Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42   Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring ad selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 15  -19 af 5. april 2005. Kristian Jensen /  Thomas Larsen
Side 2 Spørgsmål 15:  Ministeren bedes redegøre for, om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. skyldes, at staten får et provenu ved  at ændre sambeskatningsreglerne på nogenlunde det samme som staten taber i provenu på at sænke selskabsskatten, og at det derfor er på baggrund af skattestoppet, at der sker en sænkning af selskabsskatten? Svar: Jeg vil som skatteminister gøre mit yderste for at bekæmpe huller i skattelovgivningen. Og med  L 121 ønsker regeringen netop at ændre sambeskatningsreglerne således, at et konkret hul i ligningslovens § 5 H lukkes. Skattestoppet  hindrer  skattestigninger,  men  på  ingen  måde  lukning  af  huller.  I  de  t konkrete tilfælde er det dog ikke teknisk muligt alene at lukke det konkrete hul ved et kirurgisk indgreb i skattelovgivningen. Kun to store indgreb kan lukke hullet effektivt. Enten  en  total  afskaffelse  af  den  internationale  sambeskatning  eller  indførelse  af globalpuljeprincippet, hvor sidstnævnte er den mindst indgribende måde, hvorpå det konkrete hul kan lukkes. Lukningen af det konkrete hul medfører intet merprovenu, men hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden. Indførelse af globalpuljeprincippet skønnes at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. Indførelse af globalpuljeprincippet indebærer således en betydelig stramning udover lukningen af det konkrete hul. Provenuet   fra   denne   stramning   udover   det   konkrete   hul   skal   jf.   skattestoppet tilbageføres   i   form   af   skattelettelser.   Konkret   ønsker   regeringen   at   nedsætte selskabsskatten fra 30 til 28 pct.
Side 3 Spørgsmål 16:  Hvis regeringen lukker et skattehul og der dermed kommer et ekstra provenu til staten, er man så forpligt et til efter skattestoppet, at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu? Svar: Generelt  giver  lukning  af  skattehuller  ikke  et  merprovenu,  men  hindrer  utilsigtede provenutab. Lukning af skattehuller kan derfor ikke tjene som finansiering til andre politiske tiltag, hverken i form af øgede udgifter eller i form af skattelettelser.
Side 4 Spørgsmål 17:  Har ministeren overvejet at bruge det provenu, der opnås ved at ændre på sambeskatningen til andet end at sænke selskabsskatten? Svar: Nej. Nedsættelse af selskabsskatten er den rigtige beslutning for at sikre Danmarks konkurrenceevne. Kapitalen  vurderes  til  stadighed  at  blive  mere  mobil.  Jo  mere  mobil  kapitalen  er henover landegrænserne, jo lavere er den optimale selskabsskattesats. Derfor har en lang     række     lande     nedsat     selskabsskattesatsen     siden     den     seneste     danske selskabsskattenedsættelse gennemført af den daværende SR-regering. I gennemsnit (uvægtet) er satserne i såvel EU - og OECD-landene faldet med næsten 1 procentpoint om  året.  En  lavere  selska bsskat  tiltrækker  investeringer,  øger  beskæftigelsen  og reallønnen og er et meget effektivt værktøj til at mindske transfer pricing ud af landet.
Side 5 Spørgsmål 18:  Ministeren bedes redegøre for, hvad provenueffekten havde været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens § 5 H? Svar: Generelt  giver  lukning  af  skattehuller  ikke  et  merprovenu,  men  hindrer  utilsigtede provenutab. Det  er,  jf.  svar  på  spørgsmål  15,  ikke  muligt  alene  at  lukke  det  konkrete  hul  i ligningslovens § 5 H. Der er ikke kendskab til konkrete sager i nyere tid, hvor hullet har været udnyttet. Men at lukningen af hullet hindrer et potentielt utilsigtet provenutab, illustreres af en konkret sag fra før værnsreglen blev indført, hvor et selskab forventede at kunne spare 344 mio. kr. i dansk skat.  
Side 6 Spørgsmål  19:    Hvorfor   opfatter   regeringen  lukningen  af  et  skattehul,  som  en skattestigning, som bør modsvares af en skattelettelse? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 15  -18.