Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
København, den 21. april 2005
Sagsnr.: 2053
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 7. april 2005 ad
Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdi-
striktsstøtteloven) - L 123 (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordnin-
gen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansie-
ring, m.m.) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
Hvad vil ministeren foretage sig for at vurdere lovforslagets økonomiske konsekvenser
for stat og kommuner samt lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet?
Svar:
De tilskudsordninger, som lovforslaget giver ministeren hjemmel til at gennemføre, har
ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for stat og kommuner eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
De økonomiske konsekvenser afhænger af og på hvilken måde, de foreslåede hjemler til
at yde tilskud til foranstaltninger inden for de nye indsatsområder i landdi striktsfor-
ordningen konkret bliver udmøntet. Det samme gælder de administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Regeringen har på baggrund af arbejdet i regeringens udvalg for landdistriktern e i denne
måned fremlagt en række initiativer for nye indsatsområder i landdistrikterne i 2006. Af
disseinitiativer er der to initiativer, der forudsætter en ny
lovhjemmel. Disse lovhjemler
skabes i lovforslaget.
Det drejer sig
1) om ordningen med brug af bedriftsrådgivning. Denne tilskudsordning skønnes i
2006 at medføre en udgift for det offentlige på 30 mio. kr., heraf er de 15 mio.
kr. EU-medfinansiering
2) om ordningen med kvalitetsforbedring af fødevarer. Denne tilskudsordning
skønnes i 2006 at medføre en udgift for det offentlige på 10 mio. kr., heraf er de
5 mio. kr. EU-medfinansiering.
Udgifterne til ovennævnte to nye initiativer afholdes inden for det eksisterende budget.