Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på  henvendelse af 30. marts 2005 fra Dansk Industri (L 121 – bilag 5). Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Dansk Industri beklager, at globalpuljeprincippet indebærer en de facto afskaffelse af den internationale sambeskatning. Det eksisterende unikke danske system er med til at skabe en konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder. Denne fordel bliver sat over styr. Det  er  trods  alt  positivt,  at  provenuet  føres  tilbage  til  erhvervslivet  i  form  af  en nedsættelse af selskabsskatten, ligesom det er positivt at den nationale sambeskatning bevares. Det nedsatte ejerskabskrav skaber fortsat problemer, idet børsnoterede koncerner kan blive tvunget til sambeskatning. Herved tvinges selskaber uden nogen form for fælles drift eller andre ansvarsforhold til at blive sambeskattet og i nogle tilfælde endog hæfte solidarisk. Endvidere påpeges, at der sker en væsentlig stramning af genbeskatning en af tidligere fratrukne  underskud.  Dette  skyldes,  at  genbeskatningssaldoen,  der  omregnes  til skatteværdi,  efter  forslaget  reduceres  med  skatteværdien  af  senere  års  overskud fratrukket creditlempelsen. Det er en ændring, at creditlempelsen skal fratrækkes og medfører et reelt tab for de selskaber, der er indgået i sambeskatning i god tro. Kommentar:  Jeg  skal  understrege,  at  dansk  erhvervsliv  samlet  set  vinder  på globalpulje-princippet og nedsættelsen af selskabsskatten. Ændringerne vil samlet set gøre det mere attraktivt at investere i Danmark og styrke dansk erhvervsliv og dermed konkurrenceevnen. I lovforslaget foreslås ejerskabskravet ændret markant. Koncernen foreslås defineret på    samme    måde    som    i    regnskabslovgivningens    regler    om    aflæggelse    af koncernregnskab. De selskaber, der efter lovforslaget skal sambeskattes, er således selskaber, der efter gældende ret indgår i modervirksomhedens samlede konsoliderede årsregnskab. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at globalpulje -princippet, hvor alle eller ingen udenlandske selskaber medtages i sambeskatningen, nemt ville kunne omgås, hvis det gældende ejerskabskrav blev fastholdt. Globalpulje-princippet ville således kunne  omgås,  hvis  moderselskabet  blot  solgte  få  aktier  i  de  overskudsgivende datterselskaber.     Der     ville     således     fortsat     være     adgang     til     at     udvælge underskudsgivende    datterselskaber    til    deltagelse    i    sambeskatningen,    mens overskudsgivende selskaber kunne holdes uden for sambeskatningen (cherry picking). En eventuel indførelse af en undtagelse for børsnoterede selskaber vil ligeledes give mulighed  for  opdeling  af  koncernens  udenlandske  datterselskaber  i  henholdsvis overskudsgivende   selskaber   (som   kunne   holdes   uden   for   sambeskatning)   og

underskudsgivende selskaber (som kunne inddrages i sambeskatningen). En eventuel undtagelse kunne derfor give anledning til bekymring for omgåelse. På   den   baggrund   skal   sambeskatning   mellem   et   børsnoteret   selskab   og   dets moderselskab føre til meget betydelige ulemper for at en undtagelse kan komme på tale. Lovforslaget ses ikke at give anledning til sådanne meget betydelige ulemper. Derimod  synes  der  ikke  at  være  behov for administrationsselskabets hæftelse for indkomstskatterne i andre danske sambeskattede selskaber (herunder børsnoterede selskaber), idet hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter for deres del af skatten af sambeskatningsindkomsten.   Jeg   vil   derfor   fremsætte   et   ændringsforslag,   som medfører, at ingen af de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter den  foreslåede  §  31,  stk.  6.   Hæftelsesreglerne  kan  dermed  ikke  siges  at  påvirke muligheden for, at børsnoterede selskaber fungerer uafhængigt, selvom selskaberne har et fælles moderselskab. For så vidt angår genbeskatningen af tidligere fratrukne underskud strammes reglerne på  et  enk elt  punkt,  hvilket  i  øvrigt  fremgår  af  bemærkninger  til  den  relevante bestemmelse.  Stramningen  foretages  for  at  sikre,  at  genbeskatningen  lever  op  til reglernes  formål.  Formålet  med  genbeskatning  er  at  sikre,  at  muligheden  for  at overføre  underskud  fra  udlandet  kun  virker  som  en  skattekredit.  Efter  de  hidtil gældende regler har skattekreditten, som er givet af Danmark, kunne tilbagebetales ved  at  betale  skat  i  andre  lande.  Med  lovforslaget  anses  skattekreditten  først  for tilbagebetalt, når kreditor (Danmark ) modtager tilbagebetalingen (skatten). Det skal i forbindelse med stramningen erindres, at der som hovedregel ikke bør være nogen  udenlandsk  skat  at  lempe  for,  hvis  det  gældende  regelsæt  fungerede  efter hensigten.  Underskuddet  i  datterselskabet  opgjort  efter  danske  regler  vil  også eksistere   efter   udenlandske   regler.   Dette   underskud   efter   udenlandske   regler fremføres,  således  at  der  ikke  vil  ske  beskatning  i  udlandet,  når  det  udenlandske datterselskab opnår overskud. Der kan derfor kun være udenlandsk skat , hvis der ikke opstod et underskud efter udenlandske regler eller hvis udlandet har mere restriktive regler  for  underskudsfremførsel  end  Danmark.  Der  ses  ikke  at  være  grund  til,  at Danmark  skal  kompensere  virksomhederne,  fordi  reglerne  i  udlandet  er  mere restriktive end i Danmark. Det kan i øvrigt bemærkes, at flertallet i Sambeskatningsudvalget helt ville fjerne muligheden for at fradrage udenlandsk skat i forbindelse med dansk genbeskatning af tidligere udnyttede underskud.