Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   40-52 og 55-61 af 15. april 2005. Kristian Jensen /  Ivar Nordland
Side 2 Spørgsmål 40:   I forlængelse af spørgsmål 3 anmode s ministeren om at redegøre for baggrunden for de foretagne ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret 2004-05, 1. samling), herunder, hvilke forskelle dette medfører i det foreslåede regelsæt i forhold til det i L 153 foreslåede? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 3.
Side 3 Spørgsmål 41:  Mener ministeren ikke, at så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser som de, der er angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11 brude være indarbejdet i selve de pågældende love, idet de anførte overgangs bestemmelser vil være gældende i mange år frem? Svar:   Jeg   mener   ikke,   at   bestemmelserne   i   lovforslagets   §   14,   stk.   8-11,   bør indarbejdes i de pågældende love, idet der er tale om overgangsbestemmelser.
Side 4 Spørgsmål  42:   Der  bedes  nærmere  redegjort for valget af koncerndefinition i den foreslåede  §  31  C  (lovforslagets  §  1,  nr.  16).  Mener  ministeren  ikke,  at  den  ret subjektive bestemmelse er i strid med regeringens ønske om at objektivisere så mange skatteregler som muligt, og er der ved reglens udformning tænkt på, at muligheden for sambeskatning af nogle vil blive opfattet som en ret, og af andre som en pligt? Svar: Koncerndefinitionen er ændret i L 121 i forhold til den foreslåede definition i lovforslaget L 153 i 1. samling (før folketingsvalget). Den definition, som blev foreslået i L 153 var den almindelig anvendte definition i skatteretten. Den medførte bl.a., at ét selskab kunne deltage i flere koncerner, hvilket ville være uhensigtsmæssigt, når hele indkomsten i selskabet, som foreslået i L 121, skal  medregnes i sambeskatningsindkomsten. Definitionen blev da også kritiseret i høringssvarene. Ved udformningen af den foreslåede § 31 C i L 121 er der lagt vægt på, at der er tale om en koncerndefinition, som er velkendt for virksomhederne og som er internationalt anerkendt.  Baggrunden  for  objektivering  af  skattereglerne  er  ofte  et  hensyn  til borgernes  og  virksomhedernes  retssikkerhed.  Det  vurderes,  at  retssikkerheden  for virksomhederne styrkes ved at anvende en definition, som er velkendt. Definitionen   anvendes   i   regnskabslovgivningen   ved   afgrænsning   af   kredsen   af selskaber, der skal omfattes af det konsoliderede koncernårsregnskab, og i aktie - og anpartsselskabsloven. Ved at anvende samme afgrænsning opnås en række fordele. - Skæringstidspunktet for medregning af indkomst i nye koncernselskaber bliver eksempelvis det samme i sambeskatningsregler og i koncernregnskabsregler (se herom svaret på spørgsmål 35). - Når  et selskab er omfattet af reglerne om konsolideret koncernårsregnskab, vil selskabet normalt også skulle inddrages i sambeskatningen. Dette gør det enklere for     virksomheder          -     og     gør     den     umiddelbare     kontrol     enklere     for skattemyndighederne. - Moderselskabets bestyrelse skal orientere datterselskabet om koncernforholdets indtræden, jf. aktieselskabsloven § 55. - Datterselskabets  bestyrelse  skal  give  moderselskabet  de  oplysninger,  som  er nødvendige  for  vurderingen  af  koncernens  stilling  og  resultatet  af  koncernens virksomhed, jf. aktieselskabsloven § 55. - De oplysninger, der skal udveksles med henblik på  sambeskatningen, skal i stort omfang allerede udveksles med henblik på udarbejdelsen af koncernregnskabet. Det  er  korrekt,  at  det  for  nogle  selskaber  vil  være  en  fordel  at  være  omfattet  af definition,  mens  det  for  andre  selskaber  vil  være  en  ulempe.  Dette  forhold  står
Side 5 imidlertid ikke i modstrid med den foreslåede koncerndefinition. Hvis et moderselskab ikke ønsker sambeskatning med et datterselskab, vil det med de foreslåede regler være nødsaget   til   at   opgive   den   bestemmende   indflydelse   –   det   er   således   i kke omkostningsfrit at fravælge sambeskatning med et enkelt selskab.
Side 6 Spørgsmål  43:   Kan  ministeren  bekræfte,  at  en  aktionær  kan  ”sælge”  sit  selskabs skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab om, at dette selskab  erhverver  en  mindre  kapitalandel,  samt  får  ret  til  at  råde  over  flertallet  af stemmerettigheder i selskabet jf. formuleringen i forslaget til SEL § 31 C stk. 1, nr. 4? Svar: Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Et selskab, der har skattemæssige underskud, kan ikke overføre disse underskud til et overskudsselskab   ved   at   etablere   koncernforbindelse   mellem   de   to   selskaber. Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de p  ågældende selskaber har været sambeskattet, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt,  jf.  den  foreslåede  bestemmelse  i  §  31,  stk.  2,  sidste  pkt.  Det  svarer  til princippet i de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.4.
Side 7 Spørgsmål 44:  Ministeren anmodes om nærmere at uddybe forslaget til SEL § 31 C, stk. 6, nr. 2, det bedes herunder oplyst om det er administrationsselskabet, der afgør, om de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes, og datterselskabet derfor kan holdes uden for sambeskatningen? Svar: Administrationsselskabet kan vælge ikke at påberåbe sig muligheden for at holde et selskab uden for sambeskatningen. Men det er skattemyndighederne, der – som led i ligningen – afgør om de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes, og datterselskabet dermed kan holdes uden for sambeskatningen. Der    henvises    i    øvrigt    til    gennemgangen    af    den    foreslåede    bestemmelse    i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6,  i svaret på spørgsmål 45.
Side 8 Spørgsmål 45:   Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C,  stk.  6, det bedes herunder oplyst, om det kan tænkes, at et dansk selskab har 2 udenlandske helejede datterselskaber, og der etableres sambeskatning med selskaberne, men i praksis holdes det ene selskab uden for sambeskatningen under henvisning til SEL § 31 C, stk. 6? Svar: Det vil i praksis ikke være muligt, at et dansk selskab, som har 2 udenlandske datterselskaber og som vælger international sambeskatning med selskaberne, arbitrært holder det ene selskab uden for sambeskatningen under henvisning til SEL § 31 C, stk. 6.  Undtagelserne  i  stk.  6,  nr.  1,  nr.  2  og  nr.  3,  1.  pkt.,  har  et  meget  begrænset anvendelsesområde   og   finder   ikke   anvendelse   når   det   ultimative   moderselskab anvender de internationale regnskabsstandarder, jf. § 31 C, stk. 7. Datterselskaber kan således    kun    i    ganske    særlige    tilfælde    holdes    uden    for    sambeskatningen. Udgangspunktet er helt klart, at alle datterselskaber skal omfattes af sambeskatningen. De tre undtagelser, hvorefter et datterselskab kan holdes udenfor sambeskatning, er: 1)    det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser  moderselskabets  udøvelse  af  sine  rettigheder  over  datterselskabets aktiver og ledelse,   2)    det er et datterselskab, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger eller 3)    det  er  et  datterselskab,  der  ikke  tidligere  har  indgået  i  sambeskatningen,  og moderselskabet   udelukkende   besidder   kapitalandelene   i   datterselskabet   med henblik på efter følgende at overdrage det. Uanset nr. 3 skal selskabet holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af   et   koncernforbundet   selskab.   Denne   obligatoriske   undtagelse   svarer   til   den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 5. pkt. De   ovennævnte   tre   undtagelser   svarer   til   undtagelserne   fra   koncernregnskabs- konsolidering    i    årsregnskabslovens    §    114,    stk.    2,    nr.    1 -3.    Undtagelsernes anvendelsesområde gennemgås i det følgende: I koncernregnskabet skal der afgives en redegørelse for anvendt regnskabspraksis. I denne  redegørelse  skal  der  gives  en  konkret  og  fyldestgørende  begrundelse  for udeladelse af en koncernvirksomhed, jf. årsregnskabslovens §  125, stk. 2, nr. 1. Fælles   for   de   tre   undtagelser   gælder,   at   hvis   selskabet   kan   konsolideres   efter årsregnskabsreglerne, vil det ikke kunne holdes uden for sambeskatningen. Hvis der
Side 9 eksempelvis efter nr. 2  er tilstrækkelige oplysninger til at medtage datterselskabet i konsolideringen,   så   er   der   også  tilstrækkelige  oplysninger  til  opgørelse  af  den skattepligtige indkomst. Selvom selskabet ikke konsolideres i koncernregnskabet, vil skattemyndigheden fortsat skulle efterprøve, om det er muligt at medtage selskabet i sambeskatning,  f.eks.  om  det  er  muligt  at  foretage  et  skøn  over  datterselskabets skattepligtige    indkomst,    hvorved    datterselskabet    ikke    kan    holdes    uden    for sambeskatningen.   Undtagelse nr. 1: Vedvarende hindringer i udøvelsen af rettigheder Det   fremgår   af   forarbejderne   (L   130,   1989/90)   til   §   114,   stk.   2,   nr.   1,   i årsregnskabsloven, at den ”sigter til de tilfælde, hvor moderselskabet i realiteten er frataget muligheden for at udøve de rettigheder, der er grundlaget for koncernforholdet. Der kan f.eks.  være tale om en dattervirksomhed, der har hjemsted i et land, der på grund af undtagelsestilstand eller krig lægger retlige eller faktiske hindringer i vejen  for  udøvelsen  af  bestemmende  indflydelse  på  dattervirksomhedens ledelse  eller  ligefrem  båndl ægger  væsentlige  aktiviteter  af  betydning  for erhvervsaktiviteterne.” Endvidere  omfatter  bestemmelsen  tilfælde,  hvor  modervirksomheden  nok  besidder flertallet af stemmerne i den pågældende virksomhed, men er forhindret i at udøve bestemmende indflydelse på grund af f.eks. et stemmeloft. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når der er tale om udefrakommende hindringer. Selvskabte   hindringer   eller   passivitet   berettiger   derimod   ikke   til   anvendelse   af bestemmelsen. Den  foreslåede  bestemmelse  i  selskabsskattel ovens  §  31  C,  stk.  6,  nr.  1,  finder anvendelse i tilsvarende situationer. Undtagelse nr. 2: Oplysninger kan ikke indhentes i tide eller uden uforholdsmæssige omkostninger Det er i den foreslåede § 31 C, stk. 6, nr. 2, foreslået, at et selskab kan holdes u  de af sambeskatningen, hvis det er et datterselskab, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger. Bestemmelsen svarer til § 114, stk. 2, nr. 2, i årsregnskabsloven om udeholdelse  fra konsolidering i koncernregnskabet.
Side 10 Det fremgår af forarbejderne (L 130, 1989/90) til bestemmelsen i årsregnskabsloven, at: ”Bestemmelsen …. bør anvendes med forsigtighed, og det vil ofte være mere relevant  i  stedet  at  basere  koncernregnskabet  på  skø nnede  tal,  som  der redegøres    for    i    noterne.    Er    der    kun   tale   om   mindre   mangler,   bør dattervirksomheden under alle omstændigheder medtages, således at forholdet forklares i noterne med påpegelse af usikkerheden.” I langt de fleste tilfælde vil det også i sa mbeskatningen være mere relevant at basere sambeskatningen på et skøn over datterselskabets indkomst. Sambeskatningen bør i videst muligt omfang baseres på skønnede tal for det pågældende datterselskab i stedet for  at  holde  datterselskabet  ude  af  sambeskatningen.  Undtagelsen  kan  dog  finde anvendelse i tilfælde, hvor væsentlige oplysninger er tilintetgjort ved udefra kommende begivenheder. Endeligt   skal   det   bemærkes,   at   hvis   koncernen   ikke   fremlægger   tilstrækkelige oplysninger, kan Ligningsrådet efter inds tilling fra Told- og Skattestyrelsen afbryde den internationale    sambeskatning.    Afbrydelsen    udløser    fuld    genbeskatning    med tilbagevirkende kraft. Denne afbrydelsesmulighed kan blive relevant, hvis koncernen ikke er i stand til at fremlægge tilstrækkelige oplysninger vedrørende datterselskaber, der ikke er helt uvæsentlige. Undtagelse nr. 3: Besiddelse med henblik på videreoverdragelse Forarbejderne i L 130, 1989/90, til denne undtagelse i årsregnskabsloven har følgende indhold: ”Besiddes  kapitalandelene  i  dattervirksomheden  blot  med  henblik  på  en overdragelse,  altså  en  midlertidig  besiddelse,  kan  dattervirksomheden  …. udelades  af  koncernregnskabet.  Det  forudsættes,  at  der  er  tale  om  en  reel hensigt   til   overdragelse,   og   at   kapitalandelene   søges   solgt,   sålede s   at bestemmelsen  normalt  kun  får  betydning  for  besiddelser  i  et  eller  to  år. Fortsætter   besiddelsen  udover  en  sådan  periode,  må  dattervirksomheden inddrages i koncernregnskabet.” Bestemmelsen  finder  ikke  anvendelse,  hvis  dattervirksomheden  allerede  har  været konsolideret og nu sættes til salg. Sådanne dattervirksomheder indgår i konsolideringen indtil  det  endelige  salg  er  gennemført  –  og  der  ikke  længere  er  bestemmende indflydelse.
Side 11 Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at der er tale om midlertidig be siddelse. Der findes ingen præcis angivelse af, hvor lang tidsperioden kan være. Tidsperioden vil afhænge  af  den  enkelte  virksomhed.  Eksempelvis  vil  ventureselskaber,  der  som vedtægtsbestemt  formål  og  som  aktivitet  erhverver  kapitalandele  med  henblik  på videresalg, kunne have en lidt længere tidsperiode end andre selskaber. Tidsperioden kan dog normalt ikke overskride 2-3 år og kriterierne skal være opfyldte, hvilket vil sige, at kapitalandele udelukkende skal besiddes med henblik på videresalg. Der skal så ledes  være  en  reel  hensigt  til  at  sælge  dattervirksomheden,  dvs.  at  ledelsen  i koncernen aktivt skal lede efter en køber. Sælges dattervirksomheden ikke – og viser det sig at der ikke var en reel hensigt om at sælge – kan datterselskabet inddrages i sambeskatningen med tilbagevirkende kraft ved genoptagelse af tidligere indkomstår. Bestemmelsens ordlyd omfatter tilfælde, hvor et datterselskab overtages med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlå n.  Disse  situationer  kan  være  omfattet  af  2.  pkt.  i  den  foreslåede  nr.  3  og datterselskabet skal i givet fald holdes udenfor sambeskatningen.
Side 12 Spørgsmål 46:  Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, det bedes herunder oplyst om en henvisning til denne bestemmelse betyder,  at  det  er  administrationsselskabet,  der  afgør,  om  de  pågældende  aktier  er anskaffet til videresalg? Svar:  Administrationsselskabet  kan  vælge  ikke  at  påberåbe  sig  muligheden  efter bestemmelsens 1. pkt. for at holde et selskab uden for sambeskatningen. Men det er skattemyndighederne, der – som led i ligningen – afgør om de pågældende aktier er anskaffet    til    videresalg,    og    datterselskabet    dermed    kan    holdes    uden    for sambeskatningen. Der    henvises    i    øvrigt    til    gennemgangen    af    den    foreslåede    bestemmelse    i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, i svaret på spørgsmål 45.
Side 13 Spørgsmål 47:  Ministeren anmodes om nærmere at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., det bedes herunder belyst, hvorledes denne bestemmelse er overensstemmende med næringsbestemmelsen i ABL § 3, herunder om det vil sige, at det kun er i tilfælde, hvor aktierne anses for næringsaktier, den foreslåede bestemmelse kan bruges? Svar:   Der   vil   være   tilfælde   med   sammenfald   mellem   aktier   m.v.   omfattet   af næringsbestemmelsen  i  aktieavancelovens  §  3  og  kapitalandele  i  datterselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt. Næringsaktier er defineret som aktier, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej. Kapitalandele omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., besiddes med henblik på videreoverdragelse,  hvorfor  der  er  tale  om  omsætningsaktiver  (i  modsætning  til anlægsaktiver, som anskaffes med henblik på vedvarende eje). Der e r imidlertid ikke altid sammenfald mellem områderne for de to bestemmelser. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., er i øvrigt nærmere uddybet i svaret på spørgsmål 45, hvorfor der henvises til dette svar.
Side 14 Spørgsmål 48:  Ministeren bedes redegøre for, om det ikke er mere overskueligt og lovteknisk korrekt, hvis 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3 blev  sat  som  et  selvstændigt  nr.  4?  Der  behøver  vel  ikke  at  være  identitet  mellem selskaber, der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt.? Svar: Det er korrekt, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem selskaber, der er omfattet af 1. og 2. pkt. i den foreslåede § 31 C, stk. 6, nr. 3. Der vil imidlertid i en del tilfælde være sammenfald, idet selskaber omfattet af 2. pkt. ofte også vil være omfattet af 1. pkt. Selskaber omfattet af 2. pkt.  skal altid holdes ude af   sambeskatningen,   mens   selskaber   omfattet   af   1.   pkt.   kan   holdes   ude   af sambeskatningen.  Det  er  derfor  fundet  hensigtsmæssigt  at  placere  bestemmelserne sammen i nr. 3.
Side 15 Spørgsmål 49:  10. Ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6: ”Et selskab kan holdes ude af sambeskatningen” bedes uddybet, og det bedes oplyst, om skattemyndighederne kan nægte sambeskatning med henvisning til bestemmelsen, og om et selskab kan holde et datterselskab uden for sambeskatningen med henvisning til bestemmelsen? Svar: Administrationsselskabet kan vælge ikke at påberåbe sig muligheden for at holde et selskab uden for sambeskatningen. Men det er skattemyndighederne, der – som led i ligningen – afgør om betingelserne er opfyldte og datterselskabet dermed kan holdes uden for sambeskatningen. Der    henvises    i    øvrigt    til    gennemgangen    af    den    foreslåede    bestemmelse    i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, i svaret på spørgsmål 45.
Side 16 Spørgsmål   50:    Kan   ministeren   bekræfte,   at   med   den   foreslåede   definition   af elforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 8, er de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som f.eks. ELSAM ikke omfattet af bestemmelsen, og selskaberne kan dermed godt indgå i en sambeskatning? Svar: Jeg agter ikke kommentere konkrete skatteyderes forhold. Den særlige regel i forslagets § 31 C, stk. 8, svarer til de gældende regler i SEL § 31, stk. 13. Der er ikke fortaget ændringer heri. Det er klart, at hvis et forsyningsselskab overdrager sine aktiver til et andet selskab, der fremover ejer distributionsnettet, vil dette selskab godt kunne indgå i en sambeskatning med  andre  selskaber.  Men  i  den  forbindelse  skal  man  være  opmærksom  på,  at skatteværdien   af   overførte   underskud   –   herunder   underskud   opstået   ved   store afskrivninger -, skal kompenseres af de selskaber, der udnytter underskuddet. Det vil sige,    at    skattefordelen    ved    afskrivningerne    på    distributions nettet    under    alle omstændigheder vil havne i distributionsselskabet og ikke i andre selskaber – uanset om der er adgang til sambeskatning eller ej.
Side 17 Spørgsmål   51:    Kan   ministeren   bekræfte,   at   med   den   foreslåede   definition   af elforsyningsselskaber, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 8, og den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 1 bliver DONG sambeskattet med ELSAM fra  det  tidspunkt,  DONG  har  aktiemajoriteten  i  ELSAM,  og  DONG  kan  dermed udnytte ELSAMs store muligheder for skattemæssige afskrivninger? Svar: Opnår et dansk selskab bestemmende indflydelse i et andet dansk selskab, skal selskaberne sambeskattes. Man skal være opmærksom på, at der skal ske kompensation af underskudsselskabet svarende til skatteværdien af eventuelt udnyttet underskud, se i øvrigt   svaret   på   spørgsmål   50.   Der   vil   derfor   ikke   være   tale   om,   at   det overskudsgivende    selskab    får    glæde    af    overførte    underskud    hidrørende    fra afskrivninger,   idet   skattebesparelsen   skal   afleveres   til   det   selskab,   der   har   de afskrivningsberettigede aktiver.
Side 18 Spørgsmål    52: Vil    ministeren    nærmere    oplyse,    hvorledes    de    forbedrede kontrolbestemmelser,  der  omtales  i  bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B, tænkes gennemført? Svar:  I  henhold  til  den  foreslåede  SEL  §  31  B  fastsætter   Ligningsrådet  hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Det er dog foreslået,  jf.  bestemmelsens  stk.  2,  at  der  i  forbindelse  med  rett idig  indgivelse  af selvangivelse skal fremlægges oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber. Det er op til Ligningsrådet at fastsætte det nærmere indhold af oplysningspligten, men det   er   tanken,   at   Ligningsrådet   kan   hente   inspiration   i   de   anbefalinger,   som Sambeskatningsudvalget kom med på dette punkt. Det er tanken, at de regler, som Ligningsrådet fastsætter i medfør af § 31 B, skal fremgå af et cirkulære.
Side 19 Spørgsmål 55: Hvorledes skal der for fremtiden kontrolleres, om ”skyggegenbeskatningssaldoen” for udenlandske datterselskaber, der er omfattet af overgangsbestemmelsen    i    lovforslagets    §    14,    stk.    8,   er   ført   korrekt?   Skal administrationsselskabet   indsende   regnskaber   for   de   pågælde nde   –   udtrådte    – datterselskaber med opgørelse af overskud/underskud? Svar:  Kontrollen  med,  om  genbeskatningssaldoen  efter  overgangsbestemmelsen  i lovforslagets § 14, stk. 8, er ført korrekt, sker i forbindelse med den almindelige ligning af  det  moderselskab,  som  er  skattesubjekt  for  genbeskatningen.  I  forbindelse  med selskabets selvangivelse skal der redegøres for bevægelserne på genbeskatningssaldoen. Ligningsrådet kan endvidere via bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31  B  fastsætte  særlige  krav  til  de  oplysninger,  som  skal  indsendes  for,  at  det  kan kontrolleres, om genbeskatningssaldoen efter overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, er ført korrekt.
Side 20 Spørgsmål 56:  Hvorledes skal det ”overskud”, der er angivet i lovforslagets § 14, stk. 8,  1.  pkt.:  ”forhøjes  moderselskabets  indkomst  med  overskud  i  det  udenlandske datterselskab” opgøres? Skal der i den forbindelse bruges nye indgangsværdier for afskrivningsgrundlag m.v.? Svar: Det fremgår af lovforslagets § 14, stk. 8, 2. pkt. , at indkomsten ved medregning af overskud opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden L 121 fandtes for sambeskattede selskaber. Det såkaldte sambeskatningscirkulære (TSS-cirkulære 2004-42) er en del af dette regelsæt. Der skal ikke bruges nye indgangsværdier for aktiver og passiver. Ved overgangen til medregning     af    overskud    efter    §    14,    stk.    8,    anvendes    de    værdier    og anskaffelsestidspunkter  for  aktiver  og  passiver,  herunder  afskrivningsberettigede aktiver, som aktiverne og passiverne havde ved ophøret af sambeskatningen.
Side 21 Spørgsmål 57:  På hvilket grundlag skal et udenlandsk datterselskab, der er udtrådt af sambeskatningen, men fortsat har en genbeskatningssaldo jf. lovforslagets § 14, stk. 8, opgøre sit overskud, specielt, hvis der i de første år uden for sambeskatningen har været underskud, der ikke skal påvirke hverken den skattepligtige indkomst i Danmark eller datterselskabets genbeskatningssaldo? Svar: Det fremgår af § 14, stk. 8, at underskud  i efterfølgende indkomstår ikke kan fremføres til modregning i senere års overskud  - uanset ligningslovens § 15. Denne regel sikrer, at genbeskatningen af de tidligere udnyttede underskud vil ske i samme takt som uden L 121. Efter gældende regler genbeskattes de ældste underskud nemlig først.
Side 22 Spørgsmål 58:  Hvordan skal skattemyndighederne i praksis kontrollere, om der – hvor et udenlandsk datterselskaber er udtrådt af sambeskatningen  – er indtrådt begivenheder, der udløser fortsat genbeskatning, jf. i lovforslagets § 14, stk. 8, 10. pkt.? Svar: Moderselskabet, som er genbeskatningspligtigt, er forpligtet til at selvangive genbeskatningsbeløbet, hvis der i løbet af indkomståret er indtrådt begivenheder, der udløser genbeskatning. Kontrollen fra skattemyndighedernes side kan – ligesom i dag - ske på forskellig vis. Eksempelvis kan skattemyndighederne ved opslag i koncernregnskabet konstatere, hvis koncernen ikke længere ejer alle aktierne i et datterselskab, hvilket jo er et krav for sambeskatning efter gældende regler.
Side 23 Spørgsmål 59:  Skal bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12 pkt. forstås således, at der også skal medtages underskud, der er opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab, der  dengang  var  omfattet  af  sambeskatningen,  men  som  på  grund   af  de  øvrige selskabers  underskud  først  i  2002  er  ”fradraget  i  andre  selskabers  skattepligtige indkomst”? Svar: Det formodes, at spørgeren mener lovforslagets § 14, stk. 8, 13. pkt., og mener 1991 i stedet for 2001 og 1992 i stedet for 2002.   Bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 13 pkt., skal forstås således, at der også skal medtages underskud, der er opstået i 1991 i udenlandsk datterselskab, der dengang var omfattet af sambeskatningen, men som på grund af de øvrige selskabers underskud først  i  1992  er  ”fradraget  i  andre  selskabers  skattepligtige  indkomst”.  Dette  er  i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 219 af 3. april 1992, idet § 33 E havde virkning for underskud, der blev fradraget ved indkomstopgørelsen for indkomståret  1992 eller senere, jf. § 9, stk. 4 i nævnte lov.
Side 24 Spørgsmål 60:  Vil ministeren belyse konsekvensen af følgende situation: Det danskejede selskab A, der ejer flere datterselskaber i udlandet, hvormed det ikke er sambeskattet, køber 1.7. 2006 aktiemajoriteten i det hidtidige danskejede selskab B A/S, der har et datterselskab i udlandet U Ltd, hvormed det har været sambeskattet i årene  2000   -  2004,  jf.  reglerne  i  den  foreslåede  SEL  §  31  A  om  international sambeskatning. Alle selskaber har kalenderårsregns kab. Kan B A/S herefter fortsat være sambeskattet med datterselskabet U Ltd 1.1.- 30.6. 2006 og indgår U Ltd i sambeskatningen med A A/S (og B A/S) for perioden 1.7.  – 31.12.2006,   eller   kræver   dette,   at   As   udenlandske   datterselskaber   indtræder   i sambeskatningen? Efter hvilke regler skal der i fremtiden ske genbeskatning af genbeskatningssaldoen for U Ltd (Lovforslagets § 14, stk. 8 eller den foreslåede § 31 A, stk. 10), og gælder dette både  for  underskud  før  (indkomstårene  2004  og  tidligere)  og  efter  lo  vforslagets ikrafttræden (indkomståret 2005)? Svar:   I   eksemplet   køber   en   dansk   koncern,   der   ikke   har   valgt   international sambeskatning, en anden dansk koncern (B A/S med datterselskabet U Ltd), der har valgt international sambeskatning. I dette tilfælde kan den internationale sambeskatning opretholdes,  indtil  koncernen  bliver  en  del  af  den  koncern,  som  ikke  har  valgt international sambeskatning. Det vil sige, at B A/S fortsat kan være sambeskattet med U Ltd for perioden 1.1. – 30.6.2006. Hvis sambeskatningen skal opretholdes for efterfølgende perioder, kræver det, at A A/S vælger international sambeskatning for indkomståret 2006, og dermed inddrager sine udenlandske datterselskaber i sambeskatningen. Hvis A A/S ikke vælger international sambeskatning for indkomståret 2006 sker der fuld   genbeskatning   af   genbeskatningssaldoen   i   U   Ltd.,   idet   den   internationale sambeskatning med B A/S afbrydes før bindingsperiodens udløb. Hvis A A/S vælger international sambeskatning overføres eventuelle genbeskatningssaldi efter overgangsreglen i lovforslagets § 14, stk. 8, vedrørende A A/S’ udenlandske datterselskaber til genbeskatning hos administrationsselskabet (A A/S)   efter   reglerne   i   de   foreslåede   bestemmelser   i   SEL   §   31   A,   stk.   10 -12. Genbeskatningssaldoen for U Ltd overføres ligeledes fra B A/S til administrationsselskabet, A A/S. B A/S skal i forbindelse med, at genbeskatningssaldoen overføres til det nye administrationsselskab A A/S forpligte sig til betaling af et beløb svarende til genbeskatningsforpligtelsen.