Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
København, den 29. april 2005
Sagsnr.: 2053
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21.
april 2005
ad Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdi-
striktsstøtteloven) - L 123 (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordnin-
gen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansie-
ring, m.m.) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1 2:
»Vil ministeren med henvisning til ministerens skriftlige svar på spørgsmål nr. S 684
stillet den 8. april 2005 uddybe, hvilke overvejelser regeringen gør sig med henblik på
en fornyet indsats rettet mod fremme af eksporten af økologiske fødevarer? «
Svar:
Det Økologiske Fødevareråd udarbejdede i juni 2002 en eksportstrategi for økologio m-
rådet på anmodning fra Fødevareministeren. Eksportstrategien indeholdt anbefalinger til
en styrket eksportindsats på henholdsvis v irksomheds-, branche og myndighedsniveau-
et. Strategien udløb med udgangen af 2004, og der er herefter foretaget en evaluering.
./.
Evalueringen vedlægges til orientering.
Det Økologiske Fødevareråd har orienteret mig om, at Rådet, på baggrund af evaluer in-
gen, agter at udforme et oplæg til den fremadrettede indsats for at fremme samhandlen
med økologiske fødevarer. På sit møde den 26. april 2005 har Rådet således besluttet at
nedsætte en arbejdsgruppe, som skal indkredse de nærmere elementer i et sådan op læg.
Det forventes at oplægget vil være færdigt senest august 2005, og jeg vil herefter tage
stilling til det.