Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42   Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattellove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   20-21 af 5. april 2005. Kristian Jensen /  Thomas Larsen
Side 2 Spørgsmål 20:   Er det i overensstemmelse med skattestoppet, hvis man for at lukke et skattehul, laver en omfattende ændring af skattereglerne, der udover at ramme hullet også strammer på en lang række andre områder, som ikke relaterer sig til skattehullet? Svar: Skattestoppet  hindrer  skattestigninger,  men  på  ingen  måde  lukning  af  huller.  I  det konkrete tilfælde er det dog ikke teknisk muligt alene at lukke det konkrete hul ved et kirurgisk indgreb i skattelovgivningen, jf. mine svar på spørgsmål 15  -19. Kun to store indgreb  kan  lukke  hullet  effektivt.  Enten  en  total  afskaffelse  af  den  internationale sambeskatning eller indførelse af globalpuljeprincippet, hvor sidstnævnte er den mindst indgribende måde, hvorpå det konkrete hul kan lukkes. Lukningen af det konkrete hul medfører intet merprovenu, men hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden. Indførelse af globalpuljeprincippet skønnes at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. Indførelse af globalpuljeprincippet indebærer således en betydelig stramning udover lukningen af det konkrete hul. Men i relation  til  skattestoppet  har  det  ikke  betydning.  Her  er  det  alene  afgørende,  at globalpuljeprincippet er den mindst indgribende måde, hvorpå det konkrete hul kan lukkes. Provenuet   fra   denne   stramning   udover   det   konkrete   hul   skal   jf.   skattestoppet tilbageføres   i   form   af   skattelettelser.   Konkret   ønsker   regeringen   at   nedsætte selskabsskatten fra 30 til 28 pct., jf. mit svar på spørgsmål 17.
Side 3 Spørgsmål 21: Hvorfor har ministeren ikke valgt helt at afskaffe sambeskatningsmuligheden, sådan som mange andre lande har gjort? Svar: Med indførelse af globalpuljeprincippet skabes en sammenhængende koncernbeskatningsordning, hvor koncernerne betaler skat efter deres skatteevne og hvor sambeskatningsreglerne – i modsætning til i dag – generelt er neutrale i forhold til, om der investeres i Danmark eller i udlandet. Globalpuljeprincippet hviler således på nogle sunde skattefaglige principper og sikrer samtidig, at ingen danske koncerner skal betale en større skat,  end deres skatteevne tilsiger. Det vil især mindre koncerner med kun få uden landske selskaber  – f.eks. koncerner i ekspansionsfasen – kunne drage fordel af i forhold til en situation uden mulighed for international sambeskatning. Dertil kommer, at det er yderst tvivlsomt, hvorvidt en afskaffelse af alene den internationale sambeskatning og ikke den nationale sambeskatning vil kunne lade sig gøre i forhold til EU. Der er yderligere en række fordele ved den nationale sambeskatning. De mange lande, som efter spørgerens udsagn skulle have afskaffet sambeskatning, har jeg ikke kendskab til.