Skatteministeriet
J.nr. 2005-411-0042
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). .
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 65 og 67-80 af 18. april
2005.
Kristian Jensen
/ Ivar Nordland
Side 2
Spørgsmål 65: Hvilke administrative problemer forventer ministeren det vil give, når
der skal etableres 5.000 – 10.000 nye nationale sambeskatninger, og det må forventes,
at en række selskaber ikke selv er opmærksomme på, at de er omfattet af den tvungne
nationale sambeskatning i de foreslåede regler?
Svar: Jeg forventer, at langt de fleste selskaber – og især deres revisorer/rådgivere –
vil være opmærksomme på de foreslåede regler om obligatorisk sambeskatning. I disse
tilfælde forventes ikke særlige administrative problemer.
I de tilfælde, hvor koncernforbundne selskaber selvangiver individuelt uden hensyn til
de foreslåede regler vil det medføre en vis øget administration hos
skattemyndighederne, jf. beskrivelsen i svaret på spørgsmål 67. Dertil kommer det
administrative arbejde med selve udsøgningen af manglende registrering af
sambeskatning.
Jeg forventer som nævnt, at selskaberne i langt de fleste tilfælde vil selvangive korrekt,
og at der derfor ikke vil være væsentlige administrative problemer knyttet til
etableringen af de nye nationale sambeskatninger.
Side 3
Spørgsmål 67: Ministeren anmodes om at redegøre for den administrative procedure i
følgende eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret:
Selskabet H A/S ejer 60 pct. af aktierne i D A/S. Begge selskaber har
kalenderårsregnskab og skal derfor sa mbeskattes fra indkomståret 2005. De har hidtil
været skatteansat i hver sin kommune, og selskaberne har hjemsted og kontoradresse i
hver sin kommune. Begge selskaber har i 2004, 2005 og 2006 positiv skattepligtig
indkomst:
a. Vil der blive udsendt en samlet selvangivelse til H A/S som moderselskab
(administrationsselskab)?
b. Hvis de to selskaber selv indsender hver deres selvangivelse med positiv indkomst
uden at anmode om den påbudte sambeskatning, og det først i december 2006
bemærkes af ligningsmyndigheden, at der fejlagtigt ikke er etableret sambeskatning for
2005 mellem de to selskaber, skal ligningsmyndigheden så blot meddele selskaberne, at
de er tvungent sambeskattet jf. SEL § 31, stk. 1, eller skal der fremsendes
agterskrivelser med sagsfremstilling vedrørende ændring af skatteansættelsen for de to
selskaber?
c. Hvis de to selskaber i november 2006 har modtaget hver sin årsopgørelse for 2005,
vil datterselskabets selskabsskat herefter automatisk blive overført som betalt skat for
moderselskabet, eller vil datterselskabets selskabsskat blive tilbagebetalt til dette
selskab og moderselskabet vil blive opkrævet den yderligere selskabsskat som følge af
sambeskatningen?
d. Hvordan vil de foretagne modregninger eller ud- og indbetalinger udløse skattetillæg
og godtgørelse efter SEL § 29 B?
e. Hvordan vil de to selskaber blive opkrævet acontoskat for indkomståret 2006, og
hvorledes
vil
denne
skulle
afregnes
i
forhold
til
moderselskabets
(administrationsselskabets) betaling af selskabsskat af sambeskatningsindkomsten for
indkomståret 2006).
f. Kan/skal de to selskaber efterfølgende afregne skatten af datterselskabets indkomst til
moderselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 6?
Svar:
Ad. a.
2004 – Hvert selskab får en selvangivelse, ua nset om der er registeret sambeskatning.
2005 – Hvert selskab får en selvangivelse, og skal selv selvangive sambeska tningen.
2006 – Hvert selskab får en selvangivelse, hvor sambeskatningen er noteret øverst på
selvangivelsen, såfremt selskabet har oplyst o m sambeskatningen.
Ad. b:
I henhold til Vejledning om processuelle regler på ToldSkats område, afsnit E.3.5.3,
skal der i forbindelse med alle afgørelser om juridiske personer udarbejdes
Side 4
sagsfremstilling med forslag til afgørelse, som det pågældende selsk ab skal have
lejlighed til at kommentere, inden der træffes afgørelse.
Denne fremgangsmåde skal derfor også følges i tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse
om, at to selskaber – i modsætning til det selvangivne - skal sambeskattes. I det omfang
der samtidig skal ske ændring af selskabernes skatteansættelser, skal der yderligere
sendes en sædvanlig agterskrivelse, jf. henvisningen i skattestyrelseslovens § 12 A til
skattestyrelseslovens § 3, stk. 4.
Ad. c:
I det tilfælde vil datterselskabets årsopgørel se for 2005 blive annulleret og eventuelle
betalinger til og fra skattemyndighederne genopkrævet/tilbagebetalt. Moderselskabet vil
få en ny årsopgørelse med den fælles samb eskatningsindkomst, og eventuel acontoskat
fra datterselskabet vil blive modregnet i moderselskabets selskabsskat. Ved
tilbagebetaling af selskabsskat mv. til datterselskabet, vil administrationen i ToldSkat
forsøge efter aftale at modregne disse i moderselskabets eventuelle restskat.
Ad. d:
Restskattetillæg eller godtgørelse efter SEL § 29 B vil blive beregnet på ny hos
moderselskabet. År sopgørelsen for moderselskabet indeholder skatteberegningen for
den sambeskattede koncern. Har datterselskabet modtaget godtgørelse eller betalt
restskattetillæg vil disse beløb som nævnt under c. blive genopkrævet/tilbagebetalt.
Ad. e:
De ordinære acontoskatterater for 2006 dannes medio januar 2006 og udsendes ultimo
januar 2006.
Moderselskabet får beregnet rater af et gennemsnit af selskabsskatten (for
moderselskabet eller den tidligere sambeskattede koncern) for indkomstårene 2002,
2003 og 2004 x 50%. Der tages ikke hensyn til skatten af indkomst i datterselskabet, da
det er indtrådt i sambeskatningen efter 2004.
Er sambeskatningen registeret før medio januar 2006, vil datterselskabet ikke blive
opkrævet acontoskat for 2006. Da sambeskatningen er etableret med virkning for
indkomståret 2005 vil registrering heraf som udgangspunkt forudsætte, at selskaberne
har gjort skattemyndighederne opmærksom herpå. Hvis sambeskatningen ikke er
registreret, vil datterselskabet få beregnet acontoskatterater efter de almindelige regler.
Ad. f: Der henvises til svarene på spørgsmål 68 -70.
Side 5
Spørgsmål 68: Hvornår skal der ske afregning mellem selskaberne i en national
sambeskatning af skatteværdien af underskud og overskud, jf. de foreslåede regler i
SEL § 31, stk 6?
Svar: I national sambeskatning skal selskaberne, hvis skat indbetales af
administrationsselskabet, og selskaberne, der udnytter andre selskabers underskud,
forpligte sig til betaling af et beløb svarende til henholdsvis indkomstskatten og
skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Forpligtelsen skal påtages senest på det
tidspunkt, hvor administrationsselskabet skal henholdsvis indbetale skatten og forpligte
sig overfor underskudsselskabet, dvs. tidspunktet for rettidig skattebetaling efter
selskabsskattelovens § 30 (og § 29 A for så vidt angår acontoskatter) .
Side 6
Spørgsmål 69: Hvad er konsekvensen for selskaberne, hvis der ikke mellem
selskaberne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den foreslåede regel i
SEL § 31, stk. 6? Anses f.eks. manglende betaling af selskabsskat fra et selskab, der
udnytter underskuddet i et andet koncernselskab, for at være et skattepligtigt tilskud fra
underskudsselskabet til overskudsselskabet?
Svar: Selskaberne skal forpligte sig til betaling. Dette medfører, at hvis der ikke
betales, opstår der en fordring mellem selskaberne på tidspunkt for rettidig
skattebetaling. Fordringen forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med arms
længde princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for debitor og skattepligtige
for kreditor.
Side 7
Spørgsmål 70: Hvordan skal der afregnes selskabsskat af overskud og underskud
mellem administrationsselskabet og de øvrige selskaber i sambeskatningen jf. den
foreslåede regel i SEL § 3 1, stk. 6? Skal denne afregning indeholde andel i rentetillæg
og rentegodtgørelse efter reglerne i SEL § 29 B?
Svar: Administrationsselskabet skal betale ordinære acontoskatterater senest den 20.
marts og den 20. november i indkomståret. De øvrige selskab er skal inden dette
tidspunkt have forpligtet sig til betaling af deres andel af raterne. Størrelsen af de
enkelte selskabers ordinære acontoskatterater fastsættes på baggrund af gennemsnittet
af de seneste tre års indkomstskat.
Ved frivillig indbetaling af yderligere acontoskat skal de øvrige selskaber ligeledes
forpligte sig til betaling af deres andel af den frivillige rate.
Ved restskat skal de øvrige selskaber forpligte sig til betaling af deres andel af
restskatten og restskattetillægget. Ved overskydende skat skal administrationsselskabet
tilbageføre den del af den overskydende skat, inkl. godtgørelse, der kan henføres til det
enkelte selskab.
Side 8
Spørgsmål 71: Ministeren bedes oplyse om der er fuld overensstemmelse mellem
lovforslagets forslag til stk. 8 i SEL § 31 C og de gældende regler i SEL § 31, stk. 13?
Svar: Bestemmelserne dækker nøjagtigt det samme.
Side 9
Spørgsmål 72: Ministeren bedes oplyse, om han er opmærksom på, at revisionsfirmaet
KPMG i sin publikation Energi og Forsyning, nr. 10 fra oktober 2004 på side 8 og 9
viser, hvorledes bestemmelsen i SEL § 31, stk. 13 kan omgås ved at virksomheden
overdrages til et nyt selskab, der derved ikke vil være omfattet af SEL § 35 O, og
derved ikke af SEL § 31, stk. 13? Publikationen er tilgængelig på KPM Gs hjemmeside
www.kpmg.dk
Svar: Formålet med de særlige regler i SEL § 31, stk. 13, var at de
elforsyningsselskaber, der ved overgang til almindelige skattepligt efter SEL § 1 kunne
opnå afskrivningsadgang på de særlige indgangsværdier efter SEL § 35 O, i kke skulle
kunne overføre fordelen ved denne afskrivningsadgang til andre selskaber via
sambeskatning. Selskabet kan dog sagtens sælge aktiverne til et andet selskab, der så
afskriver på den faktiske anskaffelsessum (handelsværdien). Men således som L 121 er
udformet,
skal
andre
selskaber,
der
udnytter
afskrivningerne
via
sambeskatningsreglerne fremover altid betale den sparede skat til det selskab, der giver
anledning til underskuddet (dvs. elforsyningsselskabet). Skattefordelen ved
afskrivningerne vil derfor altid tilkomme dette selskab.
Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 50.
Side 10
Spørgsmål 73: Hvad er årsagen til, at der ikke i lovforslaget er sket en præcisering af
lovforslagets forslag til § 31 C, stk. 8, så de af KPMG påpegede omgåelsesmul igheder
(huller) lukkes?
Svar: Med L 121 er der ingen omgåelsesmulighed. Jeg kan henvise til svaret på
spørgsmål 72.
Side 11
Spørgsmål 74: Vil ministeren fremsætte ændringsforslag til lovforslaget, således at de
af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) l ukkes? I benægtende fald anmodes
ministeren om at yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslaget.
Svar: Der er med L 121 har taget højde for de af spørgeren omtalte forhold.
Side 12
Spørgsmål 75: Kan det bekræftes, at hvis DONG etablerer aktiemajoritet i et elselskab,
der driver kraftværker f.eks. Energi 2 og Elsam, skal DONG sambeskattes med dette fra
det tidspunkt, hvor DONG har erhvervet aktiemajoriteten, men at skattemæssigt
underskud fra denne periode kan modregnes i DONGs indkomst fra hele 2005?
Svar: Der er ikke særregler for de nævnte selskaber, og selvfølgelig ikke blot kan de –
men de skal – overføre underskud mellem selskaberne. Jeg ser intet problem heri.
Side 13
Spørgsmål 76: Hvorledes er der i provenuskønnet af virkningerne af lovforslaget taget
hensyn til, at DONG fra 2005 kan sambeskattes med de elselskaber (kraftværker), hvor
DONG har etableret aktiemajoritet, og det således må formodes, at DONG ikke skal
betale selskabsskat for 2005?
Svar: Forslaget om ændret koncerndefinition sammenholdt med indførelsen af
obligatorisk national sambeskatning medfører et provenutab. Det skyldes, at yderligere
positive skattegrundlag, der fremover medregnes i sambeskatningsindkomsten, under
alle omstændigheder ville blive dansk beskattet, mens det yderligere negative grundlag,
der fremover automatisk medregnes i sambeskatningsindkomsten, vil blive udnyttet
hurtigere end under gældende regler. Derved vil det offentlige få et varigt rentetab, der
dog vurderes begrænset i lyset af de øvrige provenubevægelser i lovforslaget. Men der
vil være en betydelig negativ likviditetsvirkning i de første finansår som følge af den
obligatoriske nationale sambeskatning og den ændrede koncerndefinition.
Såvel den varige rentevirkning som den betydelige negative likviditetsvi rkning er
indregnet i den samlede provenuvurdering af lovforslaget. Som det fremgår af
lovforslaget er der i de første finansår betydelige modgående bruttobevægelser, der dog
samlet set skønnes at udlignes. Genbeskatning af eksisterende saldi vedrørende den
internationale
sambeskatning skønnes således isoleret set at udgøre et
selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr. i hvert af de første finansår.
Genbeskatningsprocenten vedrørende de eksisterende saldi er lav, men opgjort i kroner
er omfanget markant større, end omfanget af international sambeskatning vurderes at
være fremover.
Det konkrete tilfælde, spørgeren henviser til, er således et eksempel på en mulig
tilsigtet provenuvirkning, der udmøntes i en likviditetsvirkning på kort sigt. Hvorvidt
der vil kunne realiseres et provenutab i det konkrete tilfælde eller sammenlignelige
tilfælde afhænger dog bl.a. af, hvorvidt der i sådanne tilfælde under gældende regler
ville være sket en koncerntilpasning på kortere eller længere sigt, der ville have
muliggjort sambeskatning under gældende regler.
Side 14
Spørgsmål 77: Kan ministeren bekræfte, at for danske koncerner, hvor moderselskabet
er ejet af et udenlandsk selskab, der har bestemmende indflydelse, og er omfattet af
reglerne om tynd kapitalisering efter selskabsskattelovens § 11, vil den danske koncern,
som moderselskabet har bestemmende indflydelse over skulle sambeskattes efter
lovforslagets forslag til SEL § 31, stk. 1 (national sambeskatning), samt skulle foretage
koncernkonsolidering efter reglerne i SEL § 11, stk. 4 om tynd kapitalisering?
Svar: Dette kan bekræftes.
Side 15
Spørgsmål 78: Skal en dansk koncern med udenlandske datterselskaber, hvor det
danske moderselskab er ejet af et udenlandsk moderselskab, efter reglerne om tynd
kapitalisering jf. SEL § 11, foretage konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, således at der
medtages de udenlandske datterselskaber i konsolideringen (selv om de ikke er
sambeskattet med de danske selskaber)?
Svar: Udenlandske selskaber, der ikke er omfattet af en dansk sambeskatning medtages
ikke i konsolideringen efter selskabsskattelovens § 11. Konsolideringen i reglerne om
tynd kapitalisering omfatter kun danske koncernselskaber (og udenlandske selskaber,
der sambeskattes med de danske selskaber).
Side 16
Spørgsmål 79: Kan ministeren bekræfte, at danske koncerner, hvor moderselskabet
ikke er ejet af et udenlandsk selskab, og hvor den danske koncern er omfattet af
reglerne om tynd kapitalisering efter selskabsskattelovens § 11, så vil den koncern, som
moderselskabet har bestemmende indflydelse over skulle sambeskattes efter
lovforslagets forslag til SEL § 31, stk. 1 (national sambeskatning), samt skulle foretage
koncernkonsolidering efter reglerne i SEL § 11, stk. 4 om tynd kapitalisering, men
således, at moderselskabet ikke in dgår i koncernkonsolideringen, jf. SEL § 11, stk. 4, 2.
pkt.? Skal udenlandske datterselskaber indgå i denne konsolidering efter SEL § 11, stk
4, og har det betydning, om de udenlandske datterselskaber er sambeskattet med de
danske selskaber efter reglerne om international sambeskatning efter lovforslagets
forslag til ny SEL § 31 A?
Svar: Et dansk ultimativt moderselskab indgår ikke i konsolideringen efter tynd
kapitaliseringsreglerne. Det ultimative moderselskab vil skulle sambeskattes med den
danske del af koncernen, som det har bestemmende indflydelse på.
Udenlandske selskaber skal indgå i konsolidering efter selskabsskattelovens § 11, stk.
4, på samme måde som danske selskaber, hvis de udenlandske selskaber er
sambeskattet med de danske selskaber efter reglerne om international sambeskatning.
Dette gælder såvel overliggende udenlandske selskaber som underliggende
udenlandske selskaber.
Side 17
Spørgsmål 80: Er det korrekt forstået, at hvis lovforslaget vedtages som foreslået, så
vil der altid være national sambeskatning mellem danske selskaber, der er omfattet af
reglerne om tynd kapitalisering i SEL § 11, men hvis der ikke er et udenlandsk
datterselskab, så vil der typisk være et moderselskab, der i relation til SEL § 11
betragtes som en selvstændig enhed, og øvrige datterselskaber og datterdatterselskaber
m.v., skal betragtes som en enhed i relation til reglerne om konsolidering ved tynd
kapitalisering jf. SEL § 11, stk. 4?
Svar: Det er korrekt forstået. Det forudsættes herved, at der skulle stå ”men hvis de r
ikke er et udenlandsk moderselskab”.