Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje  -princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse af  25. maj 2005 fra Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer. Kristian Jensen /  Ivar Nordland

FSR: Skatteministeriets generelle bemærkninger til selskabsskattelovens § 31, stk.   6, og § 31 A, stk. 6 sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål 69, 127 og 136 fra Folk  e- tingets Skatteudvalg giver FSR anledning til yderligere spørgsmål. FSR forstår Skatteministeriets ovenfor omtalte tilkendegivelser således, at der autom  a- tisk opstår for dringer mellem koncernselskaberne, når administrationsselskabet (rett i- digt) betaler skatterne for øvrige danske koncernselskaber. Herved får evt. underskud  s- selskaber tilgodehavender på administrationsselskabet i det omfang underskuddene u d- nyttes, og administrationsselskabet får tilgodehavender på koncernens overskudsgive  n- de selskaber. Disse fordringer skal efter Skatteministeriets opfattelse forrentes afhængig af fordringernes konkrete vilkår. Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at de ovenfor nævnte fordringer som h  o- vedregel alene ophører ved betaling eller eftergivelse. Ovenstående bedes bekræftet. Kommentar: Det kan bekræftes. FSR: Det kan forekomme at nogle typisk 100% ejede koncerner vælger det princip, at de ovenfor omtalte fordringer ikke påtages og derfor ikke bogføres, men straks efterg  i- ves, med de skattemæssige konsekvenser dette har i form af skattefrit udbytte he  n- holdsvis skattepligtigt tilskud. Er dette princip valgt, bør det være muligt for koncernen, hvis det ønskes, at evt. efte rfølgende ændringer i de oprindelige fordringer eksempelvis som følge af ansættelsesændringer kan håndteres på samme måde som de oprindelige fordringer, i stedet for at skattemyndighederne gennemtvinger en forrentning af de for- dringer, der er resultatet af ansæ  ttelsesændringerne. Dette bedes ligeledes bekræftet. Kommentar: Det skal bemærkes, at de omtalte fordringer opstår    –  og derfor skal bog- føres. De kan herefter eftergives, hvis den ikke selskabsretligt strider mod regler, der skal beskytte kreditorerne og/eller eventuelle minoritetsaktionærer. Fordringerne tilh  ø- rende datterselskaber kan kun opgives, hvis de selskabsretlige betingelser for udlodning af udbytter er opfyldte. Eftergives fordringerne vil dette have skattemæssige kons  e- kvenser i form af udbytte (eller tilskud, hvis der er tale om eftergivelse af fordringer til- hørende moderse lskabet). Ellers kan det bekræftes, at efterfølgende ansættelsesændringer kan resultere i, at de o p- rindelige skattemæssige konsekvenser i form af udbytte eller tilskud s  kal justeres. Ef- tergivelser af fordringer kan fortsat kun ske, i det omfang de selskabsretlige betingelser er opfyldte på tidspunktet for ansættelsesændringen. FSR: For en ordens skyld bemærkes endvidere vedrørende formuleringen af de ove   n- for omtalte lovbestemmelser, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at der alene er ang  i- vet en præcis betalingsfrist i selskabsskattelovens § 31, stk. 6 første punktum, medens dette ikke er tilfældet i andet punktum. Det forekommer ligeledes uhensigtsmæssigt, at

der i første  punktum i samme bestemmelse alene anvendes betegnelsen ”selskaber” medens der i andet punktum anvendes betegnelsen ”selskaber og faste driftssteder”. Kommentar: Det ses ikke at være nødvendigt at præcisere betalingsfristerne i § 31, stk. 6, 2. pkt. Betalingsfristerne følger de almindelige frister for betaling af henholdsvis ordinær acontoskat, jf. selskabsskattelovens § 29 A, og for rettidig skattebetaling, jf. selskabsskatte- lovens § 30. Det fremgår af sammenhængen mellem § 31, stk. 6, 1. pkt., og § 31,    stk. 6, 2. pkt., at admi- nistrationsselskabet skal forpligte sig til betaling til underskudsselskabet –  uanset om under- skuddet udnyttes i et dansk selskab eller i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark. Det vurderes derfor ikke at være nødvendig   t at præcisere dette i et ændringsforslag.