Skatteministeriet J.nr.   2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). . Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   65 og 67-80 af 18. april 2005. Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål 65:  Hvilke administrative problemer forventer ministeren det vil give, når der skal etableres 5.000 – 10.000 nye nationale sambeskatninger, og det må forventes, at en række selskaber ikke selv er opmærksomme på, at de er omfattet af den tvungne nationale sambeskatning i de foreslåede regler? Svar:  Jeg forventer, at langt de fleste selskaber – og især deres revisorer/rådgivere  – vil være opmærksomme på de foreslåede regler om obligatorisk sambeskatning. I disse tilfælde forventes ikke særlige administrative problemer. I de tilfælde, hvor koncernforbundne selskaber selvangiver individuelt uden hensyn til de     foreslåede     regler     vil     det     medføre     en     vis     øget     administration     hos skattemyndighederne, jf. beskrivelsen i svaret på spørgsmål 67. Dertil kommer det administrative   arbejde   med   selve   udsøgningen   af   manglende   registrering   af sambeskatning. Jeg forventer som nævnt, at selskaberne i langt de fleste tilfælde vil selvangive korrekt, og   at   der   derfor   ikke   vil   være   væsentlige   administrative   problemer   knyttet   til etableringen af de nye nationale sambeskatninger.

Side 3 Spørgsmål 67:  Ministeren anmodes om at redegøre for den administrative procedure i følgende eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret: Selskabet   H   A/S   ejer   60   pct.   af   aktierne   i   D   A/S.   Begge   selskaber   har kalenderårsregnskab og skal derfor sa mbeskattes fra indkomståret 2005. De har hidtil været skatteansat i hver sin kommune, og selskaberne har hjemsted og kontoradresse i hver sin kommune. Begge selskaber har i 2004, 2005 og 2006 positiv skattepligtig indkomst: a.  Vil  der  blive  udsendt  en  samlet  selvangivelse  til  H  A/S  som  moderselskab (administrationsselskab)? b. Hvis de to selskaber selv indsender hver deres selvangivelse med positiv indkomst uden  at  anmode  om  den  påbudte  sambeskatning,  og  det  først  i  december  2006 bemærkes af ligningsmyndigheden, at der fejlagtigt ikke er etableret sambeskatning for 2005 mellem de to selskaber, skal ligningsmyndigheden så blot meddele selskaberne, at de   er   tvungent   sambeskattet   jf.   SEL   §   31,   stk.   1,   eller   skal   der   fremsendes agterskrivelser med sagsfremstilling vedrørende ændring af skatteansættelsen for de to selskaber? c. Hvis de to selskaber i november 2006 har modtaget hver sin årsopgørelse for 2005, vil datterselskabets selskabsskat herefter automatisk blive overført som betalt skat for moderselskabet,  eller  vil  datterselskabets  selskabsskat  blive  tilbagebetalt  til  dette selskab og moderselskabet vil blive opkrævet den yderligere selskabsskat som følge af sambeskatningen? d. Hvordan vil de foretagne modregninger eller ud- og indbetalinger udløse skattetillæg og godtgørelse efter SEL § 29 B? e. Hvordan vil de to selskaber blive opkrævet acontoskat for indkomståret 2006, og hvorledes vil denne skulle afregnes i forhold til moderselskabets (administrationsselskabets) betaling af selskabsskat af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006). f. Kan/skal de to selskaber efterfølgende afregne skatten af datterselskabets indkomst til moderselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 6? Svar: Ad. a. 2004 – Hvert selskab får en selvangivelse, ua nset om der er registeret sambeskatning. 2005 – Hvert selskab får en selvangivelse, og skal selv selvangive sambeska tningen. 2006 – Hvert selskab får en selvangivelse, hvor sambeskatningen er noteret øverst på selvangivelsen, såfremt selskabet har oplyst o m sambeskatningen. Ad. b: I henhold til Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit E.3.5.3, skal   der   i   forbindelse   med   alle   afgørelser   om   juridiske   personer   udarbejdes

Side 4 sagsfremstilling  med  forslag  til  afgørelse,  som  det  pågældende  selsk ab  skal  have lejlighed til at kommentere, inden der træffes afgørelse. Denne fremgangsmåde skal derfor også følges i tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om, at to selskaber – i modsætning til det selvangivne - skal sambeskattes. I det omfang der samtidig skal ske ændring af selskabernes skatteansættelser, skal der yderligere sendes en sædvanlig agterskrivelse, jf. henvisningen i skattestyrelseslovens § 12 A til skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Ad. c: I det tilfælde vil datterselskabets årsopgørel se for 2005 blive annulleret og eventuelle betalinger til og fra skattemyndighederne genopkrævet/tilbagebetalt. Moderselskabet vil få en ny årsopgørelse med den fælles samb  eskatningsindkomst, og eventuel acontoskat fra   datterselskabet   vil   blive   modregnet   i   moderselskabets   selskabsskat.   Ved tilbagebetaling af selskabsskat mv. til datterselskabet, vil administrationen i ToldSkat forsøge efter aftale at modregne disse i moderselskabets eventuelle restskat. Ad. d: Restskattetillæg  eller  godtgørelse  efter  SEL  §  29  B  vil  blive  beregnet  på  ny  hos moderselskabet. År  sopgørelsen for moderselskabet indeholder skatteberegningen for den  sambeskattede  koncern.  Har  datterselskabet  modtaget  godtgørelse  eller  betalt restskattetillæg vil disse beløb som nævnt under c. blive genopkrævet/tilbagebetalt. Ad. e: De ordinære acontoskatterater for 2006 dannes medio januar 2006 og udsendes ultimo januar 2006. Moderselskabet    får    beregnet   rater   af   et   gennemsnit   af   selskabsskatten   (for moderselskabet eller den tidligere sambeskattede koncern) for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 x 50%. Der tages ikke hensyn til skatten af indkomst i datterselskabet, da det er indtrådt i sambeskatningen efter 2004. Er sambeskatningen registeret før medio januar 2006, vil datterselskabet ikke blive opkrævet  acontoskat  for  2006.  Da  sambeskatningen  er  etableret  med  virkning  for indkomståret 2005 vil registrering heraf som udgangspunkt forudsætte, at selskaberne har  gjort  skattemyndighederne  opmærksom  herpå.  Hvis  sambeskatningen  ikke  er registreret, vil datterselskabet få beregnet acontoskatterater efter de almindelige regler.   Ad. f: Der henvises til svarene på spørgsmål 68  -70.

Side 5 Spørgsmål  68:   Hvornår  skal  der  ske  afregning  mellem  selskaberne  i  en  national sambeskatning af skatteværdien af underskud og overskud, jf. de foreslåede regler i SEL § 31, stk 6? Svar:    I    national    sambeskatning    skal    selskaberne,    hvis    skat    indbetales    af administrationsselskabet,  og  selskaberne,  der  udnytter  andre  selskabers  underskud, forpligte  sig  til  betaling  af  et  beløb  svarende  til  henholdsvis  indkomstskatten  og   skatteværdien  af  underskudsudnyttelsen.  Forpligtelsen  skal  påtages  senest  på  det tidspunkt, hvor administrationsselskabet skal henholdsvis indbetale skatten og forpligte sig  overfor  underskudsselskabet,  dvs.  tidspunktet  for  rettidig  skattebetaling  efter selskabsskattelovens § 30 (og § 29 A for så vidt angår acontoskatter) .

Side 6 Spørgsmål   69:    Hvad   er   konsekvensen   for   selskaberne,   hvis   der   ikke   mellem selskaberne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6? Anses f.eks. manglende betaling af selskabsskat fra et selskab, der udnytter underskuddet i et andet koncernselskab, for at være et skattepligtigt tilskud fra underskudsselskabet til overskudsselskabet? Svar:  Selskaberne  skal  forpligte  sig  til  betaling.  Dette  medfører,  at  hvis  der  ikke betales,   opstår   der   en   fordring   mellem   selskaberne   på   tidspunkt   for   rettidig skattebetaling.  Fordringen forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med arms længde princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for debitor og skattepligtige for kreditor.

Side 7 Spørgsmål  70:   Hvordan  skal  der  afregnes  selskabsskat  af  overskud  og  underskud mellem  administrationsselskabet  og  de  øvrige  selskaber  i  sambeskatningen  jf.  den foreslåede regel i SEL § 3 1, stk. 6? Skal denne afregning indeholde andel i rentetillæg og rentegodtgørelse efter reglerne i SEL § 29 B? Svar: Administrationsselskabet skal betale ordinære acontoskatterater senest den 20. marts  og  den  20.  november  i  indkomståret.  De  øvrige  selskab er  skal  inden  dette tidspunkt  have  forpligtet  sig  til  betaling  af  deres  andel  af  raterne.  Størrelsen  af  de enkelte selskabers ordinære acontoskatterater fastsættes på baggrund af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat. Ved frivillig indbetaling af yderligere acontoskat skal de øvrige selskaber ligeledes forpligte sig til betaling af deres andel af den frivillige rate. Ved  restskat  skal  de  øvrige  selskaber  forpligte  sig  til  betaling  af  deres  andel  af restskatten og restskattetillægget. Ved overskydende skat skal administrationsselskabet tilbageføre den del af den overskydende skat, inkl. godtgørelse, der kan henføres til det enkelte selskab.

Side 8 Spørgsmål  71:   Ministeren  bedes  oplyse  om  der  er  fuld  overensstemmelse  mellem lovforslagets forslag til stk. 8 i SEL § 31 C og de gældende regler i SEL § 31, stk. 13? Svar: Bestemmelserne dækker nøjagtigt det samme.

Side 9 Spørgsmål 72:  Ministeren bedes oplyse, om han er opmærksom på, at revisionsfirmaet KPMG i sin publikation Energi og Forsyning, nr. 10 fra oktober 2004 på side 8 og 9 viser, hvorledes bestemmelsen i SEL § 31, stk. 13 kan omgås ved at virksomheden overdrages til et nyt selskab, der derved ikke vil være omfattet af SEL § 35 O, og derved ikke af SEL § 31, stk. 13? Publikationen er tilgængelig på KPM Gs hjemmeside www.kpmg.dk Svar:    Formålet    med    de    særlige    regler    i    SEL    §    31,    stk.    13,    var    at    de elforsyningsselskaber, der ved overgang til almindelige skattepligt efter SEL § 1 kunne opnå afskrivningsadgang på de særlige indgangsværdier efter SEL § 35 O, i  kke skulle kunne   overføre   fordelen   ved   denne   afskrivningsadgang   til   andre   selskaber   via sambeskatning. Selskabet kan dog sagtens sælge aktiverne til et andet selskab, der så afskriver på den faktiske anskaffelsessum (handelsværdien). Men således som L 121   er udformet, skal andre selskaber, der udnytter afskrivningerne via sambeskatningsreglerne fremover altid betale den sparede skat til det selskab, der giver anledning    til    underskuddet    (dvs.    elforsyningsselskabet).    Skattefordelen    ved afskrivningerne vil derfor altid tilkomme dette selskab. Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål  50.

Side 10 Spørgsmål 73:  Hvad er årsagen til, at der ikke i lovforslaget er sket en præcisering af lovforslagets forslag til § 31 C, stk. 8, så de af KPMG påpegede omgåelsesmul   igheder (huller) lukkes? Svar:  Med  L  121  er  der  ingen  omgåelsesmulighed.  Jeg  kan  henvise  til  svaret  på spørgsmål 72.

Side 11 Spørgsmål 74:  Vil ministeren fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, således at de af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) l  ukkes? I benægtende fald anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslaget. Svar: Der er med L 121 har taget højde for de af spørgeren omtalte forhold.

Side 12 Spørgsmål 75:  Kan det bekræftes, at hvis DONG etablerer aktiemajoritet i et elselskab, der driver kraftværker f.eks. Energi 2 og Elsam, skal DONG sambeskattes med dette fra det  tidspunkt,  hvor  DONG  har  erhvervet  aktiemajoriteten,  men  at  skattemæssigt underskud fra denne periode kan modregnes i DONGs indkomst fra hele 2005? Svar: Der er ikke særregler for de nævnte selskaber, og selvfølgelig ikke blot kan de – men de skal – overføre underskud mellem selskaberne. Jeg ser intet problem heri.

Side 13 Spørgsmål 76:  Hvorledes er der i provenuskønnet af virkningerne af lovforslaget taget hensyn til, at DONG fra 2005 kan sambeskattes med de elselskaber (kraftværker), hvor DONG har etableret aktiemajoritet, og det således må formodes, at DONG ikke skal betale selskabsskat for 2005? Svar:   Forslaget   om   ændret   koncerndefinition   sammenholdt   med   indførelsen   af obligatorisk national sambeskatning medfører et provenutab. Det skyldes, at yderligere positive skattegrundlag, der fremover medregnes i sambeskatningsindkomsten, under alle omstændigheder ville blive dansk beskattet, mens det yderligere negative grundlag, der fremover automatisk medregnes i sambeskatningsindkomsten, vil blive udnyttet hurtigere end under gældende regler. Derved vil det offentlige få et varigt rentetab, der dog vurderes begrænset i lyset af de øvrige provenubevægelser i lovforslaget. Men der vil være en betydelig negativ likviditetsvirkning i de første finansår som følge af den obligatoriske nationale sambeskatning og den ændrede koncerndefinition. Såvel  den  varige  rentevirkning  som  den  betydelige  negative  likviditetsvi rkning  er indregnet  i  den  samlede  provenuvurdering  af  lovforslaget.  Som  det  fremgår  af lovforslaget er der i de første finansår betydelige modgående bruttobevægelser, der dog samlet set skønnes at udlignes. Genbeskatning af eksisterende saldi vedrørende den internationale sambeskatning     skønnes     således     isoleret     set     at     udgøre     et selskabsskatteprovenu  i  størrelsesordenen  1  mia.  kr.  i  hvert  af  de  første  finansår. Genbeskatningsprocenten vedrørende de eksisterende saldi er lav, men opgjort i kroner er omfanget markant større, end omfanget af international sambeskatning vurderes at være fremover. Det  konkrete  tilfælde,  spørgeren  henviser  til,  er  således  et  eksempel  på  en  mulig tilsigtet provenuvirkning, der udmøntes i en likviditetsvirkning på kort sigt. Hvorvidt der vil kunne realiseres et provenutab i det konkrete tilfælde eller sammenlignelige tilfælde afhænger dog bl.a. af, hvorvidt der i sådanne tilfælde under gældende regler ville  være  sket  en  koncerntilpasning  på  kortere  eller  længere  sigt,  der  ville  have muliggjort sambeskatning under gældende regler.

Side 14 Spørgsmål 77:  Kan ministeren bekræfte, at for danske koncerner, hvor moderselskabet er ejet af et udenlandsk selskab, der har bestemmende indflydelse, og er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering efter selskabsskattelovens § 11, vil den danske koncern, som  moderselskabet  har  bestemmende  indflydelse  over  skulle  sambeskattes  efter lovforslagets forslag til SEL § 31, stk. 1 (national sambeskatning), samt skulle foretage koncernkonsolidering efter reglerne i SEL § 11, stk. 4 om tynd kapitalisering? Svar: Dette kan bekræftes.

Side 15 Spørgsmål  78:   Skal  en  dansk  koncern  med  udenlandske  datterselskaber,  hvor  det danske moderselskab er ejet af et udenlandsk moderselskab, efter reglerne om tynd kapitalisering jf. SEL § 11, foretage konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, således at der medtages  de  udenlandske  datterselskaber  i  konsolideringen  (selv  om  de  ikke  er sambeskattet med de danske selskaber)? Svar: Udenlandske selskaber, der ikke er omfattet af en dansk sambeskatning medtages ikke i konsolideringen efter selskabsskattelovens § 11. Konsolideringen i reglerne om tynd kapitalisering omfatter kun danske koncernselskaber (og udenlandske selskaber, der sambeskattes med de danske selskaber).

Side 16 Spørgsmål 79:  Kan ministeren bekræfte, at danske koncerner, hvor moderselskabet ikke  er  ejet  af  et  udenlandsk  selskab,  og  hvor  den  danske  koncern  er  omfattet  af reglerne om tynd kapitalisering efter selskabsskattelovens § 11, så vil den koncern, som moderselskabet    har    bestemmende    indflydelse    over    skulle    sambeskattes    efter lovforslagets forslag til SEL § 31, stk. 1 (national sambeskatning), samt skulle foretage koncernkonsolidering efter reglerne i SEL § 11, stk. 4 om tynd kapitalisering, men således, at moderselskabet ikke in dgår i koncernkonsolideringen, jf. SEL § 11, stk. 4, 2. pkt.? Skal udenlandske datterselskaber indgå i denne konsolidering efter SEL § 11, stk 4, og har det betydning, om de udenlandske datterselskaber er sambeskattet med de danske  selskaber  efter  reglerne  om  international  sambeskatning  efter  lovforslagets forslag til ny SEL § 31 A? Svar:  Et  dansk  ultimativt  moderselskab  indgår  ikke  i  konsolideringen  efter  tynd kapitaliseringsreglerne. Det ultimative moderselskab vil skulle sambeskattes med den danske del af koncernen, som det har bestemmende indflydelse på. Udenlandske selskaber skal indgå i konsolidering efter selskabsskattelovens § 11, stk. 4,   på   samme   måde   som   danske   selskaber,   hvis   de   udenlandske   selskaber   er sambeskattet med de danske selskaber efter reglerne om international sambeskatning. Dette    gælder    såvel    overliggende    udenlandske    selskaber    som    underliggende udenlandske selskaber.

Side 17 Spørgsmål 80:  Er det korrekt forstået, at hvis lovforslaget vedtages som foreslået, så vil der altid være national sambeskatning mellem danske selskaber, der er omfattet af reglerne  om  tynd  kapitalisering  i  SEL  §  11,  men  hvis  der  ikke  er  et  udenlandsk datterselskab,  så  vil  der  typisk  være  et  moderselskab,  der  i  relation  til  SEL  §  11 betragtes som en selvstændig enhed, og øvrige datterselskaber og datterdatterselskaber m.v., skal betragtes som en enhed i relation til reglerne om konsolidering ved tynd kapitalisering jf. SEL § 11, stk. 4? Svar: Det er korrekt forstået. Det forudsættes herved, at der skulle stå ”men hvis de  r ikke er et udenlandsk moderselskab”.