Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0046   Den Til Folketingets Skatteudvalg L   120 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 26 og 27 af   8. april 2005. Kristian Jensen / Thomas Larsen

Side 2 Spørgsmål 26:  Ministeren bedes fremvise de økonomiske beregninger, som ligger til grund for beregningen af lovforslagets provenumæssige konsekvenser. Svar: Som  det  fremgår  af  provenubemærkningerne  til  lovforslaget,  er  det  ikke  muligt  at kvantificere de provenumæssige konsekvenser forbundet med skattemyndighedernes forbedrede  muligheder  for  kontrol  –  som  følge  af  ændringerne  i  oplysnings-  og dokumentationspligten  –  af  selskaber,  hvor  der  kan  være  en  risiko  for  flytning  af skattegrundlag. Det skal dog bemærkes, at det er forventningen, at bedre muligheder for kontrol alt andet lige vil medføre et større provenu fra kontrollen. Men som anført foreligger der ikke grundlag for at skønne over, hvor meget provenuet vil stige med. Det fremgår desuden af provenubemærkningerne, at der ikke er faste holdepunkter for at skønne nærmere over provenuvirkningen af ordningen om ingen omkostningsgodtgørelse   i   de   tilfælde,   hvor   dokumentationen   først   udarbejdes  i forbindelse med en klagesag. Spørgsmål  27:   Kan  ministeren  redegøre  for  baggrunden  for  de  store  forskelle  i provenuskøn på transfer pricing området, jf. vismændenes provenuskøn på 20   -40 mia. kr.  fra  2001,  Skatteministeriets  tidligere  provenuskøn på ca. 5 mia. kr. i december 2001, og lovforslagets provenuskøn. Svar: Vismændene har aldrig hævdet, at der tabtes 20-40 mia. kr. i provenu på grund af forkerte transferpriser. Skatteministeriet har ligeledes aldrig skønnet provenuvirkningen til ca. 5 mia. kr. Vismændene og Skatteministeriet har derimod foretaget usikre overslag over, hvor store grundlag, der flyttedes på grund af forkerte transferpriser. Skatteministeriets overslag for omfanget af grundlag, der flyttedes på gru nd af forkerte transferpriser, var ikke netto 5 mia. kr. Skatteministeriets overslag var derimod, at der sandsynligvis højst blev overført 5 mia. kr. i selskabsskattegrundlag fra Danmark til udlandet ved forkerte transferpriser. Usikkerheden i overslaget var meget betydeligt. Indenfor    usikkerheden    kunne    man    ikke    udelukke,    at    der    netto    overførtes selskabsskattegrundlag til Danmark. Der er ikke forskel i Skatteministeriets vurdering af størrelsesorden af brug af forkerte transferpriser nu og i december 2001.

Side 3 Efter   offentliggørelse   af   Skatteministeriets   vurdering   i   december   2001   fandt vismændene det mindre sandsynligt, at deres vurdering fra foråret 2001 var retvisende. Vismændene gjorde ikke Skatteministeriets vurdering til deres egen, men afviste den heller ikke som usandsynlig. Forskelle   i   selskabsskattesatser   mellem   forskellige   lande   giver   internationale virksomheder incitamenter til at foretage såkaldt indkomsttransformation, således at indkomst flyttes fra lande med højere selskabsskat til lande med lavere selskabsskat. Det kan for det første ske gennem, at selskaber i højskattelande fortrinsvis finansieres ved  koncerninterne  lån  eller  eksterne  lån,  hvor  garantien  er  stillet  af  et  beslægtet selskab   i   et   lavskatteland,   hvor   egenkapitalen   i   koncernen   er   koncentreret. Skattemæssigt  kan  det betale sig, fordi renteudgifter i modsætning til udbytter kan fradrages.  For  det  andet  kan  det  ske  gennem,  at  der  anvendes  forkerte  interne afregningspriser eller forkerte transferpriser. Skattereglerne både her og i udlan det begrænser mulighederne for at anvende forkerte transferpriser ved opgørelsen af overskuddet i forskellige beslægtede virksomheder, men dels er der sandsynligvis visse virksomheder, der ikke overholder reglerne, dels er der  en  vis  usikkerhed  om,  hvad  der  konkret  er  den  korrekte  transferpris.  Brug  af forkerte transferpriser begrænses også af, at informationsværdien af regnskaber, der er udarbejdet  ved  brug  af  forkerte  transferpriser,  er  reduceret.  Dermed  bliver  det vanskeligere at optimere virksomhedens samlede økonomiske resultat, når man bruger forkerte transferpriser. I sagens natur er der ikke nogen præcise opgørelser af omfanget af brug af forkerte transferpriser. I Dansk Økonomi foråret 2001 har vismændene opdateret beregninger for  1995-97  efter  en  særlig  metode,  hvor  det  samlede  private  forbrug  tillagt  visse korrektioner  bør  være  identisk  med  indkomstskattegrundlaget  ved  overholdelse  af bogholderiregler. Da  vismændene  imidlertid  beregnede  og  sammenlignede  det  private  forbrug  samt korrektionerne med udgangspunkt i Nationalregnskabet med indkomstskattegrundlaget opgjort      efter   skattestatistikken   ”manglede”   der   20-40   mia.   kr.   i   1995-97      i skattegrundlag.  Vismændene  anfører,  at  differencen  f.eks.  kunne  skyldes  brug  af forkerte  transferpriser.  Vismændene  præsenterede  selv  beregningerne  med  mange forbehold både om størrelsen og usikkerheden i beregningerne og om fortolkningen af afvigelsen. Skatteministeriet  offentliggjorde  i  december  2001  en  artikel  i  tidsskriftet  Ska  om forkerte transferpriser og samtidig visse arbejdspapirer om emnet.

Side 4 Skatteministeriets konklusion var, at den metode vismændene brugte ikke kunne afsløre omfanget af forkerte transferpriser medmindre det gjaldt, at virksomhederne anvendte forkerte transferpriser ved angivelsen af indkomsten, men de rigtige, når de oplyste myndighederne om deres udenrigshandel til brug for udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken. En sådan adfærd var ikke rationel, da det øgede risikoen for, at brug af forkerte transferpriser blev afsløret af myndighederne. Det kan tilføjes, at kilderne til udenrigshandelsstatistikken blandt andet er toldangivelser. Vismændene har erkendt, at denne kritik af fortolkningen af deres beregninger var berettiget. Skatteministeriet foretog også et overslag over omfanget. Ve d overslaget skønnedes både  over  brug  af  forkerte  transferpriser  til  fordel  for  den  danske  statskasse  og omvendt. Overslagene var forbundet med betydelig usikkerhed. Konklusionen var, at der  sandsynligvis  højst  netto  blev  overført    5  mia.  kr.  i  selskabsskattegrundlag  fra Danmark til udlandet ved forkerte transferpriser. En anden konklusion var, at nettoomfanget afhang af forskelle i selskabsskattesatser. Hvis den danske sats blev reduceret med 1 pct. point, samtidig med at de udenlandske satser var uændrede, ville selskabsskattegrundlaget stige med ca. 0,5 mia. kr. (lægges derimod det tidligere vismandsskøn til grund er effekten væsentligt kraftigere). Siden 2001 er selskabsskattesatsen i udlandet faldet. For OECD-landene er satsen i gennemsnit (uvægtet) faldet med ca. 1 pct. point pr. år., mens den for Danmark er foreslået sat ned med 2 pct. point fra 2005. Dette sammen med den almindelige vækst i priser og indkomster trækker trendmæssigt i retning af, at omfanget er større nu end i 2001. Modsat har bekæmpelse af brug af forkerte transferpriser haft stor prioritet for skattemyndighederne i de senere år, hvilket trækker i den anden retning. Der er derfor sandsynligvis ikke basis for, at Skatteministeriet ændrer på overslaget fra 2001. Det skønnes derfor fortsat, at der netto maksimalt bliver overført 5 mia. kr. i grundlag til udlandet, samt at omfanget alt andet lige falder med ca. 0,5 mia. kr. pr. 1 pct. point nedsættelse af den danske selskabsskat. Endelig med hensyn til provenubemærkningerne til L 120, hvor der forslås en ændring af oplysnings- og dokumentationspligten vedrørende transfer pricing, skal bemærkes:

Side 5 Der  er  ikke  forskel  i  Skatteministeriets  vurdering  af  omfanget  af  brug  af  forkerte transferpriser nu og i december 2001. Der  angives  ikke  i  provenubemærkningerne  noget  overslag  over  brug  af  forkerte transferpriser. Det anføres derimod, at L 120 ikke som udgangspunkt har nogen provenuvirkning. Brug af forkerte transfer priser ved opgørelsen af selskabsskatten er hverken før eller efter L 120 tilladt. Dog vil ændringerne samlet set give skattemyndighederne (Told- og skatteforvaltningen) bedre muligheder for at udvælge de selskaber, hvor der er risiko for   flytning   af   skattegrundlag.      Det   er   dog   ikke   muligt   at   kvantificere   de provenumæssige konsekvenser heraf. Det kan i øvrigt tilføjes, at andre landes skattemyndigheder eventuelt også vil kunne få det lettere, hvis der er mistanke om brug af forkerte transfer priser til gunst for den danske statskasse.