Til lovforslag nr. L 121
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2005
2. udkast
(Ændringsforslag fra S og skatteministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Socialdemo-
kratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, og skatteministeren har stillet æn-
dringsforslag nr. 2-27.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 153 fra folketingsåret 2004 -05,
1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L
153, herunder de høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget.
Høring
Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen den 15. de-
cember 2004. Den 2. marts 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De
indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lov-
forslagets bemærkninger.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet ,
Dansk Industri,
Ernst & Young,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring & Pension,