Note (FLF-sekr.) Vedlagt omdeles Dansk Landbrugs talepapir brugt ved deres foretræde for udvalget den 27. april 2005 vedr. L 123 Dansk Landbrug Den 25.april 2005 LP2004-2005/L123/0003kds Bemærkninger   til   Udvalget   for   Fødevarer,   Landbrug   og   Fiskeri      ved   foretræde  t onsdag den 27 . april kl. 13.15. Vedrørende lovforslag L  123 om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne. (Ændring af støtteordningen for yngre jo rdbrugeres etablering). Vi er meget tilfredse med YJ-tillægslånet, som neutraliserer effekten af de lavere realkreditvurderinger, som er en følge af støtteafkoblingen. Der er dog   et enkelt punkt, som generer os. Det er kravet om, at YJ-tillægslån   et skal være på mindst 200.000 kr. Denne grænse   bør  fjernes. Når  tillægslånet er under 200.000 kr.    vil vi i stedet foreslå , at de to lån ydes som et fælleslån. YJ-tillægslånet placeres i umiddelbar forlængelse af det almindelige YJ  -lån , som er placeret indenfor 95 pct. af kontantværdien  . Dermed sparer den unge landmand et tinglysningsgebyr. Og der kan ikke spekuleres i, at få det samlede YJ -lån placeret op til 100 pct. af kontantværdien ved at optage et lille YJ-tillægslån.    Behovet for YJ-tillægslån under 200.000 kr   . kan evt. tages op til evaluering, næste gang YJ  -låneordningen skal revideres. Antallet af unge landmænd, som søgte om YJ   -lån er reduceret drastisk fra 2003 til 2004. Det kan der være flere årsager til.    De stærkt   stigende ejendomspriser har som konsekvens, at egenkapitalkravet også stiger. De unge  har svært ved at præstere den fornødne  opsparing. Derfor foreslår vi, at egenkapitalkravet  nedsættes med to procentpoint. Vi har noteret os, at Fødevareministeren er parat til at se på en lempelse af egenkapitalkravet. Ved 1. behandlingen nævnte Fødevareministeren at Landdistriktsstøtteloven er til serviceeftersyn. Det er ikke så længe siden, at udmålingsgrundlaget blev hævet fra 7 til 15 mio. kr. Men i 2004, som var det første år med de ny grænser , var det allerede ¼ af ansøgerne, som opnåede YJ -lån indenfor  det maksimale udmålingsgrundlag på 14,5 til 15 mio. kr. For at holde trit med den kraftige strukturudvikling mener vi derfor, at det allerede nu vil være   behov for at hæve det   maksimale udmålingsgrundlag  fra 15 til 20 mio. kr. Det viser statistikken også.  Og det koster kun staten ½ mio. kr. om året.

Det ser ud til, at ophævelsen af ydelsestilskuddet ved udgangen af 2003 har kølnet interessen for YJ-ordningen. For atter at få gang i generationssk iftet foreslår vi, at der indføres et engangstilskud i forbindelse med etableringen på 2  -3 pct. af udmålingsgrundlaget . Det vil være en god investering for staten.   Staten har i forvejen betydelige indtægter   fra stempel og tinglysning i forbindelse med de unges etablering. Tidligere beregninger viser, at etableringshjælp til yngre jordbrugere har en ganske stor effekt både på landbrugsinvesteringer og landbrugsproduktion og dermed en positiv effekt på beskæftigelsen og på antallet af bosatte på landet. Ligesom andre iværksættere udgør de unge landmænd en dynamo i udviklingen af landdistrikterne. De er fuldt opdaterede med hensyn til godt landmandsskab, landskabsforvaltning og omstillingsparate (innovative) efter afslutningen af den teoretiske landmandsuddannelse. Der er således gode argumenter for et etableringstilskud. Vi er imod en fuldstændig afskaffelse af § 6 ordningen. Principielt bør det være sådan, at den unge lan dmand skal have mulighed for en langsom opbygning af en jordbrugsbedrift med tilhørende  egenkapital. Den unge må kunne vente med YJ - lånet, til bedriften er udbygget til mindst en  halvtidsbedrift.