Den næste sag på dagsordenen var:
20) Anden behandling af lovforslag nr. L 123:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven). (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 3/3 2005. Første behandling 5/4 2005. Betænkning 11/5 2005).

Der var stillet 4 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Da lovforslaget var til første behandling, lå der en henvendelse i høringssvarene fra landbruget, hvor man bad om, at loftet over YJ-lånene skulle hæves med godt 30 pct.
     I den forbindelse udtalte Fødevareministeriet deres vurdering af at hæve loftet i den grad, og deraf fremgår det, at man på 2 år faktisk ville have hævet loftet med 13 mio. kr., eller sagt på en anden måde: Man tredobler altså næsten beløbet i løbet af 2 år. Så Fødevareministeriet afviser landbrugets ønsker rimelig bastant og skriver bl.a.: Hvis renten stiger væsentligt, vil landbruget som et meget rentefølsomt erhverv blive meget hårdt ramt, de økonomiske sammenbrud vil blive omfattende og statens tab på garantier katastrofalt store. Og jeg gentager: Statens tab på garantier vil blive katastrofalt store. Det var jo fødevareministerens vurdering for mindre end 2 måneder siden af at hæve loftet. Hvad mon det er, der alligevel har fået regeringen til nu at gå ud og sige: Javel, men det gør vi så alligevel? Det forekommer mig meget mærkeligt, at tingene ænder sig så meget i løbet af så kort tid. Jeg kunne godt tænke mig at få ministerens udsagn om, hvad det egentlig er, der har ændret sig så meget siden førstebehandlingen, for et eller andet sted må der jo være sket noget. Jeg synes, det er tankevækkende, at regeringen nu udelukkende går de store landbrugs ærinde og gør, ligesom landbruget nu har ønsket.

Under lovforslagets behandling i Fødevareudvalget har jo bl.a. LandboUngdom haft foretræde, og jeg synes da, det er meget vigtigt, at man også lytter til, hvad de unge initiativtagere og iværksættere mener. Og her har de unge landmænd jo ønsket, at det maksimale udmålingsgrundlag for YJ-lånet blev forhøjet fra 15 til 20 mio. kr.
     I mit svar på spørgsmål 9 tilkendegav jeg, at jeg vedrørende det spørgsmål ville vurdere behovet for en justering af maksimum for udmålingsgrundlaget. Man må jo også sige, at det under udvalgsbehandlingen har vist sig, at der er et flertal for at imødekomme LandboUngdoms ønske, og derfor er det så, at jeg på opfordring fra udvalget har ydet et bidrag til et ændringsforslag, der imødekommer LandboUngdoms ønske, og man vil kunne se, at det forhøjer det maksimale udmålingsgrundlag fra 15 til 20 mio. kr. Lad os se på lånet - det er måske mere interessant, for jeg tror, at mange er lidt forvirrede over, hvad det i grunden er, man taler om, hvad det er for penge, der er statsgaranterede. Man forhøjer det maksimale ordinære statsgaranterede lån fra 2,9 mio. kr. til 3,9 mio. kr. Det er jo det, vi taler om, det er de faktuelle tal. Beregningerne over de statsfinansielle konsekvenser har vist, at en sådan forhøjelse af det maksimale lån kan ske uden konsekvenser for staten, og ved beregningerne er anvendt de tabsprofiler, som gælder p.t., og som nu har gjaldt i en længere årrække.

     Men det er naturligvis svært for ikke at sige umuligt at skønne over den generelle økonomiske udvikling i landbrugserhvervet, for ikke at sige i samfundet i øvrigt, når det tidspunkt, hvor eventuelle tab plejer at indtræffe, pludselig kommer, dvs. om 5-10 år.
     Ved udgangen af finansåret 2006 og BO-årene, altså frem til udgangen af 2009, skønnes en sådan udvidelse af ordningen at være statsfinansielt neutral, altså når vi tager hele perioden, idet den risikopræmie, som den unge landmand betaler til staten - for det skal vi huske, der betales jo en risikopræmie her - skønnes at kunne dække statens tab på indfrielse af garantier. Det er sådan set argumentet.
     Jeg vil også sige, at som omtalt sker tabene ved økonomisk sammenbrud jo i landbruget normalt først typisk, efter at de første 5 år er gået, og hvis det om 5-10 år går rigtig skidt for landbrugserhvervet, kan udvidelsen af YJ-ordningen bliver dyr for staten, nøjagtig som hr. Kristen Touborg sagde, men går det fortsat godt, vil staten ikke lide tab på låneforhøjelsen.
     Der er altså tale om lån, som løber i 20 år, ja, hvis vi tager muligheden for suppleringslån med, så er det faktisk i
27 år. Jeg er ikke i stand til at spå om noget, der ligger så langt ude i fremtiden, jeg kan kun budgettere ud fra de forudsætninger, vi kender til i dag. Jeg har tidligere vedrørende landbrugets ønsker om forhøjelse af det maksimale statsgaranterede lån indtaget en meget forsigtig holdning. Nu har vi så haft en diskussion her, og jeg kan også forstå, at et flertal i udvalget er for at følge de unge landmænds ønske. Det synes jeg også på baggrund af de beregninger, vi har set, vi kan gøre, for de statsfinansielle beregninger 4-5 år frem i tiden viser, at en forbedring er udgiftsneutral for staten. Så det er jo et valg, man træffer her. Bare man ikke begynder at tage det som en eksakt videnskab, men ser, at det er et valg; det er et gæt, man foretager om fremtiden. Jeg synes faktisk, at vi politikere tit bliver kritiseret for at halte bagefter den udvikling, der sker i samfundet. I det her tilfælde kan hr. Kristen Touborg have ret i, at vi måske er lidt foran, men det betragter jeg altså kun som noget positivt. Lad mig så slutte med at sige, at beregningerne, altså skønnene, så godt vi nu engang kan lave dem, frem til 2010 viser, at det ikke koster noget for staten at forbedre etableringsmulighederne for de unge landmænd. I et sådant scenario er det svært ikke at følge LandboUngdoms ønsker. Det er trods alt deres medlemmer, der skal sikre dansk landbrugs fremtid, og det synes jeg faktisk vi skulle gøre her i fællesskab.

Tak til ministeren for svaret.
     Det er rigtigt, at LandboUngdom er med i henvendelsen, og det er Dansk Landbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening også. Det er jo ikke så forunderligt, at det er sådan, at lobbyistorganisationer forsøger at rage så meget til sig som overhovedet muligt. Det kan man jo ikke være forundret over. Det er sådan set deres opgave, så det skal jeg ikke bebrejde dem. Jeg vil nøjes med at bebrejde regeringen, at den går denne her vej.
     Så må jeg sige, at når ministeren har den opfattelse nu, som er modsat den, han havde ved førstebehandlingen, må det vel være sådan, at en af tingene, der står der, er usand. Enten må ministeren i dag have udtalt noget usandt, eller også må det, der er skrevet i høringssvarene, være galt, for begge dele kan vel ikke passe.

Jeg kender jo godt hr. Kristen Touborgs interesse for dansk landbrug, og den ved jeg stadig er intakt. Men jeg vil bare sige til hr. Kristen Touborg, at jeg tror, man skal passe på med at begive sig ud i at sige noget eksakt videnskabeligt om, hvad der vil ske om 10, 15, 20 år.
     Jeg siger kun, at når man laver de her beregninger, så kan man lave dem ud fra, at man tror på, at det fortsætter, som det er i dag, med en god, sund økonomi. Hvis det forsætter - og det kan hr. Kristen Touborg jo gøre meget for
- så er jeg helt sikker på, at så vil beregningerne, sådan som de jo også viser det, fortælle os, at vi ikke vil få nogen problemer. Man kan også opstille nogle scenarier, som gør det modsatte. Og sådan er det nu engang, det er et valg, man træffer. Jeg synes faktisk, at hr. Kristen Touborg skulle lade hensynet til ungdommen komme først.

Nu vil jeg bare sige til ministeren, at det sådan set ikke er mig, der har påstået noget. Det er ikke mig, der er gået herop og har påstået noget, jeg har bare ridset op, hvad det er, regeringen har sagt før og efter.

     Men jeg synes, det ville være lidt interessant, om ministeren ville redegøre for, hvad det er, der har ændret sig så meget. Man sagde, at de økonomiske sammenbrud ville blive omfattende og statens tab på garantier katastrofalt store. Hvad er det, der har ændret sig så meget, siden vi havde førstebehandlingen, at det ikke står til troende mere? Det glemte ministeren at svare på. Det var måske en god idé at prøve på det.

Jeg har jo netop svaret hr. Kristen Touborg, at her taler vi ikke om en eksakt viden, vi taler om nogle valg, man træffer, og vi taler om nogle forudsætninger.
     Men må jeg ikke sige, at hvis nu hr. Kristen Touborg har det sådan, at han i grunden ikke mener, at det er hans problem osv., så synes jeg, hr. Kristen Touborg alligevel skulle støtte lovforslaget, og så må jeg jo stå til regnskab for de beregninger, vi har lavet her, og så må vi se, hvordan det er om 5, 10, 15 år. Jeg synes i hvert fald, at vi skulle give den hånd til de unge initiativtagere, iværksættere, og jeg ved, at hr. Kristen Touborg også synes, de skal i gang.
     Men det er altså at træffe et valg, der gør, at man enten kommer til det ene eller det andet, og det er jo også skøn og gætterier. Jeg synes i hvert fald, vi skulle prøve at samles om det her, for jeg synes, selve initiativet er godt.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-4 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.