Tak for det. Jeg synes nemlig, at der er ret meget behov for at få trukket nogle ting op i den her sag. Efter at have hørt på forskellige ordføreres udlægning af, hvad lovforslaget egentlig går ud på, må jeg sige, at den tekniske gennemgang, vi havde den anden dag, ikke har bibragt den klarhed, som man kunne have ønsket.
Først og fremmest for nu at se det helt overordnet: Det lovforslag, vi lige behandlede før om transfer pricing, drejede sig om muligheden for at flytte overskuddet ud af landet for at undgå beskatning. Det, vi taler om nu vedrørende sambeskatning, er spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder, der er skattepligtige i Danmark, har mulighed for også at hente underskuddet ind i Danmark for at undgå beskatning i Danmark.
Der er det ganske rigtigt sådan, at Skatteministeriet har haft nedsat et udvalgsarbejde. En del af det udvalgsarbejde gik ud på at kigge på et helt konkret påvist skattehul i ligningslovens § 5 H, men det er et skattehul, som vi skal år tilbage for at finde konkrete eksempler på har været brugt. Når vi nu vælger at lave en ændring af alle sambeskatningsreglerne, er det, fordi det er den praktiske måde, hvorpå det er muligt at sikre, at hullet i § 5 H bliver ændret, således at der ikke er noget hul. Men det er ændringen af den samlede sambeskatning, der giver et provenu på 2 mia. kr., og derfor er lodret forkert, når ordførere har det lagt det op, som om lukningen af et skattehul skulle give et provenu på 2 mia. kr. Det er den samlede ændring af sambeskatningsreglerne, der giver det provenu.
Når vi nu ændrer dem, betyder det rent faktisk, at vi gør Danmark til et mere attraktivt land at investere i for danske virksomheder, for de gældende regler har haft den virkning, at danske virksomheder, der investerede i udlandet, ville have mulighed for i særlig grad at kunne trække underskudsgivende aktiviteter fra. Nu får vi en ensartethed, og det er med til at gøre, at det bliver mere attraktivt for danske virksomheder at lægge deres investeringer i Danmark. I forbindelse med at vi sænker selskabsskatten med 2 procentpoint, gives der også den mulighed, at udenlandske virksomheder kan få et øget incitament til at lægge investeringer i Danmark.
Der er visse ordførere, der har fremført den fejlopfattelse, at vi ved at sænke selskabsskatten med 2 procentpoint skaber en form for belønning for nogle, der har haft et brug eller endda et misbrug af de hidtidige regler. Det er også lodret forkert. De selskaber, der for alvor får en gevinst ud af det her, er de selskaber, som hidtil ikke har benyttet sig af sambeskatningen. Det er små og mellemstore danske virksomheder, som får en lavere selskabsskattesats. De, der betaler, er de selskaber, der hidtil har benyttet sig af sambeskatningen, hvor vi fjerner den sambeskatningsmulighed, medmindre de netop vælger at indføre et globalpuljeprincip.
Vi har fra regeringens side valgt, at det mest retfærdige system og også det system, der i videst omfang er
i overensstemmelse med vores ønske om at bevare muligheden for national sambeskatning og samtidig er i overensstemmelse med EU-retten, går ud på at lave et globalpuljeprincip, der betyder, at selskaberne selv kan vælge, hvorvidt de ønsker at få udenlandske aktiviteter sambeskattet med danske aktiviteter. Men det vil så kræve, at de skal vælge alle udenlandske aktiviteter og ikke kan sidde og vælge og vrage, hvem de vil have med og ikke have med af deres datterselskaber og filialer. Vælger de fremover globalpuljeprincippet, vælger de alle selskaber. Jeg har fuld forståelse for, at der, når man genererer et provenu på 2 mia. kr., vil være en lang række ønsker, som man kunne mene at de 2 mia. kr. kunne bruges til at opfylde. Vi har fra regeringens side valgt at bruge de 2 mia. kr. til at sænke selskabsskattesatsen, fordi vi mener, at det er vigtigt, at Danmark er et land, hvor det er attraktivt at investere, hvor det er attraktivt at drive virksomhed. Vi mener, at det er vigtigt, at vi kommer ned på et selskabsskatteniveau, der ligger på gennemsnittet af OECD-landene, og som er lige en anelse under niveauet for de
15 gamle EU-lande. Det er det, vi får med en selskabsskattesats på 15 pct. Jeg kan spørge: Er Danmark ikke et attraktivt sted at investere? Jo, det er det. The Economist har netop lavet en rangorden, hvor alle relevante lande er rangeret efter, hvilket land der er det mest attraktive at investere i på 5 års sigt, og Danmark har fået en flot førsteplads.
Men det er ikke nok at hvile på laurbærrene. Vi er også nødt til løbende at sikre, at vi har regler, rammevilkår og skattevilkår, der gør, at vi er et attraktivt sted at investere og placere virksomheder og dermed job.
Det er vigtigt for os, at vi med den her lovgivning får lavet de rigtige regler på sambeskatning, at vi får lukket det potentielle hul, der har været i ligningslovens § 5 H, men også at vi får skabt en endnu bedre og stærkere selskabsskattesats og dermed endnu bedre vilkår for virksomhederne.
Jeg har noteret mig, at et par ordførere hellere vil have lavere personskat end lavere selskabsskat. Jeg kan også notere mig, at ingen af de to ordførere, der nævnte lavere personskat, stemte for, da regeringen gennemførte en lavere personskat. Derfor mener jeg, at det er en lidt hul og lidt tam argumentation, at man nu ønsker lavere personskat. Da man havde muligheden for at støtte op bag det, var der ingen af de to nævnte ordføreres partier, der ville støtte regeringens forslag.
Vi mener, at de to sider, finansieringen og fremskaffelse af finansieringen, hænger sammen, og derfor er de to dele af lovforslaget lagt sammen i ét lovforslag, som vi noterer med glæde at et flertal i Folketinget også støtter.