171790

Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2005 2. udkast (Ændringsforslag fra S og skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Socialdemo- kratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, og skatteministeren har stillet æn- dringsforslag nr. 2-27. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 1. april 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 153 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 153, herunder de høringssvar, som skatteministeren sendte til udvalget. Høring Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen den 15. de- cember 2004. Den 2. marts 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lov- forslagets bemærkninger. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Advokatrådet , Dansk Industri, Ernst & Young, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension,

2 Syddansk Universitet, professor Søren Friis Hansen og Topdanmark Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har stillet 134 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har b e- svaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [] Tjóðveldisflokkurin , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S), tiltrådt af et <>tal: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Globalpulje-princip i sambeskatningen)« omfattende § 1, indledningen og nr. 1-9 og 11 - 18, § 2, §§ 5 og 6, §§ 8 - 12 og § 14, indledningen, stk. 1-4, 6 og 8 - 12. B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af sel- skabsskatten)« omfattende § 1, indledningen og nr. 10, § 3, § 4, § 7, § 13 og § 14, indledningen, stk. 5 og 7. [Deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det udelte lovforslag Af skatteministeren, tiltrådt af et <> tal: Til § 1 2) I den under nr. 5 foreslåede § 8, stk. 2, indsættes efter 6. pkt. som nye punktummer:

3 »§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt b e- tingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslo- vens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medreg- nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« [Dispensation fra CFC-reglerne samt beskatning af genanbragte ejendomsavancer] 3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. I § 8 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kr æ- ves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato.«« [Skæringsdato ved skattepligtig fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt eller etab- leret inden eller ved fusionen] 4) I den under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«. [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6] 5) I den under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at unde r- skud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende eller hvis der er valgt international sambeskatning efter § 31 A.« [Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske selskabers danske filialer] 6) Den under nr. 16, foreslåede § 31, stk. 3, affattes sål edes: »Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indko m- sten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør i forhold til et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncer n- forbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgiv- ningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstå r, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodisering s- principper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved in d- komstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1. -4. pkt. gælder, uanset om det pågælde n- de selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncern- forbindelsens ophør henholdsvis etablering.« [Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor koncernforbindelsen kun består en del af in dkomståret] 7) Den under nr. 16 foreslåede § 31, stk. 4, affattes sål edes: »Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskat- ningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øver- ste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søster-

4 selskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administration s- selskabet ikke længere indgår i koncernen eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske mo- derselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administra- tionsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten, restskatten samt tillæg og renter, der ved- rører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når adm inistrationsselskabet modtager beta- ling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.« [Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning] 8) I den under nr. 16 foreslåede § 31 indsættes so m nyt stykke: »Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses bort fra u n- derskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets in d- komst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de e n- kelte underskudsgivende kilder.« [Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at opnå udenlandsk creditlempelse] 9) I den under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. « [Ingen fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international sambeskatning] 10) Den under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 3, 11. pkt. affattes således : »Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.« [Genbeskatning ved spaltning af det ultimative moderselskab] 11) Den under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 4, 4. pkt. affattes således : »Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatning s- forpligtigelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeska t- ningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.« [Justering af hæftelsesreglerne] 12) I den under nr. 16 foreslåede § 31 A, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, ændres »for det sidste ind- komstår under sambeskatningen « til: »for det indkomstår, hvor sambeskatningen oph ører,«

5 [Ændret indkomstår for genbeskatning af u nderskud ved ophør af sambeskatning] 13) I den under nr. 16 foreslåede § 31 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fre mmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Ligningsrådet kan tillade, at o m- lægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor, og der ikke opnås særlige ska t- temæssige fordele herved.« [Bemyndigelser til Ligningsrådet vedrørende omregning fra fremmed valuta og tvungen omlægning af indkomstår] 14) I den under nr. 16 foreslåede § 31 C, stk. 2, nr. 5, ændres »dennes« til: »dettes«. [Sproglig korrektur] 15) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer: »02. I § 32, stk. 2, indsættes to steder efter »forsikrings -« : », realkredit-«.« [Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og bankvirksomhed i forhold til dispensations- reglen i CFC-beskatningsreglerne] 16) Efter § 1 indsættes som ny paragraf: »§ 01 I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (kvoter og betalingsrettigheder), foretages følgende ændring: 1. I den ved § 1, nr. 2, indsatte § 40 C, ændres i stk. 7, 2. pkt., »30 pct.« til: »28 pct.«.« [Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen] Til § 2 17) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: »01. I § 13 e, stk. 2, ændres »2,3« til: »2,0«.« [Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen] Til § 6 18) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 5 indsættes efter 2. pkt.: »Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det på gældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.«.«

6 [Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen] Til § 8 19) Den under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Når selskaber er sambe skattede forud for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for skatter af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville have væ- ret omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.« [Konsekvensændring som følge af justeringen af hæftelsesreglerne] Til § 14 20) I stk. 3 affattes 1. pkt. således: »§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9 og 12-16, 02, 17-18, § 6, nr. 01, § 8, § 9, nr. 1-2 og 5-6, og §§ 10-12 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller s enere.« [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 2, 14 og 17] 21) I stk. 3 indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum: »Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen i et sambeskattet datterselskab, der er likvideret inden den 2. marts 2005, fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom.« [Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende underskud i sambeskattede datter- selskaber efter selskabets likvidation] 22) Stk. 5 affattes således: »Stk. 5. § 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1 og 2 og § 13 har virkning fra og med ind- komståret 2005. « [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 15 og 16] 23) I stk. 6 indsættes som 2. pkt.: »§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere.« [Virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6] 24) I stk. 8 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen e fter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. okto- ber 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anven- delse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterse lskab.« [Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i gældende regler] 25) I stk. 8 ændres »Selvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssaldi.« til: »Selv- angivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.«

7 [Sproglig korrektur, hvor »for« ændres til »af«] 26) Stk. 9, 1. pkt. affattes såeldes: »Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med ove r- skud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. « [Afskæring af underskudsfremførsel ved overgang til territorialbeskatning] 27) I stk. 9 ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.« og »7.-8. pkt.« til: »8. - 9. pkt.« [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 25] B e m æ r k n i n g e r Dette ændringsforslag indeholder hovedsageligt tekniske justeringer af lovforslaget. De fleste af disse tekniske justeringer er allerede varslet i forbindelse med afgivelsen af svar på diverse spørg s- mål fra Skatteud valget og kommentarer til diverse henvendelser til Skatteudvalget. Blandt ændringsforslagene fremhæves følgende: Justering af hæftelsesreglerne, således at ingen af de sambeskattede selsk aber hæfter for skatten af andre selskabers indkomst optjent i Danmark. Varslet i bl.a. svaret på henvende lserne fra Dansk Industri (L 121 – bilag 15) og Ernst & Young (L121 – bilag 16). Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler om fremmed valuta i den internationale samb eskatning. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 108. Fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes ved den danske indkomstop- gørelse, når den udenlandske ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26. Justering og præcisering af reglerne for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er kon- cernforbindelse hele indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstrukt ureringer med skattemæssig virkning tilbage i tid. Varslet i svaret på henvendelsen fra Foreningen af Statsa u- toriserede Revisorer (L 121 – bilag 18). I bilag 1 til ændringsforslaget er vedlagt en oversigt over de enkelte ændringsforslag og hvor de er varslet. Bilag 2 indeholder en sammenligning mellem gældende ret, lovforslaget og ændringsforsla- gene. Til nr. 2 Denne del af ændringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at forsikrings-, real- kredit- og bankfilialer kan få dispensation fra CFC -beskatning, hvis visse nærmere bestemte kriteri- er er opfyldt og dels et forslag om, at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme med- regnes i den danske indkomstopgørelse, når fortjenesten vedrører en fast ejendom beliggende i Danmark. I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan blive omfattet af CFC -beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab vil blive omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32. I selskabsskatte- lovens § 32, stk. 2, findes en dispensationsbestemmelse for udenlandske datterselskaber, der driver forsikrings- eller bankvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn. Der kan opnås dispensat ion fra Ligningsrådet, hvis

8 - den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datter- selskabet er hjemmehørende, - den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncern- forbundne med datterselskabet og - datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksom- heden tilsiger. Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I dette ændringsforslags nr. 14 foreslås det, at dispensationsmuligheden skal finde tilsvarende anvendelse på realkr editvirksomhed. Det foreslås, at hvis en forsikrings, realkredit - eller bankfilial ville opfylde kravene, såfremt fili a- len havde været et datterselskab, skal filialen ligeledes kunne opnå dispensation fra CFC - beskatning. En filial vil således – på samme måde som datterselskaber - kunne opnå dispensation, hvis - den hovedsageligt driver virksomhed i det land, hvor filialen er beliggende, - den hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter, - det danske selskab har koncession til at drive den pågældende virksomhed og er underlagt o f- fentligt tilsyn, - den er beliggende i EU eller i et dobbeltbeskatningsoverenskomsts land, - den kapital, der er allokeret til filialen, ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalsty r- ke for datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav o g anbefa- linger til datterselskaber i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern. En filial, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings -, realkredit- eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige fordele i forhold til Danmark eller andre lande. Filialen bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne. Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske ejendomme opretholdes uænd- ret. Fuldt skattepligtige selskaber kan således genanbringe ejendomsavancen, som vedrører afståe l- sen af danske faste ejendomme, i udenlandske ejendomme. Med ændringsforslaget fastslås, at den del af avancen, der vedrører danske ejendomme, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, sidste punktum, medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlandske ejendom a f- stås. Til nr. 3 Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor reglerne for indkomstopgørel- sen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til fo r- slaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab efterfø l- gende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tids- punkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgøre l- sen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft. Selskabsskattelovens § 8 A indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbejdede åbning sbalance for det modtagende selskab.

9 Udnyttes denne mulighed lægges værdien af det indskydende selskab pr. skæringsdatoen til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffe l- sessum for de ved fusionen overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab med- regner indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt. Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse tilfælde ikke tillægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt, hvor det pågældende selskabs koncernforbi ndelse med andre selskaber blev etableret eller ophørte. Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været koncernforbundet med andre selskaber indtil 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skat temæssig virkning læn- gere tilbage end 1. marts. Det vil således være værdien af det indskyde nde selskabs aktiver og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver fra og med 1. marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Indkomsten for perio- den 1. januar – 28. februar medregnes hos den koncern, som det pågældende selsk ab ikke længere er koncernforbundet med. Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det indskydende sel- skab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relati- on til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt. Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde et nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse er ophørt. Hvis det er det modtagende selskab der koncernforbindelse med andre selskabers er ophørt eller etableret i løbet af året, anses skæri ngsdatoen for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes at være tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighede rne for at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det mod- tagende selskab ophører efter fusionens gennemførelse. Til nr. 4 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8. Til nr. 5 Det foreslås, at den nuværend e værnsregel i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, videreføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske fil i- als underskud i såvel Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. E fter bestemmelsen kan underskud i en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjem- land forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har fili alen i Danmark, modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens § 5 G kan eventuelt finde anvendelse på det samlede u nderskud i selskabet, hvis

10 underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark. Til nr. 6 De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de gælde nde regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret, skal medregnes til sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige regler for opgørel- sen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælges fra en koncern til en anden. Som beskrevet i lo v- forslagets bemærkninger kan opgørelsen af indkomsten for den første del af indkomståret hos den sælgende koncern påvirke indkomstopgørelsen for resten af in dkomståret hos den købende koncern. Derfor skal den sælgende koncern sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af sin sambeskatningsindkomst. Som bestemmelsen er formuleret kan der imidlertid være tvivl om, i hvilket omfang dispositioner foretaget af den købende koncern efter det tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke in d- komstopgørelsen for den periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende ko n- cern. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor nogle af selskabets afskrivningsberettigede aktiver afhændes eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der till æg- ges skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt, hvor selskabet var en del af den sælgende kon- cern. Det er hensigten, at indkomstopgørelsen i den købende koncern skal påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med hensyn til indkomstopgørelsen. Det er dog ikke mu- ligt helt at undgå, at indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder (hos den sælgende koncern) kan påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den k øbende koncern). Denne situation kan også opstå i dag – eksempelvis hvor skattemyndighederne ændrer selskabets indkomstansættelse for et tidligere indkomstår. En sådan indkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til skattemæssige afskrivninger og fre m- førte underskud i den skattepligtige indkomst. Ved overdragelsen af et selskab har den købende mulighed for at tage højde for indkomstpåvirkning gennem overdragelsesaftalen og en due dilige n- ce-vurdering af selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at tage høj- de for indkomstpåvirkninger, der opstår som følge af den købende koncerns dispositioner efter overdragelsen. Derfor bør efterfølgende dispositioner ikke påvirke opgørelsen af den indkomst, som er optjent, mens selskabet har været en del af den sælgende koncern. Den sælgende koncern bør således principielt kunne opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i sambeskatning s- indkomsten, på tidspunktet, hvor selskabet udgår af ko ncernen. Det vil samtidig mindske antallet af oplysninger, som det er nødvendigt at udveksle mellem en sælgende og en købende koncern af hensyn til udarbejdelsen af selvangivelsen, mest muligt. På den baggrund foreslås med ændringsforslaget nogle præciseringer af reglerne for indkomsto p- gørelsen for den periode, hvor der kun er koncernforbindelse en del af året. For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold til lovforslaget efter forholdet mel- lem indkomstperiodens længde og selskabets indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskri v- ninger vil således være afhængig af, hvornår selskabets indkomstår afsluttes. En sælgende koncern har ikke nødvendigvis ved salget af et selskab sikkerhed for længden af det solgte selskabs ind- komstår. Det giver en usikkerhed i forhold til opgørelsen af de forholdsmæssig afskrivninger og dermed opgørelsen af indkomsten for delperioden.

11 Det foreslås på den baggrund, at skattemæssige afskrivninger beregnes efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår, dvs. 12 måneder, jf. b estemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden udgør mere eller mindre end 12 måneder. For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i delperioden skal opgøres efter skattelovgi v- ningens almindelige regler, som om indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemme l- sens 3. pkt., idet der dog som nævnt beregnes forholdsmæssige afskrivninger. Derved tydeliggøres det bl.a., at selskabets afhændelse af afskrivningsberettigede driftsmidler efter ophør af koncernfor- bindelsen ikke påvirker opgørelsen af sambeskatningsin dkomsten i en sælgende koncern. Det tydeliggøres også, at indkomstperioden anses for et indkomstår i relation til reglerne i li g- ningslovens § 15, stk. 7-12, om begrænset adgang til underskudsfremførsel, når mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab ejes af andre aktionærer ved indkomstår ets slutning end ved indkomst- årets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan anvende underskud i indkomstperi o- den uden begrænsninger. Tilsvarende kan den købende koncern anvende underskud i selskabet i den periode, hvor selskabet indgår i den købende koncern, uden begrænsninger. Derimod vil ligningslo- vens § 15, stk. 7-12, - hvis betingelserne om ændringer i aktionærkredsen i øvrigt er opfyldt - kunne finde anvendelse på underskud i indkomstp erioden, hvor selskabet har været en del af den sælgende koncern, hvis underskuddet i denne indkomstperiode fremføres til modregning hos den købende koncern. For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om medregning af indkomst fra et se l- skab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medre gnes til sambeskat- ningsindkomsten hos den sælgende koncern, at det solgte selskab efterfølgende indgår i en omstru k- turering med tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt. Eksempelvis kan man forestille sig et selskab X, som den 1. april 2005 sælges af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30. juni 2005, at fusionere selskab X efter reglerne i fusions- skatteloven med et andet af koncernens selskaber, Y, med fusionsdato 1. januar 2005. Alle selska- ber har kalenderår sregnskab. Efter reglerne i fusionsskatteloven vil hele indkomsten i både selskab X og Y i 2005 skulle beskattes i det modtagende selskab for indkomståret 2005. Det modtagende selskab vil samtidig indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stilling pr. 1. januar 2005 efter reglerne i fusionsskattelovens § 8. Det vil ikke være tilfældet med de foreslåede regler. Her beskattes det modtagende selskab af in d- komsten i Y for hele 2005 og indkomsten i X fra 1. april-31.december 2005. Det modtagende sel- skab succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2005 og de skattemæssige værdier mv. pr. 1. april 2005 vedrørende selskab X. Til nr. 7 og 11 Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse koncernselskaber i den nationale sambeskatning hæfter solidarisk for andre koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede se l- skaber hæfter for deres del af skatten af sambeskatningsindkomsten. Vurderingen vedrører kun de tilfælde, hvor der er tale om skat af indkomst på dansk territor ium, dvs. national sambeskatning. Ved international sambeskatning vil det være nødvendigt at oprethol- de de foreslåede regler i L 121, hvorefter det ultimative moderselskab og a dministrationsselskabet

12 (hvor skatten beregnes og opkræves) hæfter for skatten af sambeskatningsindkomsten optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesregler ved international sambeskatning vil der ikke kunne ska- bes en tilstrækkelig og nødvendig sikkerhed for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s se l- skaber), kan håndhæves. International sambeskatning er ikke valgt Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres således, at ingen af de sambeskattede selskaber i nati o- nal sambeskatning hæfter for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselska- bet overtager dog hæftelsen med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter den fore- slåede § 31, stk. 6. I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede s kat af sambeskatningsindkom- sten administrationsselskabet. Med ændringsforslaget skal administrationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationssel- skabet hæfter altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber. Indtil dette tids- punkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet. Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse. Administrationsselskabet forestår tillige indb etalingen af acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskat- ten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoskattehæftelse baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab. Skø nnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest tre indkomstårs in dkomstskat for det enkelte selskab. Internatonal sambeskatning er valgt I den internationale sambeskatning opretholdes, at det ultimative moderselskab samt administrati- onsselskabet (disse selskaber vil være sammenfaldende i koncerner, hvor det ultimative modersel- skab er dansk) hæfter solidarisk for den samlede indkomstskat af indkomst optjent ved erhvervs- virksomhed uden for dansk territorium samt eventuelle genbeskatningssaldi. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være omfattet af national sambeskatning. Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber opretholdes, fordi den internationa- le sambeskatning (i modsætning til national sambeskatning) inkluderer selskaber, der ligger udenfor dansk skattejurisdiktion. Selskaber, som ligger udenfor dansk skattejurisdiktion, kan efter internati- onal ret (herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk skattepligt, hvis selskabet har virksomhed her i landet eller hvis selskabet frivillig vælger dansk (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske selskaber omfattet af international sambeskatning kan derfor ikke tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skattepligtssubjekt. Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv vælger den internationale sambeskatning og derved selv påtager sig hæftelsen. Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og international sambeskatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om etableringsfrihed. Det bemærkes, at hæftelsesreglerne afhænger af, om international sambeskatning vælges. Det gælder, uanset om det ultimative moderselskab, som træffer dette valg og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk. Hæftelsen for det ultimative moderselskab ved etablering af et nyt datter-

13 selskab eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet etableres i Danmark eller i udlandet. Denne forskel er imidlertid sagligt begrundet i hensynet til inddrivelsen, idet det ikke vil være muligt at inddrive indkomstskatten direkte fra den udenlandske enhed. Det vurderes således i overensstemmelse med EU -retten at »fjerne« administrationsselskabets hæftelse ved national sambeskatning, men fastholde hæftelsesregler ved international sambeskat- ning. Til nr. 8 Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast driftssted i udlandet vælge at se bort fra underskud i anden virksomhed med henblik på at opnå dansk creditle mpelse for udenlandske skatter opkrævet hos det faste driftssted i udlandet. De underskud, der ses bort fra i det enkelte ind- komstår, fremføres efter de almindelige fremførselsregler. På denne måde undgås, at creditlempe l- serne går tabt for se lskabet. Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste driftssteder her i landet vil på ti l- svarende vis kunne fortabe muligheden for udenlandsk creditlempelse, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: En koncern består af et udenla ndsk moderselskab, et dansk datterselskab og et dansk fast drifts- sted. Datterselskabet og det faste driftssted indgår i obligatorisk sambeskatning. I år 1 har datte r- selskabet et underskud på 100 og det faste driftssted et overskud på 100. Dansk skat bli ver 0. Mo- derselskabet betaler skat i sit hjemland (ved 30 pct.) på 30 af indtægten i det faste driftssted her i landet. I år 2 har datterselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en indkomst på 0. Der udløses en dansk skat på 28. Koncernens samlede skat i år 1 og 2 udgør 58. Under de gældende regler bliver den betalbare danske skat i år 1 (i det faste driftssted) 28. M o- derselskabet får credit herfor i udlandet og betaler ude nlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til betaling, idet datterselskabet fremfører underskud fra år 1. Den obligatoriske samb e- skatning udløser således over 2 år en merskat på 28, der tilfalder udlandet. Koncernens effektive skatteprocent udgør 58. Problemet kan løses med en »omvendt § 33 H«, således, a t koncernen i det første år kan undl ade at anvende underskuddet i datterselskabet, men i stedet fremføre underskuddet til brug i senere ind- komstår. Koncernen vil i givet fald have en indkomst i år 1 på 100 i Da nmark, hvilket vil udløse en skat på 28 og giv e en creditlempelse i udlandet på 28. Det foreslås derfor, at et sambeskattet selskab får mulighed for at se bort fra unde rskud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark, når indkomsten tillige medregnes ved in d- komstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre b e- løb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Til nr. 9 Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning gøres der endeligt op med de udenlandske enheder og tidligere udnyttede underskud genbeskattes. Det foreslås derfor udtry kkeligt fastsat, at eventuelle uudnyttede underskud, der vedrører det pågældende udenlan dske selskab eller faste

14 driftssted, ikke kan fremføres ved koncernens danske indkomstopgørelse for efterfølgende ind- komstår. Til nr. 10 Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal udløse fuld genbeska tning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at genbeskatningen ikke længere opgøres pr. selskab, men pr. land, og inden for en samlet 10 års -periode. Til nr. 12 Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den internationale sa mbeskatning sker i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophør er i stedet for det sidste indkomstår under sambeska t- ningen. Forslaget medfører, at der ved ophør ikke automatisk skal ske genoptagelse af det sidste indkomstår under sambeska tningen. Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab hæfter solidarisk for genbeskat- ningen af genbeskatningssaldoen – også i det år, hvor sambeskatni ngen ophører. Til nr. 13 Fremmed valuta Det foreslås, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sa mbeskatning. I det gældende regelsæt har Ligningsrådet i sambeskatningscirkulæret, senest TSS -cirkulære 2004-42, fastsat regler for omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort re- sultat i vilkår 2. 7. Sambeskatningscirkulæret vedtages årligt med hjemmel i den nuværende b e- stemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt. Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattel ovens § 31 B, stk. 1, i L 121, må dele af sambeskat ningscirkulæret, herunder eksempelvis vilkår 2.7., anses for bor t- faldet som følge af det ændrede hjemmelsgrundlag. Et udenlandsk selskab omfattet af dansk sambe- skatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat efter blandt andet skattekontrollovens regler, på lige fod med andre selskaber omfattet af dansk b e- skatning. Dette medfører, at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for om- regning, dvs., at selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske kroner, herunder omregne transaktioner i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses - eller pligtpådragelsestid spunktet mv., eller kan vælge at anvende reglerne i L 129, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det ville dog forekomme uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af international sambeskat- ning, der sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reglerne i skattekontrollovens § 3 C skulle omregne transaktioner foretaget af udenlandske selskaber i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses- eller pligtpådr agelsestidspunktet, hvis den udenlandske bogføring bygger på den funktionelle valuta efter de internationale regnskabsstandarder. Den funktionelle valuta er den valuta, som for det pågældende selskab har størst indf lydelse på omkostningsniveauet og salgspriserne i det pågældende selskab. Det er derimod ikke afgørende, hvilken valuta, selskabets varer mv. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor ikke frit vælge, hvad der er dets funktionelle valuta. Der bør for det første år under international sambeskatning være adgang til at omregne r esultatet opgjort i den funktionelle valuta til danske kroner ud fra gennemsnitskursen – også selvom dette

15 ikke er tilkendegivet inden indkomstårets begyndelse. Også i L129 er der e n særlig dispensationsbe- stemmelse, der kan anvendes, hvis selskabet skal have en anden funktionel valuta. Med dette æn- dringsforslag ændres bemyndigelsesbestemmelsen til Ligningsrådet i forslagets § 31 B derfor sål e- des, at Ligningsrådet kan fastsætte særlig e regler for omregningen af årets resultat fra ude nlandske valuta til danske kroner for det første år, et selskab inddrages under international samb eskatning. Omlægning af indkomstår Alle selskaber skal ved både national og international sambeskatning hav e samme indkomstår som administrationsselskabet, der – som udgangspunkt – er det øverste dansk skattepligtige moder- selskab, som deltager i sambeskatningen, jf. forslaget til SEL § 31, stk. 4, og SEL § 31 A, stk. 4. Det indebærer eksempelvis, at når et mode rselskab erhverver et datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselskab som datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle de erhve r- vede selskaber - som udgangspunkt – omlægges efter de foreslåede regler i § 10, stk. 5. Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed for at tillade, at o mlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af ad ministrative grunde er at foretrække, og det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed kunne eksempel- vis tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i erh vervede datterselskaber, end omvendt. Til nr. 14 og 25 Der er tale om redaktionelle rettelser. Til nr. 15 Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, giver Ligningsrådet mulighed for at tillade, at datterselskaber med koncession til at udøve bank- og forsikringsvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn under visse betingelser kan undtages fra CFC-beskatning. Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed anderledes end bank- og forsik- ringsvirksomhed i relation til reglerne om CFC-beskatning. Det foreslås derfor, at realkreditvir k- somhed på samme måde som bank - og forsikringsvirksomhed med Ligningsrådets tilladelse kan undtages fra CFC-beskatning. Til nr. 16 Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte beløb vedrørende betalingsrettig- heder og mælkekvoter i tab ved salg af landbrugs- eller skovbrugsejendom fra 30 pct. til 28 pct., således at denne sats fortsat svarer til selskabs - og virksomhedsskattesatserne. Til nr. 17 Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion mellem en andelsbeskattet an- delsforening og dens helejede datterselskab ikke ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet af datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indsk y- dende selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår aktierne inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået aktierne skattefrit, skal den ved fusionen ko n- staterede fortjeneste beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret.

16 Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på 14,3 pct. i modsætning til den almindelige se lskabsskattesats. For at få beskatningen af a ndelsforeningen til at svare til den beskatning datterselskabet ville have været undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,3. Denne faktor blev imidlertid fastsat, da selskabsskattesatsen var 34 pct., og er ikke blevet reguleret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsskattesatsen. Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så beskatningen kommer på niveau med en se l- skabsskattesats på 28 pct. (2,0 x 14,3 pct. = 28,6 pct.). Til nr. 18 Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, hvor reglerne for indkomstopgørel- sen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til fo r- slaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende selskab efterfø l- gende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tids- punkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgøre l- sen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft. Fusionsskatteloven indeholder regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. I hen- hold til fusionsskattelovens § 5 skal fusionsdatoen (spaltningsdatoen og tilførselsdatoen) være sammenfaldende med det modtagende selskabs åbningsstatus – eller ved overdragelse til et eksiste- rende selskab – med åbningsdat oen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det foreslås, at fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 og nr. 5. Til nr. 19 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer af hæfte lsesreglerne i sambeskatningen. Til nr. 20 Virkningstidspunktet for ændringsforslagene under nr. 3, 15 og 18, foreslås tillagt samme vir k- ningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af globalpulje-princippet. Til nr. 21 Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret, sambeskattet datterselskab eller et sel- skab, der fusionerer efter reglerne om skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere videreføres hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til sambeskatnings- vilkår 2.11. Forskellen mellem de foreslåede re gler for anvendelse af underskud efter likvidation af et sambe- skattet selskab og de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag (L 153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget.

17 På den baggru nd forekommer det rimeligt, at retsstillingen i henhold til sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i sambeskattede selskaber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datterselskabet var omfattet af sambeskatning på likvidationstid spunktet. Til nr. 22 Ændringsforslagene under nr. 16 og 17 foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre æ n- dringer, der er en følge af den foreslåede nedsættelse af selskabsska ttesatsen. Til nr. 2 3 Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6, der ændrer fusi- onsskattelovens § 8, stk. 6. Det foreslås, at ændringen af fusionsskattel ovens § 8, stk. 6, tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere. Derved omfatter ændringen også underskud, der er o p- stået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sa mbeskattet. Til nr. 24 Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske overførsel af genbeskatningssaldi ve d kon- cerninterne omstruktureringer, f.eks. i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfat- tet af overgangsreglen i § 14, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed, selvom det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i sambeska tningen for det seneste indkomstår under det hidt idige regelsæt. Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8 for at undgå en skærpelse indføres hjemmel til, at ove r- gangsreglen også kan finde anvendelse i situationer, hvor genbeskatning sforpligtelsen efter gælden- de regler kan gøres afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis til et selskab, der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet og er betingelsen i lig- ningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos det erhvervende selskab. Til nr. 2 6 og 2 7 Ved fravalg af international sambeskatning bør der være ens regler for fremførsel af underskud, uanset om underskuddet vedrører et fast driftssted i udlandet eller vedrører et udenlandsk dattersel- skab, der hidtil har været dansk sambeskattet. Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel i et dansk selskab som følge af tidl i- gere års underskud i udenla ndske faste driftssteder, kan dette underskud ikke fremføres efter lig- ningslovens § 15. Tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder sidestilles dermed med tidligere års underskud i sambeskattede ude nlandske datterselskaber. Kim Andersen (V) Charlotte Antonsen (V) Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Jakob Axel Nielsen (KF)

18 René Skau Björnsson (S) Pia Gjellerup (S) Frode Sørensen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S) Poul Erik Christensen (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fó lkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

19 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 121 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar, fra skatteministeren 2 Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 153 3 Henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet 4 Artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU- retten« 5 Henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri 6 Materiale udleveret af Skatteministeriet ved teknisk gennemgang af L 121 den 30. marts 2005 7 Henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young 8 Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget 9 Henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young 10 Kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young, fra skat- teministeren 11 Meddelelse om ny vejledende tidsplan for L 121 12 Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 13 Henvendelse af 20/4-2005 fra Forsikring & Pension 14 1. udkast til betænkning 15 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri 16 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young 17 Bemærkninger vedrørende lovforslagets erhvervsadministrative kon- sekvenser afgivet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kva- litet i ErhvervsRegulering 18 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05 fra Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer 19 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Forsik- ring & Pension 20 Henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark 21 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra Syd- dansk Universitet, professor Søren Friis Hansen 22 Skatteministerens kommentar til henvendels af 4/5-05 fra Topdan- mark 23 Henvendelse af 9/5-05 fra Advokatrådet

20 Bilagsnr. Titel 24 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra Advokat- samfundet Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at redegøre for, om Justitsministeriet har godkendt og sikret, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsmini- steren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at foretage en detaljeret analyse af de problemer i forhold til EU-retten som professor Søren Friis Hansen beskriver i sin redegø- relse, til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter forslaget adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag L 153 (2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning og EU-retten«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om at bekræfte, at også Udenrigsministeriet er enig e i, at alle elementer i lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at oversende en redegørelse, der viser, hvad det faktiske selskabsskattegrundlag er i de 25 EU-lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om at oversende de svar til Skatteudvalget, om manglende gen- beskatning på sambeskatningsområdet, som tidligere er sendt over til Ligningsrådet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om ministeren er enig i professor, dr. jur. Niels Winther- Sørensens konklusion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om at redegøre for, hvad der er, der er sket i dansk erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om det vil sætte mere gang i de produktive erhverv, hvis sel- skabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om at oversende en grafisk oversigt, der viser hvem der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse, til ska t- teministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at oversende en oversigt, der viser hvad forskellige brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket 2 procentpoint, til skatt e- ministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om at bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært betales af den finansielle sektor og af olieindustrien, til skatteministeren, og

21 ministerens svar herpå 14 Spm. om at tiltrække udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft, til skat- teministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. skyldes, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne på n o- genlunde det samme som staten taber i provenu på at sænke selskab s- skatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvis regeringen lukker et skattehul og der dermed kommer et ekstra provenu til staten, er man så forpligtet til efter skattestoppet at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om ministeren har overvejet at bruge det provenu, der opnås ved at ændre på sambeskatningen til andet end at sænke selskabsska t- ten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om at redegøre for, hvad provenueffekten havde været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvorfor regeringen opfatter lukningen af et skattehul, som en sambeskatning, som bør modsvares af en skattelettelse, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om det er i overensstemmelse med skattestoppet, hvis man for at lukke et skattehul, laver en omfattende ændring af skattereglerne, der udover at ramme hullet også strammer på en lang række andre områder, som ikke relaterer sig til skattehullet, til skat teministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvorfor ministeren ikke har valgt helt at afskaffe sambe- skatningsmuligheden, sådan som mange andre lande har gjort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om ministeren fortsat mener, at lovforslaget er EU- medholdeligt og således kan opretholdes i sin nuværende form, hvis EF-domstolen følger Generaladvokatens udtalelser i Marks og Spen- cer sagen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om underskud efter den foreslåede be stemmelse i SEL § 31, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede be stemmelse i SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvorledes lovforslagets § 1, nr. 5 påvirker selskabers m u- ligheder for at placere avance efter ejendomsavancebeskatningsloven som modregning i købesum i ejendomme i udlandet, til skatteministe- ren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvorvidt et selskab er pligtig til at oplyse, hvis en del af dets virksomhed udgør et fast driftssted i udlandet, til skatteministe-

22 ren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, at bekræfte, at et selskab har et fast driftssted i udlandet omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5 foreslåede bestemmelse i SEL § 8, hvis selskabet afsætter sine produkter i udlandet, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om det er afgørende for, om et fast driftssted i udlandet er om- fattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 30 Spm. om et selskab, der har fast driftssted i udlandet, har pligt til at medsende et regnskab for filialen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om transaktioner mellem et selskab og dets udenlandske faste driftssted er omfattet af reglerne om transfer pricing oplysninger og dokumentation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation, til skatt e- ministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 6. bety- der at omlægningen af regnskabsår er obligatorisk, til skatteminist e- ren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om det omtalte datterselskab kan kræve, at det erhvervende moderselskab erstatter datterselskabet de dermed forbundne merom- kostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvad konsekvenserne af reglen i lovforslagets § 1, nr. 6 om tvungen omlægning af regnskabsår er, til skatteministeren, og min i- sterens svar herpå 37 Spm. om det erhvervede datterselskab skal omlægge sit regnskabsår svarende til de udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem reglerne for genbe- skatning af underskud i de foreslåede bestemmelser i SEL § 31 A, stk. 10, og lovforslagets § 14, stk. 8, til skatteministeren, og minist e- rens svar herpå 39 Spm. om, hvorledes genbeskatningssaldoen behandles for underskud i et udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om at redegøre for baggrunden for de foretagne ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret 2004 -05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser, der er angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11 burde være indarbejdet i selve de pågæ l- dende love, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om nærmere at redegøre for valget af koncerndefinition i den

23 foreslåede § 31 C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om en aktionær kan »sælge« sit selskabs skattemæssige under- skud ved at indgå aftale med et overskudsselskab, til skatteminist e- ren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om at uddybe forslaget til SEL § 31 C, stk. 6, nr. 2, til skattemi- nisteren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, til skattemini- steren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, til skat- teministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om der behøver at være identitet mellem selskaber, der er om- fattet af 1. pkt. og 2. pkt., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL § 31 C, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som f.eks. EL- SAM ikke er omfattet af bestemmelsen, og selskaberne dermed godt kan indgå i en sambeska tning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om DONG bliver sambeskattet med ELSAM fra det tidspunkt, DONG har aktiemajoriteten i ELSAM, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 52 Spm. om, hvorledes de forbedrede kontrolbestemmelser, der omtales i bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B, tænkes gennemført, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om, at der i fremtiden også skal føres genbeskatningssaldo for datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om, i hvor mange tilfælde ministeren skønner, der er selskaber, der ved udgangen af indkomståret 2004 har en genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm. om, hvorledes der i fremtiden skal kontrolleres, om »skygge- genbeskatningssaldoen« for udenlandske datterselskaber er ført kor- rekt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om der skal bruges nye indgangsværdier for afskrivningsgrund- lag m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om, på hvilket grundlag et udenlandsk datterselskab skal opgøre sit overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om, hvordan skattemyndighederne i praksis skal kontrollere, om der er indtrå dt begivenheder, der udløser fortsat genbeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24 59 Spm. om bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12. pkt. skal for- stås således, at der også skal medtages underskud, der er opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 61 Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation, til skatte- ministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ikke er sambeskat- tet med deres datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ejer mere end 50 pct. af aktierne i datterselskaberne, til skatteministeren, og ministe- rens svar herpå 64 Spm. om, hvor mange nationale sambeskatninger ministeren forven- ter, at der skal etableres, når de nye regler i lovforslaget er trådt i kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm. om, hvilke administrative problemer forventer ministeren det ville give, når der skal etableres 5.000 - 10.000 nye nationale sambe- skatninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 66 Spm. om ToldSkats selskabssystem, med dets oplysning om aktionæ- rer, allerede inden udsendelse af selvangivelserne for indkomståret 2005/2006 kan udpege de selskaber, der vil skulle deltage i en natio- nal sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 67 Spm. om at redegøre for den administrative procedure i det nævnte eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 68 Spm. om, hvornår der skal ske afregning mellem selskaberne i en national sambeskatning af skatteværdien af underskud og overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 69 Spm. om konsekvensen for selskaberne, hvis der ikke mellem selska- berne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den foreslå- ede regel i SEL § 31, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 70 Spm. om, hvordan der skal afregnes selskabsskat af overskud og un- derskud mellem administrationsselskabet og de øvrige sleskaber i sambeskatningen, jf. den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til ska t- teministeren, og ministerens svar herpå 71 Spm. om, at oplyse om der er fuld overensstemmelse mellem lovfors- lagets forslag til stk. 8 i SEL § 31 C og de gældende regler i SEL § 31, stk. 13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 72 Spm. om ministeren er opmærksom på, at revisionsfirma et KPMG i sin publikation Energi og Forsyning, nr. 10 viser, hvorledes bestem- melsen i SEL § 31, stk. 13 kan omgås ved at virksomheden overdr a- ges til et nyt selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå