Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 123:
Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven). (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 3/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Baggrunden for dette lovforslag er reformen af EU's landbrugspolitik. Lovforslaget er altså en tilpasning af EU-reformens afsnit om landdistriktsudvikling til dansk lovgivning.
     Dette lovforslag bygger på tre hovedelementer: en udvidelse af områderne under landdistriktsforordningen, en afskaffelse af overgangsordningen for YJ-lån og endelig indførelsen af YJ-tillægslån.
     For det første udvides fødevareministerens bemyndigelse til at gennemføre foranstaltninger til også at omfatte nye muligheder som følge af EU-reformen. I lovforslaget foreslås det derfor, at fødevareministeren får hjemmel til at yde støtte til opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed og arbejdssikkerhed, forbedring af dyrevelfærd og forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet og salgsfremstød for disse produkter. De nærmere regler herom kan altså fastsættes af ministeren.
     For det andet indeholder lovforslaget en afskaffelse pr.
1. januar 2006 af overgangsordningen for yngre jordbrugere, den såkaldte § 6 YJ-ordning. Det betyder ikke, at forholdene for nyetablerede jordbrugere forringes. Overgangsordningen bruges stort set ikke længere. Der er enkelte sager hvert år, som omhandler enkelte jordbrugere, der ønsker at købe en ejendom, der hidtil har været forpagtet. Disse sager dækkes ind med ændringen i denne lov, og der er derfor ikke belæg for at opretholde overgangsordningen. For det tredje foreslås et YJ-tillægslån. EU-reformens ændring af støtten fra hektarstøtte til betalingsrettigheder betyder, at realkreditinstitutioners vurdering af landbrugsejendomme nedsættes med et fradrag for den kapitaliserede værdi af betalingsrettighederne. Som modvægt til den manglende finansiering indfører dette lovforslag en mulighed for at yde et YJ-tillægslån til yngre jordbrugere, der har indgivet en ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004. Fradraget i vurderingen medfører et lavere realkreditlån, herunder YJ-lån. YJ-tillægslån udligner helt eller delvis dette lave YJ-lån og realkreditlån. Der kan maksimalt ydes YJ-tillægslån på 1,6 mio. kr., således at de samlede YJ-lån højst kan udgøre 4,5 mio. kr. pr. ansøger.

     Desuden åbnes der i dette lovforslag op for, at andre end Fødevareministeriet kan deltage i finansieringen af landdistriktsprogrammets foranstaltninger, således at amter, kommuner, offentlige fonde, f.eks. landbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde, og private organisationer fremover har mulighed for at bidrage til den nationale medfinansiering af foranstaltninger under landdistriktsprogrammet. Det giver øget fleksibilitet og dynamik i landdistriktsudviklingen.
     En udvidelse af landdistriktsprogrammets område medfører også behov for ændringer af kontrollen af ordningen. Derfor indføres med forslaget en hjemmel til at indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere overholdelse af de relevante forordningsbestemmelser, loven samt de regler, der er udstedt
i medfør af loven. Endelig skabes der lovhjemmel til, at fødevareministeren får mulighed for at kunne delegere sine beføjelser efter loven til en statslig institution uden for Fødevareministeriets område. Alt i alt et lovforslag, der opdaterer landdistriktsstøtteloven med de ændringer, EU-reformen har medført. Venstre ser frem til forhandlingerne i udvalget i en positiv ånd. Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi tager næste ordfører.

I den socialdemokratiske gruppe er vi overvejende positivt indstillet i forhold til forslaget om lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikter. Der er dog flere problemstillinger i forslaget, som vi forventer drøftet under udvalgsarbejdet mellem første og anden behandling af forslaget. De afsnit vender jeg tilbage til senere. Socialdemokraterne ønsker grundlæggende, at reformen af EU's landbrugspolitik, den såkaldte CAP-reform fra 2003, træder i kraft i Danmark hurtigst muligt. Opgaven handler om at skabe en bæredygtig og markedsorienteret landbrugspolitik med en øget vækst og fokus på udvikling af landdistrikterne i EU, hvorimod den direkte støtte til jordbrugerne inden for de forskellige sektorer skal afvikles. Det frie marked for landbrugsvarer skal være en bestemmende faktor i denne proces, samtidig med at der sættes øget fokus på udvikling af landdistrikterne. Vi ønsker en fremadrettet dynamisk og bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Dansk landbrug skal udvikle sig, så vi får en holdbar landbrugsproduktion, der er baseret på fødevaresikkerhed, sunde fødevarer, dyrevelfærd, miljø og jobskabelse. Ændringer i produktionsformerne skal ske på baggrund af et grundigt analysearbejde og dialog mellem landbrugets interessegrupper og Folketinget. Socialdemokraterne ønsker en bæredygtig udvikling inden for landbrug og fødevareindustri. Vi ønsker at fortsætte og styrke en omstilling af den danske jordbrugsproduktion, hvor der i stigende grad tages hensyn til natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. Det er således afgørende vigtigt, at fødevarer produceres på en måde, hvor der tages hensyn til miljø og dyrevelfærd. Vi skal have fødevarer af høj kvalitet, og der skal være mangfoldighed i udbuddet af fødevarer. Danmarks konkurrenceevne hænger nøje sammen med, at vi satser på kvalitet, viden, forædling, sikkerhed og dyrevelfærd, når det gælder fødevareproduktion. Som nævnt i indledningen mener Socialdemokraterne, at der er problemfelter i lovforslaget, som skal kigges nøje efter i sømmene under det kommende udvalgsarbejde. Jeg vil kort opremse nogle af problemfelterne. De økonomiske ressourcer, der beskrives i forslaget, bør bruges til udvikling og omlægning og ikkekonventionelt landbrug. Socialdemokraterne kan således ikke på nogen tænkelig måde acceptere, at lovforslaget udmøntes, så der gives kompensationer til grupper i landbruget, som eventuelt kunne mene, at de som følge af EU-reformens formål om generelt at afvikle støtteordninger til konventionelle landbrug lider økonomiske tab. Lovforslagets konsekvenser for stat og kommuner må ligesom lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes nøje. Vi kan også have betænkelighed ved de vide beføjelser til ministeren til at gennemføre støtteordninger, men vi vil være konstruktive, vi vil være i dialog, og vi vil kigge ministeren over skulderen. Ministeren bør i udmøntningen af forslaget være i dialog med så vel landbrugets interessegrupper som andre interessegrupper.

     Socialdemokratiet mener, at økologiske producenter bør være omfattet af tilskudsordningen om støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden ud over normal brug og landbrugspraksis.
     Når det handler om finansieringen af landdistriktsprogrammet, mener vi, at vandværker og kommuner bør være med til at finansiere aftaler med landmænd i drikkevandsindvindingsområder.
     Sluttelig mener Socialdemokraterne, at det bør være muligt at støtte mærkning af produkter med høj dyrevelfærd.
     Jeg vil med disse ord afslutte med at understrege, at Socialdemokraterne kan gå ind for lovforslag nr. L 123.

Tak til ordføreren. Så er det næste ordfører, og det er hr. Christian H. Hansen.

Om loven her om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne vil jeg sige fra start af, at den kan Dansk Folkeparti støtte. De elementer, som ligger i lovforslaget, er jo også nogle elementer, som vi godt har vidst var undervejs, nemlig ophævelse af YJ-lån-overgangsordningen og så også det nye element, der er kommet ind om YJ-tillægslån.
     Så ligger der jo også nogle ting i forslaget her, som er lidt hen af det, vi kalder teknisk karakter, men noget af det vigtigste i forslaget er de nye muligheder, der ligger på landdistriktspolitikken. Her er der lagt en masse nye elementer ind og også muligheder for indsatsområder. For at nævne nogle af dem er det støtte til landbrugsmetoder, der støtter dyrevelfærden, støtte til landbrugsproduktion, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og der er støtte til salgsfremstød for sådanne produkter.
     De ting, der ligger i lovforslaget, skal jo træde i kraft allerede fra 2006 - mange af tingene i hvert tilfælde - og det er derfor, vi står med denne her behandling i dag.
     Landdistriktspolitikken er for Dansk Folkeparti et vigtigt område. Det handler om, at vi fra Dansk Folkepartis side mener, at landdistrikterne stadig væk skal være attraktive, både når det gælder om at bosætte sig, og når det gælder om erhvervsudvikling.
     Det er vigtigt, at vi via landdistriktspolitikken bidrager til noget positivt, og det er også meget vigtigt, at det, når vi taler landdistriktspolitik som sådan, ikke sker i form af en masse småbidder, men at man ser på det her som store helheder og lader en form for rød tråd køre hele vejen igennem. Nu sagde jeg rød tråd og ikke rød politik, hvis der var nogen, der skulle finde på at stille spørgsmål om det.
     En af de muligheder for tilskudsordninger, som jeg ser som en ting jeg faktisk forventer mig meget af, er muligheden for, at der åbnes op for landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og som også kan give startskuddet, vil jeg sige, til nogle salgsfremstød af produkterne. Det håber jeg på at man kommer til at se meget af, og specielt vil jeg gerne nævne her, at jeg mener, det økologiske område skal være et af de steder, man kigger på. Selvfølgelig skal vi også kigge på andre landbrugsproduktionsmetoder, men det er blot for at nævne, at økologien spiller en vigtig rolle for Dansk Folkeparti i denne her sammenhæng.
     Der er mange ting i det her forslag, som er meget positive, men det er også et forslag, der virkelig åbner op for nye muligheder, og jeg vil egentlig gerne her i dag opfordre ministeren til løbende at holde Folketinget orienteret om, hvordan det kommer til at gå på de forskellige områder, når tingene er kommet op at køre.
     Jeg vil heller ikke afvise, at der under den kommende udvalgsbehandling kan være et par enkelte spørgsmål fra vores side. Så er det sagt, at det kunne vi godt finde på at komme med. Men som udgangspunkt er vi i Dansk Folkeparti positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er såmænd også her i alt væsentligt enig med hr. Christian H. Hansen, også i det med den røde tråd. Det kan jo brede sig, den slags. Men det er ikke så meget det.
     Hvis der er et problem med det her lovforslag, og det er der jo altid, så er det måske, at man godt kunne forestille sig, at næsten alle pengene gik til at støtte mere af det, vi har i forvejen, altså konsulentordninger og støtte til overholdelse af regler.
     Jeg vil godt spørge hr. Christian H. Hansen, om han ikke er enig med mig i, at det vil være meget vigtigt, at de her penge også bruges til at sikre mere udvikling af økologi og udvikling af mere dyrevelfærd, også mere end det, regler og love i dag foreskriver, altså så det bruges som et led i også at få sat gang i noget omstilling i dele af landbrugssektoren.

Til det kan jeg svare, at hvis man virkelig havde hørt efter og ikke bare, da man hørte udtrykket »rød tråd«, som jeg nævnte, faldt helt i dvale og ikke hørte resten af talen, så ville man have hørt, at jeg faktisk nævnte i resten af talen, at vi ser dyrevelfærden som noget vigtigt, at det er nogle elementer, som skal styrkes, og jeg nævnte også, at det er meget vigtigt, når vi taler salgsfremstød, at man også styrker økologien her. Det sagde jeg helt konkret. Så svaret på spørgsmålet må jo være ja.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken.

Lovforslaget om støtte til udvikling af landdistrikterne har, som det tidligere er nævnt, sit udspring i reformen af EU's landbrugspolitik.
     Det er opdelt i nogle hovedelementer. Et af hovedelementerne er, at fødevareministeren bemyndiges til at gennemføre nogle foranstaltninger til at yde støtte til opfyldelse af normer inden for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, forbedring af dyrevelfærden og forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet og salgsfremstød for disse produkter.
     Endvidere er der et element til afskaffelse af den overgangsordning, § 6-YJ-ordningen, pr. 1. januar 2006 om støtte til yngre jordbrugere. Det er dog ikke sådan, at man, når denne overgangsordning stoppes, lader de yngre jordbrugere hænge frit i luften; der ligger også et forslag om et tillægslån til yngre jordbrugere, som skal være en kompensation for, at realkreditinstitutterne indførte et fradrag for vurdering af landbrugsejendommene svarende til den estimerede kapitaliserede værdi af betalingsrettighederne. Det er sådan, at det fradrag, der medfører af realkreditlånet, kan ydes som et YJ-tillægslån. Der kan lånes på tillægslån op til 1,6 mio. kr., således at det samlede YJ-lån højst kan udgøre 4,5 mio. kr. pr. ansøger.
     Vi anser forslaget som værende et rigtig godt forslag. Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, og lovforslaget skønnes også at have positive miljømæssige konsekvenser gennem en styrkelse af erhvervsudviklingen med hensyntagen til bæredygtighed og miljø.
     På den baggrund ser vi frem til et godt udvalgsarbejde, og vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Ole Glahn.

Fra Det Radikale Venstres side kan vi fortsætte i samme positive ånd, som de tidligere har talt om.
     Som det er sagt, fremsættes lovforslaget jo på baggrund af en reform af EU's landbrugspolitik. Ud over ændringerne i den direkte støtte, hvor støtten er afkoblet produktionens størrelse og nu tilfalder jordbrugeren, så er der også sket en udvidelse af landdistriktsordningens støttemuligheder.
     Vi er i Det Radikale Venstre positive over for forslagets hovedindhold. Det gælder ministerens bemyndigelser til at yde støtte til opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, forbedring af dyrevelfærden og forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet.
     Alle disse nævnte områder mener vi der er stort behov for at opprioritere. I hvilket konkret omfang det så vil ske, får vi jo at se, når vi skal drøfte, hvordan midlerne skal fordeles.
     Vi vil gerne fra radikal side understrege, som andre ordførere har sagt, at vi synes, det er vigtigt, at der afsættes betydelige midler bl.a. til økologisk produktion, der kan fremme dyrevelfærden. Vi mener også, det er vigtigt, at der afsættes midler til at sikre landbrugsprodukternes kvalitet, sådan at vi kan få nedbragt den medicinanvendelse, som foregår både i vores svineproduktion og i vores mælkeproduktion.
     Vi finder også, det er fornuftigt, at § 6-YJ-ordningen afskaffes pr. 1. januar 2006, da der jo kun er ganske få, der har benyttes sig af ordningen. I stedet indføres en mulighed for at yde YJ-tillægslån som kompensation for de lavere værdier, kreditforeningerne vil sætte landbrugsejendomme til, efter at den nye betalingsrettighedsordning til jordbrugere er blevet indført.
     Vi mener også, det er sundt, at andre end Fødevareministeriet kan deltage i finansieringen af foranstaltninger under landdisktriktsprogrammet, om end det bliver kort for amternes vedkommende. Vi ser gerne, at regioner også får mulighed for at bidrage. Det forudsætter, at de får frie midler, som f.eks. også kan anvendes til støtte af landdistriktsudvikling.
     Endelig gives der hjemmel til at indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder i det omfang, det er nødvendigt for at kontrollere overholdelsen af forordningsbestemmelser, love m.v. Under udvalgsarbejdet ønsker vi denne side yderligere belyst.

     Med disse bemærkninger går vi positivt ind i udvalgsarbejdet, idet jeg dog ikke skal undlade at bemærke, at vi i denne sag som i øvrigt i andre sager synes, at der er for mange ministerbeføjelser i det her lovforslag. Det er efter vores opfattelse en uskik, at det udvikler sig sådan i en lang række forslag. Men det betyder ikke, at vi ikke går positivt ind i det her udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Så er det næste ordfører, og det er hr. Kristen Touborg.

Der er en række ordførere, der har gennemgået lovforslaget, så det skal jeg undlade at gå ind i, men kun komme med nogle lidt mere overordnede betragtninger, og jeg vil godt sige, at vi er overordnet positivt indstillede over for, at man foretager nogle ændringer på det her område.
     Jeg synes, det er lidt vigtigt, at vi ser fremad og ikke kun tilbage, forstået på den måde, at de midler, der kan blive til rådighed her, skulle vi gerne få noget konstruktivt ud af, det skulle ikke gerne blive sådan, at det bare bliver en slags kompensation til de landmænd, der får lidt mindre tilskud nu, end de fik i forvejen.
     Jeg synes, vi skal bruge lejligheden til at sikre, at vi får en vis udvikling i landdistrikterne. Den strukturudvikling, vi har set i landbruget de senere tiår, har jo gjort, at tingene er blevet mere og mere specialiserede, og det har gjort, at der er blevet længere og længere mellem landmændene. Der er nok behov for, at vi sikrer, at der også foregår andet end landbrug ude i landdistrikterne, og at der foregår en anden form for fødevareproduktion også.
     For os er det vigtigt, at man kigger på, hvad det er for områder, man kan gå ind og prioritere. Jeg har hæftet mig ved, at landbrugets høringssvar faktisk er det stik modsatte. På trods af at det er sådan, at YJ-låneordningen for kort tid siden - jeg tror for et års tid siden - blev hævet til cirka det dobbelte, så undlader landbrugets organisationer ikke nu at foreslå, at den yderligere skulle hæves med 38 pct. Jeg synes, det er noget flot at se på det på den led. Egentlig blev YJ-ordningerne lavet, for at de skulle støtte ganske almindelige bønder, men efterhånden ser det ud, som om landboorganisationerne går mere op i, at der er muligheder for, at herremænd og svinebaroner kan overleve end sådan almindelige familiebrug. Jeg er glad for, at regeringen i hvert fald ikke er gået med på den galej.
     Vi synes, det vil være en rigtig god idé, hvis man går ind og kigger på mulighederne for, at der støttes dér, hvor man går ud over lovens krav, mere end at gå ind og støtte, hvor man blot opfylder de generelle krav, der er, forstået på den måde, at hvis man har en bedre dyrevelfærd end det, der er krævet, så kunne man gå ud og få et tilskud til at forbedre den del.
     Det samme kunne man gøre med hensyn til økologien, og der er det specielt vigtigt, at man går ind og sikrer et salgsfremstød på sådanne højkvalitetsprodukter, sådan at der kan blive en fremtid for de særlig gode produktioner, så det hele ikke havner i at blive én stor grå masse i vores fødevareproduktion.

Tak til ordføreren. Der er lige en enkelt kort bemærkning, så ordføreren skal lige blive heroppe.

Nu skal jeg ikke gå ind i med hr. Kristen Touborg, hvad der sådan set burde gives støtte til, men det, jeg godt kunne ønske mig en definition af fra hr. Kristen Touborgs og SF's side er: Hvad er for SF og hr. Kristen Touborg et ganske almindeligt bondebrug? Er det med familien, der går der 365 dage, eller er det med en eller to ansatte, eller er det med fire eller fem ansatte? Og skal det hele ikke stå i relation til det? Hvad er et ganske almindeligt bondebrug set fra hr. Kristen Touborgs vindue?

Det, SF definerer som et almindeligt landbrug, et almindeligt familiebrug, er med op til 250 dyreenheder, og det er med den jord, der er tilliggende i forhold til det. Det betyder jo så omregnet - det tror jeg Venstres ordfører måske selv er i stand til - ifølge de normtal, man i øvrigt opstiller, at det er lig med 2½ årsværk. Det er det, vi forstår ved et familiebrug - op til den grænse.

Nu havde SF jo tidligere en ordfører på miljøområdet, som gik meget ind for fri handel og mente, at al støtte skulle væk og den slags ting. Erkender hr. Kristen Touborg ikke, at der også på det område her finder en globalisering sted, at den
  grænse med 250 dyreenheder som definition på et familiebrug måske kunne rykkes lidt - også i SF's terminologi?

Nu er det sådan, at ifølge de undersøgelser og rapporter, der ligger fra adskillige - både ministerier og inden for landbruget selv - bliver der ikke større effektivitet af at gøre det større end ca. 250 dyreenheder. Derfor er der for så vidt ingen grund til, at man skulle gå længere. Og når SF holder fast i, at man bør have en størrelsesorden, der ikke er alt for overvældende, så er det også for at styrke landdistrikterne, sådan at man ikke fuldstændig affolker og gør det hele til meget store enheder, hvor der så kun er herremænd og landarbejdere.

Så siger vi tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Per Clausen.

I Enhedslisten ser vi faktisk også meget positivt på det her forslag og på de muligheder, som forslaget giver, og når jeg siger muligheder, så er det, fordi som formuleringen er i lovforslaget og med de meget omfattende beføjelser, der er til ministeren, kan denne her lov jo også føre til stort set status quo, hvis det er det, der er hensigten, men det har jeg faktisk ikke hørt nogen i dag tale for, så det regner jeg heller ikke med bliver konsekvenserne. For det er jo rigtigt nok, at landdistrikterne har brug for et løft. Landdistrikterne har jo brug for et løft, der tager udgangspunkt i, at vi har et politisk ønske om, at landdistrikter ikke bare skal ligge hen, ikke bare skal være turistområder, men skal være områder, hvor det er muligt at bo og deltage i en produktion, og jeg tror faktisk, det er et meget vigtigt udgangspunkt, når man snakker landdistriktspolitik, at det er det, det handler om. Det har så efter vores opfattelse de konsekvenser, at man faktisk må se meget seriøst på, hvordan man kan sikre en omlægning af i hvert fald dele af det danske landbrug, sådan at det i langt større udstrækning kommer til at eksistere i balance med naturen i stedet for at eksistere i konflikt med naturen, og det betyder også, at man må udvikle nogle produktionsmetoder, der gør, at man også kommer med nogle produkter, der er i stand til at blive afsat på baggrund af, at de bliver produceret på en miljømæssigt forsvarlig måde og med maksimalt hensyn til dyrevelfærd. Det er derfor, vi synes, at de ting, der ligger i det her forslag, og som handler om økologi og dyrevelfærd, er enormt vigtige, både det at få udviklet produktionsmetoderne, og også at få udviklet metoder til afsætning af produkterne. Det var faktisk derfor, jeg stillede et spørgsmål til hr. Christian H. Hansen; det skyldtes ikke, at jeg er blevet høreskadet, eller at den røde tråd slog mig ud, men kun, at jeg faktisk meget gerne ville have en gentagelse af de gode og fornuftige ting, som hr. Christian H. Hansen sagde om det, for det er jeg faktisk helt enig i. Men det får selvfølgelig også nogle konsekvenser, når man så kigger på hele det her lovforslag, for hvad er det så for nogle elementer, vi synes man skal lægge vægt på, og hvad er det for nogle elementer, hvor vi måske nok synes, at man skal passe på, at man ikke kommer til at bruge alle pengene? Vi synes sådan set, at man skal passe meget på, at man ikke kommer til at bruge alt for mange penge som tilskud til folk, bare fordi - og bare er her i gåseøjne - de overholder de gældende normer og den gældende lovgivning, der eksisterer. Og vi synes, man skal passe meget på med, hvis man afsætter penge til en konsulentfunktion, en rådgivningsfunktion, at man ikke i virkeligheden bare kommer til at afsætte en masse penge som et supplement eller rettere sagt en genopbygning af en konsulentordning, der måske tidligere er faldet væk, men at pengene bruges til at skabe reel forandring. Det betyder, når man snakker om rådgivning, vejledning og konsulenter, at de faktisk skal være forandringskonsulenter - det er sådan et ord, som mange sikkert vil tilslutte sig - og jeg siger så, at de skal være det i forhold til at skabe et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, et økologisk landbrug, og satse på, at dyrevelfærd bliver en central del, men det handler også om, at man bruger rådgivning og vejledning og konsulentarbejde til at skabe afsætning af økologiske produkter. Der skal jeg til sidst bare nævne en ting, som jeg har haft anledning til at diskutere med fødevareministeren i hvert fald ved én lejlighed i udvalget, og det er, at vi skal sikre, at man også understøtter den offentlige sektor, de offentlige institutioners overgang til at bruge økologiske produkter i den udstrækning, de ønsker det, sådan at de kan hjælpes på vej. Det tror jeg faktisk må være et vigtigt projekt, hvis man ønsker at skabe den fornødne afsætning af økologiske produkter, som jo er forudsætningen for, at vi kan få et løft på det område.

Tak til ordføreren, og så er det fødevareministeren.

Jeg vil gerne endnu en gang starte med at takke ordførerne for den, synes jeg, generelt positive modtagelse af lovforslaget.
     Som omtalt af ordførerne, dækker lovforslaget mange elementer: Tre nye muligheder for at gennemføre støtteordninger, ophævelsen af en YJ-overgangsordning, selv om der er forslag om at yde YJ-tillægslån i forbindelse med realkreditinstitutternes fradrag for værdien af betalingsrettigheder ved låneudmåling, og hertil kommer selvfølgelig også en række tilpasninger af mere teknisk karakter.
     Jeg forventer klart, at vi med dette serviceeftersyn af landdistriktsloven, der jo er fra år 2000, kan gøre loven handlingsklar til de sidste par år af den nuværende programperiode for EU's landdistriktspolitik.
     Jeg skal her knytte nogle bemærkninger til landdistriktspolitikken og de muligheder, som lovforslaget giver.
     I regeringens overordnede politik for landdistrikterne handler den generelle landdistriktsudvikling om at skabe gode rammebetingelser og dertil knytte konkrete indsatser, således at landdistrikterne fortsat kan være attraktive for både erhvervsudviklingen, herunder beskæftigelsen, og befolkningsudviklingen. Samtidig skal landdistriktspolitikken bidrage til en positiv udvikling af miljø- og naturforhold. Landdistrikterne skal være attraktive bosætningssteder. En udvikling i landdistrikterne kommer kun i stand, hvis der tænkes i helheder og det sikres, at de forskellige enkeltinitiativer bliver led i en samlet strategi, så de tilsammen kan være med til at skabe gode rammevilkår for udviklingen i landdistrikterne. EU-Kommissionen peger da også i forslaget til en ny landdistriktsforordning for perioden 2007-2013 på behovet for balance og koordination af indsatsen inden for medlemsstaternes landdistriktsprogrammer, og jeg vil sikre mig, at vi ved fastlæggelsen af indsatsen i den nye programperiode får en bred folkelig debat med deltagelse af de relevante organisationer. De enkelte ordninger er væsentligt forskellige, hvad angår konkret indhold samt målgrupper og effekter, og det er derfor vigtigt, at der sikres en balance og koordinering, som kan medvirke til at opnå den bedst mulige samlede effekt. Jeg vil derfor i videst muligt omfang sikre, at ikke alene landdistriktsprogrammet som helhed, men også den enkelte ordning har en klar effekt for levevilkårene og udviklingsmulighederne i landdistrikterne.
     I midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet fra 2003 peges på behovet for en sådan øget sammentænkning af de enkelte ordninger for at opnå en øget samlet effekt, og udformningen af landdistriktsprogrammet skal derfor i videst muligt omfang have sådanne effekter for øje. Som et eksempel på, hvorledes en sådan sammentænkning kunne håndteres i praksis, kan nævnes den nuværende læplantningsordning. Oprindelig havde ordningen et produktions- og effektivitetssigte ved at etablere læhegn, som kunne mindske vinderosionen og dermed forbedre afgrødernes vækst. Senere er ordningen så blevet omformet til at have en højere grad af naturhensyn, landskabsmæssige hensyn og miljøhensyn via plantning omkring tekniske anlæg, staldanlæg og gylletanke, og det kunne jo yderligere eksempelvis kombineres med etableringen af vandrestier langs beplantningerne til gavn for relationerne mellem land og by og til gavn for turismen. Så det danske landdistriktsprogram har i den nuværende udformning primært sigte på natur, miljø og det primære jordbrug, og det vil fortsat være et sigte at integrere sådanne hensyn i de mere erhvervsrettede ordninger. Det er imidlertid vigtigt, at det danske landdistriktsprogram justeres, således at landdistriktsudviklingen i mere bred forstand indgår med en større vægt i overensstemmelse med så vel regeringens landdistriktspolitik som udviklingen i EU's landdistriktspolitik. Samtidig er det vigtigt, at de nuværende ordninger og eventuelle nye ordninger søges tilpasset, således at der sikres en bedre samlet effekt af indsatsen og udnyttelse af mulighederne i EU's nye landdistriktspolitik. Lovforslaget skaber øgede muligheder for fremme af dyrevelfærd og for at gøre det lettere for landmændene at kunne opfylde normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed. Lovforslaget giver mulighed for at etablere nye tilskudsordninger, eksempelvis en tilskudsordning til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet og medvirker til salgsfremstød for sådanne produkter. I en sådan tilskudsordning skal der være fokus på information af forbrugerne samt salgsfremstød for fødevareprodukter produceret under en af EU's kvalitetsmærkningsordninger eller en national kvalitetsmærkningsordning. Hertil kommer tilskyndelse til landmænds deltagelse i kvalitetsmærkningsordninger for fødevarer, EU's og nationale mærkningsordninger om bl.a. geografisk oprindelse og økologi.

      Lovforslaget indeholder endvidere, som jeg omtalte det
i indledningen, en forbedring af yngre jordbrugere-ordningen ved at give de yngre jordbrugerne mulighed for at optage et YJ-tillægslån, således at deres situation i etableringsfasen styrkes. Jeg vil gerne sige, at jeg jo hørte, at regeringsordførerne var meget positive. Det vil jeg også gerne kvittere for. Jeg hørte også, at hr. Troels Ravn var positiv over for selve forslaget, og jeg forstod også, at hr. Troels Ravn var optaget af, om vandværker og kommuner kunne være med til at gå ind og finansiere en del af det. Og det kan jeg sige at vi undersøger og arbejder med netop nu. Hr. Christian H. Hansen var inde og sige noget omkring løbende orientering. Jeg mener, det er et godt forslag, og det synes jeg gerne jeg vil kvittere for, og selvfølgelig vil jeg gerne leve op til, at det gør vi. Hr. Ole Glahn hørte jeg også være positiv. Jeg hørte godt ordene omkring beføjelserne og bemyndigelserne. Jeg ved det godt, men det er en lang historie, som ligger tilbage i tiden, og som mest skyldes, at man kan gøre det på en lidt mere effektiv måde, men jeg er bestemt villig til at vende, hvis der er nogle ting deri, som skal opklares. Hr. Kristen Touborg var inde på et økologisk salgsfremstød; det var også noget af det, hr. Christian H. Hansen var inde på. Jamen det synes jeg hr. Kristen Touborg rammer rigtig med. Det er også nogle af de tanker, jeg gør mig, at hvis den økologiske produktion skal have en endnu bedre fremtid i Danmark, så kunne det meget vel være hele eksportområdet, vi skulle prøve at kigge på, for der halter det noget. Så det vil jeg gerne kvittere for og sige, at det er jeg indstillet positivt på at se på sammen med udvalget. Endelig var hr. Per Clausen inde og sige noget omkring økologi og dyrevelfærd og om omstillingen i det offentlige til økologi. Jeg kan i hvert fald bekræfte, hvad hr. Per Clausen siger, at det har vi før diskuteret, og det vil vi også gøre igen. Jeg er sådan set meget enig i, at innovationsloven også har nogle muligheder der. Det kan godt være, at det ikke er nok, og så må vi prøve at kigge på det. Men jeg mener generelt, at økologi gerne skulle kunne hvile i sig selv som et tilbud, man vælger. Men sådan som jeg forstår hr. Per Clausen normalt, så er det også et spørgsmål om at gå ind og vurdere, om der er nogle muligheder inden for økologien, og det synes jeg vi skal tilstå hinanden at vi tager en diskussion om; jeg gør det gerne i hvert fald.

Der er nogle korte bemærkninger, og det er først hr. Jens Peter Vernersen.

Der er jo ikke nogen tvivl om, når man hører ordførerne her, at der er et flertal, der lægger vægt på netop spørgsmålet om dyrevelfærd, spørgsmålet om miljøet, spørgsmålet om naturplan og økologi osv., ovre i den boldgade, og jeg tror, det er helt afgørende, at det her lovforslag bliver udmøntet, så det retter sig i den retning, frem for først og fremmest at lægge vægt på det konventionelle landbrug. Jeg tror faktisk, den her ordning bør være møntet derpå.
     Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på de diskussioner, der var hen over efteråret om EU's landbrugsreform, hvor der jo netop blev sagt, at nu blev der givet økonomiske midler til andre områder, og derfor var der mindre til landbruget. Så er det selvfølgelig vigtigt, at pengene ikke trækkes tilbage igen, for så er det jo ikke mindre, der bliver givet. Så jeg tror, ministeren skal være opmærksom på, at i hvert fald et flertal her i Folketingssalen ønsker, at det er derovre, vægten skal lægges
i det her lovforslag.

Jeg har noteret mig alle indlæg, og jeg kan kun bekræfte, at jeg også hører, at der er flere, der nævner de elementer. Det gør jeg i øvrigt også selv. Jeg nævnede også dyrevelfærd, dengang vi i Rådet diskuterede den nye landdistriktspolitik, hvor jeg igen gjorde opmærksom på, at jeg faktisk synes, at Kommissionens oplæg, hvor dyrevelfærd er tænkt ind også i anden forbindelse, er vigtigt. Så det har jeg klart noteret mig.

Det, der selvfølgelig er afgørende, er, hvordan det så kommer til udtryk i den videre lovbehandling, og vi vil jo naturligvis stille nogle spørgsmål, så ministeren kan bekræfte, at det er derovre, vægtningen bliver lagt, og det går jeg ud fra at ministeren så også er enig i bør besvares positivt, at sådan er vægtningen.

Nu foregriber hr. Jens Peter Vernersen vist lidt rigeligt, nemlig at jeg allerede nu begynder at sige, hvad jeg vil svare på nogle spørgsmål, jeg ikke har fået endnu.
     Men jeg forstår godt synspunktet, og jeg vil også gerne sige, at jeg synes, dyrevelfærd bør tænkes ind alle steder - og det mener jeg også det bliver - men det bør også være med
i de overvejelser, vi gør os. Ligegyldigt om det er konventionelt landbrug eller økologisk landbrug, så er natur og miljø vigtige elementer i det her, meget vigtige. Det er klart, at med hensyn til økologi er der nogle synspunkter, som vi måske ikke er helt enige om, men generelt mener jeg også, at økologi skal være et tilbud, og jeg mener, man skal tænke økologi ind i de situationer. Jeg har senest haft mulighed for at diskutere det med Økologisk Landsforening, og jeg ser også frem til, at vi får mulighed for det. Spørgsmålet vil jeg så svare på, når jeg får det.

Jeg takker for ministerens svar og for kommentarerne til indlæggene fra ordførerne.
     Men jeg vil godt have ministerens kommentar til hr. Christian H. Hansens udsagn om dette med den røde tråd - måske efter en grøn linje - for jeg synes, det er vigtigt, at det her bliver set som et afsæt for at lave en mere sammenhængende politik for landområderne, sådan at vi kan forandre det fra en vis afviklingstendens til en udviklingstendens. Der har jeg med glæde konstateret ministerens positive syn på økologien - der var godt nok lidt begrænsninger nu her - for jeg mener, at det er en vigtig del
i forbindelse med det, og det gælder også forædling. Men så vil jeg godt spørge ministeren, om ministeren vil arbejde for, at de kommende regioner også får mulighed for at indgå i det her i forbindelse med de planer, de skal lave sammen med kommunerne, for det forekommer naturligt, at de også får mulighed for at være med til at finansiere det. Jeg har altså to spørgsmål: Vil ministeren være med til, at det her bliver afsættet til en samlet landdistriktspolitik, hvor vi sætter dynamik i landområderne? Og skal der være mulighed for, at regionerne også kan være med til at finansiere det?

Jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang med hensyn til regionerne, men jeg synes klart, regionerne har en vigtig rolle at spille, al den stund de jo også er vækstfora og dem, der skal komme med bud på, hvordan de ser regionerne udvikle sig. Så det er meget naturligt, at der må man også tænke landdistriktspolitikken ind. Hvordan den så bliver tænkt ind
i forbindelse med det finansielle, vil jeg ikke gå ind i en debat om i dag. Nu er det jo ret kendt, at hr. Ole Glahn har et stort hjerte for landdistrikterne, og det kan jeg også høre, og det kvitterer jeg også for, men jeg vil gerne klart tilkendegive
i dag, at jeg synes, det skal være, netop som hr. Ole Glahn taler om, en samlet landdistriktspolitik, der fokuserer på hele området. For jeg er meget enig i, at den eneste chance, landdistrikterne har for at overleve - og det skal de - altså er, at vi tænker det ind i en helhedsorienteret plan. Det er jeg selv meget enig i, og der er økologi jo helt logisk også et element.

Tak for det. Jeg tager det som udtryk for, at ministeren er indstillet på at arbejde for, at man kan få en sammenhæng i de her ting, sådan at der kan komme ekstra beskæftigelsesmuligheder, og at man også kan udnytte teknologiens muligheder i forhold til landområderne, og at den del af det omkring folkesundhed også kan forstås sådan, at der kan komme flere arbejdspladser og mere socialt liv på landet.

Ja, jeg synes, at det er den rigtige konklusion at sige, at både når vi taler arbejdspladser, og når vi taler innovation, altså fornyelse og teknologi, er det netop nogle af de ting, vi skal tænke ind. Derfor er jeg også glad for at kunne sige til hr. Ole Glahn - fordi jeg ved, at det er hr. Ole Glahns synspunkt - at vi netop har presset på i EU-sammenhæng for, at innovation altså skal nævnes i det nye landdistriktsprogram, og det er så også blevet nævnt. Og det tror jeg betyder, at det skal vi alle sammen kæmpe meget for at få omsat til virkelighed. Men lad os nu se.
     Jeg er i hvert fald meget indstillet på at have en drøftelse om det.

Nu er jeg faktisk meget enig med fødevareministeren i, at også økologisk landbrug skal hvile i sig selv. Så kan man altid føre en længere diskussion om, hvordan vi skaber de samme konkurrencebetingelser mellem konventionelt og økologisk landbrug.
     Men det er sådan set ikke det ærinde, jeg er ude i i dag. Det er bare for at understrege over for fødevareministeren, at det, jeg har talt om i dag, udelukkende er projekter, som kan medvirke til at skabe bedre betingelser for en omstilling. Jeg er enig i, at når omstillingsprocessen er overstået, skal det hvile i sig selv.
     Jeg har ikke foreslået en permanent støtte til økologisk landbrug eller en permanent støtte til det offentliges forbrug af økologiske fødevarer. Jeg har foreslået, at vi prøver at finde nogle metoder til at hjælpe omstillingen i gang, fordi der så kan være nogle uddannelsesmæssige, nogle vidensmæssige og i en overgangsfase også nogle økonomiske problemer, der skal løftes. Det er det eneste, jeg har foreslået, og det står faktisk, så vidt jeg ved, ikke i modstrid til fødevareministerens ideologiske holdning.

Nej, jeg vil sige det på den måde, at vi jo er inde og evaluere innovationsloven nu. Så er der nogle, der igennem innovationsloven har fået tilskud til omstilling til økologisk produktion og også til køkkener osv.
     Jeg vil gerne endnu en gang bekræfte - og jeg synes, det er et væsentligt synspunkt, hr. Per Clausen bringer frem i dag - at vi prøver at se på, at selv om vi ikke skal ind over alle, så ser vi på, at der dog er de muligheder tilbage, som er rigtige og gode nok, så man også har en chance. Det er ikke nok, at vi kun har loven, vi skal også have en mulighed for, at vi stadig væk kan lave nogle forsøgsprojekter. Og som sagt vil jeg gerne se på det, når vi nu evaluerer innovationsloven.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.