Skatteministeriet
J.nr. 2005-711-0046
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 120 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven
og
tonnageskatteloven
(Ændring
af
oplysnings-
og
dokumentationspligt vedrørende transfer pricing).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spør gsmål nr. 9-15 af 3. marts 2005.
Kristian Jensen
/ Ivar Nordland
Side 2
Spørgsmål 9: Vil ministeren nærmere redegøre for, hvorfor ministeren efter
høringsrunden har valgt at lade revisorerklæringen udgå?
Svar: Tanken bag revisorerklæringen var, at den skulle anvendes til at identificere
transaktioner, hvor der ikke er er udarbejdet dokumentation eller hvor den udarbejdede
dokumentation ikke opfylder kravene. Det vil sige, at revisorerklæringen var tænkt som
et ekstra udvælgelsesværktøj.
Det viste sig imidlertid efterfølgende, at såfremt revisor skal erklære sig om, hvorvidt
selskabet har opfyldt dokumentationspligten, så kræver det, at revisor foretager en
egentlig revision.
Revisor reviderer selskabets årsregnskab og skal i den forbindelse sikre, at indtægter og
udgifter vedrørende interne overdragelser er medtaget korrekt. For så vidt an går
skattesiden har revisor derimod ikke pligt til at revidere de interne afregningspriser. At
alle indtægter er korrekt medtaget og at alle forpligtelser er registreret, påhviler alene
selskabet. Revisor reviderer ikke selskabets selvangivelse.
Det skal bemærkes, at de interne afregningspriser, der anvendes i årsregnskabet ikke
nødvendigvis er de samme, som skal anvendes skattemæssigt (armslængde princippet).
Det betyder også, at skattemyndighedernes eventuelle korrektion af de interne
afregningspriser ikke medfører en tilsvarende korrektion af årsregnskabet.
Det er regeringens opfattelse, at det vil være for vidtgående at stille krav om en egentlig
revision. Begrundelsen herfor er flerleddet. Det er selskabets ansvar, at
dokumentationspligten overholdes, erklæringen vil i givet fald skulle afgives hvert år,
der skal i forvejen årligt afleveres et oplysningsskema sammen med selvangivelsen og
endelig vil der ikke være proportionalitet mellem skattemyndighedernes udbytte af
erklæringen og den administrative belastning af selskabet.
Regeringen har i stedet valgt at indføre bøder for manglende eller mangelfuld
opfyldelse af dokumentationspligten.
Spørgsmål 10: Mener ministeren ikke, det er relevant, at de ansvarlige - selskabets
ledelse og revisorer - udtaler sig om, hvorvidt selskabet har opfyldt oplysningspligten
og dokumentationspligten?
Svar: Oplysningspligten opfyldes ved, at selskabet skal udfylde et af ToldSkat
udarbejdet oplysningsskema om kontrollerede transaktioner. Oplysningsskemaet udgør
et bilag til selvangivelsen og skal dermed afleveres sammen med denne. Det er
Side 3
opfattelsen, at der ikke derudover er behov for udtalelser fra hverken selskabet eller
revisorer om, hvorvidt selskabet har opfyldt oplysningspligten.
Dokumentationspligten indebærer, at selskabet på skattemyndighedernes begæring skal
aflevere den udarbejdede dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de
kontrollerede transaktioner. Det vil ad denne vej være muligt for skattemyndighederne
at kontrollere, om selskabet har opfyldt dokumentationspligten. Hvis det måtte vise sig
ikke at være tilfældet, kan selskabet efter lovforslaget blive pålagt en bøde. Det er
opfattelsen, at dette er en bedre fremgangsmåde til sikring af, at dokumentationspligten
overholdes end en erklæring fra selskabet om, hvorvidt de har opfyldt
dokumentationspligten.
Det kan tilføjes, at selskabet derudover via underskriften på selvangivelsen skriver
under på, at de selvangivne beløb er korrekte, og dermed at de interne afregningspriser
opfylder armslængde princippet.
For så vidt angår revisorudtalelser om overholdelse af dokumentationspligten, kan
henvises til svaret på spørgsmål 9.
Spørgsmål 11: Hvorledes vil ministeren sikre, at der - i forlængelse af høringssvaret
fra Skatterevisorforeningen - er tale om reel dokumentation, og ikke bare en beskrivelse
af det pågældende selskabs politik?
Svar: Det følger af den gældende lovtekst, at dokumentationen skal være af en sådan
art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter. Heri ligger, at dokumentationen skal indeholde mere end en
ren beskrivelse af selskabets/koncernens transfer pricing politik. Lovgrundlaget er
således i orden for at kræve en ordentlig dokumentation.
Problemet har været, at selskaberne ikke har levet op til lovens krav. Der blev i 2003
gennemført en undersøgelse som viste, at knap halvdelen af selskaberne havde
udarbejdet en dokumentation, der var af en sådan karakter, at den ikke umiddelbart
kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede
transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet.
Dette er baggrund for, at der foreslås indsat en bestemmelse om, at told - og
skatteforvaltningen fastsætter regler om indholdet af dokumentationen. Det er
meningen, at der hermed skal fastsættes fastere rammer for, hvad dokumentationen skal
indeholde. Det følger af lovbemærkningerne, at det skal indgå som et ufravigeligt krav i
Side 4
de nye regler, at dokumentationen som et minimum indeholder oplysninger af en sådan
karakter, at skattemyndighederne kan foretage en vurdering af, om priser og vilkår er
fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet. Dette indebærer bl.a., at
dokumentationen ud over en beskrivelse af virksomheden, transaktionerne og de
økonomiske forhold skal indeholde en såkaldt funktions - og risikoanalyse.
Derudover må det forventes, at muligheden for at pålægge bøder fo r manglende eller
mangelfuld dokumentation, vil medføre et øget incitament til at udarbejde en ordentlig
dokumentation.
Endelig skal bemærkes, at skattemyndighederne i forbindelse med ligningen har adgang
til at kræve yderligere dokumentation, hvis der vurderes at være behov herfor.
Spørgsmål 12: Vil ministeren redegøre for, hvorledes dette lovforslag hænger sammen
med lovforslag L 121 om tvungen sambeskatning samt lovforslag L 119 (tynd
kapitalisering) fra folketingsåret 2003 -04, herunder hvorledes de tre regelsæt er
samordnet?
Svar: Efter reglerne i ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem interesseforbundne
parter (kontrollerede transaktioner) opfylde armslængde princippet - priser og vilkår
skal være i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne
var afsluttet mellem uafhængige parter. Reglerne omfatter handelsmæssige og
økonomiske transaktioner, f.eks. overdragelse af aktiver og ydelse af lån.
Ligningslovens § 2 omfatter transaktioner mellem
- selskaber, hvor det ene selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det andet selskab.
- et selskab og en person, hvor personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det andet selskab.
- selskaber, der er koncernforbundne, dvs. hvor samme aktionærkreds direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i hvert af selskaberne.
- et fast driftssted og selskabet/personen.
Nærværende lovforslag L 120 omhandler en ændring af reglerne i skattekontrollovens §
3 B om oplysnings- og dokumentationspligt i forhold til kontrollerede transaktioner. I
dag omfatter disse regler kun grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, mens
reglerne i ligningslovens § 2 omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende
transaktioner. Ved L 120 foreslås det, at reglerne om oplysnings - og
dokumentationspligt også skal omfatte indenland ske transaktioner. I udgangspunktet vil
Side 5
der dermed være identitet mellem de transaktioner, der omfattes af armslængde
princippet (ligningslovens § 2) og de transaktioner, der omfattes af oplysnings- og
dokumentationspligten (skattekontrollovens § 3 B), idet ”kontrollerede transaktioner”
defineres dermed på samme måde.
For så vidt angår dokumentationspligten foreslås det dog, at denne kun i begrænset
omfang skal omfatte små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore
virksomheder
skal
alene
dokumentere
kontrollerede
transaktioner
med
personer/selskaber/faste driftssteder, der involverer et land uden for EU/EØS, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Små og mellemstore
virksomheder er defineret som virksomheder, der på konsolideret b asis har under 250
ansatte og en årlig balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250
mio. kr.
Lovforslag L 119 indeholdt bl.a. en ændring af reglerne i selskabsskattelovens § 11 om
tynd kapitalisering. Disse regler omhandler koncerninterne lån (kontrolleret gæld) og
går ud på, at retten til fradrag for renter og kurstab på kontrolleret gæld under visse
betingelser beskæres, såfremt fremmedkapitalen (gælden) set i forhold til egenkapitalen
overstiger forholdet 4:1.
Reglerne omfatter danske selskaber m.v., der har gæld til danske eller udenlandske
selskaber. Det vil sige, at fradragsbeskæringen gælder, hvor
- det långivende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det låntagende selskab.
- det låntagende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende selskab.
- det låntagende selskab og det långivende selskab er k oncernforbundne, dvs. hvor
samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert af selskaberne.
Bortset fra at selskabsskattelovens § 11 ikke omfatter kontrollerede transaktioner
mellem selskaber og personer, er koncerndefinitionen i henholdsvis ligningslovens §
2/skattekontrollovens § 3 B og selskabsskattelovens § 11 identisk.
At reglerne om fradragsbeskæring ikke omfatter situationer, hvor långiver er en person
samtidig med at de kun gælder, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.,
betyder, at små og mellemstore virksomheder i vidt omfang undtages for reglerne om
tynd kapitalisering.
Side 6
Reglerne om tynd kapitalisering (fradragsbeskæring) er samordnet med reglerne i
ligningslovens § 2 om armslængde princippet, idet der ikke indtræder
fradragsbeskæring i det omfang det godtgøres, at en lignende finansiering kan opnås
mellem uafhængige parter. Dette hænger igen sammen med reglerne i
skattekontrollovens § 3 B om oplysnings- og dokumentationspligt, der kan understøtte,
at armslængde princippet er opfyldt. L 120 betyder at også kontrolleret gæld, hvor et
dansk selskab er långiver, bliver omfattet af oplysnings - og dokumentationspligt, jf.
dog den nævnte undtagelse for små og mellemstore virksomheder, som også sikrer
ensartethed i forhold til reglerne om tynd kapitalisering.
Ved lovforslag L 121 foreslås bl.a. indført tvungen national sambeskatning Den
tvungne sambeskatning omfatter alle koncernforbundne danske selskaber.
En koncern defineres som udgangspunkt i overensstemmelse med koncerndefinitionen i
årsregnskabsloven. Det vil sige, at der anses for at foreligge en koncernforbindelse,
hvis det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over
flertallet (mere end 50 pct.) af stemmerettighederne i det andet selskab. Udover den
situation hvor et selskab (moderselskabet) besidder flertallet af stemmerettighederne i
datterselskabet omfatter definitionen f.eks. også den situation, hvor moderse lskabet
udøver en bestemmende indflydelse på datterselskabets driftmæssige og finansielle
ledelse.
Koncernselskaber omfattet af sambeskatningsreglerne vil - i det omfang de har
transaktioner med hinanden - som hovedregel tillige være omfattet af reglerne i
ligningslovens § 2 om armslængde princippet, reglerne i skattekontrollovens § 3 B om
oplysnings- og dokumentationspligt og reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd
kapitalisering. Definitionen af, hvornår der foreligger råden over et flertal af
stemmerettighederne er lidt bredere end i forhold til ligningslovens § 2,
skattekontrollovens § 3 B og selskabsskattelovens §11.
Når der foreligger tvungen national sambeskatning, kan man godt stille spørgsmålstegn
ved, om der er behov for at de pågældende koncernselskaber tillige omfattes af reglerne
i skattekontrollovens § 3 B om oplysnings- og dokumentationspligt og reglerne i
selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.
En undtagelse fra oplysnings- og dokumentationspligten og reglerne om tynd
kapitalisering, for så vidt angår transaktioner/lån mellem selskaber, der er undergivet
tvungen national sambeskatning, ville reelt betyde, at alle indenlandske
transaktioner/lån undtages fra de to regelsæt. Dette vil imidlertid ikke være i
overensstemmelse med EU-retten.
Side 7
En undtagelse vil betyde, at reglerne vil få en udformning, hvor der pålægges særlige
byrder for transaktioner mellem koncernselskaber, der er beliggende i hvert sit land.
Derved vil det bl.a. blive mere byrdefuldt at placere et datterselskab i udlandet (et andet
EU-land) end at placere datterselskabet i Danmark. Praksis fra EF-domstolen viser, at
domstolen mener, at en sådan forskel i de byrder, der pålægges, ikke harmonerer med
EU-reglerne om fri etableringsret.
Spørgsmål 13: Er ministeren i forlængelse af spørgsmål 12 enig i, at de tre regelsæt i
de fleste tilfælde vil omfatte de samme koncerner og koncernselskaber?
Svar: Det er korrekt, at koncerner og koncernselskaber, der omfattes af reglerne om
tvungen national sambeskatning, i de fleste tilfælde også vil falde ind under reglerne
om oplysnings- og dokumentationspligt og reglerne om tynd kapitalisering.
Spørgsmål 14: Vil ministeren redegøre for, i hvilken størrelsesorden de bøder
lovforslaget hjemler, vil være?
Svar: Bødeniveauet forestilles fastlagt således, at der ved manglende eller mangelfuld
opfyldelse af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to
gange de sparede omkostninger ved ikke i første omgang at have udarbejdet
dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå – den manglende
dokumentation udarbejdes i den fornødne kvalitet – nedsættes bøden til det halve, dvs.
en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af
indkomsten som følge af, at armslængde princippet ikke er opfyldt, forhøjes
minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen.
Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge
bødeniveauet.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger – de almindelige
bemærkninger pkt. 3.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Spørgsmål 15: Vil ministeren oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i
selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder?
Svar: En eventuel bødestraf vil påhvile selskabet.
Det kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.