Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42   Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9  -14 af 5. april 2005. Kristian Jensen /  Thomas Larsen

Side 2 Spørgsmål  9:   Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvad  det  er,  der  er  sket  i  dansk erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2 pro centpoint? Svar: Selskabsskatten er blevet nedsat gradvist siden 1989, hvor den udgjorde 50 pct. Senest er selskabsskatten blevet nedsat med virkning for indkomståret 2001 fra 32 pct. til 30 pct. Nedsættelsen blev gennemført under den daværende SR-regering, som i samlingen forinden i forbindelse med pinsepakken uden held havde foreslået selskabsskattesatsen nedsat til 26 pct. Argumentet for såvel ønsket om en selskabsskat på 26 pct. og for den gennemførte nedsættelse    til    30    pct.    var,    at    den    stigende    internationalisering,    med    øget kapitalmobilitet og risiko for skattekonkurrence, stiller krav om en selskabsskattesats nogenlunde på niveau med nabolandene. ”En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil sende et positivt og klart signal om de skattemæssige rammevilkår i Danmark  – både i forhold til de danske virksomheder og i forhold til udlandet” skrev man bl.a. i publikationen ”Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår  – i hovedpunkter” fra 1999. Samme argument gjorde sig gældende i L 100 fremsat i 2. samling 1997/1998, hvor man skriver ”På selskabsområdet har Danmark i dag en skattesats, der ligger i midten internationalt set, men som er relativ høj i forhold til satsen i de øvrige nordiske lande. Der   er   derfor   risiko   for,   at   selskabsskattesatsen  kan  blive  udslagsgivende  ved virksomhedernes beslutning om lokalisering”. Siden   den   daværende   regering   med   disse   begrundelser   ønskede   at   nedsætte selskabsskattesatsen til 26 pct., vurderes kapitalen at være blevet mere mobil. Og netop kapitalens mobilitet er afgørende for den optimale selskabsskattesats. Jo mere mobil kapitalen er over grænserne, des lavere er den optimale selskabsskattesats. Derfor har en lang række lande siden den seneste danske selskabsskattenedsættelse nedsat    selskabsskattesatsen    –    og    en    del    lande    har    gennemført    markante selskabsskattenedsættelser. I gennemsnit (uvægtet) er satserne i såvel EU - og OECD- landene faldet med næsten 1 procentpoint om året. De nye OECD - og EU-lande har typisk lavere selskabsskat end de lande, der har været medlem i længere tid. De lande, der siden 2001 har nedsat deres selskabsskattesats, er f.eks. Belgien, Finland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet,

Side 3 Ungarn,  Island  og  Østrig.  Senest  har  man  i  Tyskland  gjort  sig  overvejelser  om  en nedsættelse af selskabsskattesatsen.    Så svaret på spørgsmålet er kort, at de samme argumenter, der gjorde, at den daværende SR-regering ønskede at nedsætte selskabsskattesatsen til 26 pct., stadig gælder, og de er blevet langt vægtigere. En lavere selskabsskat tiltrækker investeringer, skaber arbejdspladser og højere realløn og  påvirker  kraftigt  incitamentet  til  skattemotiveret  transfer  pricing  til  gunst  for Danmark.

Side 4 Spørgsmål 10:  Mener ministeren, at det vil sætte mere gang i de produktive erhverv, hvis selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint? Svar: I langt de fleste brancher – herunder de såkaldte produktive erhverv  – og for mange typer aktiver er investeringerne i høj grad mobile over landegrænserne, mens angiveligt færre   typer   af   investeringer   ikke   er   mobile   eller   kun   relativt   lidt  mobile  over landegrænserne. Dertil kommer, at det er det almindelige indtryk, at der bliver fortsat flere af den første type og færre af den anden type. En   lavere   selskabsskat   vil   derfor  generelt  på  tværs  af  brancher  tiltrække  flere investeringer   til   Danmark,   da   afkastet   efter   skat   bliver   højere   ved   en   lavere selskabsskat. Dermed bliver relativt flere investeringer fordelagtige at gennemføre i Danmark  frem  for  i  udlandet.  Disse  investeringer  kan  ske  gennem  oprettelse  og lokalisering af selskaber og filialer eller gennem nyinvesteringer i allerede eksisterende selskaber og filialer. Stigningen i investeringsomfanget vil betyde, at nettoafkastet i en række brancher og markeder konkurreres ned, sål edes at nettoafkastet efter skat går mod samme niveau som  før  selskabsskattenedsættelsen.  På  sigt  vil  en  lavere  selskabsskat  derfor  især udmønte sig i en højere produktivitet som følge af, at lønmodtagerne udstyres med et bedre  kapitalapparat.  Den  højere  produktivitet  medfører  et  højere  realt  lønniveau. Selskabsskatten er derfor i høj grad en skat på arbejde. L    121    skønnes    under    betydelig    usikkerhed    samlet    set    som    følge    af    øget investeringsomfang   at   afstedkomme   en   stigning   i   den   varige   beskæftigelse   i størrelsesordenen 1.000 årsværk, hvoraf 2/3 skyldes lavere selskabsskat. På kort og mellemlang  sigt  vil  tilpasningen  til  et  højere  investeringsniveau  dog  medføre  en betydelig højere beskæftigelseseffekt.

Side 5 Spørgsmål 11:  Ministeren bedes oversende en grafisk oversigt, der viser hvem der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse? Svar: Figur 1 viser skønnet for branchefordelingen af selskabsskatten i 2005. Skønnet for den samlede selskabsskat er for 2004 knap 40 mia. kr. og for 2005 knap 45 mia. kr. inklusiv de kulbrinteskattepligtige selskaber og henholdsvis knap 33 mia. kr. og 36 mia. kr. eksklusiv selskabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber. Af figur 1 fremgår det således, at råstofudvinding bidrager med ca. 20 procen   t af det samlede selskabsskatteprovenu for 2005. Figur    1.    Branchefordelt    selskabsskat    med    udgangspunkt    i    skønnet    for selskabsskatten for 2005. Industri 16% Banker og sparekasser 9% Finansierings- og forsikringsvirks. 12% Råstofudvinding 20% Uoplyst erhverv 4% Landbrug og fiskeri 1% Off. og pers. tjenesteydelser 1% Forretningsservice mv. 14% Transportvirks., post og telekommunikation 5% Bygge- og anlægsvirks. 3% Energi- og vandforsyning 1% Handel-, hotel- og restaurationsvirks. 14%

Side 6 Figur 2 viser selskabsskatten fordelt efter det betalende selskabs pålignede sels kabsskat i 2003. Der foreligger ikke skøn for 2004 og 2005. Som  det  fremgår  af  figuren,  er  det  de  5 -6  procent  største  selskaber  (når størrelsen opgøres efter pålignet selskabsskat), der bidrager med over 80 procent af den samlede pålignede selskabsskat. Figur  2.  Antal  selskaber  med  positiv  pålignet  selskabsskat  fordelt  på  otte selskabsskatteintervaller  samt  hvert  intervals  andel  af  den  samlede  pålignede selskabsskat i 2003. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Andel af de knap 53.000 selskaber med positiv pålignet skat Andel af den samlede pålignede selskabsskat på godt 39 mia. kr

Side 7 Spørgsmål  12:   Ministeren bedes oversende en oversigt, der viser hvad forskellige brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint? Svar: Figur 1 viser den skønnede branchefordeling af selskabsskattenedsættelsen for 2005 inklusiv  ekstra  kulbrinteskat  som  følge  af,  at  fradraget  for  betalt  selskabsskat  i grundlaget for kulbrinteskatten bliver mindre. Umiddelbart  skønnes  587  mio.  kr.  at  tilfalde  de  kulbrinteskattepligtige  selskaber, hvoraf dog ca. 268 mio. kr. skønnes at tilfalde staten gennem højere kulbrinteskat. Tabel 1 viser den skønsmæssige branchefordeling af selskabsskattesatsen for både 2004 og 2005 uden den ekstra kulbrinteskat. Figur 1. Branchefordelt selskabsskattenedsættelse med udgangspunkt i skønnet for selskabsskatten for 2005, inklusiv ekstra kulbrinteskat Industri 18% Banker og sparekasser 10% Finansierings- og forsikringsvirks. 13% Råstofudvinding 12% Uoplyst erhverv 4% Landbrug og fiskeri 1% Off. og pers. tjenesteydelser 1% Forretningsservice mv. 16% Transportvirks., post og telekommunikation 6% Bygge- og anlægsvirks. 3% Energi- og vandforsyning 1% Handel-, hotel- og restaurationsvirks. 15% Den skitserede fordeling er den umiddelbare fordeling, som den skønnes at ske på brancher. Den endelige selskabsskattenedsættelse vil i høj grad tilfalde lønmodtagerne frem for kapitalejerne som skitseret i mit svar på spørgsmål 10.

Side 8 Tabel 1.  Skønsmæssig branchefordeling af selskabsskattenedsættelsen for indkomståret 2005, uden ekstra kulbrinteskat. Branche Mio. kr. Pct. I alt 2.984 -100,0% Landbrug og fiskeri -19 -0,6% Råstofudvinding* -587 -19,7% Finansierings- og forsikringsvirks. -352 -11,8% Banker og sparekasser -277 -9,3% Industri -476 -16,0% Energi- og vandforsyning -34 -1,1% Bygge- og anlægsvirks. -81 -2,7% Handel-, hotel- og restaurationsvirks. -418 -14,0% Transportvirks., post og telekommunikation -152 -5,1% Forretningsservice mv. -433 -14,5% Off. og pers. tjenesteydelser -38 -1,3% Uoplyst erhverv -118 -4,0% Anm.: - angiver provenutab. Fordelingen er foretaget med udgangspunkt i en fordelingsnøgle, som bygger på gennemsnittet af Danmarks Statistiks branchefordelte selskabsskat for perioden 1998-2002. *) Uden hensyn til kulbrinteskat. Af de ca. 587 mio. kr. tilfalder ca. 268 mio. kr. staten i form af højere kulbrinteskat. Satsnedsættelse til 28 pct.

Side 9 Spørgsmål 13:  Kan ministeren bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært betales af den finansielle sektor og af olieindustrien? Svar:   Fra   år   til   år   er   der   variationer   mellem   de   enkelte   branchers   andel   af selskabsskatteprovenuet. Som det fremgår af spørgs mål 11 vedrører godt 21 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu i 2004 og 2005 det finansielle område, hvoraf banker og sparekasser med godt 9 pct. udgør op mod halvdelen. Råstofudvinding   skønnes   i   2004   at   bidrage   med   godt   18   pct.   af   det   samlede selskabsskatteprovenu  i  2004  og  knap  20  pct.  i  2005.  Dertil  kommer  den  ekstra kulbrinteskat. De   to   brancher   til   sammen   bidrager   således   med   ca.   40   pct.   af   det   samlede selskabsskatteprovenu. Man skal dog være varsom med fortolkningen af virkningen af selskabsskattenedsættelsen  i  de  to  brancher,  der  er  vidt  forskellige.  Overskuddet vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber skyldes i høj grad den naturressource, som olie udgør, og der er ikke en naturlig konkurrence på markedet. Derfor vil en lavere  selskabsskatttesats  i  denne  branche  generelt  ikke  udmøntes  i  øgede  afledte samfundsøkonomiske gevinster, men især medføre en gevinst for kapitalejerne. Netop dette specifikke forhold er årsagen til den særlige kulbrinteskat, der medfører, at for 2005  vil  rundt  regnet  halvdelen  af  selskabsskattenedsættelsen  ikke  tilfalde  disse selskaber, men tilfalde staten. Den finansielle sektor derimod er et konkurrencemarked med generelt fri adgang til etablering. Et højere afkast efter skat som følge af en lavere selskabsskat vil derfor medføre øgede investeringer i branchen af eksisterende udbydere og potentielt af nye udbydere. Et øget udbud af finansieringsydelser medfører bedre ydelser og/eller en lavere pris. Gevinsten ved en lavere selskabsskat vil derfor udmøntes dels til kundernes fordel,  dels  til  de  beskæftigedes  fordel,  der  som  følge  af  øget  efterspørgsel  efter finansielt uddannet arbejdskraft vil opleve en stigende beskæftigelse og et højere realt lønniveau. En lavere selsskabsskat vil i den finansielle sektor derfor i høj grad medføre samme positive afledte virkninger som i det øvrige erhvervsliv.

Side 10 Spørgsmål  14:   Mener  ministeren  ikke,  at  man  ville  kunne  tiltrække  udenlandsk velkvalificeret, dygtig arbejdskraft væsentligt bedre, hvis de 2 mia. kr. var investeret i en nedsættelse af personskatten, mere uddannelse og mere forskning, frem for at sænke selskabsskatten? Svar: Nedsættelse af selskabsskatten vil bestemt tiltrække udenlandsk velkvalificeret, dygtig arbejdskraft – men jeg vil gerne understrege, at det ikke er det eneste formål med den foreslåede selskabsskattenedsættelse. Danske statsborgere vil også i høj grad kunne få glæde af den lavere selskabsskat, fordi en lavere selskabsskat i sidste ende er lavere skat  på  arbejde.  De  flere  investeringer  medfører  en  hø jere  realløn  og  en  øget beskæftigelse. Men en nedsættelse af personskatten, mere uddannelse og mere forskning er bestemt også veje regeringen går. Således er personskatten blevet sænket for ca. 10 mia. kr. fra 2004. Regeringen har jf. publikationen ”Bedre uddannelser – Fra ord til handling” øget de samlede offentlige udgifter til uddannelse med 3,5 mia. kr. (opgjort i faste priser) i 2004 sammenlignet med 2001, hvorfor Danmark aldrig har brugt så mange penge på uddannelse som nu. Forskningen er tillige ble vet styrket, og regeringen er ved at udarbejde en ambitiøs, samlet og flerårig strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Frem til 2010 vil der blive afsat 10 mia. kr. til styrket uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål”.