Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042          Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121-   Forslag   til   Lov   om   af   selskabsskatteloven   og   andre   skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   92 - 95, 97 - 107 og 109 - 119 af 18. april 2005. Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Spørgsmål  92 :      Kan  ministeren  bekræfte,  at  hvis  moderselskabet  MA  A/S  den 1.6.2006 sælger aktiemajoriteten i A/S D til MB A/S, der er uafhængig af MA A/S, og alle  selskaber  har  kalenderårsregnskab,  så  er  A/S  D  sambeskattet  med  MA  A/S  i perioden 1.1. – 31.5. 2006 og med MB A/S i perioden 1.6. – 31.12.2006? Svar: Jeg kan bekræfte, at efter forslaget vil A/S D blive sambeskattet med MA A/S i perioden 1.1. – 31.5.2006 og med MB A/S i perioden 1.6. – 31.12.2006.

Spørgsmål 93:  Kan ministeren bekræfte, at i det tilfælde, hvor D A/S er sambeskattet med  MA  A/S  for  perioden  1.1.  –  31.5.  2006  og  med  MB  A/S  for  perioden  1.6.  – 31.12.2006, og alle selskaberne har kalenderårsregnskab, kan eventuelt skattemæssigt underskud i D A/S for perioden 1.1. – 31.5. 2006 fratrækkes i overskud i MA A/S for hele 2006, selv om dette overskud stammer fra perioden efter 1.6.2006, og eventuelt skattemæssigt underskud i D A/S for perioden 1.6. – 31.12. 2006 kan fratrækkes i overskud i MB A/S for hele 2006, selv om dette overskud stammer fra perioden før 1.6.2006? Svar: Inden for et indkomstår kan underskud i et selskab modregnes i overskud i et andet selskab, selv om selskaberne ikke har været koncernforbundet hele indkomståret, jf. også bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i SEL § 31, stk. 2 og 3. Jeg kan derfor bekræfte, at eventuelt underskud i D A/S i perioden 1.1. – 31.5.2006 kan modregnes i overskud i MA A/S for hele indkomståret 2006,og eventuelt underskud i D A/S  i  perioden  1.6.  –  31.12.2006  kan  modregnes  i  overskud  i  MB  A/S  for  hele indkomståret 200 6.

Spørgsmål 94:   I det tilfælde at D A/S er sambeskattet med MA A/S for perioden 1.1. – 31.5. 2006 og med MB A/S for perioden 1.6. – 31.12.2006, hvem har så ansvaret for, at der indsendes selvangivelse for D A/S for perioden 1.1. – 31.5.2006 (D A/S, MA A/S eller MB A/S)? Svar: Det er MA A/S, der har ansvaret for, at indkomsten i D A/S selvangives for den periode,   hvor   selskaberne   har   været   koncernforbundne   –   dvs.   perioden   1.1.   – 31.5.2006.

Spørgsmål 95:  Hvis H A/S erhverver D A/S den 1.5.2005, og begge selskaber har kalenderårsregnskab, og D A/S før 1.5.2005 ikke har haft et dansk moderselskab, hvem er så ansvarlig for indsendelse af selvangivelsen for D A/S for perioden 1.1.  – 31.5. 2005 (D A/S eller H A/S)? Og til hvilken lokal myndighed skal den indsendes, hvis D A/S er hjemmehørende i et andet område end H A/S? Svar: D A/S er selv ansvarlig for indgivelse af selvangivelse for den periode, hvor selskabet   ikke   har   været   sambeskattet   med   andre   selskaber.   D   A/S   indsender selvangivelsen til den myndighed, hvor selskabet er hjemmehørende på tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen.

Spørgsmål   97:       Hvis   koncernen   ophører   med   international   sambeskatning   fra indkomståret  2005  er  det  så  efter  lovforslaget  udelukkende  det  danske  ultimative moderselskab,  der fra indkomståret 2005 hæfter for genbeskatningssaldoen og den efterfølgende genbeskatning, jf. lovforslagets § 14, stk. 8? Svar:   Hvis   en   koncern   ophører   med   international   sambeskatning   i   det   første indkomstår,   hvor   de   foreslåede   regler   finder   anvendel  se,   vil   den   efterfølgende genbeskatning   efter   lovforslagets   §   14,   stk.   8,   ske   hos   det   danske   ultimative moderselskab. Der  vil  efter  lovforslaget  ikke  være  andre  selskaber,  der  hæfter  for  skatten  af indkomsten   i   moderselskabet   i   det   pågældende   indkomstår,     idet   det   ultimative moderselskab  vil  være  administrationsselskab  i  en  eventuel  obligatorisk  national sambeskatning. Det  bemærkes,  at  hvis et koncernmoderselskab efter gældende regler ophører med sambeskatning med alle datterselskaber, vil genbeskatningen medføre en forhøjelse af moderselskabets indkomst i det første indkomstår efter ophør af sambeskatningen. I dette tilfælde vil der heller ikke være andre selskaber, som hæfter for genbeskatningen.

Spørgsmål 98:   Hvorledes forholder det sig, hvis et moderselskab, der ultimo 2004 havde en genbeskatningssaldo efter reglerne i lovforslagets § 14, stk. 8, efterfølgende får et nyt dansk ultimativt moderselskab? Svar: Genbeskatningen efter lovforslagets § 14, stk. 8, følger de gældende regler i ligningslovens  §  33  E.  Efter  disse  regler  sker  der  ikke  genbeskatning,  hvis  en eksisterende sambeskatning udvides med et nyt koncernmoderselskab. Det oprindelige koncernmoderselskab vil fortsat være genbeskatningssubjekt vedrørende genbeskatningen af de underskud fra udenlandske datterselskaber, som er fratrukket under den oprindelige sambeskatning. Efter lovforslaget vil det nye danske koncernmoderselskab blive administrationsselskab i   en   national   sambeskatning   og   derigennem   hæfte   for   skatten   –   og   dermed genbeskatningen - i det oprindelige moderselskab. Jeg vil imidlertid – af andre grunde – stille et ændringsforslag til 2. behandlingen, der fjerner   al   hæftelse   for   skatten   i   andre   sambeskattede   danske   selskaber.   Med ændringsforslaget    vil    kun    det    oprindelige    moderselskab    herefter    hæfte    for genbeskatningen efter lovforslagets § 14, stk. 8.

Spørgsmål 99:    Det ønskes belyst, hvorledes der hæftes i følgende situation under forudsætning    af,    at    det    fremsatte    lovforslag    gennemføres    som    foreslået: Et dansk børsnoteret selskab har i en årrække været sambeskattet med nogle af sine udenlandske  datterselskaber.  Fra  og  med  indkomståret  2005  fravælger  det  danske moderselskab at være omfattet af international sambeskatning, og det har derfor primo indkomståret 2005 en betydelig genbesk atningssaldo jf. reglerne i lovforslagets § 14, stk.  8.  I  2005  overtager  et  nystiftet  dansk  holdingselskab,  ejet  af  udenlandske kapitalfonde, aktiemajoriteten i det danske, børsnoterede selskab: a. Overgår genbeskatningsforpligtelsen til det nye ultimati ve danske moderselskab (det nystiftede holdingselskab)? b. Skal dette selskab afsætte udskudt skat vedrørende genbeskatningssaldoen? c. Sker der genbeskatning af genbeskatningssaldoen efter SEL § 14, stk. 8, hvis det nye ultimative moderselskab erklæres konkurs? d.  Hvem  hæfter  for  betalingen  af  skatten  af  genbeskatningssaldoen,  hvis  det  nye ultimative moderselskab (holdingselskabet) erklæres konkurs? Svar: Ad   a)   Genbeskatningsforpligtelsen   overgår   ikke   til   det   nye   ultimative   danske moderselskab, jf. også  svaret på spørgsmål 98. Ad   b)   Det   ultimative   moderselskab   skal   ikke   afsætte   udskudt   skat   vedrørende genbeskatningssaldoen  i  sit  eget  regnskab.  Derimod  skal  det  danske  børsnoterede selskab   i   sit   regnskab   afsætte   udskudt   skat   efter   reglerne   i   årsregnskabsl oven. Tilsvarende skal der afsættes udskudt skat i koncernregnskabet. Den foreslåede regel om afsættelse af udskudt skat i SEL § 31 A, stk. 4, finder ikke anvendelse i relation til genbeskatning efter lovforslagets § 14, stk. 8. Ad c) Der sker ikke genbeskatning af genbeskatningssaldoen efter lovforslagets § 14, stk.  8,  hvis  det  nye  ultimative  moderselskab  erklæres  konkurs  uden  at  de  øvrige selskaber erklæres konkurs. Ad d) Det vil fortsat være det danske børsnoterede selskab, der hæfter for betalingen af skatten  af  genbeskatningssaldoen,  hvis  det  nye  ultimative  moderselskab  erklæres konkurs.

Spørgsmål  100:     Hvorledes gennemføres en international sambeskatning, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt i et indkomstå r, jf. nedenstående eksempel? Eksempel: Det danske A/S A har ingen datterselskaber ved indgangen af indkomståret 2006 (der udgøres af kalenderåret). Pr. 1.6.2006 erhverver A/S A et datterselskab i Sverige (B A/B): a. Kan der herefter etableres international sambeskatning mellem A/S A og B A/B for 2006, hvor der medregnes resultatet i B A/B for perioden 1.6.-31.12.2006? b.  Hvorledes  skal  den  skattepligtige  indkomst  i  B  A/B  opgøres,  herunder  hvilke indgangsværdier skal bruges? c. Skal der ved opgørelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede anlægsaktiver beregnes afskrivninger for perioden 1.1. – 30.5.2006, og i givet fald hvorledes? Hvordan  forholder  det  sig,  hvis  det  svenske  datterselskab  ved  erhvervelsen  har regnskabsår 1.7.  – 30.6.? Svar: I eksemplet etableres koncernen på tidspunktet, hvor A A/S erhverver B A/B. a) Efter forslaget kan der etableres international sambeskatning mellem A/S A og B A/B,   hvor   resultatet   i   B   A/B   for   perioden   1.6.   –   31.12.2006   medregnes   i sambeskatningsindkomsten.. b) Indkomsten i B A/B for perioden 1.6 – 31.12 2006 opgøres efter skattelovgivningens almindelige   (danske)   regler,   idet   der   dog   kun   kan   foretages   forholdsmæssige afskrivninger, jf. forslaget til SEL § 31, stk. 3. Ved opgørelsen af indkomsten anvendes de skattemæssige indgangsværdier, som er fastsat efter reglerne i forslaget til SEL § 31, stk. 7 og 8. c)  Ved  opgørelsen  af  indgangsværdier  anses  afskrivningsberettigede  aktiver,  jf. forslaget  til  SEL  §  31,  stk.  8,  for  afskrevet  maksimalt  efter  danske  regler  indtil begyndelsen   af   det   første   indkomstår   under   sambeskatning.   Da   opgørelsen   af indkomsten  for  perioden  1.6.  –  31.12.2006  som  udgangspunkt  opgøres  som  om perioden udgjorde et indkomstår, skal der ved opgørelsen af indgangsværdier beregnes afskrivninger for perioden 1.1. – 31.5.2006. Det vil sige, at der beregnes maksimale forholdsmæssige afskrivninger, som kunne være foretaget, hvis de pågældende aktiver havde været under dansk beskatning i den pågældende periode. Det ændrer ikke på besvarelsen af a. -c., hvis det svenske datterselskab har regnskabsår 1.7. – 30.6. Indkomsten i det svenske datterselskab skal opgøres for samme periode som administrationsselskabet. Det indebærer, at indkomstopgørelsen for det svenske datterselskab fremover skal følge kalenderåret ligesom A A/S. Der er ikke behov for at

anvende reglerne om omlægning af indkomstår, jf. den foreslåede bestemmelse i SEL § 10, stk. 5, da det svenske selskab ikke i forvejen er undergivet dansk beskatning.

Spørgsmål  101:     Hvorledes gennemføres en  international sambeskatning, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt i et indkomstår og   i   forvejen   har   valgt   international   sambeskatning   med   et   andet   udenlandsk datterselskab? Eksempel: Det danske A/S A har ved indgangen af indkomståret 2006 (der udgøres af kalenderåret) datterselskabet C A/S i Norge. Der er fra 2005 valgt international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A. Pr 1.6.2006 erhverver A/S A et datterselskab i Sverige (B A/B): a. Skal der herefter etableres international sambeskatning mellem A/S A og B A/B for 2006, hvor der medregnes resultatet i B A/B for perioden 1.6.-31.12.2006? b.  Hvorledes  skal  den  skattepligtige  indkomst  i  B  A/B  opgøres,  herunder  hvilke indgangsværdier skal bruges? c. Skal der ved opgørelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede anlægsaktiver beregnes afskrivninger for perioden 1.1. – 30.5.2006, og i givet fald hvorledes? Hvordan  forholder  det  sig,  hvis  det  svenske  datterselskab  ved  erhvervelsen  har regnskabsår 1.7.  – 30.6.? Svar: I forhold til eksemplet i spørgsmål 100 er det i nærværende eksempel et dansk selskab, der allerede har valgt international sambeskatning, som erhverver (yderligere) et udenlandsk datterselskab. a) Da det danske selskab har valgt international sambeskatning, skal resultatet i B A/B for perioden 1.6. – 31.12.2006 medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten  i  koncernen,  medmindre  A  A/S  vælger  at  ophøre  med international sambeskatning med fuld genbeskatning af eventuelle tidligere fratrukne underskud i det norske selskab til følge. b-c) Det ændrer ikke på indkomstopgørelsen, at der i forvejen er valgt international sambeskatning. Der henvises derfor til svarene på disse spørgsmål i svaret på spørgsmål 100.

Spørgsmål 102:  Hvorledes gennemføres international sambeskatning efter reglerne i den foreslåede § 31 A, i det tilfælde, hvor et udenlandsk selskab A Inc. den 1.6.2006 erhverver det danske selskab D A/S, der har kalenderårsregnskab, og fra 2005 har valgt international sambeskatning med sit svenske datterselskab S A/B, og for indkomståret 2005 har fratrukket underskud fra det svenske selskab med 1 mio. kr.? Kan D A/S her vælge international sambeskatning med A Inc., og fra hvilket tidspunkt skal denne sambeskatning i så fald etableres ? Svar: Hvis den internationale sambeskatning skal fortsætte efter den 1.6.2006, er det et krav,  at  indkomsten  fra  A  Inc.  (og  dermed  koncernforbundne  selskaber  og  faste driftssteder) medregnes under sambeskatningen. I så fald skal indkomsten i A Inc. for perioden 1.6. – 31.12.2006 medregnes til sambeskatningsindkomsten, som opgøres hos administrationsselskabet, D A/S. Indkomsten i A Inc. for denne periode opgøres efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 3. Ved opgørelsen af indkomsten fastsættes indgangsværdier efter de foreslåede regler i SEL § 31, stk. 7 -8. Indkomsten i S A/B for hele indkomståret 2006 medregnes til sambeskatningsindkomsten. Hvis  A  Inc.  ikke  inddrages  under  den  internationale  sambeskatning,  anses  den internationale  sambeskatning    mellem  D  A/S  og  S  A/B  for  ophørt  pr.  1.6.2006. Koncernen har dog mulighed for at lade sambeskatningen ophøre med virkning for hele indkomståret   2006.   Når   A   A/S   ikke   vælger   international   sambeskatning   for indkomståret 2006 sker der fuld genbeskatning af genbe skatningssaldoen vedrørende S A/B, idet den internationale sambeskatning med D A/S afbrydes før bindingsperiodens udløb. I eksemplet indebærer det en forhøjelse af indkomsten i D A/S for indkomståret 2005 på 1 mio. kr.

Spørgsmål 103:  Kan det bekræftes, at der skal inddrages det købende udenlandske moderselskab i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A i følgende tilfælde: Det  danske  børsnoterede  selskab  A  A/S  har  en  række  danske  og  udenlandske datterselskaber, og har valgt international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A, og  er  således  sambeskattet  med  samtlige  sine  udenlandske  datterselskaber.  Der  er derved opstået en samlet genbeskatningssaldo. I 2007 opkøbes aktiemajoriteten i det danske børsnoterede selskab af et internationalt holdingselskab Holding Inc., der ejes af en række internationale investorer, hvoraf ingen  har  bestemmende  indflydelse  i  Holding  Inc.  Kan  eller  skal  A/S  A  herefter inddrage  Holding  Inc.  i  den  internationale  sambeskatning  med  A  A/S,  og  skal indkomsten i Holding Inc. i så fald opgøres efter danske regler? Kan  underskuddet  i  Holding  Inc.  fratrækkes  i  det  danske  børsnoterede  selskabs indkomst, hvis den skattepligtige indkomst i Holding Inc. opgjort efter danske regler giver   skattemæssigt   underskud,   fordi   selskabet   har   betydelige   lån   og   dermed renteudgifter, betydelige administrationsudgifter, samt udelukkende skattefri udbytter fra datterselskaber, da alle investeringer udgøres af mindst 20 pct. - men mindre end 49 pct. - af kapitalen i de selskaber, der er investeret i? Svar: I eksemplet skal Holding Inc. inddrages i den internationale sambeskatning med A/S, hvis den internationale sambeskatning ikke skal ophøre. Indkomsten i Holding Inc.  skal  –  ligesom  det  er  tilfældet  med  andre  udenlandske  selskaber  under  dansk sambeskatning - opgøres efter danske skatteregler. Hvis den skattepligtige indkomst i et udenlandsk selskab - opgjort efter danske regler – udviser underskud, indgår dette underskud i opgørelsen af sambeskatningsindkomsten og  kan  derigennem  modregnes  i  overskud  i  andre  selskaber,  der  er  omfattet  af sambeskatningen.

Spørgsmål    104:     Ministeren    bedes    kommentere    følgende    eksempel    og    dets skattemæssige   behandling,   hvis   lovforslaget   vedtages   i   sin   nuværende   form: Det danske selskab H A/S har en række danske og udenlandske datterselskaber. Alle har  kalenderårsregnskab.  Der  er  i  indkomstårene  2000    –  2005  selvangivet  0  kr  i sambeskatningsindkomst, fordi der er underskud i de udenlandske datterselskaber. Der er derfor en genbeskatningssaldo på  100 mio. kr. (Opgjort efter hidtidige regler). I 2007 forventes en skattepligtig sambeskatningsindkomst på 50 mio. kr, da de udenlandske datterselskaber    nu    ikke    længere    giver    underskud.    Pr.    1.1.2007    erhverves aktiemajoriteten i H A/S af et internationalt holdingselskab Holding AG, der ejes af en række internationale investorer, hvoraf ingen har bestemmende indflydelse i Holding AG. Der skal derfor for indkomståret 2007 etableres international sambeskatning, der også  medtager  Holding  AG  i  sambeskatningen.  H olding  AG  har  en  række  andre investeringer, men de er alle i selskaber uden for Danmark, og alle udgør de 21 – 49 pct. af aktiekapitalen i de selskaber, der ejes aktier i. En betydelig del af investeringerne er finansieret ved lån fra aktionærerne i Holdin g AG. Den skattepligtige indkomst for Holding AG kan efter danske regler for 2007 opgøres til et skattemæssigt underskud på 150 mio. kr. Sambeskatningsindkomsten for 2007 udgør herefter: Indkomst  i  den  danskejede  del  af  koncernen 50  mio.  kr. Overført  andel  af  underskuddet  på  150  mio.  kr.  i  Holding  AG 50  mio.  kr. Sambeskatningsindkomst = 0 kr. Fremførbart underskud i sambeskatningen 100 mio. kr. hos Holding AG. For indkomståret 2007 vælger H A/S at afbryde den internationale sambeskatning jf. SEL § 31 A, stk. 3, og der skal derfor ske genbeskatning af genbeskatningssaldoen i indkomståret 2006. Der kan herefter opgøres en sambeskatningsindkomst for 2006 således: Indkomst  i  den  danskejede  del  af  koncernen 50  mio.  kr. Beskatning af genbeskatningssaldo      100 mio. kr. Overført  andel  af  underskuddet  på  150  mio.  kr.  i  Holding  AG -  150  mill  kr Sambeskatningsindkomst = 0 kr. Herefter   kan   H   A/S   fortsætte   med   national   sambeskatning   med   sine   danske datterselskaber, og genbeskatningssaldoen er udlignet.

Svar: Eksemplet kan ikke bekræftes. For det første er det op til Holding AG (det ultimative moderselskab) og ikke Holding A/S at bestemme, om der skal vælges international sambeskatning eller ej. H A/S kan ikke  vælge  at  afbryde  den  internationale  sambeskatning for 2007, samtidig med at Holding AG ønsker at udnytte sit underskud i Danmark. Hvis der senere sker ophør af sambeskatning inden 10 års periodens udløb, skal alle overførte underskud fra Holding AG til fradrag i Danmark genbeskattes. Det er kun efter 10 års periodens udløb, der kan opnås   ordinær   genbeskatning   på   l  ikvidationsbasis,   dvs.   beregnet   ud   fra   den skattemæssige avance på de underliggende aktiver.

Spørgsmål 105:   Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen i lovforslagets § 31 A, stk. 1: ”kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v.,  som  sambeskattes  efter  §  31,  tillige  skal  gælde  for  alle  koncernforbundne selskaber...”  betyder,  at  der  kun  kan  etableres  sambeskatning  med  et  udenlandsk selskab,  hvis  der  eksisterer  en  national  sambeskatning  mellem  mindst  to  danske selskaber? Svar: Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Det følger af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 A, stk. 1, 4. pkt., at der også kan vælges international sambeskatning af et selskab m.v., som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder i Danmark.

Spørgsmål 106:  Kan ministeren bekræfte, at et dansk selskab, der er sambeskattet med et danske datterselskab, men som ejes af et udenlandsk selskab, kan vælge international sambeskatning med det udenlandske moderselskab efter reglerne i lovforslagets SEL § 31 B, idet der dog skal medtages andre koncernselskaber? Svar:    Jeg  kan  bekræfte,  at  hvis  der  vælges  international  sambeskatning  efter  de foreslåede regler i SEL § 31 A, skal alle koncernforbundne selskaber medtages under sambeskatningen. Det gælder også udenlandske moderselskaber til danske selskaber.

Spørgsmål 107: Kan ministeren bekræfte følgende eksempel: Personen   Hansen,   der   er   fraflyttet   til   Spanien,   og   ikke   omfattet   af   udskudt fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 13a, ejer hele aktiekapitalen i Holdingselskabet H A/S, der igen ejer hele aktiekapitalen i D A/S. Der er en betydelig egenkapital i H A/S og D A/S, og en sambeskatningsindkomst på 5 mio. kr. årligt. Hansen sælger nu sine aktier i Holdingselskabet H A/S til et spansk holdingselskab Hansen Spania SA, således at det meste af overdragelsessummen sker ved udstedelse af et gæld sbrev fra Hansen Spania SL til Hansen personligt, og der betales årligt 5 mio. kr. i renter fra Hansen Spania SL til Hansen personligt. Der begæres nu international sambeskatning efter reglerne i den foreslåede SEL § 31 A, mellem H A/S, D A/S og moderselsk abet Hansen Spania SL. Den skattepligtige indkomst i Hansen Spania SL kan efter danske regler opgøres til et skattemæssigt underskud på 5 mio. kr, svarende til renteudgifterne, idet     eventuelt     udbytte     fra     H     A/S     til     Hansen     Spania     SL     er     skattefrit datterselskabsudbytte.  Den  danske  sambeskatningsindkomsten  bliver  nu  0  kr.  (I eksemplet er der set bort fra, at Hansen måske for at undgå skat i Spanien må indskyde et yderligere Holdingselskab f.eks. i Gibraltar) Svar: Eksemplet kan ikke bekræftes i den forstand, at den danske indkomstskat kan fjernes uden betydelige skattemæssige konsekvenser for Hansen. For det første kan Hansen  blive  udsat  for  spansk  aktieavancebeskatning.  For  det  andet  vil  han  blive personligt indkomstbeskattet af renteindkomsten. Hvis der indskydes et holdingselskab i Gibraltar, vil dette blive inddraget i den internationale sambeskatning. Hansen kan kun    undgå    personlig    beskatning    på    gældsbrevet    ved    at    indskyde    dette    i holdingselskabet. I så fald beskattes renteindtægterne  i Danmark via den int ernationale sambeskatning. Lovforslaget giver ikke øgede muligheder for at minimere den danske skat – tværtimod.

Spørgsmål 109:   Kan ministeren bekræfte, at således som lovforslagets § 1, nr. 16 med forslag til ny SEL § 31-31 C er udformet, er et udenlandsk selskab (det vil sige et selskab, der er registreret og faktisk hjemmehørende i udlandet), der er inddraget i international   sambeskatning   efter   reglerne   i   SEL   §   31   A,   ikke   omfattet   af Selskabsskattelovens § 1? Svar: Ja, men selskabet skal ved indkomstopgørelsen anvende de samme regler som selskaber omfattet af SEL § 1, i det omfang reglerne efter deres indhold er anvendelige herpå.

Spørgsmål 110:   Kan ministeren bekræfte, at et moderselskab, der efter reglerne i SEL § 31 B har valgt international sambeskatning efterfølgende kan foretage en ændring af valget, hvis f.eks. skattemyndighederne ændrer de opgjorte indgangsværdier jf. reglerne i skattestyrelseslovens § 37 D om ændret selvangivelsesvalg? Svar:  I  henhold  til  skattestyrelsesloven  §  37  D  kan  skatteministeren  tillade,  at  en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået uhensigtsmæssige   skattemæssige   konsekvenser.   Det   er   en   forudsætning,   at   den skattepligtige   anmoder   om   ændring   af   valget   senest   6   måneder   efter,   at   den skattepligtige er kommet til kundskab om den pågældende skatteansættelse. Skatteministeren    har    udelegeret    kompetencen    til    at    træffe    afgørelser    efter skattestyrelseslovens § 37 D til den skatteansættende myndighed. Valg  af  international  sambeskatning  er  et  valg  i  selvangivelsen,  der  er  omfattet  af skattestyrelseslovens  §  37  D.  Hvorvidt  den  pågældende  skatteansættelse  har  haft betydning   for   valget   og   valget   som   følge   heraf   har   fået   uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser afhænger af en konkret vurdering.

Spørgsmål  111 :    Lovforslagets  §  11  nr.  2  (ændring  af  tonnageskatteloven)  bedes nærmere   begrundet.   Vil  det  ikke  give  muligheder  for  spekulation,  hvis  der  er sambeskatning  mellem  to  selskaber,  der  driver  rederi,  hvis  et  selskab  er  under tonnageskatteordningen, og et andet selskab er uden for? Svar:  Det  hidtil  gældende  krav  om,  at    koncernforbundne  rederier,  der  træffer forskellige valg mht. tonnagebeskatning, ikke måtte være sambeskattede, forslås fjernet som overflødigt. Underskuddet i det rederi, der ikke har valgt tonnagebeskatning, kan via sambeskatning fratrækkes i overskud optjent i andre koncernselskaber, og der ses ikke nogen grund til, at det ikke burde kunne fratrækkes i overskud i andre rederier, blot fordi overskuddet er opgjort efter de særlige regler i tonnagebeskatningsloven. I øvrigt erindres om, at selskabers afskrivningsprocent på skibe er reduceret til 12%. Denne   afskrivningsprocent,   der   udgør   mindre   end   halvdelen   af   den   ordinære afskrivningsprocent,    vil  næppe  i  sig  selv  give  anledning  til,  at  indkomsten  ved rederivirksomhed   i   væsentlig   grad   skulle   give   underskud   til   overførsel   via sambeskatning.

Spørgsmål 112:  Kan ministeren bekræfte, at der med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11 nr. 2 kan tænkes følgende konstruktion: Holdingselskabet H A/S ejer aktiekapitalen i de to rederiaktieselskaber A A/S og B A/S og har herudover en betydelig ejendoms- og værdipapirportefølje. Rederi A/S A og Rederi A/S B har formelt forskellig ledelse og driftsorganisation, idet Rederi A A/S i længere tid har drevet traditionel liniefart og har betydeligt overskud bl.a. på grund af små afskrivninger på ældre skibe og derfor har valgt tonnageskat  teordningen, medens Rederi  B  A/S  er  nystartet  med  nyindkøbte  supplyskibe,  og  på  grund  af  de  store muligheder for skattemæssige afskrivninger har store skattemæssige underskud, da B A/S  ikke  har  valgt  tonnageskatteordningen.  Underskuddet  i  Rederi  B  A/S  kan  via sambeskatningen udligne de skattemæssige overskud i H A/S og i Rederi A/S A (der kun består af ”afgiften” efter tonnageskatteordningen). Koncernen bliver herefter helt befriet for selskabsskat af den samlede sambeskatningsindkomst. Svar: Konstruktionen kan ikke bekræftes. Selskabers afskrivningsprocent på skibe er reduceret  til  12  pct.  Afskrivningsprocenten  vil  næppe  i  sig  selv  give  anledning  til underskud i væsentligt omfang ved rederivirksomhed.

Spørgsmål  113:     Hvorledes  er  ikrafttrædelsesreglerne  for  lovforslagets  §  6?  Kan underskud i to sambeskattede søsterselskaber fra indkomståret 2004 nu fremføres til modregning i 2006? Svar: Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6, der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Jeg vil fremsætte et ændringsforslag herom til 2. behandlingen af lovforslaget. Det er hensigten,  at  den  foreslåede  ændring  af  fusionsskattelovens  §  8,  stk.  6,  tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere, men også  skal omfatte underskud, der er opstået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sambeskattet.

Spørgsmål   114 :   Hvilke   konsekvenser   har   lovforslagets   §   6   for   spaltninger   af datterselskaber, der indgår i sambeskatning med moderselska bet? Svar: Hvis et datterselskab er sambeskattet med sit moderselskab inden spaltningen, er det efter den gældende praksis i henhold til fusionsskattelovens § 8, stk. 6, muligt at anvende    underskud    i    det    indskydende    datterselskab,    der    er    opstået    under sambeskatningen,  til  modregning  i  overskud  i  moderselskabet  efter  spaltningen. Derimod kan underskud i det indskydende datterselskab ikke modregnes i overskud i de(t) modtagende selskab(er). Ændringen  af  fusionsskattelovens  §  8,  stk.  6,  jf.  lovforslagets  §  6,  ændrer  ikke mulighederne for at anvende det indskydende datterselskabs underskud, der er opstået under sambeskatningen med moderselskabet, efter spaltningen.