Skatteministeriet
J.nr. 2005-411-0042
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L
121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 92 - 95, 97 - 107 og 109 -
119 af 18. april 2005.
Kristian Jensen
/ Ivar Nordland
Spørgsmål 92 : Kan ministeren bekræfte, at hvis moderselskabet MA A/S den
1.6.2006 sælger aktiemajoriteten i A/S D til MB A/S, der er uafhængig af MA A/S, og
alle selskaber har kalenderårsregnskab, så er A/S D sambeskattet med MA A/S i
perioden 1.1. – 31.5. 2006 og med MB A/S i perioden 1.6. – 31.12.2006?
Svar: Jeg kan bekræfte, at efter forslaget vil A/S D blive sambeskattet med MA A/S i
perioden 1.1. – 31.5.2006 og med MB A/S i perioden 1.6. – 31.12.2006.
Spørgsmål 93: Kan ministeren bekræfte, at i det tilfælde, hvor D A/S er sambeskattet
med MA A/S for perioden 1.1. – 31.5. 2006 og med MB A/S for perioden 1.6. –
31.12.2006, og alle selskaberne har kalenderårsregnskab, kan eventuelt skattemæssigt
underskud i D A/S for perioden 1.1. – 31.5. 2006 fratrækkes i overskud i MA A/S for
hele 2006, selv om dette overskud stammer fra perioden efter 1.6.2006, og eventuelt
skattemæssigt underskud i D A/S for perioden 1.6. – 31.12. 2006 kan fratrækkes i
overskud i MB A/S for hele 2006, selv om dette overskud stammer fra perioden før
1.6.2006?
Svar: Inden for et indkomstår kan underskud i et selskab modregnes i overskud i et
andet selskab, selv om selskaberne ikke har været koncernforbundet hele indkomståret,
jf. også bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i SEL § 31, stk. 2 og 3.
Jeg kan derfor bekræfte, at eventuelt underskud i D A/S i perioden 1.1. – 31.5.2006 kan
modregnes i overskud i MA A/S for hele indkomståret 2006,og eventuelt underskud i D
A/S i perioden 1.6. – 31.12.2006 kan modregnes i overskud i MB A/S for hele
indkomståret 200 6.
Spørgsmål 94: I det tilfælde at D A/S er sambeskattet med MA A/S for perioden 1.1.
– 31.5. 2006 og med MB A/S for perioden 1.6. – 31.12.2006, hvem har så ansvaret for,
at der indsendes selvangivelse for D A/S for perioden 1.1. – 31.5.2006 (D A/S, MA
A/S eller MB A/S)?
Svar: Det er MA A/S, der har ansvaret for, at indkomsten i D A/S selvangives for den
periode, hvor selskaberne har været koncernforbundne – dvs. perioden 1.1. –
31.5.2006.
Spørgsmål 95: Hvis H A/S erhverver D A/S den 1.5.2005, og begge selskaber har
kalenderårsregnskab, og D A/S før 1.5.2005 ikke har haft et dansk moderselskab, hvem
er så ansvarlig for indsendelse af selvangivelsen for D A/S for perioden 1.1. – 31.5.
2005 (D A/S eller H A/S)? Og til hvilken lokal myndighed skal den indsendes, hvis D
A/S er hjemmehørende i et andet område end H A/S?
Svar: D A/S er selv ansvarlig for indgivelse af selvangivelse for den periode, hvor
selskabet ikke har været sambeskattet med andre selskaber. D A/S indsender
selvangivelsen til den myndighed, hvor selskabet er hjemmehørende på tidspunktet for
indgivelse af selvangivelsen.
Spørgsmål 97: Hvis koncernen ophører med international sambeskatning fra
indkomståret 2005 er det så efter lovforslaget udelukkende det danske ultimative
moderselskab, der fra indkomståret 2005 hæfter for genbeskatningssaldoen og den
efterfølgende genbeskatning, jf. lovforslagets § 14, stk. 8?
Svar: Hvis en koncern ophører med international sambeskatning i det første
indkomstår, hvor de foreslåede regler finder anvendel se, vil den efterfølgende
genbeskatning efter lovforslagets § 14, stk. 8, ske hos det danske ultimative
moderselskab.
Der vil efter lovforslaget ikke være andre selskaber, der hæfter for skatten af
indkomsten i moderselskabet i det pågældende indkomstår, idet det ultimative
moderselskab vil være administrationsselskab i en eventuel obligatorisk national
sambeskatning.
Det bemærkes, at hvis et koncernmoderselskab efter gældende regler ophører med
sambeskatning med alle datterselskaber, vil genbeskatningen medføre en forhøjelse af
moderselskabets indkomst i det første indkomstår efter ophør af sambeskatningen. I
dette tilfælde vil der heller ikke være andre selskaber, som hæfter for genbeskatningen.
Spørgsmål 98: Hvorledes forholder det sig, hvis et moderselskab, der ultimo 2004
havde en genbeskatningssaldo efter reglerne i lovforslagets § 14, stk. 8, efterfølgende
får et nyt dansk ultimativt moderselskab?
Svar: Genbeskatningen efter lovforslagets § 14, stk. 8, følger de gældende regler i
ligningslovens § 33 E. Efter disse regler sker der ikke genbeskatning, hvis en
eksisterende sambeskatning udvides med et nyt koncernmoderselskab. Det oprindelige
koncernmoderselskab
vil
fortsat
være
genbeskatningssubjekt
vedrørende
genbeskatningen af de underskud fra udenlandske datterselskaber, som er fratrukket
under den oprindelige sambeskatning.
Efter lovforslaget vil det nye danske koncernmoderselskab blive administrationsselskab
i en national sambeskatning og derigennem hæfte for skatten – og dermed
genbeskatningen - i det oprindelige moderselskab.
Jeg vil imidlertid – af andre grunde – stille et ændringsforslag til 2. behandlingen, der
fjerner al hæftelse for skatten i andre sambeskattede danske selskaber. Med
ændringsforslaget vil kun det oprindelige moderselskab herefter hæfte for
genbeskatningen efter lovforslagets § 14, stk. 8.
Spørgsmål 99: Det ønskes belyst, hvorledes der hæftes i følgende situation under
forudsætning af, at det fremsatte lovforslag gennemføres som foreslået:
Et dansk børsnoteret selskab har i en årrække været sambeskattet med nogle af sine
udenlandske datterselskaber. Fra og med indkomståret 2005 fravælger det danske
moderselskab at være omfattet af international sambeskatning, og det har derfor primo
indkomståret 2005 en betydelig genbesk atningssaldo jf. reglerne i lovforslagets § 14,
stk. 8. I 2005 overtager et nystiftet dansk holdingselskab, ejet af udenlandske
kapitalfonde, aktiemajoriteten i det danske, børsnoterede selskab:
a. Overgår genbeskatningsforpligtelsen til det nye ultimati ve danske moderselskab (det
nystiftede holdingselskab)?
b. Skal dette selskab afsætte udskudt skat vedrørende genbeskatningssaldoen?
c. Sker der genbeskatning af genbeskatningssaldoen efter SEL § 14, stk. 8, hvis det nye
ultimative moderselskab erklæres konkurs?
d. Hvem hæfter for betalingen af skatten af genbeskatningssaldoen, hvis det nye
ultimative moderselskab (holdingselskabet) erklæres konkurs?
Svar:
Ad a) Genbeskatningsforpligtelsen overgår ikke til det nye ultimative danske
moderselskab, jf. også svaret på spørgsmål 98.
Ad b) Det ultimative moderselskab skal ikke afsætte udskudt skat vedrørende
genbeskatningssaldoen i sit eget regnskab. Derimod skal det danske børsnoterede
selskab i sit regnskab afsætte udskudt skat efter reglerne i årsregnskabsl oven.
Tilsvarende skal der afsættes udskudt skat i koncernregnskabet. Den foreslåede regel
om afsættelse af udskudt skat i SEL § 31 A, stk. 4, finder ikke anvendelse i relation til
genbeskatning efter lovforslagets § 14, stk. 8.
Ad c) Der sker ikke genbeskatning af genbeskatningssaldoen efter lovforslagets § 14,
stk. 8, hvis det nye ultimative moderselskab erklæres konkurs uden at de øvrige
selskaber erklæres konkurs.
Ad d) Det vil fortsat være det danske børsnoterede selskab, der hæfter for betalingen af
skatten af genbeskatningssaldoen, hvis det nye ultimative moderselskab erklæres
konkurs.
Spørgsmål 100: Hvorledes gennemføres en international sambeskatning, hvis det
danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt i et indkomstå r,
jf. nedenstående eksempel?
Eksempel: Det danske A/S A har ingen datterselskaber ved indgangen af indkomståret
2006 (der udgøres af kalenderåret). Pr. 1.6.2006 erhverver A/S A et datterselskab i
Sverige (B A/B):
a. Kan der herefter etableres international sambeskatning mellem A/S A og B A/B for
2006, hvor der medregnes resultatet i B A/B for perioden 1.6.-31.12.2006?
b. Hvorledes skal den skattepligtige indkomst i B A/B opgøres, herunder hvilke
indgangsværdier skal bruges?
c. Skal der ved opgørelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede anlægsaktiver
beregnes afskrivninger for perioden 1.1. – 30.5.2006, og i givet fald hvorledes?
Hvordan forholder det sig, hvis det svenske datterselskab ved erhvervelsen har
regnskabsår 1.7. – 30.6.?
Svar: I eksemplet etableres koncernen på tidspunktet, hvor A A/S erhverver B A/B.
a) Efter forslaget kan der etableres international sambeskatning mellem A/S A og B
A/B, hvor resultatet i B A/B for perioden 1.6. – 31.12.2006 medregnes i
sambeskatningsindkomsten..
b) Indkomsten i B A/B for perioden 1.6 – 31.12 2006 opgøres efter skattelovgivningens
almindelige (danske) regler, idet der dog kun kan foretages forholdsmæssige
afskrivninger, jf. forslaget til SEL § 31, stk. 3. Ved opgørelsen af indkomsten anvendes
de skattemæssige indgangsværdier, som er fastsat efter reglerne i forslaget til SEL § 31,
stk. 7 og 8.
c) Ved opgørelsen af indgangsværdier anses afskrivningsberettigede aktiver, jf.
forslaget til SEL § 31, stk. 8, for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning. Da opgørelsen af
indkomsten for perioden 1.6. – 31.12.2006 som udgangspunkt opgøres som om
perioden udgjorde et indkomstår, skal der ved opgørelsen af indgangsværdier beregnes
afskrivninger for perioden 1.1. – 31.5.2006. Det vil sige, at der beregnes maksimale
forholdsmæssige afskrivninger, som kunne være foretaget, hvis de pågældende aktiver
havde været under dansk beskatning i den pågældende periode.
Det ændrer ikke på besvarelsen af a. -c., hvis det svenske datterselskab har regnskabsår
1.7. – 30.6. Indkomsten i det svenske datterselskab skal opgøres for samme periode
som administrationsselskabet. Det indebærer, at indkomstopgørelsen for det svenske
datterselskab fremover skal følge kalenderåret ligesom A A/S. Der er ikke behov for at
anvende reglerne om omlægning af indkomstår, jf. den foreslåede bestemmelse i SEL §
10, stk. 5, da det svenske selskab ikke i forvejen er undergivet dansk beskatning.
Spørgsmål 101: Hvorledes gennemføres en international sambeskatning, hvis det
danske selskab overtager aktiemajoriteten i et udenlandsk selskab midt i et indkomstår
og i forvejen har valgt international sambeskatning med et andet udenlandsk
datterselskab? Eksempel: Det danske A/S A har ved indgangen af indkomståret 2006
(der udgøres af kalenderåret) datterselskabet C A/S i Norge. Der er fra 2005 valgt
international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A. Pr 1.6.2006 erhverver A/S A
et datterselskab i Sverige (B A/B):
a. Skal der herefter etableres international sambeskatning mellem A/S A og B A/B for
2006, hvor der medregnes resultatet i B A/B for perioden 1.6.-31.12.2006?
b. Hvorledes skal den skattepligtige indkomst i B A/B opgøres, herunder hvilke
indgangsværdier skal bruges?
c. Skal der ved opgørelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede anlægsaktiver
beregnes afskrivninger for perioden 1.1. – 30.5.2006, og i givet fald hvorledes?
Hvordan forholder det sig, hvis det svenske datterselskab ved erhvervelsen har
regnskabsår 1.7. – 30.6.?
Svar: I forhold til eksemplet i spørgsmål 100 er det i nærværende eksempel et dansk
selskab, der allerede har valgt international sambeskatning, som erhverver (yderligere)
et udenlandsk datterselskab.
a) Da det danske selskab har valgt international sambeskatning, skal resultatet i B A/B
for
perioden
1.6.
–
31.12.2006
medregnes
ved
opgørelsen
af
sambeskatningsindkomsten i koncernen, medmindre A A/S vælger at ophøre med
international sambeskatning med fuld genbeskatning af eventuelle tidligere fratrukne
underskud i det norske selskab til følge.
b-c) Det ændrer ikke på indkomstopgørelsen, at der i forvejen er valgt international
sambeskatning. Der henvises derfor til svarene på disse spørgsmål i svaret på spørgsmål
100.
Spørgsmål 102: Hvorledes gennemføres international sambeskatning efter reglerne i
den foreslåede § 31 A, i det tilfælde, hvor et udenlandsk selskab A Inc. den 1.6.2006
erhverver det danske selskab D A/S, der har kalenderårsregnskab, og fra 2005 har valgt
international sambeskatning med sit svenske datterselskab S A/B, og for indkomståret
2005 har fratrukket underskud fra det svenske selskab med 1 mio. kr.? Kan D A/S her
vælge international sambeskatning med A Inc., og fra hvilket tidspunkt skal denne
sambeskatning i så fald etableres ?
Svar: Hvis den internationale sambeskatning skal fortsætte efter den 1.6.2006, er det et
krav, at indkomsten fra A Inc. (og dermed koncernforbundne selskaber og faste
driftssteder) medregnes under sambeskatningen. I så fald skal indkomsten i A Inc. for
perioden 1.6. – 31.12.2006 medregnes til sambeskatningsindkomsten, som opgøres hos
administrationsselskabet, D A/S. Indkomsten i A Inc. for denne periode opgøres efter
den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 3. Ved opgørelsen af indkomsten fastsættes
indgangsværdier efter de foreslåede regler i SEL § 31, stk. 7 -8. Indkomsten i S A/B for
hele indkomståret 2006 medregnes til sambeskatningsindkomsten.
Hvis A Inc. ikke inddrages under den internationale sambeskatning, anses den
internationale sambeskatning mellem D A/S og S A/B for ophørt pr. 1.6.2006.
Koncernen har dog mulighed for at lade sambeskatningen ophøre med virkning for hele
indkomståret 2006. Når A A/S ikke vælger international sambeskatning for
indkomståret 2006 sker der fuld genbeskatning af genbe skatningssaldoen vedrørende S
A/B, idet den internationale sambeskatning med D A/S afbrydes før bindingsperiodens
udløb. I eksemplet indebærer det en forhøjelse af indkomsten i D A/S for indkomståret
2005 på 1 mio. kr.
Spørgsmål 103: Kan det bekræftes, at der skal inddrages det købende udenlandske
moderselskab i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A i
følgende tilfælde:
Det danske børsnoterede selskab A A/S har en række danske og udenlandske
datterselskaber, og har valgt international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A,
og er således sambeskattet med samtlige sine udenlandske datterselskaber. Der er
derved opstået en samlet genbeskatningssaldo.
I 2007 opkøbes aktiemajoriteten i det danske børsnoterede selskab af et internationalt
holdingselskab Holding Inc., der ejes af en række internationale investorer, hvoraf
ingen har bestemmende indflydelse i Holding Inc. Kan eller skal A/S A herefter
inddrage Holding Inc. i den internationale sambeskatning med A A/S, og skal
indkomsten i Holding Inc. i så fald opgøres efter danske regler?
Kan underskuddet i Holding Inc. fratrækkes i det danske børsnoterede selskabs
indkomst, hvis den skattepligtige indkomst i Holding Inc. opgjort efter danske regler
giver skattemæssigt underskud, fordi selskabet har betydelige lån og dermed
renteudgifter, betydelige administrationsudgifter, samt udelukkende skattefri udbytter
fra datterselskaber, da alle investeringer udgøres af mindst 20 pct. - men mindre end 49
pct. - af kapitalen i de selskaber, der er investeret i?
Svar: I eksemplet skal Holding Inc. inddrages i den internationale sambeskatning med
A/S, hvis den internationale sambeskatning ikke skal ophøre. Indkomsten i Holding
Inc. skal – ligesom det er tilfældet med andre udenlandske selskaber under dansk
sambeskatning - opgøres efter danske skatteregler.
Hvis den skattepligtige indkomst i et udenlandsk selskab - opgjort efter danske regler –
udviser underskud, indgår dette underskud i opgørelsen af sambeskatningsindkomsten
og kan derigennem modregnes i overskud i andre selskaber, der er omfattet af
sambeskatningen.
Spørgsmål 104: Ministeren bedes kommentere følgende eksempel og dets
skattemæssige behandling, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form:
Det danske selskab H A/S har en række danske og udenlandske datterselskaber. Alle
har kalenderårsregnskab. Der er i indkomstårene 2000 – 2005 selvangivet 0 kr i
sambeskatningsindkomst, fordi der er underskud i de udenlandske datterselskaber. Der
er derfor en genbeskatningssaldo på 100 mio. kr. (Opgjort efter hidtidige regler). I 2007
forventes en skattepligtig sambeskatningsindkomst på 50 mio. kr, da de udenlandske
datterselskaber nu ikke længere giver underskud. Pr. 1.1.2007 erhverves
aktiemajoriteten i H A/S af et internationalt holdingselskab Holding AG, der ejes af en
række internationale investorer, hvoraf ingen har bestemmende indflydelse i Holding
AG. Der skal derfor for indkomståret 2007 etableres international sambeskatning, der
også medtager Holding AG i sambeskatningen. H olding AG har en række andre
investeringer, men de er alle i selskaber uden for Danmark, og alle udgør de 21 – 49
pct. af aktiekapitalen i de selskaber, der ejes aktier i. En betydelig del af investeringerne
er finansieret ved lån fra aktionærerne i Holdin g AG. Den skattepligtige indkomst for
Holding AG kan efter danske regler for 2007 opgøres til et skattemæssigt underskud på
150 mio. kr.
Sambeskatningsindkomsten for 2007 udgør herefter:
Indkomst i den danskejede del af koncernen
50 mio. kr.
Overført andel af underskuddet på 150 mio. kr. i Holding AG
50 mio. kr.
Sambeskatningsindkomst =
0 kr.
Fremførbart underskud i sambeskatningen 100 mio. kr. hos Holding AG.
For indkomståret 2007 vælger H A/S at afbryde den internationale sambeskatning jf.
SEL § 31 A, stk. 3, og der skal derfor ske genbeskatning af genbeskatningssaldoen i
indkomståret 2006.
Der kan herefter opgøres en sambeskatningsindkomst for 2006 således:
Indkomst i den danskejede del af koncernen
50 mio. kr.
Beskatning af genbeskatningssaldo
100 mio. kr.
Overført andel af underskuddet på 150 mio. kr. i Holding AG
- 150 mill kr
Sambeskatningsindkomst =
0 kr.
Herefter kan H A/S fortsætte med national sambeskatning med sine danske
datterselskaber, og genbeskatningssaldoen er udlignet.
Svar: Eksemplet kan ikke bekræftes.
For det første er det op til Holding AG (det ultimative moderselskab) og ikke Holding
A/S at bestemme, om der skal vælges international sambeskatning eller ej. H A/S kan
ikke vælge at afbryde den internationale sambeskatning for 2007, samtidig med at
Holding AG ønsker at udnytte sit underskud i Danmark. Hvis der senere sker ophør af
sambeskatning inden 10 års periodens udløb, skal alle overførte underskud fra Holding
AG til fradrag i Danmark genbeskattes. Det er kun efter 10 års periodens udløb, der kan
opnås ordinær genbeskatning på l ikvidationsbasis, dvs. beregnet ud fra den
skattemæssige avance på de underliggende aktiver.
Spørgsmål 105: Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen i lovforslagets § 31 A, stk.
1: ”kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger
m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde for alle koncernforbundne
selskaber...” betyder, at der kun kan etableres sambeskatning med et udenlandsk
selskab, hvis der eksisterer en national sambeskatning mellem mindst to danske
selskaber?
Svar: Nej, det kan jeg ikke bekræfte.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 A, stk. 1, 4. pkt., at der også kan
vælges international sambeskatning af et selskab m.v., som ikke er koncernforbundet
med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder i Danmark.
Spørgsmål 106: Kan ministeren bekræfte, at et dansk selskab, der er sambeskattet med
et danske datterselskab, men som ejes af et udenlandsk selskab, kan vælge international
sambeskatning med det udenlandske moderselskab efter reglerne i lovforslagets SEL §
31 B, idet der dog skal medtages andre koncernselskaber?
Svar: Jeg kan bekræfte, at hvis der vælges international sambeskatning efter de
foreslåede regler i SEL § 31 A, skal alle koncernforbundne selskaber medtages under
sambeskatningen. Det gælder også udenlandske moderselskaber til danske selskaber.
Spørgsmål
107:
Kan
ministeren
bekræfte
følgende
eksempel:
Personen Hansen, der er fraflyttet til Spanien, og ikke omfattet af udskudt
fraflytningsskat efter reglerne i ABL § 13a, ejer hele aktiekapitalen i Holdingselskabet
H A/S, der igen ejer hele aktiekapitalen i D A/S. Der er en betydelig egenkapital i H
A/S og D A/S, og en sambeskatningsindkomst på 5 mio. kr. årligt. Hansen sælger nu
sine aktier i Holdingselskabet H A/S til et spansk holdingselskab Hansen Spania SA,
således at det meste af overdragelsessummen sker ved udstedelse af et gæld sbrev fra
Hansen Spania SL til Hansen personligt, og der betales årligt 5 mio. kr. i renter fra
Hansen Spania SL til Hansen personligt. Der begæres nu international sambeskatning
efter reglerne i den foreslåede SEL § 31 A, mellem H A/S, D A/S og moderselsk abet
Hansen Spania SL. Den skattepligtige indkomst i Hansen Spania SL kan efter danske
regler opgøres til et skattemæssigt underskud på 5 mio. kr, svarende til renteudgifterne,
idet eventuelt udbytte fra H A/S til Hansen Spania SL er skattefrit
datterselskabsudbytte. Den danske sambeskatningsindkomsten bliver nu 0 kr. (I
eksemplet er der set bort fra, at Hansen måske for at undgå skat i Spanien må indskyde
et yderligere Holdingselskab f.eks. i Gibraltar)
Svar: Eksemplet kan ikke bekræftes i den forstand, at den danske indkomstskat kan
fjernes uden betydelige skattemæssige konsekvenser for Hansen. For det første kan
Hansen blive udsat for spansk aktieavancebeskatning. For det andet vil han blive
personligt indkomstbeskattet af renteindkomsten. Hvis der indskydes et holdingselskab
i Gibraltar, vil dette blive inddraget i den internationale sambeskatning. Hansen kan
kun undgå personlig beskatning på gældsbrevet ved at indskyde dette i
holdingselskabet. I så fald beskattes renteindtægterne i Danmark via den int ernationale
sambeskatning.
Lovforslaget giver ikke øgede muligheder for at minimere den danske skat – tværtimod.
Spørgsmål 109: Kan ministeren bekræfte, at således som lovforslagets § 1, nr. 16 med
forslag til ny SEL § 31-31 C er udformet, er et udenlandsk selskab (det vil sige et
selskab, der er registreret og faktisk hjemmehørende i udlandet), der er inddraget i
international sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A, ikke omfattet af
Selskabsskattelovens § 1?
Svar: Ja, men selskabet skal ved indkomstopgørelsen anvende de samme regler som
selskaber omfattet af SEL § 1, i det omfang reglerne efter deres indhold er anvendelige
herpå.
Spørgsmål 110: Kan ministeren bekræfte, at et moderselskab, der efter reglerne i SEL
§ 31 B har valgt international sambeskatning efterfølgende kan foretage en ændring af
valget, hvis f.eks. skattemyndighederne ændrer de opgjorte indgangsværdier jf. reglerne
i skattestyrelseslovens § 37 D om ændret selvangivelsesvalg?
Svar: I henhold til skattestyrelsesloven § 37 D kan skatteministeren tillade, at en
skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har
foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået
uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. Det er en forudsætning, at den
skattepligtige anmoder om ændring af valget senest 6 måneder efter, at den
skattepligtige er kommet til kundskab om den pågældende skatteansættelse.
Skatteministeren har udelegeret kompetencen til at træffe afgørelser efter
skattestyrelseslovens § 37 D til den skatteansættende myndighed.
Valg af international sambeskatning er et valg i selvangivelsen, der er omfattet af
skattestyrelseslovens § 37 D. Hvorvidt den pågældende skatteansættelse har haft
betydning for valget og valget som følge heraf har fået uhensigtsmæssige
skattemæssige konsekvenser afhænger af en konkret vurdering.
Spørgsmål 111 : Lovforslagets § 11 nr. 2 (ændring af tonnageskatteloven) bedes
nærmere begrundet. Vil det ikke give muligheder for spekulation, hvis der er
sambeskatning mellem to selskaber, der driver rederi, hvis et selskab er under
tonnageskatteordningen, og et andet selskab er uden for?
Svar: Det hidtil gældende krav om, at koncernforbundne rederier, der træffer
forskellige valg mht. tonnagebeskatning, ikke måtte være sambeskattede, forslås fjernet
som overflødigt. Underskuddet i det rederi, der ikke har valgt tonnagebeskatning, kan
via sambeskatning fratrækkes i overskud optjent i andre koncernselskaber, og der ses
ikke nogen grund til, at det ikke burde kunne fratrækkes i overskud i andre rederier,
blot fordi overskuddet er opgjort efter de særlige regler i tonnagebeskatningsloven. I
øvrigt erindres om, at selskabers afskrivningsprocent på skibe er reduceret til 12%.
Denne afskrivningsprocent, der udgør mindre end halvdelen af den ordinære
afskrivningsprocent, vil næppe i sig selv give anledning til, at indkomsten ved
rederivirksomhed i væsentlig grad skulle give underskud til overførsel via
sambeskatning.
Spørgsmål 112: Kan ministeren bekræfte, at der med den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 11 nr. 2 kan tænkes følgende konstruktion:
Holdingselskabet H A/S ejer aktiekapitalen i de to rederiaktieselskaber A A/S og B A/S
og har herudover en betydelig ejendoms- og værdipapirportefølje. Rederi A/S A og
Rederi A/S B har formelt forskellig ledelse og driftsorganisation, idet Rederi A A/S i
længere tid har drevet traditionel liniefart og har betydeligt overskud bl.a. på grund af
små afskrivninger på ældre skibe og derfor har valgt tonnageskat teordningen, medens
Rederi B A/S er nystartet med nyindkøbte supplyskibe, og på grund af de store
muligheder for skattemæssige afskrivninger har store skattemæssige underskud, da B
A/S ikke har valgt tonnageskatteordningen. Underskuddet i Rederi B A/S kan via
sambeskatningen udligne de skattemæssige overskud i H A/S og i Rederi A/S A (der
kun består af ”afgiften” efter tonnageskatteordningen). Koncernen bliver herefter helt
befriet for selskabsskat af den samlede sambeskatningsindkomst.
Svar: Konstruktionen kan ikke bekræftes. Selskabers afskrivningsprocent på skibe er
reduceret til 12 pct. Afskrivningsprocenten vil næppe i sig selv give anledning til
underskud i væsentligt omfang ved rederivirksomhed.
Spørgsmål 113: Hvorledes er ikrafttrædelsesreglerne for lovforslagets § 6? Kan
underskud i to sambeskattede søsterselskaber fra indkomståret 2004 nu fremføres til
modregning i 2006?
Svar: Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6,
der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
Jeg vil fremsætte et ændringsforslag herom til 2. behandlingen af lovforslaget. Det er
hensigten, at den foreslåede ændring af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, tillægges
virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere, men også skal
omfatte underskud, der er opstået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende selskaber
har været sambeskattet.
Spørgsmål 114 : Hvilke konsekvenser har lovforslagets § 6 for spaltninger af
datterselskaber, der indgår i sambeskatning med moderselska bet?
Svar: Hvis et datterselskab er sambeskattet med sit moderselskab inden spaltningen, er
det efter den gældende praksis i henhold til fusionsskattelovens § 8, stk. 6, muligt at
anvende underskud i det indskydende datterselskab, der er opstået under
sambeskatningen, til modregning i overskud i moderselskabet efter spaltningen.
Derimod kan underskud i det indskydende datterselskab ikke modregnes i overskud i
de(t) modtagende selskab(er).
Ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, jf. lovforslagets § 6, ændrer ikke
mulighederne for at anvende det indskydende datterselskabs underskud, der er opstået
under sambeskatningen med moderselskabet, efter spaltningen.