Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L   121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse  af 29. marts 2005 fra Ernst & Young (L 121 – bilag 7). Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Ernst & Young:  Ernst & Young henvender sig på vegne af General Electric Company (GE). GE udtrykker bekymring i forbindelse med L 121, som vil medføre væsentlige skærpelser  i  reglerne  om  national  sambeskatning.  GE´s  kommentar angår alene de foreslåede regler om obligatorisk dansk samb eskatning. GE  støtter  den  danske  regerings  bestræbelser  på  at  udvide  rækkevidden  af  dansk sambeskatning   og   tror   på,   at   en   udvidet   brug   af   konsolideret   indsendelse   af skatteopgørelser vil kunne nedbringe de administrative byrder både for skatteyderne og skattemyndighederne. Det bekymrer imidlertid GE, at enkelte aspekter i L 121 i høj grad vil øge kompleksiteten for internationale koncerner. GE’s største bekymringer vedrørende lovforslaget angår kredsen af selskaber, som skal undergives    obligatorisk   sambeskatning   (koncerndefinitionen)   samt   kravet   om obligatorisk    kompensationsbetaling    til    underskudsselskaber    ved    udnyttelse    af underskud i danske selskaber. Det   bekymrer   GE,   at   obligatorisk   sambeskatning   indtræder   allerede   ved   f.eks. besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskaberne. Dette lave niveau vil medføre obligatorisk sambeskatning af selskaber, som ud fra et økonomisk synspunkt  i  virkeligheden  er  uafhængige  selvstændige  virksomheder  snarere  end medlemmer af en integreret økonomisk enhed. GE   er   meget   bekymret   over   de   foreslåede   obligatoriske   ”skattebetalinger”   for koncernforbundne selskaber. GE’s største bekymring er den lovpligtige karakter af sådanne betalinger, og den måde det vil påvirke den amerikanske indkomstopgørelse på.  Betalingen kan udløse amerikansk udbyttebeskatning. Det er GE’s opfattelse, at det vil være muligt at imødekomme regeringens målsætning om  obligatorisk  sambeskatning  og  samtidigt  i  vid  udstrækning  lette  byrden  for internationale koncerner, som driver virksomhed i Danmark. GE’s forslag er: 1. Der indføres obligatorisk sambeskatning for selskaber, hvor det fælles ejerskab er 80 pct. eller større. Kompensationsbetalinger for udnyttelse af underskud vil blive tilladt i en sådan koncern, men det vil ikke være p åkrævet. 2. Der indføres valgfri sambeskatning for selskaber, hvor det fælles ejerskab er mere end 50 pct. og mindre end 80 pct. I dette tilfælde skal skattebetalinger være lovpligtige. Kommentar:  Lad  mig  indledningsvis  fastslå,  at  jeg  ikke  er  indstillet  på    at  ændre lovforslaget i overensstemmelse med GE’s forslag. Dette skyldes primært, at forslaget

Side 3 fra   GE   vil   åbne   op   for   cherry   picking   af   underskudsselskaber   til   deltagelse   i sambeskatningen samt at den foreslåede koncerndefinition i L 121 er en velkendt og internationalt  anerkendt  definition  af  en  koncern.  Endvidere  er  den  obligatorisk kompensationsbetaling  efter  min  opfattelse  vigtig  af  hensyn  til  kreditorerne  og eventuelle  minoritetsaktionærer  i  de  selskaber,  der  via  sambeskatningen  mister  et skatteaktiv i form af underskud, der ellers ville være fremførselsberettigede. Først skal det slås fast, at den obligatoriske nationale sambeskatning sikrer symmetrien i beskatningen, idet både indtægter og udgifter fra aktiviteter i Danmark og indtægter og udgifter vedrørende udenlandske aktiviteter beskattes samlet. Denne symmetri har betydning for den EU-retlige vurdering af lovforslaget. For så vidt angår koncerndefinitionen, så er koncernen i L 121 defineret på samme måde som i regnskabslovgivning (og i selskabsl ovgivningen). PriceWaterhouseCoopers har i Regnskabshåndbogen for 2005 i forbindelse med koncernregnskabet skrevet, at ”Ved en koncern forstås en sammenslutning af en gruppe af virksomheder, der juridisk set er selvstændige enheder, men som økonomisk set udgør en enhed. Brugere af årsrapporten for modervirksomheden i en koncern har sædvanligvis behov for information om aktiver og forpligtelser, den finansielle stilling samt resultatet for koncernen som helhed. Dette behov opfyldes af koncernregnskabet, der giver samme økonomiske oplysninger for koncernen, som årsregnskabet giver for en enkelt virksomhed, uden hensyntagen til de retlige grænser mellem de juridiske enheder.” Ved  anvendelse  af  definitionen  i  regnskabsreglerne  opnås,  at  der  anvendes  en internationalt velkendt definition. En definition, som i regnskabsreglerne er anvendt til at definere en sammenslutning af en gruppe af virksomheder, som økonomisk udgør en enhed. Herudover skal det nævnes, at det af hensyn til EU-retten er nødvendigt, at kredsen af selskaber, der skal indgå i den nationale sambeskatning, defineres på samme måde som kredsen   af   udenlandske   selskaber,   der   skal   indgå   i   en   eventuel   international sambeskatning.  Det  er  således  ikke  muligt  at  ændre  på  kredsen  af  selskaber  i  den nationale  sambeskatning  –  uden  samtidigt  at  ændre  på  kredsen  af  selskaber  i  den internationale sambeskatning. Ændres kredsen af selskaber i den internationale sambeskatning som foreslået af GE, vil det være muligt for koncernen frit at udvælge udenlandske underskudsselskaber

Side 4 (hvori der ejes mellem 50 og 80 pct. af aktierne) til deltagelse i sambeskatning, mens overskudsselskaberne  i  udlandet  fravælges.  Et  af  formålene  med  den  foreslåede sambeskatningsordning er netop, at denne form for cherry picking skal forhindres i fremtiden. For   så   vidt   angår   kompensationsbetalingerne,   som   de   selskaber,   der   udnytter underskuddene,   skal   forpligte   sig   til   at   betale   til   de   danske   selskaber,   hvor underskuddene   opstår,   er   de   foreslået   af   hensyn   til   kreditorerne   og   eventuelle minoritetsaktionærer i underskudsselskaberne. Underskudsselskaberne mister nemlig et skatteaktiv   i   form  af  de  ellers  fremførselsberettigede  underskud.  Det  er  derfor nødvendigt at kompensere selskabet for det mistede aktiv. Eftersom der er tale om en regel, som skal beskytte kreditorerne og eventuelle minoritetsaktionærer, kan det ikke overlades til majoritetsaktionærens forgodtbefindende, om der skal ydes kompensation eller ej. Det    noteres,    at    kompensationsbetalingerne    muligvis    kan    udløse    amerikansk udbyttebeskatning.  Hertil  skal  siges,  at  det  desværre  ikke  er  muligt  at  indrette  det danske  skattesystem  således, at det til enhver tid tager hensyn til alle andre landes skattesystemer, hvorved alle uhensigtsmæssige følger undgås. Det  kan  i  øvrigt  nævnes,  at  Danmark  ikke  ville  anse  sådanne  betalinger  mellem koncernforbundne udenlandske søsterselskaber for udbytte til et dansk moderselskab, jf. således for så vidt angår svenske koncernbidrag SKM2005.61.LR, hvor overførsel af koncernbidrag mellem svenske selskaber ikke ville påvirke den skattepligtige indkomst for den danske del af koncernens selskaber.