Skatteministeriet J.nr. 2005-411 - 0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121 – Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove  (Nedsættelse  af  selskabsskatten  og  globalpulje-princip  i sambeskatningen) Hermed fremsendes i 5 eksemplarer ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Kristian Jensen /Jesper Leth Vestergaard

Til § 1 1. I den under nr. 5 foreslå ede § 8, stk. 2, indsættes efter 6. pkt.: ”§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.” [Dispensation fra CFC-reglerne samt beskatning af genanbragte ejendomsavancer] 2. Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: ”01. I § 8 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: ”Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholds- vis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfæl de omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusioneren- de selskaber har samme skattemæssige skæringsdato.” [Skæringsdato ved skattepligtig fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller ved fusionen] 3. I den under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 1,3. pkt., ændres ”stk. 2-6” til: ”stk. 2-7”. [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 6] 4. I den under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: ”Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hje m- mehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selska- bets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grøn land, hvor selskabet er hjemmehørende eller hvis der er valgt international sambeskatning ef- ter § 31 A.” [Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske selskabers danske filialer] 5. Den i § 1, nr. 16, foreslåede  § 31, stk. 3, affattes såled es:

”Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, me d- regnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbinde l- se, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige af- skrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør i forhold til et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbi  ndelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anven des ved indkomstopgørelsen for den resterende del af ind- komståret. 1. -4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernfor- bindelsens ophør henholdsvis etablering.” [Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor koncernforbindelsen kun består en del af indkomståret] 6. Den under nr. 16 foreslåede  § 31, stk. 4, affattes således: ”Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der delta- ger i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambe- skatningen,  som  administrationsselskab.  Såfremt  administrationsselskabet  ikke længere indgår i koncernen eller såfremt et andet selskab bliver   øverste danske mo- derselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselska- bets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de  forpligtelser,  der  overføres  til  det  nye  administrationsselskab.  Betaling  som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtage- ren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter.  Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acon- toskatten, restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen her- for.” [Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning]

7. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 indsættes som nyt stykke: ”Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomst- år. Der kan ses  bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Dan- mark, når det faste drift ssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats le m- pelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det  beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede under- skud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.” [Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at opnå udenlandsk credi  t- lempelse] 8. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: ”Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske sel- skaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår.” [Ingen fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international sambeskatning] 9. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 3, ophæves 11. pkt. og i stedet indsæt- tes: ”Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.” [Genbeskatning ved spaltning af det ultimative moderselskab] 10. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 4, ophæves 4. pkt. og i stedet indsæt- tes: ”Administrationsselskabet  og  det  ultimative  moderselskab  hæfter  solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtigelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.” [Justering af hæftelsesreglerne] 11. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 A, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, ændres ”for det sidste indkomstår under sambeskatningen” til: ”for det indkomstår, hvor samb  e-

skatningen ophører,” [Ændret indkomstår for  genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning] 12. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: ”Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fre  m- med  valuta  til  danske  kroner  ved  påbegyn delse  af  international  sambeskatning. Ligningsrådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncer  n- forbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor, og der ikke opnås  særlige skattemæssige fordele herved.” [Bemyndigelser  til  Ligningsrådet vedrørende omregning fra fremmed valuta og tvungen omlægning af indkomstår] 13. I den under nr. 16 foreslåede  § 31 C, stk. 2, nr. 5, ændres ”dennes” til: ”dettes”. [Sproglig korrektur] 14. Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer: ”02. I § 32, stk. 2, indsættes to steder efter ”forsikrings-”: ”, realkredit-”. [Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og bankvirksomhed i forhold til dispensationsreglen i CFC-beskatningsreglerne] 15. Efter § 1 indsættes som ny paragraf: ”§ 01 I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningslo- ven og andre skattelove (kvoter og betalingsrettigheder), foretages følgende æn- dring: 01. I den ved § 1, nr. 2, indsatte § 40 C, ændres i stk. 7, 2. pkt., ”30 pct.” til: ”28 pct.”. [Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen]

Til § 2 16. Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: ”01. I § 13 e, stk. 2, ændres ”2,3” til: ”2,0”.” [Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen] Til § 6 17. Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: ”01. I § 5 indsættes efter 2. pkt.: ”Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. selskabs- skattelovens § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller  i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.”.” [Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen] Til § 8 18. Den under nr. 2 foreslåede  § 4, stk. 4, affattes således: ”Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede forud for det indkomstår, hvor konkursd  e- kretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab og administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for skatter af et af selskabernes konkursind- komst, når skatterne inden dekretet ville have været omfattet af hæftelsen i se l- skabsskattelovens § 31 A, stk. 4.” [Konsekvensændring som følge af justeringen af hæftelsesreglerne] Til § 14 19. I stk. 3 affattes 1. pkt. således: ”§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9 og 12-16, 02, 17 - 18, § 6, nr. 01, § 8, § 9, nr. 1-2 og 5-6, og §§ 10 - 12 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. dece  mber 2004 eller senere.”

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 2 , 14 og 17] 20. I stk. 3 indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum: ”Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen i et sambeskattet da t- terselskab, der er likvideret inden den 2. marts 2005, fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom.” [Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende underskud i sam- beskattede datterselskaber efter selskabets likvidation] 21. Stk. 5 affattes således: ”Skt. 5. § 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1 og 2 og § 13 har virkning fra og med indkomståret 2005.”. [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 15 og 16] 22. I stk. 6 indsættes som 2. pkt.: ”§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller sene- re.” [Virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6] 23. I stk. 8 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: ”Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at have d eltaget i sambe- skatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lov- bekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssal- doen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderse lskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab.” [Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i gældende reg- ler] 24. I stk. 8 ændres ”Selvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssal- di.” til: ”Selva ngivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.” [Sproglig korrektur, hvor ”for” ændres til ”af”] 25. I stk. 9 ophæves 1. pkt. og i stedet indsættes:

”Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, kan un- derskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Se l- skabets indkomst forhøjes med overskud i det faste driftssted i efterfølgende ind- komstår, så længe der er en genbeskatningssaldo.” [Afskæring af underskudsfremførsel ved overgang til territorialbeskatning] 26. I stk. 9 ændres ”2. pkt.” til: ”3. pkt.” og ”7.-8. pkt.” til: ”8.-9. pkt.” [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 25]

Bemærkninger: Dette ændringsforslag indeholder hovedsageligt tekniske justeringer af lovforslaget. De fleste af disse tekniske justeringer er allerede varslet i forbindelse med afgivel- sen af svar på diverse spørgsmål fra Skatteudvalget og kommentarer til diverse henvendelser til Skatteudvalget. Blandt ændringsforslagene fremhæves følgende: - Justering af hæftelsesreglerne, således at ingen af de sambeskattede selsk a- ber  hæfter  for  skatten  af  andre  selskabers  indkomst  optjent  i  Danmark. Varslet i bl.a. svaret på henvendelserne fra Dansk Industri (L 121  – bilag 15) og Ernst & Young (L121 – bilag 16). - Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler om fremmed valuta i den intern a- tionale sambeskatning. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 108. - Fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlands ke ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26. - Justering og præcisering af reglerne for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse hele indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruktureringer med ska ttemæssig virkning tilba- ge i tid. Varslet i svaret på henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121 – bilag 18). I bilag 1 til ændringsforslaget er vedlagt en oversigt over de enkelte ændringsfor- slag og hvor de er varslet. Bilag 2 indeholder en sammenligning mellem gældende ret, lovforslaget og ændringsforslagene. Til nr. 1 Denne del af ændringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at for- sikrings-, realkredit- og bankfilialer kan få dispensation fra CFC -beskatning, hvis visse nærmere bestemte kriterier er opfyldte og dels et forslag om at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme medregnes i den danske indkomstopgø- relse, når fortjenesten vedrører en fast ejendom beliggende i Danmark.   I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan blive omfattet af CFC -beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab ville blive omfattet af CFC-beskatning efter selskabs- skattelovens § 32. I selskabsskattelovens § 32, stk. 2, findes en dispensationsbe- stemmelse for udenlandske datterselskaber, der driver forsikrings- eller bankvirk- somhed, som er underlagt offentligt tilsyn. Der kan opnås dispensation fra Li g- ningsrådet, hvis

- den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, - den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet og - datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU, Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I dette ændringsforslags nr. 14 foreslås det, at dispensationsmuligheden skal finde tilsv a- rende anvendelse på realkreditvi rksomhed. Det foreslås, at hvis en forsikrings, realkredit - eller bankfilial ville opfylde kravene, såfremt filialen havde været et datterselskab, skal filialen ligeledes kunne opnå d  i- spensation fra CFC-beskatning. En filial vil således  – på samme måde som   datter- selskaber - kunne opnå dispensation, hvis - den hovedsageligt driver virksomhed i det land, hvor filialen er beliggende, - den hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter, - det danske selskab har koncession til at drive den pågældende virksomh ed og er underlagt offentligt tilsyn, - den er beliggende i EU eller i et dobbeltbeskatningsoverenskomsts land, - den kapital, der er allokeret til filialen, ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen tilsiger. Ved denne vurderingen kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalstyrke for datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger til datterselsk a- ber i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern. En filial, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings -, re- alkredit-  eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå sk   attemæssige fordele i forhold til Danmark eller andre lande. Filialen bør derfor ikke være omfattet af CFC - reglerne. Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske ejendomme op- retholdes  uændret.  Fuldt  skattepligtige  selskaber  kan  således  ge nanbringe  ejen- domsavancen, som vedrører afståelsen af danske faste ejendomme, i udenlandske ejendomme. Med ændringsforslaget fastslås, at den del af avancen, der vedrører danske  ejendomme,  jf.  ejendomsavancebeskatningslovens  §  6  A,  stk.  4,  sidste

punktum,  medregnes  ved  den  danske  indkomstopgørelse,  når  den  udenlandske ejendom afstås. Til nr. 2 Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, hvor reglerne for ind- komstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågæ ldende koncern, selv om det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tids- punkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncern- forbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft. Selskabsskattelovens § 8 A indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med skattemæssig tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbej- dede åbningsbalance for det modtagende selskab. Udnyttes denne mulighed lægges værdien af det indskydende selskab pr. skærings- datoen til grund ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffelsessum for de ved fusionen overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt. Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse tilfælde ikke til- lægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt, hvor det pågældende se l- skabs koncernforbindelse med andre selskaber blev etableret eller ophørte. Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været koncernforbundet med an- dre selskaber indtil 1. marts, den 1. maj fusionerer med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen, for så vidt angår det indskydende se  l- skab, ikke tillægges skattemæssig virkning længere tilbage end 1. marts. Det vil således være værdien af det indskydende selskabs aktiver og pas siver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende det indskydende sel- skabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten vedrørende det ind- skydende selskabs aktiver og passiver fra og med 1. marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Indkomsten for perioden 1. januar – 28. februar medregnes hos den koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncernforbundet med.

Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden koncern, anses det ind- skydende selskab for at have etableret koncernforbindelse med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende selskab ikke kunne tillægges skat- temæssig virkning før dette tidspunkt. Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke k  ræves, at de fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde et nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse er ophørt. Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med andre selskaber er ophørt eller etableret i løbet af året, anses skæringsdatoen for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes at være tidspunktet for koncernforbin- delsens ophør henholdsvis etablering. Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighederne for at gennemføre en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med tilbagevirkende kraft, hvis kon- cernforbindelsen med det modtagende selskab ophører efter fusionens gennemfø- relse. Til nr. 3 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 7. Til nr. 4 Det foreslås, at den nuværende værnsregel i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, vid e- reføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials underskud i såvel Danmark som i det udenlan  d- ske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan underskud i en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjemland forhindrer, at un- derskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har fili a- len i Danmark, modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens § 5 G kan eventuelt finde anvendelse på det samlede underskud i selskabet, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark. Til nr. 5

De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de gældende regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret,  skal medregnes til sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige regler for opgørelsen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælges f ra en koncern til en anden. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger kan opgørelsen af indkomsten for den før- ste del af indkomståret hos den sælgende koncern påvirke indkomstopgørelsen for resten af indkomståret hos den købende koncern. Derfor skal den s ælgende koncern sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af sin sambeskatningsindkomst. Som bestemmelsen er formuleret kan der imidlertid være tvivl om, i hvilket omfang dispositioner foretaget af den købende koncern efter det tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke in dkomstopgørelsen for den periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor nogle af selskabets afskrivningsberettigede aktiver afhændes eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der tillægges ska t- temæssig virkning tilbage til et tidspunkt, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern. Det  er  hensigten,  at  indkomstopgørelsen  i  den  købende  koncern  skal  påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med hensyn til ind- komstopgørelsen.  Det er dog ikke muligt helt at undgå, at indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder (hos den sælgende koncern) kan påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den købende koncern). Denne situation kan også o p- stå i dag  – eksempelvis hvor skattemyndighederne ændrer selskabets indkomstan- sættelse for et tidligere indkomstår. En sådan in dkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til skattemæssige afskri  v- ninger og fremførte underskud i den skattepligtige indkomst. Ved overdragelsen af et selskab har den købende mulighed for at tage højde for indkomstpåvirkning ge n- nem overdragelsesaftalen og en due diligence-vurdering af selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at tage højde for indkomstpåvir k- ninger, der opstår som følge af den købende koncerns dispositioner efter overdr a- gelsen. Derfor bør efterfølgende dispositioner ikke påvirke opgørelsen af den in d- komst, som er optjent, mens selskabet har været en del af den sælgende koncern. Den sælgende koncern bør sål edes principielt kunne opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i sambeskatningsindkomste n, på tidspunktet, hvor selskabet udgår af ko ncernen.

Det vil samtidig mindske antallet af oplysninger, som det er nødvendigt at udveksle mellem en sælgende og en købende koncern af hensyn til udarbejdelsen af selvan- givelsen, mest muligt. På den baggrun d foreslås med ændringsforslaget nogle præciseringer af reglerne for indkomstopgørelsen for den periode, hvor der kun er koncernforbindelse en del af året. For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold til lovforslaget efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og selskabets indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger vil således være afhængig af, hvornår selskabets indkomstår afsluttes. En sælgende koncern har ikke nødvendigvis ved salget af et selskab sikkerhed for længden af det solgte selskabs indkomstår. Det giver en usi k- kerhed i forhold opgørelsen af de forholdsmæssig afskrivninger og dermed opgørel- sen af indkomsten for delperioden.   Det foreslås på den baggrund, at skattemæssige afskrivninger beregnes efter forho  l- det mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår, dvs. 12 måneder, jf. b  e- stemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden udgør mere eller min- dre end 12 måneder. For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i delperioden skal opgøres  efter skattelovgivningens almindelige regler, som om indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemmelsens 3. pkt., idet der dog som nævnt beregnes forhold s- mæssige afskrivninger. Derved tydeliggøres det bl.a., at selskabets afhændelse af afskrivningsberettigede driftsmidler efter ophør af koncernforbindelsen ikke påvi r- ker opgørelsen af sambeskatningsindkomsten i en sælgende koncern. Det tydeliggøres også, at indkomstperioden anses for et indkomstår i relation til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om begrænset adgang til underskudsfrem- førsel, når mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab ejes af andre aktionærer ved indkomstårets slutning end ved indkomstårets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan anvende underskud i indkomstperioden uden begræns- ninger. Tilsvarende kan den købende koncern anvende underskud i selskabet i den periode, hvor selskabet indgår i den købende koncern, uden begrænsninger. De r- imod vil ligningslovens § 15, stk. 7-12, - hvis betingelserne om ændringer i aktio- nærkredsen i øvrigt er opfyldt - kunne finde anvendelse på underskud i indkomstp e- rioden, hvor selskabet har været en del af den sælgende koncern, hvis underskuddet i denne indkomstperiode fremføres til modregning hos den købende koncern.

For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om medregning af in d- komst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af ind- komståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at det solgte selskab ef- terfølgende indgår i en  omstrukturering med tilbagevirkende kraft til før det tids- punkt, hvor selskabet blev solgt. Eksempelvis kan man forestille sig et selskab X, som den 1. april 2005 sælges af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30. juni 2005, at fusionere sel- skab X efter reglerne i fusionsskatteloven med et andet af koncernens selskaber, Y, med fusionsdato 1. januar 2005. Alle selskaber har kalenderår sregnskab. Efter reglerne i fusionsskatteloven vil hele indkomsten i både selskab X og Y i 2005 skulle beskattes i det modtagende selskab for indkomståret 2005. Det modt a- gende selskab vil samtidig indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stil- ling pr. 1. januar 2005 efter reglerne i fusionsskattelovens § 8. Det vil ikke være tilfældet med de foreslåede reg ler. Her beskattes det modtagende selskab af indkomsten i Y for hele 2005 og indkomsten i X fra 1. april-31.december 2005. Det modtagende selskab succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2005 og de skattemæssige værdier mv. pr. 1. april 2005 vedrørende selskab X. Til nr. 6 og 10 Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse koncernselskaber i den nationale sambeskatning hæfter solidarisk for andre koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede selskaber hæfter for deres del af skatten af sambeskat- ningsindkomsten. Vurderingen  vedrører  kun  de  tilfælde,  hvor  der  er  tale  om  skat  af  indkomst  på dansk territorium, dvs. national sambeskatning. Ved international sambeskatning vil det være nødvendigt at opretholde de foreslåed e regler i L 121, hvorefter det ultimative  moderselskab  og  administrationsselskabet  (hvor  skatten  beregnes  og opkræves) hæfter for skatten af sambeskatningsindkomsten optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesregler ved international sambeskatning vil der ikke kun-

ne skabes en tilstrækkelig og nødvendig sikkerhed for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s selskaber), kan håndhæves. International sambeskatning er ikke valgt Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres således, at ingen af de sa  mbeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen med hensyn til ind- komstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter den foreslåede § 31, stk. 6. I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede skat af samb e- skatningsindkomsten administrationsselskabet. Med ændringsforslaget skal admini- strationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sa m- beskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselska- bet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten og skatten kan ikke ind- drives hos administrationsselskabet. Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres de andre sambeskat- tede selskaber for deres hæftelse. Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil sel- skabet har indbetalt acontoskatten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoskattehæftelse baseres på et skøn over den forventede in d- komst i det pågældende selskab. Skønnet baseres som udgangspunkt på genne  m- snittet af de senest tre indkomstårs indkomstskat for det enkelt e selskab. Internatonal sambeskatning er valgt I  den  internationale  sambeskatning  opretholdes,  at  det ultimative moderselskab samt administrationsselskabet (disse selskaber vil være sammenfaldende i koncer- ner, hvor det ultimative moderselskab er dansk) hæfter solidarisk for den samlede indkomstskat af indkomst optjent ved erhvervsvirksomhed uden for dansk territori- um samt eventuelle genbeskatningssaldi. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være omfattet af national sambeskatning. Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber opretholdes, fordi den internationale sambeskatning (i modsætning til national sambeskatning) inklu- derer selskaber, der ligger udenfor dansk skattejurisdiktion. Selskaber, som ligger udenfor dansk skattejurisdiktion, kan efter international ret (herunder dobbeltb e- skatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk skattepligt, hvis selskabet har

virksomhed her i landet eller hvis selskabet frivillig vælger dansk (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske selskaber omfattet af international sambeskat- ning kan derfor ikke tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skat- tepligtssubjekt. Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv væl- ger den internationale sambeskatning og derved selv påtager sig hæftelsen. Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og international sambe- skatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om etableringsfrihed. Det bemærkes, at hæftelsesreglerne afhænger af, om international sambeskatning vælges. Det gælder, uanset om det ultimative moderselskab, som træffer dette valg og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk. Hæftelsen for det ultimati- ve moderselskab ved etablering af et nyt datterselskab eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet etableres i Danmark eller i udlandet. Denne forskel er imidlertid sagligt begrundet i hensynet til inddrivelsen, idet det ikke vil være muligt at inddrive indkomstskatten direkte fra den udenlandske en- hed. Det vurderes således i overensstemmelse med EU -retten at ”fjerne” administrati- onsselskabets hæftelse ved national sambeskatning, men fastholde hæftelsesregler ved international sambeskatning. Til nr. 7 Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast driftssted i udlandet vælge at se bort fra underskud i anden virksomhed med henblik på at opnå dansk creditlempelse for udenlandske skatter opkrævet hos det faste driftssted i udlandet. De underskud, der ses bort fra i det enkelte indkomstår, fremføres efter de almind e- lige fremførselsregler. På denne måde undgås, at creditlempelserne går tabt for se    l- skabet. Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste driftssteder her i la n- det vil på tilsvarende vis kunne fortabe mu ligheden for udenlandsk creditlempelse, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Dette kan illustreres ved følgende eksem- pel: En  koncern  består  af  et  udenlandsk  moderselskab,  et  dansk  datterselskab  og  et dansk fast driftssted.  Datterselskabet og det faste driftssted indgår i obligat orisk sambeskatning.  I år 1 har datterselskabet et underskud på 100 og det f  aste driftssted et overskud på 100.  Dansk skat bliver 0.  Moderselskabet betaler skat i sit hje m- land (ved 30%) på 30 af indtægten i det faste driftsste d her i landet.  I år 2 har da t- terselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en indkomst på 0.  Der udl  ø- ses en dansk skat på 28.  Koncernens samlede skat i år 1 og 2 udgør 58.

Under de gældende regler bliver den betalbare danske skat i år 1 (i d et faste drifts- sted) 28.  Moderselskabet får credit herfor i udlandet og betaler ude nlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til betaling, idet datte rselskabet fremfører underskud fra år 1. Den obligatoriske sambeskatning u dløser således o ver 2 år en merskat på 28, der tilfalder udlandet. Koncernens effektive skatteprocent udgør 58. Problemet kan løses med en ”omvendt § 33 H”, således, at koncernen i det første år kan undlade at anvende underskuddet i datterselskabet, men i stedet fremføre un- derskuddet til brug i senere indkomstår. Koncernen vil i givet fald have en in d- komst i år 1 på 100 i Danmark, hvilket vil udløse en skat på 28 og give en credi   t- lempelse i udlandet på 28. Det foreslås derfor, at et sambeskattet selskab får mulighed for   at se bort fra under- skud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Dan- mark, når indkomsten  tillige medregnes ved indkomstopgørelsen i u dlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der se s bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder. Til nr. 8 Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning gøres der endeligt op med de udenlandske enheder og tidligere udnyttede underskud genbeskattes. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at eventuelle uudnyttede underskud, der vedrører det pågældende udenlandske selskab eller faste driftssted, ikke kan fremføres ved ko n- cernens danske indkomstopgørelse for efterfølgende indkomstår. Til nr. 9 Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal udløse fuld genb e- skatning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at genbeskatningen ikke længere opgøres pr. selskab, men pr. land, og inden for en samlet 10 års -periode. Til nr. 11 Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den internationale sa m- beskatning sker i det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører  i stedet for det sidste indkomstår under sambeskatningen. Forslaget medfører, at der ved ophør

ikke automatisk skal ske genoptagelse af det sidste indkomstår under sambeska t- ningen. Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab hæfter solidarisk for genbeskatningen af genbeskatningssaldoen – også i det år, hvor sambeskatni  n- gen ophører. Til nr. 12 Fremmed valuta Det foreslås, at  Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat  fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. I det gældende regelsæt har  Ligningsrådet i s ambeskatningscirkulæret, senest TSS- cirkulære 2004-42, fastsat regler for omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat i vilkår 2.7. Sambeskatningscirkulæret vedtages årligt med hjemmel i den nuværende bestemmelse i selskabss kattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt. Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattel o- vens § 31 B, stk. 1, i L 121, må dele af sambeskatningscirkulæret, herunder ekse m- pelvis vilkår 2.7., anses for bortfaldet som følge af det ændre de hjemmelsgrundlag. Et udenlandsk selskab omfattet af dansk sambeskatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat efter blandt andet skat- tekontrollovens regler, på lige fod med andre selskaber omfattet af d ansk beskat- ning. Dette medfører, at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for omregning, dvs. selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske kroner, herunder omregne transaktioner i fremmed valuta til kursen på retserhve r- velses- eller pligtpådragelsestidspunktet mv., eller kan vælge at anvende re glerne i L 129, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det ville dog forekomme uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af internatio- nal sambeskatning, der sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reg- lerne i skattekontrollovens § 3 C skulle omregne transaktioner foretaget af uden- landske selskaber i fremmed valuta til kursen på retserhvervelses - eller pligtpådr a- gelsestidspunktet, hvis den udenlandske bogføring bygger på den funktionelle val u- ta efter de internationale regnskabsstandarder. Den funktionelle valuta er den valuta, som for det pågældende selskab har størst indflydelse på omkostningsniveauet og salgspriserne i det pågældende selskab. Det

er derimod ikke afgørende, hvilken valuta, selskabets varer mv. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor ikke frit vælge, hvad der er dets funktionelle valuta. Der bør for det første år under international sambeskatning være adgang til at o m- regne resultatet opgjort i den funktionelle valuta til danske kroner ud fra gennem- snitskursen – også selvom dette ikke er tilkendegivet inden indkomstårets begy  n- delse. Også i L129 er der en særlig dispensationsbestemmelse, der kan anve ndes, hvis selskabet skal have en anden funktionel valuta. Med dette ændringsforslag ændres bemyndigelsesbestemmelsen til Ligningsrådet i forslagets § 31 B derfor således, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregningen af årets resu   l- tat fra udenlandske valuta til danske kroner for det første år, et selskab inddrages under international sambeskatning. Omlægning af indkomstår Alle selskaber skal ved både national og international sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet, der  – som udgangspunkt – er det øverste dansk skattepligtige moderselskab, som deltager i sambeskatningen, jf. forslaget til SEL § 31, stk. 4, og SEL § 31 A, stk. 4. Det indebærer eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselsk ab som datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle de erhvervede selskaber  - som udgangspunkt – omlægges efter de foreslåede regler i § 10, stk. 5. Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed for at tillade, at o   m- lægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække, og det ikke fører til særlige skatte- mæssige fordele. Denne mulighed kunne eksempelvis tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end omvendt. Til nr. 13 og 24 Der er tale om redaktionelle rettelser. Til nr. 14 Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, giver Ligningsrådet mulighed for at tillade, at datterselskaber med koncession til at udøve bank- og forsikringsvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn under visse betingelser kan undtages  fra CFC-beskatning.

Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed anderledes end bank- og forsikringsvirksomhed i relation til reglerne om CFC-beskatning. Det fo- reslås derfor, at realkreditvirksomhed på samme måde som bank   - og forsikrings- virksomhed med Ligningsrådets tilladelse kan undtages fra CFC -beskatning. Til nr. 15 Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte beløb vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af landbrugs- eller skovbrugs- ejendom fra 30 pct. til 28 pct., således at denne sats fortsat svarer til selskabs - og virksomhedsskattesatserne. Til nr. 16 Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion mellem en an- delsbeskattet andelsforening og dens helejede datterselskab ikke ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet af datterselskabet. Den mo d- tagende andelsforening succederer i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår aktierne inden det tidspunkt, hvo  r dat- terselskabet kunne have afstået aktierne skattefrit, skal den ved fusionen konstat e- rede fortjeneste beskattes hos andelsforeningen i afståelsesåret. Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på 14,3 pct. i modsætning til den almindelige selskabsskattesats. For at få beskatningen af andelsforeningen til at svare til den beskatning datterselskabet ville have været undergivet, skal den op- gjorte fortjeneste og tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,3. Denne faktor blev imidlertid fastsat, da selskabsskattesatsen var 34 pct., og er ikke blevet regule- ret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsskattesatsen. Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så be  skatningen kommer på n i- veau med en selskabsskattesats på 28 pct. (2,0 x 14,3 pct. = 28,6 pct.). Til nr. 17 Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, hvor reglerne for ind- komstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i sambeskatningsindkomsten for den pågæ ldende koncern, selv om det pågældende selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tids- punkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende er det ved etablering af koncern- forbindelsen kun indkomsten i det pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal

medregnes ved indkomstopgørelsen, selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft. Fusionsskatteloven indeholder regler om skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. I henhold til fusionsskattelovens § 5 skal fusionsdatoen (spaltningsdatoen og tilførselsdatoen) være sammenfaldende med det modtagende selskabs åbning s- status – eller ved overdragelse til et eksisterende selskab – med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det foreslås, at fusionsdatoen i rel ation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 og nr. 5. Til nr. 18 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer af hæ f- telsesreglerne i sambeskatningen. Til nr. 19 Virkningstidspunktet for ændringsforslagene under nr. 2 , 14 og 17, foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af globalpulje- princippet. Til nr. 20 Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret, sambeskattet dattersel- skab eller et selskab, der fusionerer efter reglerne om skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere videreføres hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til sambeskatningsvilkår 2.11. Forskellen mellem de foreslåede regler for anvendelse af underskud efter likvidat i- on af et sambeskattet selskab og de gældende regler, jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag (L 153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget. På den baggrund forekommer det rimeligt, at retsstillingen i henhold til sambeska t- ningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i sambeskattede selskaber, der er likv i- deret inden fremsættelsen af nærværende lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datterselskabet var omfattet af sambeskatning på likvidationstid s- punktet.

Til nr . 20 Ændringsforslagene under nr. 15 og 16 foreslås tillagt samme vir kningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af den foreslåede nedsættelse af selskabsska t- tesatsen. Til nr. 21 Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende lovforslagets § 6, der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Det foreslås, at ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller senere. Derved omfatter ændrin- gen også underskud, der er opst ået i tidligere indkomstår, hvor de fusionerende se  l- skaber har været sambeskattet. Til nr. 22 Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske overførsel af genbeskatning s- saldi ved koncerninterne omstruktureringer, f.eks. i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfattet af overgangsreglen i § 14, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed, selvom det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i sambeskatningen for det seneste indkomstår under det hi  d- tidige regelsæt. Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8 for at undgå en skærpelse indføres hjemmel til, at overgangsreglen også kan finde anvendelse i situationer, hvor genbeska t- ningsforpligtelsen efter gældende regler kan gøres afhængig af indkomsten i et an- det selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis til et selskab, der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet og er betingelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos det erhvervende selskab. Til nr. 24 og 25 Ved fravalg af international sambeskatning bør der være ens regler for fremførsel af underskud, uanset om underskuddet vedrører et fast driftssted i udlandet eller ved- rører et udenlandsk datterselskab, der hidtil har været dansk sambeskattet. Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel i et dansk selskab som følge af tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder, kan dette unde r- skud ikke fremføres efter ligningslovens § 15. Tidligere års underskud i udenlan d- ske faste driftssteder sidestilles dermed med tidligere års underskud i sambeskattede udenlandske datterselskaber.

Bilag 1    Oversigt over ændringsforslaget til L 121 Nummer Indholdet Varslet 1 & 14 - Muligheden for dispensation fra CFC-beskatning skal ligeledes gælde for filialer – på samme måde som den gør for datterselskaber. - Dispensationsmuligheden udvides til realkreditvirksomheder. - Ejendomsavancer, der er genanbragt i udenlandske ejendomme, skal medregnes ved den danske ind- komstopgørelse, når den udenlandske ejendom afstås. Kommentar til FSR (bilag 18) henholds- vis besvarelse af spørgsmål 26 2, 5 & 17 Justering og præcisering af reglerne for indkomstopgørelse i de tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse hele indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruk  tureringer med skattemæssig virkning tilbage i tid. Kommentar til FSR (bilag 18) 3, 6, 10 & 18 Justering af hæftelsesreglerne, således at ingen af de sambeskatted e selskaber hæfter for skatten af andre selskabers indkomst optjent i Danmark. Kommentar til DI (bilag 15) og Ernst & Young (bilag 16) 4 Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske selskabers danske filialer. Kommentar til FSR (bilag 18) 7 Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at opnå udenlandsk creditlempelse. Kommentar til FSR (bilag 18) 8, 25 & 26 Ingen fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud - ved ophør af international sambeskatning samt - ved overgang til territorial beskatning. Delvist varslet i kommentar til FSR (bilag 18) og nødvendigt af hensyn til sammen- hængen i sambeskatningsreglerne. 9 Genbeskatning ved spaltning af det ultimative moderselskab. Kommentar til FSR (bilag 18) og besva- relse af spørgsmål 118 11 Ændret indkomstår for genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning. Det medfører, at der ikke autom a- tisk skal ske genoptagelse af tidligere indkomstår. Ikke varslet. 12 Bemyndigelse til Ligningsrådet vedrørende: - omregning fra fremmed valuta og - tvungen omlægning af indkomstår. Besvarelse af spørgsmål 108 henholdsvis spørgsmål 36 13 & 24 Sproglig korrektur Kommentar til FSR (bilag 18) 15 & 16 Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Ikke varslet. 19 - 22 Virkningstidspunkter for ændringsforslagene samt - den i L 121 foreslåede ophævelse af sambeskatningsvilkår 2.11. og - ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Nr. 20 & 22 i kommentar til Ernst & Young (bilag 16) 23 Samme muligheder for omstruktureringer uden genbeskatning som i gældende regler. Kommentar til FSR (bilag 18)