Med lovforslaget skal der ske nogle tilpasninger i Fødevareministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning. Det er jo blevet en nødvendighed, efter at der var nogle, der fik den idé, at nu skulle man opfinde et nyt ministerium, nemlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
Jeg synes, jeg vil bruge lejligheden til at fortælle, at vi i Dansk Folkeparti er imod og meget skeptiske over for det nye ministerium. Det var vi fra starten af, og det er vi sådan set stadig væk. Vi mener stadig væk, at man har brudt jord til bord-princippet. Så vi så helst, at det her ministerium slet ikke var opfundet, og så havde vi egentlig også kunnet spare en minister, og det synes Dansk Folkeparti altid er en god idé.
Men det er vel egentlig og dybest set og grundlæggende ikke det, vi skal drøfte her i dag. Vi skal drøfte, om der nu også er behov for det her forslag.
Som den tidligere ordfører også nævnte, er der jo behov for, at man laver disse her hjemler i den, bl.a. at fødevareministeren kan delegere sine beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed uden for ministerområdet, og at prøver udtaget af Fødevareministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan udveksles mellem de to myndigheder. Det er nogle konsekvenser af, at der nu er blevet lavet de her to ministerier.
Mange af tingene i lovforslaget er af teknisk karakter, og vi kan i Dansk Folkeparti støtte det.
Jeg vil sige, at vi støtter det, ud fra at det er en nødvendighed oven på den skade, der er sket, og vi vil gerne være med til at sætte et plaster på det meget store sår, regeringen lavede, da den oprettede de to ministerier.