nogle samfundsmæssige værdier, som de efterfølgende kan sælge. Det er så o.k., det vil man godt på det her område, siger man, og så er det vel rimeligt nok at stille spørgsmålet til hr. Bent Bøgsted, om man også vil gøre det på andre områder af fiskeriet. Har man det ligesom fødevareministeren sådan, at man synes, at omsættelige kvoter er løsningen på det danske fiskeris problemer?

Nu synes jeg, at hr. Per Clausen er ved at dreje debatten ind på en anden lovgivning, som jeg ikke mener at vi skal blande sammen med det her lovforslag, for grundlægende har de her forskellige lovgivninger ikke noget med hinanden at gøre.
     Men en ting, der ligger fast ved sådan et opdrætsanlæg til muslinger, er, at det bliver placeret i fjordområder. I forbindelse med et salg kan jeg da ikke forestille mig, at vi skulle lave en lovgivning, hvor vi, hvis en ny muslingeopdrætter køber et anlæg, der står i Limfjorden, i Mariager Fjord eller i en hvilken som helst anden fjord, hvor der nu er muslinger, så siger: Det er i orden, du må gerne købe det opdrætsanlæg, men du har ikke ret til at have det til at stå der, hvor det står, og derfor skal du tage det op og så flytte det.
     Det er egentlig det, der gør sig gældende, hvis man siger, at det kun er opdrætsanlægget, der bliver købt. Så siger man: Du har købt det, men du skal fjerne det, og så skal det godkendes, om du kan sætte det ned et andet sted, eller om det kan sættes ned det samme sted igen.
     Det er ikke sådan, klaveret spiller.

Det er jeg sådan set helt enig i.
     Pointen her er jo, hvorvidt den person, der i dag har det her anlæg, i fremtiden skal have mere for det, fordi han/hun også sælger nogle rettigheder, sådan at den fremtidige køber af det her skal betale mere. Det er sådan set det, det handler om.
     Og så til det der med erstatning, som hr. Kristen Touborg også var inde på tidligere i dag. Hvis man nu faktisk har betalt mere, fordi man ikke bare har betalt, hvad anlægget koster, og så har en forventning om at tjene penge, men også har betalt mere, fordi man betalte for retten, så må den erstatning, man ville kræve - hvis der nu af en eller anden grund skulle komme et indgreb over for det her - jo også blive større. Så under alle omstændigheder har vi altså sørget for at overføre nogle penge fra fællesskabet til nogle enkeltpersoner, og det synes jeg måske er en dårlig idé, selv om det godt kan være, at det i det her tilfælde er forholdsvis små beløb sammenlignet med, hvad vi har set i Esbjerg og Hirtshals og andre steder.

Jeg synes ikke, at det kan stilles op på den måde.
     Hvis vi tager en almindelig forretning, man køber, er det sådan, at man også køber retten til at drive en forretning, men man kan jo ikke bestemme, om kunderne skal komme. På samme måde kan vi heller ikke sige, at muslingerne nu skal søge til det opdrætsanlæg der. Den, der opdrætter, gør en indsats for at tiltrække muslingerne til det opdrætsanlæg, og det er da klart, at der så bliver en produktion, men hvis den, der har opdrætsanlægget, ikke gør noget for at passe det her opdrætsanlæg, bliver det også et dårligt fiskeri efter muslinger.
     Derfor synes jeg, at der bliver gået uden om det, det egentlig drejede sig om. Man køber altså ikke retten til grunden eller fjordbunden, hvor opdrætsanlægget står. Det gør man selvfølgelig ikke, for man kan ikke købe nogen af statens arealer ude i en fjord. Det er da klart, men der skal jo tages hensyn til den almindelige forretnings overdragelse.
     Jeg betragter da sådan et opdrætsanlæg som en forretning på samme måde som et dambrug. Man køber hele forretningen, hvis man køber et opdrætsanlæg.

Tak til hr. Bent Bøgsted.
     Så er det hr. Allan Niebuhr som ordfører.

De Konservative hilser dette forslag velkommen. Det er jo langt hen ad vejen det, som Muslingeudvalget, der blev nedsat
i foråret 2003, efter 1 års arbejde kom frem til, som fremgår af det lovforslag, vi behandler i dag. Jeg synes, det er en god idé, at muslingefiskeriet bliver et mere bæredygtigt erhverv. Vores fiskeri trænger til at få den slags løft, og jeg synes også, det er en god idé, at man får refunderet sine investeringer i produktionsanlægget, hvis man overdrager det til en anden bruger. Det kan jeg slet ikke se noget som helst problem i, og jeg hilser også velkommen, at der indføres en uddannelsesfase, så folk virkelig får en viden om, hvad de har med at gøre i forbindelse med muslingefiskeriet. Det er alt sammen noget, som helt klart kan være med til at styrke muslingefiskeriet som produktionserhverv. Forslaget om at fjerne det generelle forbud mod etablering i fjordområder synes vi også er en god idé. Flere har været inde på, at der i nogle tilfælde sker en miljøbelastning i forbindelse med fodring, men her er der ikke tale om fodring, og det vil sige, at der ikke sker en egentlig belastning eller destruktiv udnyttelse af fjordene.
I de tilfælde, hvor der virkelig kunne være tale om miljøbelastninger, træder de miljøgodkendelser, der i givet fald skal til, ind i stedet, så vi mener ikke, at det, at de generelle godkendelser fjernes, ødelægger noget som helst, nærmest tværtimod. Vi synes også, det er en god idé, at der bliver taget hånd om åbenheden i forbindelse med overdragelse af og handel med kvoter. Alt i alt vil jeg sige, at det er et forslag, som har vores fulde sympati, og vi støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Jens Peter Vernersen og derefter hr. Kristen Touborg.

Hr. Allan Niebuhr gav udtryk for, at muslingefiskeriet skulle være et mere bæredygtigt erhverv. Der har de seneste dage været nogle oplysninger i pressen om, hvad prisen på muslinger må være, og hr. Allan Niebuhr kunne måske udbygge synspunktet om mere bæredygtighed, så vi kan få beskrevet, hvordan muslingefiskernes økonomi er lige for øjeblikket, hvis man ser bort fra det, der er kommet frem de seneste par dage. Det kunne måske rart at få det belyst, for når ordføreren netop er inde på, at det skal være mere bæredygtigt, må det gå dårligt.

Jeg snakker ikke om, hvor meget den enkelte muslingefisker kan få ud af det. Jeg snakker om det, som også Muslingeudvalget nåede frem til, nemlig at man er mest villig til at foretage nogle større investeringer i produktionsanlægget, hvis man er sikker på, at man i den anden ende kan få noget ud af de investeringer, og det er netop det, der ligger i forslaget.
     Om den enkelte muslingefisker tjener godt med penge eller ej, synes jeg sådan set er forslaget uvedkommende. Jeg er sikker på, at muslingefiskeriet under et har gavn af forslaget, og det var det, jeg gav udtryk for før.

Jeg citerede udtrykket »et mere bæredygtigt erhverv«, fordi det jo må betyde, at man skal have en større indtjening, og derfor synes jeg, det er rimeligt at få belyst indtjeningen.
     Jeg går ud fra, at hr. Allan Niebuhr ved, hvor mange muslingefiskere der er, og hvad hver muslingeskipper har som gennemsnitlig indtjening, og jeg vil godt spørge: Forudsætter og forventer man, at de nye projekter skal etableres af de etablerede muslingefiskere, eller forventer man, at det er nogle nye, der går i gang med opgaven, så der bliver en større gruppe, som kan få en fortjeneste?

     Så vil jeg også godt høre: Hvis man sælger et sådant anlæg, hvor meget større vil prisen så forventeligt være end det, selve anlægget koster? Det må givetvis være det sammen som med en vindmølle, hvor værdien afhænger af, om den står på den rigtige plet, hvor det blæser meget. Kan der siges noget om det?

Et bæredygtigt erhverv er jo et erhverv, der har det godt - et erhverv, hvor man har lyst til og mod på at investere for at forbedre sine muligheder. Det er det, jeg personligt mener med et bæredygtigt erhverv, og jeg udtrykker det sådan, at incitamentet til at putte flere penge i anlæggene er, at man er sikker på at få noget igen i den anden ende.
     Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at spørgsmålet om, hvor store guldgruber man kan hente af sine anlæg, jo langt hen ad vejen vil afhænge af, hvilke anlæg man har investeret i. Som oftest vil der være tale om tidsbegrænsede godkendelser, så jeg kan ikke se de store problemer i, at man får langt større tilbagebetalinger end de beløb, man har investeret i sit anlæg.
     Hr. Jens Peter Vernersen spørger, om der vil komme flere til, og om det vil udvikle sig helt vildt. Jeg vil vende tilbage til det, hr. Bent Bøgsted sagde før. Det er jo et spørgsmål om, hvor mange kunder der er i butikken, altså hvor mange muslinger der er at fange. Det sætter en helt naturlig begrænsning for, hvor mange anlæg der måtte komme til, og hvor meget større de nuværende anlæg vil blive. Men jeg synes stadig, at kendetegnet for et bæredygtigt erhverv er, at erhvervet har mulighed for at investere og sikkerhed for, at der i hvert fald i en vis udstrækning ikke er investeret i blinde.

Flere høringsparter, bl.a. Amtsrådsforeningen, har udtalt, at de er betænkelige ved, at man ophæver § 68 i den nuværende lov, og jeg vil godt høre, om det giver De Konservative anledning til overvejelser, at der er kommet sådanne høringssvar. Derudover vil jeg godt spørge De Konservative, om det er hensigten, at den kapitalisering, der nu foregår på området som helhed, skal brede sig videre til også at omfatte muslingefiskeriet.

I spørgsmålet om § 68 vil jeg gerne fastholde, at der jo ikke gives tilladelser i blinde, selv om de generelle godkendelser fjernes. Der skal stadig gives miljømæssige godkendelser, når anlæg og produktion kan medføre forurening, så vi føler ikke
i Det Konservative Folkeparti, at der er problemer med den ændring, som fremgår af lovforslaget. Det har vi det helt trygt med. Angående spørgsmålet om kapitalisering og kvoter ligger det, som hr. Bent Bøgsted også var inde på før, i udkanten af forslaget. Det er noget af det, vi kan drøfte i udvalget, men
i din sidste ende tror jeg slet ikke, det overhovedet bliver noget problem. Men vi vil godt tage det op hen ad vejen.

Tak for svaret, men det, jeg spurgte om, var sådan set, om Amtsrådsforeningens udsagn i forbindelse med § 68 har givet anledning til nogen betænkeligheder hos De Konservative, og om en eventuel kapitalisering af muslingefiskeriet. Jeg mener ikke, det ligger uden for det forslag, Folketinget har til behandling her i dag, for i lovforslagets bemærkninger om netop det område er der noget om, at det er uafklaret. Derfor synes jeg, det kunne være rimeligt, om man kunne få at vide af De Konservatives ordfører, hvordan De Konservative ser på det spørgsmål, for det er vel ikke sådan, at De Konservative skal have nedsat et udvalg, før de ved, hvad de selv mener om et forslag?

Det har hr. Touborg da fuldstændig ret i, det behøver vi ikke. Men med hensyn til det første spørgsmål om § 68 synes jeg nok, jeg svarede første gang, at uanset om det kommer fra Amtsrådsforeningen, eller hvor det nu kommer fra, har vi ingen betænkeligheder, fordi vi er fuldt ud overbevist om, at de miljøgodkendelser, der i givet fald skal til, er fuldstændig tilstrækkelige for at sikre det, der blev sikret med § 68. Det har vi ikke nogen problemer med.

     Angående kapitaliseringen giver forslaget jo netop åbenhed om handler med kvoter og lignende, så jeg tror sagtens, at man kan finde ud af det. Men som jeg sagde før og gentager nu: Lad os se på det i udvalget. De, der er med i arbejdet, er også med til at finde en løsning på spørgsmålet.

Jeg er måske alligevel en lille smule betænkelig ved, at man fjerner § 68, fordi jeg er overbevist om, at man også i Amtsrådsforeningen er bekendt med miljølovgivningen i dette land og er godt bekendt med de ting, som Fødevareministeriet henviser til i forslaget.
     Det, jeg vil spørge hr. Allan Niebuhr om, er bare: Hvis nu en grundig udvalgsbehandling skulle vise, at der faktisk er en kerne af sandhed, så fjernelsen af § 68 faktisk betyder, at beskyttelsen af naturen og miljøet bliver dårligere, end den ville være, hvis man bevarede § 68, vil De Konservative så i givet fald være med til at støtte, at den kommer ind igen?

Det er vel det, vi har udvalgsarbejdet til. Der er ingen, der er teflonbehandlet, og kommer der nogen med argumenter, som er så klare, at man kan se, at der er begået en fejl, er der selvfølgelig begået en fejl, og så arbejder man på at rette den.
     Jeg blev spurgt, om vi i mit parti har betænkeligheder ved, at man fjerner § 68, og jeg sagde, at det har vi ikke, fordi vi tror, at miljøgodkendelsen er tilstrækkelig. Men skulle udvalgsarbejdet vise noget andet, lytter vi som sagt til det, der kommer frem.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til næste ordfører. Det er hr. Ole Glahn.

Vi er fra radikal side enige i forslagets formål. Vi synes, at optakten til forslaget har været god, fordi man har nedsat en arbejdsgruppe, som har været med til at beskrive området og har været bredt sammensat af interessenterne på området. Gruppen er kommet med nogle forslag, og de udmønter sig nu i et lovforslag.
     Vi finder det gavnligt og rigtigt at udnytte mulighederne for at skabe en bæredygtig erhvervsmæssig produktion med opdræt og fiskeri af muslinger og østers og lettere bløddyr, og vi er også tilhængere af, at der nedsættes et permanent rådgivende udvalg for muslingeproduktion. Udvalgets sammensætning er fornuftig, og dets kommissorium er relevant som koordinerende og rådgivende organ over for fødevareministeren i spørgsmål om fremme af erhvervsmæssig udvikling på muslingeområdet. Udvalgets brede sammensætning er tilsyneladende også dækkende.
     Muligheden for at fastsætte regler om overdragelse af rettigheder i forbindelse med drift af opdrætsanlæg i saltvand med det formål at fremme investeringslysten i erhvervet og øge kontinuiteten i produktionen, som har været til genstand for diskussion her i dag, er vi principielt tilhængere af. Men vi vil gerne i udvalget have beskrevet, hvordan ministeren har tænkt sig at de regler, der skal være på området, skal være. Også mulighederne for at fastsætte regler for en praktisk og teoretisk uddannelse som en forudsætning for at få tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdriftsanlæg finder vi meget fornuftig.
     Derimod er vi lidt usikre angående ophævelsen af det generelle forbud mod etablering af opdrætsanlæg i fjordområder ifølge § 68 i den gældende lov. Dette spørgsmål har jo også været inde i debatten. Det angår primært anlæg, hvor der sker fodring, og under udvalgsarbejdet ser vi frem til en yderligere belysning af konsekvenserne heraf. Vi har forstået, at det fremstilles som en regelforenkling, idet der
i forvejen kan udstedes forbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven og fiskeriloven, men det vil vi gerne have afklaret. Vi er også umiddelbart tilhængere af forslaget om fastsættelse af regler om offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet, samt at der kan fastsættes regler om pligt til at indberette priser på overdragne kvoteandele, så disse priser kan blive offentligt tilgængelige. Inden det sker, vil der blive foretaget en nøje vurdering af forslagets forhold til offentlighedsloven og persondataloven samt en høring af Datatilsynet, og det hilser vi med stor tilfredshed. Konklusionen er derfor, at Det Radikale Venstre går positivt ind i udvalgsarbejdet under forudsætning af, at den usikkerhed vedrørende § 68, jeg nævnte tidligere, bliver afklaret. Vi forventer, at det bliver tilfældet.

Muslingefiskeri og -opdræt er et område, hvor der længe har hersket om ikke lovløse tilstande, så i hvert fald en aldeles uigennemskuelig retstilstand, hvor tilfældigheder ofte har været udslaggivende for meddelelse af afslag eller tilladelse til muslingeopdræt og østersfiskeri. Jeg tænker her først og fremmest på tiden for et par år siden, hvor daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel indførte stop for yderligere muslingeopdræt og yderligere østersfiskeri, men tilladelse til, at koncessionerede muslingefiskere kunne fortsætte med at slæbe efter østers med deres tunge, miljøødelæggende redskaber.

     Lovforslaget her søger at rette op på nogle af disse forhold, og det synes jeg er udmærket og i høj grad på tide. Men jeg vil også sige, at regeringen har haft et meget langt tilløb, inden det kom så langt. Er det nu, fordi der er en vis uenighed om projektet, eller er der andre grunde til, at tilløbet har været så langt? Jeg synes i øvrigt, at resultatet i nogen grad bærer præg af, at der måske ikke er helt fodslag om, hvad det er, man gerne vil.
     SF er meget betænkelig ved, at man vil ophæve § 68 i den gældende lov. Paragraffen handler om forbud mod etablering af havbrug i fjordområder, og hvis man ophæver denne bestemmelse, uden at det er præciseret i anden lovgivning, at forbuddet rent faktisk ønskes opretholdt, synes vi, at man sender et helt forkert signal. SF mener ikke, regeringen har dækket sig ind med de meget bløde formuleringer, der anvendes
i dette lovforslag. Lovforslaget åbner mulighed for, at retten til muslingeopdræt kapitaliseres. Efter SF's opfattelse er det forkert. Det er forkert, at samfundsressourcer kapitaliseres ned i enkeltpersoners lommer, og kan det ikke gøres lidt bedre? Vi frygter i øvrigt, at det kan være det første skridt mod, at også muslingefiskeriet bliver kapitaliseret i den nærmeste fremtid, og jeg må sige, at jeg ikke er helt tryg ved de svar, jeg har fået, når jeg har stillet spørgsmål til borgerlige fiskeriordførere. Det har nærmest været goddag mand økseskaft-svar, så jeg tror nok, der er noget her, vi skal kigge lidt på, når vi kommer til udvalgsarbejdet. Så vil jeg gerne spørge ministeren: Hvis det er sådan, at man må inddrage en tilladelse til muslingeopdræt, f.eks. på grund af en større negativ miljøpåvirkning af området end det var forudset, udbetales der så erstatning fra det offentlige? Og for det andet: Vil ministeren overveje at ændre lovforslaget, så der i stedet for en én gang for alle-tilladelse til muslingeopdræt indsættes en åremålsbestemmelse? Hvis miljøtilstanden bliver anderledes end forudset, kan det dermed undgås at bruge offentlige ressourcer på at belønne de mennesker, der eventuelt måtte have etableret sådanne anlæg i områder, som alligevel ikke var i stand til at bære muslingeopdræt.

Når det forholder sig sådan, at det flere steder i de danske fjorde ville være en god idé at reducere skrabning af muslinger, fordi muslinger faktisk spiller en rolle i forbindelse med rensning af vandet, kunne man jo godt forestille sig, at etablering af flere muslingeopdræt sådan set var en entydigt positiv ting. Tænk at få noget, der både økonomisk og miljømæssigt er bæredygtigt, det lyder jo godt, og det kunne være en god idé at fremme det. Derfor er vi sådan set fra Enhedslistens side ikke som udgangspunkt negative over for dette lovforslag, men jeg har tre kritiske bemærkninger, som også vil komme til at indgå i udvalgsarbejdet, og så må vi jo se, hvor vi lander.
     Det første punkt er beskrivelsen af, at opdræt af muslinger nærmest er en entydigt positiv ting. Man kan sige, at det er fuldstændig rigtigt, at der i selve processen sker en renselse, fordi muslinger faktisk optager alger og andre stoffer, som det er godt at få væk fra havet. Men i lighed med alle andre levende individer udskiller de jo også noget, og der kan ske en koncentration, så det, der godt kan være en entydigt positiv ting i et større område, kan være en negativ ting i det lokalområde, hvor muslingeopdrættet foregår, Det er i hvert fald det ene element, og jeg synes nok, vi skal bruge lidt tid i udvalgsarbejdet på at diskutere og beskæftige os lidt med de miljømæssige konsekvenser af opdræt af muslinger, så vi kan få det fuldstændig på det rene.

     Det andet punkt er spørgsmålet om de omsættelige rettigheder. Her er det vores opfattelse, at de erfaringer, man har indtil nu, er meget dårlige, og vi frygter faktisk, at konsekvensen af forslaget vil være, at den generation, som arbejder med opdræt af muslinger i dag, vil score en gevinst, men at det i det lange løb vil være fuldstændig ligegyldigt, fordi det vil gøre det sværere for nye at komme i gang.
     Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det allerværste, at kapitalisering af værdierne vil føre til, at hvis vi
f.eks. bliver klogere på miljømæssige konsekvenser af det, vi gør nu, vil eventuelle forandringer, som måtte komme senere, kunne føre til erstatningskrav, der i givet fald vil blive større. Det er ikke en fuldstændig fiktiv og fantasibefængt tanke, det kan vi jo se lige nu på hele landbrugsområdet, hvor tidligere efterladenskaber og fejltagelser koster både naturen og formentlig også de offentlige kasser. Det tredje, som vi lægger meget vægt på, er spørgsmålet om § 68. Vi har i hvert fald det grundsynspunkt, at hvis det at fjerne denne paragraf på nogen som helst måde gør, at det bliver nemmere at få etableret opdræt med fodring, vil vi være imod lovforslaget, fordi vi faktisk mener, det er en dårlig idé, og vi ikke synes, der er nogen som helst grund til at gøre det nemmere at etablere opdræt i fjorde, end det er nu. Det er med i vores overvejelser. Vi vil selvfølgelig se, om vores betænkelighed er realistisk, og hvis det ikke er tilfældet, men der er et forsigtighedsprincip, sker der ikke noget ved, at der står det samme i to love, bare vi kan være sikre på, at de ikke strider mod hinanden og skaber forvirring. Vi vil forfølge sagen yderligere, men vi håber da, at vi enten i udvalgsarbejdet eller ved nogle få ændringsforslag til andenbehandlingen kan få lovforslaget til at blive noget, vi kan stemme for.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne, for jeg synes, der i overvejende grad har været meget positive bemærkninger til lovforslaget, som jo går ud på at forbedre forholdene for fiskerierhvervet i flere sammenhænge.
     For det første giver lovforslaget grundlag for at understøtte udviklingen af det store potentiale, som ligger i en del af fiskerierhvervet, nemlig opdræt og fiskeri af muslinger og østers og andre toskallede bløddyr - et erhvervsområde, hvor der er sat en udvikling i gang, og hvor der er grund til optimisme. For det andet indfører lovforslaget offentlig adgang til dele af registrene på fiskeriområdet, og det kan i det daglige betyde lettelser for fiskerne og virksomhederne og deres rådgivere.
     Som det fremgår af bemærkningerne, blev hele muslingeområdet grundigt vurderet i et bredt sammensat udvalg, Udvalget vedrørende bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande - det man døbte Muslingudvalget - som kom med sine anbefalinger i april 2004. Det fremgår af udvalgets rapport, at der her er et erhvervsområde, som har rigtig store udviklingsmuligheder, og det er for mig at se indlysende, at vi bør bakke positivt op om de fornuftige initiativer, der kommer til udviklingen af muslingeproduktion
i Danmark, og at vi også gerne kommer med egne initiativer. Dermed kan vi jo bidrage til at fremskynde udviklingen af alle de muligheder, som ligger på muslingeområdet. Det er denne holdning, der ligger bag lovforslaget, som giver nye og forbedrede rammer for denne del af fiskerierhvervet. Alle bestemmelser i lovforslaget vedrørende muslingeopdrætsområdet er en opfølgning på Muslingeudvalgets anbefalinger. Nedsættelse af et permanent og meget bredt sammensat rådgivende udvalg for muslingeproduktion vil betyde, at vi får samlet ekspertisen på muslingeområdet, herunder relevante interesseorganisationer og myndigheder. Udvalget kommer til at udgøre en stærk koordination af hele området og vil med vægt kunne rådgive om udstedelse af regler, planer og andre initiativer til fremme af en bæredygtig erhvervsmæssig udvikling af muslingeproduktionen.

     Det er min forventning, at det nye rådgivende udvalg for muslingeproduktion ikke alene skal fungere som høringsinstans, som ser på udkast til regler og andre initiativer, som bliver forelagt. Jeg forventer også, at udvalget bliver et forum, hvor der fostres gode ideer til udvikling på området, som kan analyseres nærmere, og at udvalget med sin sammensætning vil have gode muligheder for at berede vejen for, at bærekraftige ideer hurtigt kan omsættes i handling. Udvalgets brede sammensætning er desuden garanti for, at både erhvervsmæssige og miljømæssige hensyn tilgodeses i planlægningen.
     For god ordens skyld må jeg understrege, at med de opgaver og store forventninger, som er knyttet til det nye udvalg for muslingeproduktion, er det nødvendigt med et selvstændigt udvalg. Opgaverne vil ikke passe ind i nogen af de eksisterende udvalg, vi har på fiskeriområdet, altså Udvalget for Erhvervsfiskeri, EU-fiskeriudvalget, Udvalget for Rekreativt Fiskeri osv. Det er et selvstændigt udvalg, vi har behov for.
     Angående muligheden for at overdrage opdrætsrettigheder mener jeg, vi skal notere os meget kraftigt, at det vil forbedre vilkårene for at foretage nogle nødvendige og hensigtsmæssige investeringer i opdrætsanlæg, som jo er anlæg
i saltvand, hvor f.eks. tilvækst af muslinger kan ske. For god ordens skyld må jeg tilføje, at begrebet opdrætsanlæg også omfatter andre former for havbrug i saltvand end muslingeopdræt, som også nogle har været inde på. Når det bliver muligt at overdrage en opdrætsrettighed, vil den aktuelle værdi af en investering normalt kunne bevares i den situation, hvor en tilladelsesindehaver ikke længere ønsker at videreføre sit opdrætsanlæg. Set lidt i lyset af den diskussion, vi har haft, kan man spørge: Hvad nu med sådanne opdrætsanlæg, når ejeren ikke længere vil bruge dem? Bliver de så ikke bare stående? Nej, for lovforslaget sikrer, at nogle har lyst til at købe dem, fordi driften kan fortsætte, så de får ikke lov til bare at ligge i naturen og havet. Jeg vil i øvrigt sige til hr. Bent Bøgsted, som var inde på, hvordan man skulle sikre det, at jeg synes, det er helt naturligt, at når vi laver spillereglerne og bl.a. giver tilladelserne, stiller vi også krav om, at man skal fjerne anlæggende, bl.a. ved at stille krav om en bankgaranti, så vi er sikre på, at de bliver fjernet. Det er sådanne ting, vi kan diskutere, men jeg synes, det er meget nyttigt og meget rigtigt at rejse spørgmålet her, og jeg er også åben for at tage debatten efterfølgende i udvalget. Fiskerimyndighederne vil naturligt påse, at nye indehavere af opdrætsanlæg opfylder og accepterer de generelle og særlige vilkår, som fastsættes for opdrætstilladelser, men jeg vil gerne understrege her, at vi hverken taler om kvoter eller noget, der ligner det. Vi taler om opdrætstilladelser, hvor man altså får adgang til det område, hvor man kan få lov til at opstille tingene, og jeg synes i grunden, hr. Bent Bøgsted sagde det på en udmærket måde: Hvis folk ikke kan købe sådanne anlæg uden at have tiltro til, at de også kan få lov til at bruge dem, kan man jo spørge sig selv, hvor mange der vil købe dem. Jeg vil sige til dem, der er lidt bekymrede, at jeg synes, det er i orden, at man er det. Men jeg synes, vi hellere skulle prøve at mødes i en debat. Måske skulle vi se på, om vi skal lægge en opsigelsesfrist ind eller gøre noget andet. Jeg er meget villig til at kigge på det, for det har jo være hensigten, at den værdi og den dynamik, der er til stede, skal kunne fortsætte, så vi ikke lige pludselig står med anlæg, som ingen vil have, fordi man ikke længere har lov til at bruge dem. Jeg tager gerne en drøftelse af det. Ændringen af § 67 indfører regler om uddannelseskrav for indehavere af opdrætsrettigheder. Som det fremgår af bemærkningerne, vil udmøntningen af bestemmelsen om uddannelseskrav afvente, at der foreligger et oplæg om uddannelsens nærmere indhold. Jeg ved, at der i organisationerne arbejdes med det, og jeg har den opfattelse, at øget uddannelse vil medvirke til en mere dynamisk udvikling, så vel faglig som økonomisk, på også dette område. Forslaget om ophævelse af forbud mod etablering af nye havbrug i fjordområderne, altså fjernelsen af § 68, har nogle været inde på. Det skal ses i sammenhæng med, at det i forvejen er fastsat i § 66 i fiskeriloven, at alt opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium kræver tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. En ansøgning om tilladelse gælder samtidig som ansøgning efter anden lovgivning, og vilkårene i en eventuel tilladelse meddeles i henhold til anden lovgivning, som er fastlagt af vedkommende myndighed. Med anden lovgivning tænkes bl.a. på miljøbeskyttelsesloven, så alle relevante hensyn, herunder de miljømæssige, vil således også fremover blive varetaget fuldt ud.

     Det andet hovedelement i lovforslaget vedrører offentlig adgang til registre. Lovforslagets bestemmelse om offentlig adgang til dele af registrene på fiskeriområdet vil betyde en lettelse i det daglige for fiskere og deres rådgivere i forbindelse med overvejelser om at handle fartøjer eller overdrage kapacitet. Det har ikke noget at gøre med det, vi har diskuteret før, men relaterer sig generelt til fiskeriområdet. Samtidig vil bestemmelsen betyde øget åbenhed og gennemsigtighed på området.
     Den foreslåede bestemmelse om at indføre pligt til at oplyse priser ved handel med overdragelige kvoteandele, som vil blive offentligt tilgængelige, vil muliggøre øget åbenhed og gennemsigtighed på det område og efter min opfattelse generelt være til gavn for alle aktørerne på området med overdragelige kvoteandele.
     Herudover er målsætningen, at vi kan nå at have nogle prisoplysninger med, når hele ordningen med overdragelige kvoteandele skal evalueres, hvilket jo skal ske, før der tages stilling til, om der skal forlænges efter 2007.
     Men lad mig lige understrege, så vi ikke blander tingene sammen, at det her med overdragelige kvoteandele ikke har noget at gøre med muslingeopdræt, som vi diskuterede. Det er kvoteandelene, som det er besluttet gennemført f.eks. på sildeområdet, vi diskuterer her, og det er det, vi skal revurdere i 2007.
     Jeg er godt klar over, at nogle af erhvervets udøvere er bekymrede over at skulle oplyse handelspris, idet de opfatter sådanne oplysninger som en art forretningshemmelighed. Men jeg vil bare sige, at det almene hensyn til at sikre åbenhed og gennemsigtighed omkring handel med kvoteandele efter min opfattelse dog bør veje tungere, end at nogle kan have et vist ubehag ved at få handelspriser offentliggjort.
     Som det også fremgår af bemærkningerne, vil regler først blive udstedt efter høring af så vel de involverede organisationer som Datatilsynet.
     Jeg er naturligvis rede, som jeg sagde før, til at uddybe dette og andre emner nærmere under udvalgsbehandlingen, hvis udvalget ønsker det, men jeg ser frem til under udvalgsbehandlingen at få en god drøftelse af de ting, som ordførerne synes vi skal mere ind på, og også til at svare på de spørgsmål, der måtte være, men jeg vil gerne kvittere for, synes jeg, den positive modtagelse, forslaget har fået her i dag.

Det spørgsmål, som jeg synes især det sidste fra ministeren rejser, er bekymringen om gennemsigtighed i handelspriserne. Er det, fordi man forventer, at disse anlæg, fordi de står på nogle gode steder i fjorden, kan indbringe nogle meget høje handelspriser? Man skulle jo synes, at der var nogle forventninger. Hvis det var sådan, at salgsprisen stort set lignede købsprisen, måske minus afskrivning, så skulle der jo ikke være noget som helst forgjort i at fortælle det. Der må jo være nogle forventninger.
     Forventer ministeren også, at disse handelspriser vil blive meget høje, når man skal kapitalisere?

Nu skal vi bare huske, hvad det er, vi taler om. Vi taler til dels om handelspriser, når vi nu diskuterer de opdrætssteder, der vil blive i fjordene. Og igen vil jeg lige understrege, at man skal huske, at miljømyndighederne jo fortsat skal godkende det, og det vil sige, at det er miljømyndighederne, der godkender, om det kan lade sig gøre.
     Men det er rigtigt, som nogle har været inde på, at muslingeopdræt, som jo er godt for miljøet, bl.a. fordi de laver denne filtrering af næringssalte osv. og optager dem, helt klart vil være positivt. Og det er jo det, vi har ønsket, at få det potentiale af muslingeopdrætssteder ind i loven.
     Der er selvfølgelig stor forskel på at diskutere det og så diskutere de omsættelige IOK-kvoter, som man har haft på
f.eks. sildeområdet, som der også er nogle der har nævnt her. Der har været nogle historier fremme i aviserne, og det har alle kunnet læse, så jeg må jo medgive, at sådan er det. Men jeg siger kun, at der selvfølgelig er forskel på det. Jeg har bare ønsket, at de er tilgængelige, og jeg skal ikke kunne redegøre for, hvorfor nogle har en holdning om, at de helst ikke vil oplyse dem. Jeg har bare ønsket, at de bliver oplyst.

Jeg mener ikke, der er noget at gå fejl af. I lovforslagets bemærkninger tales der om at overdrage rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, og det spørgsmål, jeg bare stillede, var: Forventes det, at når først man har sådan en andel og den skal videresælges, er det noget, der ligger en stor fortjeneste på? Forventer ministeren det?

Jeg har hverken set nogen af dem blive solgt eller set nogen af dem blive købt, og derfor ved jeg jo ikke, hvad der ligger af fortjeneste i det. Det eneste, jeg bare kan sige, er, at det er yderst interessant, at vi sikrer, at hvis nogen laver investeringer i sådan nogle ting, kan de, der måtte købe dem, også sikre sig, at de har adgang.
     Der var enkelte ordførere, og jeg ved ikke, hvorfor det skete, der talte noget om naturens ressourcer og sådan noget, men det er der jo slet ikke tale om. Der er tale om, at man har ret til adgang, for at man kan udnytte de her ting, og ikke om, at man kan gå ind og sige, at nu tager jeg noget af samfundets goder og gør til mit.
     Til hr. Jens Peter Vernersen: Jeg ved det ikke, men vi må følge udviklingen, når vi så ser, hvordan det er. Men i hvert fald er det godt, at det er gennemsigtigt, så vi kan se, hvordan det bliver.

Det er klart, at der er nogle forskelle i hele den diskussion om omsættelige rettigheder og kvoter. Derfor kan der jo godt være nogle ligheder også, men det kan vi vende tilbage til under udvalgsarbejdet.
     Jeg vil hellere koncentrere mig lidt om bortfaldet af §
68. Jeg forstod det, ministeren sagde, på den måde, at ministeren mener, at man stadig skal friholde fjordområder for belastning fra havbrug, hvor der også bliver fodret. Ministeren har altså ikke noget ønske om, at der skal ske nogen ændring i realiteten. Det er bare for at få det fuldstændig klart, så det også er sikret, hvis man skulle få en anden minister med et mindre miljøvenligt udgangspunkt end den nuværende fødevareminister.

Jeg er altid opmærksom på, at Enhedslisten som hovedregel vil drage omsorg for det. Sådan oplever jeg det også. Jeg modtager det også i den ånd. Men jeg er bare nødt til at sige, at det handler jo om, at man har et område, som ikke ligger i fødevareministerens ressort. Nu bliver det gjort helt klart, at den, der i grunden tager sig af det, er miljøministeren, for det er miljøministeren og miljømyndighederne, der skal godkende de her ting.
     Det, der er det helt afgørende, og det, som vil blive resultatet af det her, er, at det er miljømyndighederne, der stadig væk skal ind og vurdere. Nu har vi bare ingen dobbeltregulering.
     Man kan sige: Hvorfor have et forbud mod noget, når man alligevel skal have en tilladelse til det? Det er sådan set kun det, det går ud på. Her kan jeg kun sige, at det, der har været min interesse i det - det vil jeg da gerne medgive, uden at jeg vil gå længere, når jeg svarer ordføreren herpå - er at sige, at jeg har ønsket, at man kunne komme ind og sikre, at man kan lave muslinger, for det er jo det, der har båret, skal vi sige med hele vejen fra Muslingeudvalget. Så det er det, der har været årsagen her. Men jeg skal ikke gå ind og vurdere de øvrige ting, for det er miljømyndighedernes opgave.

Der er faktisk forskel på, om noget er forbudt eller der kan gives tilladelse. Det er jo ikke det samme, og derfor tror jeg nok, at vi under udvalgsarbejdet kommer til at arbejde lidt intensivt med, hvad det her betyder, om det faktisk betyder, at der er en risiko for - nogle vil sikkert kalde det en mulighed for - at der fremover vil blive givet tilladelse til noget, som i dag er forbudt. Det er jo lidt vigtigt. Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor man kan have et forbud, og at det er bedre end at have noget, hvor der skal gives tilladelse.

Jeg synes sådan set, at hvis der er et forbud, så er man bare imod, uanset hvordan det måtte være. Kommer der så en og siger: Hør nu engang, hvis vi lægger et opdræt her eller der, som specialister osv. har vurderet ikke har nogen betydning, skal man så bagefter sige, at det kan godt være, men man er nu bare imod?
     Det plejer jo ikke at være den måde, vi gør det på, og derfor er det bare, jeg siger, at jeg er helt tryg ved, at det er miljømyndighederne - miljømyndighederne kan endda gå ind og fastsætte en generel regel om det, hvis de vil - der skal tage sig af det. Det skal de i dag, og det skal de i fremtiden, og det laver loven ikke om på. Det synes jeg i grunden er det rigtige, så vi er sikre på, at det bliver miljømæssigt vurderet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.