Skatteministeriet
J.nr. 2005-411-42
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 121- Forslag til Lov om ændring ad selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 15 -19 af 5. april 2005.
Kristian Jensen
/ Thomas Larsen
Side 2
Spørgsmål 15: Ministeren bedes redegøre for, om sænkningen af selskabsskatten fra
30 pct. til 28 pct. skyldes, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne
på nogenlunde det samme som staten taber i provenu på at sænke selskabsskatten, og at
det derfor er på baggrund af skattestoppet, at der sker en sænkning af selskabsskatten?
Svar:
Jeg vil som skatteminister gøre mit yderste for at bekæmpe huller i skattelovgivningen.
Og med L 121 ønsker regeringen netop at ændre sambeskatningsreglerne således, at et
konkret hul i ligningslovens § 5 H lukkes.
Skattestoppet hindrer skattestigninger, men på ingen måde lukning af huller. I de t
konkrete tilfælde er det dog ikke teknisk muligt alene at lukke det konkrete hul ved et
kirurgisk indgreb i skattelovgivningen. Kun to store indgreb kan lukke hullet effektivt.
Enten en total afskaffelse af den internationale sambeskatning eller indførelse af
globalpuljeprincippet, hvor sidstnævnte er den mindst indgribende måde, hvorpå det
konkrete hul kan lukkes.
Lukningen af det konkrete hul medfører intet merprovenu, men hindrer et utilsigtet
provenutab i fremtiden. Indførelse af globalpuljeprincippet skønnes at medføre et øget
selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. Indførelse af globalpuljeprincippet
indebærer således en betydelig stramning udover lukningen af det konkrete hul.
Provenuet fra denne stramning udover det konkrete hul skal jf. skattestoppet
tilbageføres i form af skattelettelser. Konkret ønsker regeringen at nedsætte
selskabsskatten fra 30 til 28 pct.
Side 3
Spørgsmål 16: Hvis regeringen lukker et skattehul og der dermed kommer et ekstra
provenu til staten, er man så forpligt et til efter skattestoppet, at give en skattelettelse,
der svarer til dette provenu?
Svar:
Generelt giver lukning af skattehuller ikke et merprovenu, men hindrer utilsigtede
provenutab. Lukning af skattehuller kan derfor ikke tjene som finansiering til andre
politiske tiltag, hverken i form af øgede udgifter eller i form af skattelettelser.
Side 4
Spørgsmål 17: Har ministeren overvejet at bruge det provenu, der opnås ved at ændre
på sambeskatningen til andet end at sænke selskabsskatten?
Svar:
Nej. Nedsættelse af selskabsskatten er den rigtige beslutning for at sikre Danmarks
konkurrenceevne.
Kapitalen vurderes til stadighed at blive mere mobil. Jo mere mobil kapitalen er
henover landegrænserne, jo lavere er den optimale selskabsskattesats. Derfor har en
lang række lande nedsat selskabsskattesatsen siden den seneste danske
selskabsskattenedsættelse gennemført af den daværende SR-regering. I gennemsnit
(uvægtet) er satserne i såvel EU - og OECD-landene faldet med næsten 1 procentpoint
om året. En lavere selska bsskat tiltrækker investeringer, øger beskæftigelsen og
reallønnen og er et meget effektivt værktøj til at mindske transfer pricing ud af landet.
Side 5
Spørgsmål 18: Ministeren bedes redegøre for, hvad provenueffekten havde været, hvis
man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens § 5 H?
Svar:
Generelt giver lukning af skattehuller ikke et merprovenu, men hindrer utilsigtede
provenutab.
Det er, jf. svar på spørgsmål 15, ikke muligt alene at lukke det konkrete hul i
ligningslovens § 5 H.
Der er ikke kendskab til konkrete sager i nyere tid, hvor hullet har været udnyttet. Men
at lukningen af hullet hindrer et potentielt utilsigtet provenutab, illustreres af en konkret
sag fra før værnsreglen blev indført, hvor et selskab forventede at kunne spare 344 mio.
kr. i dansk skat.
Side 6
Spørgsmål 19: Hvorfor opfatter regeringen lukningen af et skattehul, som en
skattestigning, som bør modsvares af en skattelettelse?
Svar:
Der henvises til svarene på spørgsmål 15 -18.