Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. februar 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-733-0001 Dok.: JOK40057 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for ”negativt stærke” indsatte m.v.) 1. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har været sendt til høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i   Odense,   Århus,   Aalborg   og   Roskilde,   Domstolsstyrelsen,   Den   Danske   Dom  merforening, Dommerfuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Politidirektøren  i  København, Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politiforbundet  i  Danmark,  Dansk  Fængselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen,  HK  Landsklubben  Kriminalforsorgen,  Foreningen  af  Fængselsin- spektører,  vicefængselsinspektører  og  økonomichefer,  Dansk  Socialrådgiver  Fo rening,  Lands- foreningen  af  beskikkede  advokater,  Advokatrådet,  Institut  for  Menneskerettigh eder,  Kriminal- politisk Forening (KRIM), Dansk Retspolitisk Forening og samtlige tjenestesteder under krimi- nalforsorgen (Anstalten  ved Herstedvester, Københavns Fængsler, Sandholmlejren, Statsfængs- let i Horsens, Statsfængslet i Jyderup, Statsfængslet i Nyborg, Statsfængslet i Ringe, Statsfængs- let  i  Vridsløselille,  Statsfængslet  i  Midtjylland,  Statsfængslet  i  Møgelkær,  Statsfængslet  på Kragskovhede,  Statsfængslet  på  Søbygård,  Statsfængslet  Renbæk,  Statsfæng  slet  ved  Horserød, Statsfængslet ved Sdr. Omme, Arresthuset i Assens, Arresthuset i Esbjerg, Arresthuset i Frede- rikshavn, Arresthuset i Frederikssund, Arresthuset i Haderslev, Arresthuset i Helsingør, Arrest-

- 2 - huset i Herning, Arresthuset i Hillerød, Arresthuset i Hjørring, Arresthuset i Hobro, Arresthuset i Holbæk, Arresthuset i Holstebro, Arresthuset i Kalundborg, Arresthuset i Kolding, Arresthuset i Køge, Arresthuset i Maribo, Arresthuset i Nakskov, Arresthuset i Nykøbing Falster, Arresthuset i Nykøbing Mors, Arresthuset i Næstved, Arresthuset i Odense, Arresthuset i Randers, Arresthuset i Ringkøbing, Arresthuset i Ringsted, Arresthuset i Roskilde, Arresthuset i Rønne, Arresthuset i Silkeborg, Arresthuset i Slagelse, Arresthuset i Svendborg, Arresthuset i Sønderborg, Arresthu- set i Tønder, Arresthuset i Vejle, Arresthuset i Viborg, Arresthuset i Vordingborg, Arresthuset i Åbe  nrå,  Arresthuset  i  Aalborg,  Arresthuset  i  Århus,  Kontraktpensionen  på  Fyn,  Pensionen Brøndbyhus,   Pensionen   Engelsborg,   Pensionen   Kastanienborg,   Pensionen   Lyng,   Pensionen Lysholmgård, Pensionen på Fanø, Pensionen Ske  jby, Kriminalforsorgen i Frihed (KIF)(Afdelingen for Samfundstjeneste, Afdelingen i Esbjerg, Afdelingen i Hillerød, Afdelingen i  Holstebro,  Afdelingen  i  Kolding,  Afdelingen  i  København,  Afdelingen  i  Københavns  amt Nord-øst, Afdelingen i Nordjylland, Afdelingen i Nykøbing Falster, Afdelingen i Randers, Afde- lingen i Roskilde, Afdelingen i Sønderjylland, Afdelingen i Vestsjælland, Afdelingen i Viborg, Afdelingen i Århus Nord, Afdelingen i Århus Syd, Afd elingen på Bornholm, Afdelingen på Fyn og Afdelingen på Vestegnen). Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Generelt Præsidenten for Østre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Oden- se,  Århus,  Aalborg  og  Roskilde,  Dommerforeningen,  Domstolsstyrelsen,  Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Kriminalforsorgsforeningen, Foreningen af Fængselsinspek- tører,  vicefængselsinspektører  og  økonomichefer,  Sandholmlejren,  Statsfængslet  ved  Sdr. Omme og Statsfængslet i Nyborg har ikke bemærkninger til lovudkastet. Dommerfuldmægtigforeningen har anført, at foreningen ikke finder anledning til at fremkom- me med en udtalelse til udkastet. 3. Ordning med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol 3.1. Generelt Landsforeningen  af  beskikkede  advokater  har  anført,  at  den  foreslåede  ordn ing  ikke  er  en ubetinget  positiv  udvikling  i  sanktionspolitikken,  dels  fordi  en  del  lovovertrædere  ikke  har  en bolig eller et arbejde og dermed vil være afskåret fra at anvende denne afsoningsform, dels fordi intensiteten af den foreslåede afsoningsform fo r så vidt angår de dømte, der vil kunne a  nvende ordningen, vil ramme højst forskelligt, alt efter om den dømte bor i en stor villa eller en toværel-

- 3 - ses lejlighed, dels fordi kompetencen til at meddele tilladelse til denne form for afsoning er ad- ministrativ i modsætning til, hvad der gælder andre ikke-frihedsberøvende sanktioner som f.eks. en betinget dom med eller uden samfundstjeneste, hvor kompetencen er tillagt domstolene. Efter foreningens opfattelse er den foreslåede ordning en nødløsning på et sel  vskabt politisk problem (talrige strafskærpelser uden samtidig at sikre de fornødne afsoningspladser), hvorfor foreningen har  betænkeligheder  ved  at  anbefale  den  foreslåede  ordning  med  strafful dbyrdelse  på  bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Som det er anført under pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, er den foreslå ede ordning  ikke  en  ny  strafferetlig  sanktion,  men  derimod  en  alternativ  afsoningsform,  som  efter Justitsministeriets opfattelse bør reguleres på samme måde som med de øvr   ige afsoningsformer i straffuldbyrdelsesloven.  Justitsministeriet har derfor fundet, at afgørelser vedrørende den fore- slåede afsoningsform bør træffes administrativt ligesom det er tilfældet med konkrete afgørelser vedrørende  dømtes  straffuldbyrdelse  i  kriminalforsorgens  forskellige  institutioner,  pensioner samt i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen. Hertil kommer, at det er nødvendigt at fore- tage en egentlig undersøgelse af den pågældendes personlige og arbejdsmæssige fo rhold, inden der kan træffes afgørelse om afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, hvo   r- for afgørelsen også af den grund ikke bør træffes af domstolene i forbindelse med straffesagen. Dansk  Retspolitisk  Forening  har  vedrørende  den  indskrænkning  i  anvendelsen  af  betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, som følger af fo rslag til lov om  ændring  af  færdselsloven  (Sanktionsfastsættelse  i  sager  om  spirituskørsel  m.v.),  anført,  at anvendelsen  af  betingede  domme  med  vilkår  om  samfundstjene ste  eller  alkoholistbehandling snarere  bør  udvides  end  indskrænkes,  idet  sanktionsformen  er  mindre  socialt  diskriminerende end en ordning med straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og ko  ntrol. KiF (Afdelingen i Århus Nord)   har – som et alternativ til en ordning med straffuldbyrdelse på bopælen  under  intensiv  overvågning  og  kontrol   –  foreslået  anvendelsen  af  betingede  domme med vilkår om samfundstjeneste udvidet for den  gruppe færdselslovovertrædere, som efter fo r- slaget vil få mulighed for  straffuldbyrdelse på bopælen. Der vil i givet fald kunne fastsættes a n- dre relevante vilkår, herunder f.eks. vilkår om en struktureret, kontrolleret alkoholistb  ehandling, deltagelse  i  programvirksomhed,  arbejde,  uddannelse  m.v.,  ligesom  tilsynet  –  under  forudsæt- ning af tilførsel af de fornødne ressourcer – vil kunne intensiveres. Som  anført  under  pkt.  2.3.1.  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  har  Justitsministeriet samtidig  med  fremsættelsen  af  forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  fuldbyrdelse  af  straf  m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fæ   lles- skab  for  ”negativt  stærke”  indsatte  m.v.)  fremsat  forslag  til  lov  om  ændring  af  færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.), som bl.a. vil medføre strengere straffe for

- 4 - spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, ligesom anvendelsen af betingede domme med vilkår om  enten  samfundstjeneste  eller  alkoholistbehandling  vil  blive  indskrænket  betydeligt.  Begrun- delsen for de foreslåede skær pelser er, at regeringen ønsker, at der sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand, og som fortsætter med at køre, selv om de har fået frakendt førerre tten.   På  baggrund  af  det  anførte  finder  Justitsminister iet  ikke,  at  anvendelsen  af  betingede  domme med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling i sager om spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden bør udvides. Dansk Retspolitisk Forening har endvidere anført, at den intensive overvågning og ko ntrol med den  dømte  i  fuldbyrdelsesperioden,  herunder  anvendelsen  af  den  såkaldte  elektronisk  fo dlænke samt  kontrollen  med  den  dømte  på  dennes  arbejds -  eller  uddannelsesinstitution,  indebærer  en klart integritetskrænkende og stigmatiserende effekt af den foreslåede ordning. Også uanmeldte kontrolbesøg og foretagelse af udåndings - og urinprøver må anses for indgribende kontrolfora n- staltninger. Den foreslåede ordning er en alternativ måde at udstå frihedsstraf på, hvorfor afsoningsfo rmen efter  Justitsministeriets  opfattelse  bør  indebære  stort  set  samme  begrænsninger  i  den  dømtes bevægelsesfrihed m.v. som afsoning i et fængsel. De foreslåede tilsyns - og kontrolforanstaltnin- ger er efter ministeriets opfattelse nødvendige med henblik på at sikre, at den dømte bl .a. over- holder de vilkår, som fastsætter en række begrænsninger i den pågældendes bevægelsesfr   ihed. Det skal i øvrigt bemærkes, at den sender, der monteres om den dømtes ankel, vil have en stør- relse, så det er muligt at bære denne under et par lange buks er, uden at det kan ses. Den dømte vil således kunne passe sit arbejde m.v., uden at andre end kontaktpersonen på arbejdspla   dsen vil vide, at den pågældende afsoner en straf. Den stigmatiserende effekt forbundet med anvende l- sen af selve fodlænken vurderes derfor ikke at være høj. Det er i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at den foreslåede afsoningsform kun kan a   n- vendes i tilfælde, hvor den dømte selv anmoder herom. Statsfængslet  i  Jyderup  har  anført,  at  udtrykket  ”frihedsberøves”  i  forslagets  §  1,  nr.  8  (den foreslåede bestemmelse i  § 78 e, stk. 1, nr. 3, i straffuldbyrdelsesloven) bør ændres til ”anholdes eller varetægtsfængsles”. Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 e, stk. 1, nr. 3, i straffuldbyrdelsesloven kan en till adelse til strafudståe lse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol tilbagekaldes, hvis den dø   m-

- 5 - te  på  tidspunktet  for  fuldbyrdelsens  iværksættelse  eller  under  denne  frihedsberøves  af  anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører. Som anført i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 78 e, kan en sådan frihedsberøvelse f.eks. bestå i anholdelse eller varetægtsfængsling i mere end 24 timer. I sjæl dne tilfælde kan frihedsberøvelsen imidlertid også bestå i f.eks. tvangsindlæ   ggelse eller tvangstilba- geholdelse af den dømte efter psykiatrilovens kapitel 3, eller, hvis den dømte er ekstraordinært farlig, anbringelse af den dømte efter psykiatrilovens kapitel 11. På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at ordlyden af den  foreslåede b estemmelse i § 78 e, stk. 1, nr. 3, i straffuldbyrdelsesloven bør ændres. Statsfængslet i Jyderup har mere generelt anført, at kontrollen med de dømte, der udstår straf på bopælen, efter statsfængslets opfattelse er en  opgave, som bør var etages af fængslerne frem for Kriminalforsorgen i Frihed, idet der er tale om en særlig form for fuldbyrdelse af fængsels- straf, som Kriminalforsorgen i Frihed ikke har uddannelse eller erfaring i at forestå afvi klingen af. Bl.a. straffetidsberegningen kan være vanskelig at foretage, og Kriminalforsorgen i Frihed vil ikke  uden  videre  kunne  påtage  sig  denne  opgave  på  forsvarlig  vis.  Statsfængslet  har  endv  idere anført, at Justitsministeriet bør overveje nødvendigheden af at anvende den såkaldte elektroniske fodlænke på samtlige dømte, der  afsoner på bopælen.  I bl.a. USA og Australien bri  nges denne kontrolforanstaltning kun i anvendelse, hvis det findes nødvendigt i det konkrete tilfælde. KiF-afdelingernes personale har uddannelse i og erfaring med at udøve tilsynsvirksomhed ved- rørende dømtes fuldbyrdelse af straf uden for fængselsregi. F.eks. fører KiF-afdelingernes per- sonale i dag tilsyn med den gruppe af dømte, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 fuld- byrder fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalfor- sorgen. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at KiF -afdelingernes personale er fuldt ud kvalificerede til at forestå tilsynet og kontrollen med den gruppe af dømte, der medd eles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. For så vidt angår den  straffetidsberegning,  som  skal  foretages  efter  straffuldbyrdelsens  iværksættelse,  jf.  den  al- mindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 14, vil KiF-afdelingernes personale modtage oplæ- ring heri. Som anført ovenfor bør den foreslåede afsoningsform efter Justitsministeriets opfattelse indeb æ- re stort set samme begrænsninger i den dømtes bevægelsesfrihed m.v. som afsoning i et fængsel. Bl.a. med henblik på kontrol af, at  den dømte indfinder sig på sin bopæl på det tidspunkt, hvor den pågældende har pligt hertil, samt opholder sig på bopælen inden for de af tilsyn   smyndighe- den fastsatte tidsrum, er det efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt, at samtlige dømte, der

- 6 - udstår  straf  på  bopælen,  overvåges  elektronisk.  Dette  sv    arer  i  øvrigt  til,  hvad  der  gælder  efter den svenske ordning for straffuldbyrdelse på bop ælen. KiF (Afdelingen i Holstebro) har anført, at afdelingen ikke finder det hensigtsmæssigt, at Kri- minalforsorgen  i  Frihed  skal  foretage  strafberegning  i  forbindelse  med  prøveløsladelse,  idet Kriminalforsorgen i Frihed ikke har erfaring og uddannelse heri. På den baggrund har afdeli ngen foreslået  tre  altern ativer  (i  prioriteret  rækkefølge):  1)  Dømte,  der  udstår   straf  på  bopælen  med elektronisk  fodlænke  m.v.,  skal  ikke  have  mulighed  for  at  blive  prøveløsladt,  2)  beregningen foretages  af  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen,  eller  3)  der  udpeges  –  ligesom  det  er  tilfældet ved  f.eks.  institutionsanbringelse  efter  straffuldbyrdelseslovens  §  78  –  en  ”moderanstalt”,  der kan træffe afgørelse om en eventuel prøveløsladelse. Som anført under pkt. 2.3.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil de almindelige ret- ningslinjer for prøveløsladelse finde tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår straf på bop    æ- len under intensiv overvågning og kontrol. For så vidt angår straffetidsberegning henvises til det ovenfor anførte. KiF  (Afdelingen  i  Nykøbing  Falster)  har  anført,  at  det  efter  afdelingens  opfattelse  ikke  kan udelukkes, at en del af de færdselslovovertrædere, der efter forslaget vil få mulighed for at udstå straffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. (dvs. typisk lovovertrædere, der ti dligere har været  under  behandling  eller  udført  samfundstjeneste  i  forbindelse  med  en  betinget  dom  for overtrædelse af færdselsloven), vil foretrække afsoning i fængsel eller arresthus frem for yderli- gere kontrol, overvågning m.v. Hvor stor en del af de dømte, der må formodes at vælge denne afsoningsform frem for strafa fso- ning  i  fængsel  eller  arresthus,  må  tiden  vise.  Af  det  svenske  kriminalpræventive  råds  ra   pport 1999:4  fremgår  imidlertid,  at  langt  størstedelen  (79  pct.)  af  de  spritbil ister,  som  i  Sverige  fik mulighed for at ansøge om strafudståelse på bopælen i perioden fra januar    1997 til juni 1998, ansøgte herom, jf. den på lovforslagets side 13 optrykte tabel.   3.2. Anvendelsesområdet for den foreslåede ordning med straffuldbyrdelse på bopælen Rigsadvokaten har foreslået, at anvendelsesområdet for den foreslåede ordning udvid   es, sål edes at bestemmelsen i den foreslåede  § 78 a (lovforslagets § 1, nr. 8) i straffuldbyrdelsesloven finder anvendelse ikke kun på færdselssager, men ligeledes på mindre lovovertrædelser, der behandles sammen med færdselssagen, hvis de samtidigt påkend te øvrige lovovertrædelser isoleret set ale- ne ville have medført bøde. Om baggrunden for forslaget har Rigsadvokaten anført, at det ellers må forudses, at personer, der samtidig med en tiltale for overtrædelse af færdselsloven er tiltalt for  andre  lovovertrædelser,  vil  forsøge  at  få  straff esagen  opdelt  i  to  dele  med  henblik  på,  at  få

- 7 - færdselssagen afgjort for sig. Dette vil medføre en forhaling af sagerne og et øget ressourcefor- brug hos anklagemyndigheden og domstolene. Politimesterforeningen kan på baggru nd af de positive erfaringer fra Sverige tiltræde, at afso- ningsformen indføres for personer, der er idømt op til 3 måneders fængsel for færdselslovove r- trædelser. Advokatrådet   har anført, at anvendelsesområdet for straffuldbyrdelse på bopælen med ele  ktro- nisk fodlænke m.v. med henblik på at indhøste erfaringer med ordningen med fordel kan udv ides til  også  at  omfatte  andre  kriminalitetsformer  end  færdselslovovertrædelser,  herunder  navnlig  i forhold til unge lovovertrædere. KRIM har anført, at det efter foreningens opfattelse er i strid med den almindelige retsfølelse i samfundet, at personer, der er dømt for personfarlig kriminalitet som spirituskørsel, i det væsent- lige  er  den  eneste  persongruppe,  der  omfattes  af  ordningen  med  straffuldbyrdelse  på  bop ælen. Således vil mange af de  – navnlig unge – tidligere ustraffede personer, der straffes med fængsel for  værtshusslagsmål,  enkeltstående  brugstyveri  af  bil,  bagatelagtig  omgang  med  euf  oriserende stoffer eller enkeltstående tyverier i høj grad kunne profitere af  et tilbud om straffuldbyrdelse på bopælen frem for strafafsoning i et fængsel. Dansk Retspolitisk Forening har anført, at det – på baggrund af de svenske erfaringer or dnin- gen – forekommer rimeligt, at en ordning med straffuldbyrdelse på bopælen i første  omgang be- grænses til færdselslovovertrædere. Imidlertid finder foreningen, at det allerede nu bør overvejes, om ikke en større gruppe lovovertrædere vil kunne inddrages under ordningen, som det er tilfæl- det efter den svenske ordning. KiF (afdelingerne i Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København samt afdelingen for  Samfundstjeneste)  har  ligeledes  anført,  at  en  ordning  med  straffuldbyrdelse  på  bop ælen  i første omgang bør begrænses til at omfatte personer, der er idømt op til 3 måneders fængsel for færdselslovovertrædelser. Som anført under pkt. 2.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Justitsministeriet, at en ordning med straffuldbyrdelse på bopælen i første omgang bør begrænses til fær dselslov- overtrædere, som i Sverige også udgør lan gt den største enkeltgruppe af de dømte, der får till a- delse til at udstå straf på bopælen med elektronisk fo   dlænke m.v. I Sverige har man samlet set haft de mest positive erfaringer med denne gruppe af dømte. I overensstemmelse hermed er det i den foreslå ede bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i straffuldbyrdel- sesloven  fastsat,  at  personer,  der  er  idømt  fængselsstraf  i  indtil  3  måneder  for  overtræde lse  af

- 8 - færdselsloven, efter ansøgning kan meddeles tilladelse til at udstå straffen på bopælen med ele   k- tronisk  fodlænke  m.v.  Denne  begrænsning  i  ordningens  anvendelsesområde  i ndebærer,  at  en person, der under samme straffesag dømmes for ikke blot at have overtrådt færdselsloven, men også anden lovgivning (det være sig enten en straffelovsovertrædelse eller en særlovsov ertrædel- se), for hvilke lovovertrædelser der udmåles en fælles straf af fængsel, jf. princippet i straffel o- vens § 88, stk. 1, er afskåret fra at udstå frihedsstraffen på bop    ælen. En undtagelse herfra gælder dog i tilfælde, hvor den dømte før, samtidig med eller efter den dom for overtrædelse af færdselsloven, som den pågældende ønsker at udstå på bopælen med elektr    o- nisk fodlænke m.v., er idømt eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af anden lovgivning. Er en person således f.eks. idømt en fængselsstr af på 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven og  ved  samme  dom  en  bøde  på  10.000  kr.  for  overtrædelse  af  miljøbeskyttelse sloven,  kan  den pågældende  udstå  frihedsstraffen  på  bopælen,  hvis  betingelserne  herfor  i  øvrigt  er  opfyldt,  jf. pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er i retsplejelovens § 705, stk. 1, fastsat, at strafforfølgning mod en person for flere lovover- trædelser bør ske under samme sag. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at b egræns- ningen i den foreslåede  ordnings anvendelsesområde indebærer en væsentlig risiko for forhaling af sagerne og et øget ressourceforbrug hos anklagemyndigheden og domstolene. Hvorvidt ordningen senere skal udvides til at omfatte andre lovovertrædere, bør efter Justitsmi- nisteriets opfattelse afhænge af de erfaringer, som opnås gennem ordningens anvendelse i pra k- sis. KiF (Afdelingen i Nykøbing Falster) har anført, at også personer, der skal fuldbyrde forvan d- lingsstraf, samt personer, der er idømt en delvis betinget dom, bør få adga ng til straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Efter straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, skal bøder betales til politiet. Betales bøden ikke, ind- drives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den  pågældendes  levevilkår,  jf.  lovens  §  91,  stk.  1.  Betales  eller  inddrives  bøden  ikke,  kan  der træffes afgørelse om, at forvandlingsstraf af fængsel skal træde i stedet for bøden. Reglerne om betingelserne  herfor  og  om  fastsættelse  af  forvandlingsstraffen  findes  i  straffelovens  §§  53-55. Bødebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v.  af  bøder,  konfiskationsbeløb  og  sagsomkostninger  samt  den  administrative  behandling  af sager om  eftergivelse af  bøder og  konfiskationsbeløb, indeholder nærmere regler om afgørelse om forvandlingsstraf. Det følger af bødebekendtgørelsens kapitel 7 bl.a., at en afgørelse om for- vandlingsstraf ikke må træffes, hvis skyldneren er under 18 år eller ikke kan antages at hav   e be- talingsevne.

- 9 - På  baggrund  af  det  anførte,  hvorefter  en  afgørelse  om,  at  forvandlingsstraf  skal  træde  i  stedet for bøde, kun træffes, hvis skyldneren må antages at være i stand til at betale, men ikke vil b etale (f.eks. i tilfælde, hvor skyldner afviser et tilbud om afdragsvis betaling afpasset efter den pågæ l- dendes betalingsevne), bør den pågældende efter Justitsministeriets opfattelse ikke have muli g- hed for at udstå forvandlingsstra ffen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.    Efter straffelovens § 58 kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måne- der,  skal  fuldbyrdes,  mens  dommen  i  øvrigt  gøres  betinget,  hvis  anvendelse  af  ubetinget  dom skønnes påkrævet, men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendels e af be- tinget dom efter lovens § 56. En sådan dom kaldes en kombinationsdom. En  person,  der  idømmes  fængselsstraf  udelukkende  for  en  færdselslovovertrædelse,  vil  typisk ikke blive idømt en kombinationsdom, men derimod enten en betinget dom med vilkår om s am- fundstjeneste  eller  alkoholistbehandling  eller  en  ubetinget  dom.  Måtte  det  imidlertid  i  praksis forekomme, at  en person i tilfælde, hvor retten finder det påkr ævet, at ubetinget dom bringes i anvendelse, men hvor den dømte har sådanne gode perso nlige forhold, at højst 3 måneder af den samlede straf skal fuldbyrdes, mens resten gøres betinget, kan  Justitsministeriet tilslutte sig, at den pågældende får mulighed for at udstå den ubeti    ngede del af straffen på bopælen, hvis den pågældende  i  øvrigt  opfylder  be tingelserne  herfor.  Lovforslagets  bemærkninger  er  udformet  i overensstemmelse hermed. 3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse 3.3.1. Generelt Advokatrådet, KiF (afdelingerne i Nykøbing Falster, Århus Nord og Århus Syd) har anført, at mange ikke vil kunne opfylde de krav, der stilles til bl.a. bolig og arbejde, og dermed vil være afskåret fra strafful dbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.   Den foreslåede ordning er en alternativ måde at udstå frihedsstraf på, hvorfor afsoning sformen efter  Justitsministeriets  opfattelse  bør  indebære  stort  set  samme  begrænsninger  i  den  dømtes bevægelsesfrihed m.v. som afsoning i et fængsel. Sådanne begrænsninger i den dømtes bev ægel- sesfrihed nødvendiggør bl.a., at den dømte har en bolig, hvor den dømte kan opholde sig i afso- ningsperioden, og hvor der kan ske den fornødne overvågning. Beskæftigelseskravet er navnlig begrundet i resocialiseringshensyn. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. og 3.3.3. nedenfor, hvor kravene til bolig og beskæftigelse er nærmere omtalt. 3.3.2. Bolig

- 10 - KiF  (Afdelingen  på  Bornholm)   har  anført,  at  boligkravet  bør  anses  for  opfyldt,  selv  om  den dømtes bolig er af midlertidig karakter, hvis den  pågældende kan bo der i hele afsoningsperi o- den, og det er muligt at etablere de nødvendige tekniske kontrolforanstaltninger. KiF (afdelingerne i Roskilde og Nykøbing Falster) har anført, at det bør præciseres, om perso- ner, der f.eks. bor i sommerhus, klubværelse, bofællesskab eller et lejet værelse, kan anses for at opfylde boligkravet. Afdelingen i Nykøbing Falster har i den forbindelse anført, at en camping- vogn efter omstændighederne kan være en bedre bolig end f.eks. et lejet værelse.    Under  pkt.  2.3.3.1.  i  lovforslagets  bemærkninger  har  Justitsministeriet  præciseret,  at  kravet  til den dømtes boligforhold som udgangspunkt ikke kan anses for opfyldt, hvis den dømte f.eks. bor på hotel, he rberg, i campingvogn eller under lignende boligforhold af midlertidig karakter, men at der i hvert enkelt tilfælde må foretages en konkret vurd ering af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om den dømtes boligforhold i det konkrete tilfælde er af en sådan karakter, at straffuldbyrdelse rent praktisk kan finde sted under intensiv overvågning og ko ntrol. 3.3.3. Beskæftigelse Advokatrådet, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening samt KiF (a  fde- lingerne i Vestsjælland og Århus Nord)    har anbefalet, at de relevante myndigheder inddrages for at forbedre arbejdsløse færdselslovovertræderes muligheder for at få arbejde eller  aktivering under straffuldbyrdelsen på bop ælen. Spørgsmålet om beskæftigelse vil blive taget op i bl.a. Kontaktgruppen mellem Kriminalforso r- gen, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med ordningens nærmere tilret- telæggelse. Der henvises i øvrigt til det umiddelbart nedenfor anførte. KiF (Afdelingen på Fyn, Afdelingen for Samfundstjeneste samt afdelingerne i Århus Syd, År  hus Nord, Nykøbing Falster, Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København) har anført, at det næppe er realiserbart, at afdelingerne ved henvendelse til andre myndigheder kan være den dømte behjælpelig med at skaffe et arbejde m.v. KiF (Afdelingen på Fyn samt afd elin- gerne i Roskilde, Nykøbing Falster og Århus Syd) har endvidere anført, at det bør præciseres i lovforslagets  bemærkninger,  hvorledes  der  skal  forholdes  med  hensyn  til  personer  i  aktivering, personer, der modtager sygedagpenge, samt personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttel- se, dagpenge m.v. Efter lovforslaget er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på bopælen, at den dømte har beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende, samt at den pågæ l-

- 11 - dendes beskæftigelsesforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen rent pra ktisk kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol, dvs. at det i fuldbyrdelsesperioden kan ko n- trolleres, at den dømte overholder vilkåret om at være beskæftiget. Er den dømte i f.eks. aktiv e- ring eller jobtræning i hele fuldbyrdelsesperioden, må beskæftige lseskravet anses for opfyldt. Er  den  dømte  derimod  uden  beskæftigelse,  f.eks.  fordi  den  pågældende  er  arbejd sløs,  vil  den dømte – ligesom efter den svenske ordning – som udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning o    g kontrol, jf. pkt. 2.3.3.1. i lovforsla- gets  almindelige  bemærkninger.  Det  er  imidlertid  forudsat,  at  kriminalforsorgen  i  sådanne  ti l- fælde bør formidle kontakt til myndigheder, institutioner eller personer, der efter anden lovgiv- ning kan være den dømte behjælpelig med at finde et arbejde eller lignende. Der er udelukkende tale  om  kontaktformidling  til  de  relevante  sociale  og  beskæftigelsesmæssige  myndigheder  på samme måde, som kriminalforsorgen f.eks. efter straffuldbyrdelseslovens § 84 tilbyder pr øveløs- ladte vejledning og bistand med hensyn til bl.a. den pågældendes beskæftigelsesmæss ige forhold. Spørgsmålet vil i øvrigt  blive taget op i bl.a. Kontaktgruppen mellem Kriminalforso rgen, Soci- alministeriet og Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med ordningens nærmere tilrettelæggel- se. For så vidt angår f.eks. folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere, der typisk er  uden  beskæftigelse  i  form  af  arbejde  eller  uddannelse,  er  det  i  forslaget  forudsat,  at  denne gruppe vil kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed   i   kriminalforsorgsregi   eller   lignende,   jf.   pkt.   2.3.3.1.   i   lovforslagets almindelige bemærkninger.         KiF (Afdelingen på Bornholm og Afdelingen i Nykøbing Falster)  har anført, at det formentlig vil være vanskeligt at få etableret en kontaktpersonsordning, ikke mindst på større arbejd  splad- ser. I  tilfælde,  hvor  indsatte  i  landets  fængsler  eller  arresthuse  har  frigang  til  arbejde  m.v.,  er  der generelt ikke problemer  med at få etableret  kontaktpersonsordninger, hvorfor der efter Justit s- ministeriets opfattelse ikke er grundlag for at antage, at der vil være særlige vanskeligheder for- bundet med at få etableret kontaktpersonsordninger for så vidt angår dømte, der meddeles til    la- delse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlæ   nke m.v. KiF (Afdelingen på Fyn samt afdelingerne i Nykøbing Falster, Århus Syd og Århus Nord) samt  Dansk  Socialrådgiverforening   har  anført,  at  det  findes  problematisk  at  anvende  sam- fundstjenestesteder som et beskæftigelsesalternativ, idet disse tjenestesteder bør forbeholdes per- soner, der er idømt betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, mens  KiF (afdelingerne i Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København samt afdelingen for Samfundstjene-

- 12 - ste) har anført, at dømte uden beskæftigelse bør tilbydes ulønnet beskæftigelse på et samfund s- tjenestested, ligesom kriminalforsorgens egne institutioner bør kunne komme i betragtning som beskæftigelsessted. Efter forslaget er en tilladelse til strafudståelse på bopælen som nævnt ovenfor bl.a. betinget af, at den dømte har sådanne beskæftigelsesforhold i form af arbejde eller uddannelse, at stra ffuld- byrdelsen  kan  finde  sted  under  intensiv  overvågning  og  kontrol.  Der  pålægges  ikke  med  dette lovforslag kriminalforsorgen en pligt til at tilbyde dømte, der ikke opfylder dette krav, beskæfti- gelse. Kriminalforsorgens samfundstjenestesteder bør efter Justitsministeriets opfattelse først og frem- mest  forbeholdes  den  gruppe  af  personer,  der  idømmes  betingede  domme  med  vilkår  om  sa m- fundstjeneste. En færdselslovovertræder, der ansøger om tilladelse til strafudståelse på bop   ælen med elektronisk fodlænke m.v., vil derfor som altovervejende hovedregel ikke kunne tilbydes be- skæftigelse på et samfundstjenestested. Opf ylder en færdselslovovertræder imidlertid – når bor t- ses fra beskæftigelseskravet – samtlige de betingelser, som en tilladelse til strafudståe lse er be- tinget af, og måtte der være ledig kapacitet på et af de samfundstjenestesteder, som den pågæ    l- dende KiF-afdeling disponerer over, vil den dømte efter omstændighederne kunne tilbydes uløn- net beskæftigelse på det pågældende samfundstjen   estested. Ligesom personer, der er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, ikke kan u dfø- re  samfundstjeneste  i  kriminalforsorgens  institutioner,  kan  heller  ikke  personer,  der  meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, tilbydes beskæ    fti- gelse  i  kriminalforsorgens  institutioner.  Beskæftigelse  i  disse  institutioner  er  begrænset  til  de indsatte i institutionerne. 3.3.4. Samtykke Rigsadvokaten  har  foreslået,  at  det  præciseres,  i  hvilken  form  samtykke  efter  den  foreslåede bestemmelse i § 78 b, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 8) i straffuldbyrdelsesloven skal forelig- ge. Samtykke fra de personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, vil skulle foreligge  skriftligt.  Der  vil  blive  fastsat  nærmere  regler  herom  i  de  administrative  forskrifter, som vil blive udstedt med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i  § 78 a, stk. 2, og § 78 d, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven. Dansk Socialrådgiverforening, KiF (afdelingerne i Århus Nord, Århus Syd, Roskilde, N y- købing Falster og Vestsjælland) har vedrørende samtykkekravet bl.a. anført, at dette vil kunne

- 13 - medføre problemer for relationerne i en familie eller et parforhold, herunder vil der kunne opstå konflikter, der medfører, at et meddelt samtykke tilbagekaldes. Samtykkekravet vil – ligesom de begrænsninger i den dømtes bevægelsesfrihed, som den pågæ l- dende i fuldbyrdelsesperioden er underlagt – efter omstændighederne kunne medføre problemer i f.eks. familiemæssig sammenhæng. Imidlertid nødvendiggør (ligesom i Sverige) de fuldbyrdel- sesforanstaltninger, som er forbundet med strafudståelse på bop   ælen under intensiv overvågning og kontrol, at tilsynsmyndigheden har adgang til den dømtes bolig. Justitsministeriet finder det derfor  nødvendigt  at  betinge  anvendelse  af  ordningen  af,  at  personer  over  18  år  med  samme bopæl som den dømte giver samtykke til, at afsoningen sker i det fælles hjem. KiF (afdelingerne på Bornholm samt afdelingerne i Roskilde og Nykøbing Falster)  har an- ført, at det bør præciseres, hvilke personer der skal meddele samtykke til den dømtes straffuld- byrdelse på bopælen under intensiv overvågning og ko  ntrol. Det er i lovforslaget præciseret, at samtykke skal indhentes fra samtlige de personer, der berøres direkte  af  den  dømtes  straffuldbyrdelse  på  den  fælles  bopæl,  jf.  pkt.  2.3.3.1.  i  lovforslagets  a l- mindelige bemærkninger. Der skal således indhentes samtyk ke fra den dømtes ægtefælle, samle- ver, hjemmeboende børn over 18 år m.fl. Samtykkekravet  skyldes  bl.a.,  at  der  i  boligen  skal  installeres  elektronisk  overvågningsudstyr, ligesom den overvågning og kontrol, der finder sted i fuldbyrdelsesperioden, består    i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen. Disse fuldbyrdelsesforanstaltninger nødvendiggør, at kriminalforso r- gen har adgang til boligen. 3.4. Vilkår 3.4.1. Deltagelse i programaktiviteter, herunder behandlingsprogrammer KiF (Afdelingen på Bornholm)  har anført, at det – henset til det begrænsede antal personer på Bornholm, der vil blive meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv ove  rvå g- ning og kontrol – formentlig vil være vanskeligt at etablere programaktiviteter. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil nærmere overveje, hvordan ordningen mest hensigtsmæs- sigt skal tilrettelægges på Bornholm, hvor det må antages, at antallet af personer, der vil blive meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v., vil være    relativt beskedent.

- 14 - KiF (afdelingerne i Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København samt afdelingen for Samfundstjeneste) har anført, at det må antages at ville være forbundet med visse vansk e- ligheder at finde et program, der dækker den typisk korte fuldbyrdelsesperiode. Der vil endvidere være vanskeligheder med at afvikle programmer gruppevis henset til det relativt lave antal straf- afsonere. Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 c, stk. 1, nr. 6, i straffuldbyrdelsesloven (forslagets § 1, nr.  8)  er  det  et  vilkår,  at  den  dømte  deltager  i  et  program  efter  tilsynsmyndighedens  nærm ere bestemmelse, der har til formål at forbedre den pågældendes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Programvirksomheden vil foregå i kriminalfor sorgsregi. Programindholdet er endnu ikke ende- ligt fastlagt, men der vil kunne blive tale om, at den dømte skal deltage i enten et egentligt kur- susprogram,  hvor  elementer  som  f.eks.  holdninger  til  kriminalitet,  forebyggelse  af  tilbagefald m.v. vil indgå, e ller i en særlig foredragsrække eller lignende, jf. pkt. 2.3.3.1. i lovforslagets al- mindelige bemærkninger. Ved afgørelsen af, hvilket program den dømte skal pålæ gges at deltage i, vil bl.a. den dømtes behov for bistand, støtte og vejledning samt den tidsmæssige udstrækning af fuldbyrdelsesperioden blive tillagt vægt. KiF (afdelingerne i Århus Nord og Nykøbing Falster)   har anført, at dømte, der bor uden for byområder, på grund af de begrænsede muligheder for offentlig transport vil få vanskeligt ved at deltage  i  relevante  behandlingstiltag  og  programaktiviteter.  Afdelingen  i  Nykøbing  Falster  har endvidere  anført,  at  det  ikke  af  lovforslaget  fremgår,  hvem  der  skal  forestå  afviklingen  af  den programvirksomhed, som de dømte skal deltage i. Programvirksomheden vil som nævnt finde sted i kriminalforsorgsregi. Den dømte vil efter for- slaget selv være ansvarlig for transport til og fra det sted, hvor kursusvirksomheden eller fore- dragsrækken foregår.     3.3.4. Andre skemalagte aktiviteter KiF (afdelingerne i Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København samt afdelingen for  Samfundstjeneste)  har  anført,  at  dømte,  der  fuldbyrder  straf  på  bop ælen  under  intensiv overvågning og kontrol, bør kunne opholde sig 2 -4 timer ugentlig uden for bopælen med henblik på personli ge indkøb, tøjvask m.v., ligesom de på dage, hvor der ikke forekommer sk emalagte aktiviteter, bør kunne opholde sig uden for bopælen i 1 time.   Justitsministeriet har under pkt. 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at det i den dømtes aktivitetsskema – ligesom det er tilfældet efter den svenske ordning – vil blive

- 15 - fastsat, inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl med henblik på foret agelse af personlige indkøb, tøjvask m.v. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsskemaet vil blive fast- sat, at den dømte på dage, hvor den pågældende ikke har aktiviteter uden for sin b   opæl, f.eks. i weekender og på helligdage, vil have tilladelse til 1 times dagligt ophold uden for boligen. 3.5. Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v. KiF (Afdelingen på Bornholm samt afdelingerne i Roskilde, Århus Nord, Nykøbing Fa   lster og Ves t sjælland), Dansk Socialrådgiverforening samt Arresthuset i Hobro  har anført, at krav om  fastnettelefon  vil  begrænse  den  gruppe  af  dømte,  der  vil  kunne  anvende  ordningen.  Dansk Socialrådgiverforening  har i den forbindelse anført, at der bør sikres mulighed for, at det offent- lige afholder udgifterne til telefon for så vidt angår dømte, der ikke har økonomisk mulighed for at betale selv. Justitsministeriet har i lovforslaget præciseret, at det ikke efter den danske ordning vil blive et krav, at den dømte har fastnettelefon, jf. pkt. 2.3.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den modtager, der skal placeres i den dømtes bolig, forventes at have indbygget en mobiltelefon og skal derfor alene tilsluttes elforsyningen. KiF (Adelingen i Nykøbing Falster) har vedrørende kontrolbesøg på den dømtes bopæl a nført, at  der  foreligger  en  sikkerhedsrisiko  ved  uanmeldte  kontrolbesøg  på  bopælen,  idet  det  er  usi k- kert, hvordan den dømte vil reagere. Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der på st edet træf- fes afgørelse om midlertidig overførsel af den dømte til fængsel eller arresthus. Det bør på den baggrund nærmere overvejes altid at lade to medarbejdere deltage i uanmeldte besøg på bop æ- len. Ordningen forventes tilrettelagt således, at to medarbejdere vil skulle deltage i uanmeldte ko n- trolbesøg på den dømtes bopæl. 3.6. Tilbagekaldelse af tilladelse Rigsadvokaten har  anført,  at  det  i  bemærkningerne  til  bestemmelsen  om  tilbagekaldelse  af  en tilladelse til straffuldbyrdelse med elektroniske fodlænker m.v. i den foreslåede  § 78 e (lovfors- lagets § 1, nr. 8) i straffuldbyrdelsesloven bør præciseres, om der er adgang til domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112. Som anført under pkt. 2.1.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan visse af kriminalfor- sorgens særligt indgribende afgørelser i henhold til straffuldbyrdelsesloven kræves indbragt for domstolene efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 112. Opregningen af de afgørelser,

- 16 - der efter denne bestemmelse kan kræves indbragt for domstolene, er udtømmende. På den ba g- grund har Justitsministeriet ikke fundet det nødvendigt i bemærkningerne til den foreslå ede be- stemmelse i § 78 e at anføre, at Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse om tilbagekaldel- se af en tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og ko    ntrol ikke kan indbringes for domstolene i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 112. Politiforbundet i Danmark har anført, at en tilladelse til strafudståelse på bopælen under i  nten- siv overvågning og kontrol efter forbundets opfattelse  skal tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyrdelsen  overtræder  vilkårene  for  den  meddelte  tilladelse,  medmindre  den  skete  vilkår  s- overtrædelse er af bagatelagtig karakter. På den  baggrund har forbundet foreslået, at  den for  e- slåede bestemmelse i § 78 e i straffuldbyrdelsesloven (lovforslagets § 1, nr. 8) form uleres sål e- des, at en tilladelse ”skal” tilbagekaldes frem for ”kan” tilbage kaldes. Som anført under pkt. 2.3.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsættes det, at tole- rancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Opholder den dømte sig f.eks. ikke på sin  bopæl  inden  for  de  af  tilsynsmyndigheden  fastsatte  tidsrum,  udebliver  den  dømte  helt  eller delvis fra sit arbejde, uddannelse eller lignende, møder den dømte ikke op til den programvirk- somhed  eller  det  behandlingsprogram,  som  det  er  blevet  pålagt  den  pågældende  at  deltage  i, eller overholder den dømte ikke vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserende stoffer m.v., skal tilladelsen som altovervejende hovedregel tilbagekaldes, jf. herved pkt. 2.3.8.5. i lovforsla- gets almindelige bemærkninger. Imidlertid  vil  der  være  tilfælde,  hvor  den  meddelte  tilladelse  –  uanset  om  den  dømte  objektivt måtte  have  overtrådt  et  vilkår –  ikke  bør  tilbagekaldes.  Dette  gælder  f.eks.  i  tilfælde,  hvor  den dømtes overtrædelse er  enkeltstående og helt bagatelagtig, eller der i øvrigt foreligger sæ rlige omstændigheder. På den b aggrund har Justitsministeriet formuleret den foreslåede bestemme lse i § 78 e, stk. 1 og 2, som en ”kan”-bestemmelse frem for en ”skal”-bestemmelse. Advokatrådet  har anført, at overførsel af den dømte til fængsel eller arresthus i umiddelbar for- bindelse med, at den pågældende underrettes om tilbagekaldelse af en tilladelse til strafu dståelse på bopælen, umiddelbart synes unødigt indgribende i forhold til den dømte, der vil o pleve over- førslen lige så indgribende som en varetægtsfængsling. Der vil endvidere  skulle reserveres et vist antal ”frie” afsoningspladser med henblik på at kunne gennemføre en sådan hurtig overførsel. På baggrund af det anførte har Advokatrådet foreslået, at den dømte indka  ldes til afsoning af rest- straffen på helt sædvanlig vis. Efter Justitsministeriets opfattelse ville en ordning, hvorefter en person, hvis tilladelse til stra f- udståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. tilbagekaldes på grund af én eller flere vi l- kårsovertrædelser,  kunne  forblive  i  frihed,  indtil  den  pågældende     på  et  senere  tidspunkt  må   tte

- 17 - blive indkaldt til afsoning af reststraffen i et fængsel eller arresthus, være uacceptabel. Når den dømte  begår  en  vilkårsovertrædelse,  bør  reaktionen  være  konsekvent.  Den  dømte  skal  de   rfor efter forslaget straks overføres til fortsat afsoning i fængsel eller arresthus, hvis straffuldbyrdel- sen på bopælen på tidspunktet for tilladelsens tilbagekaldelse er påbegyndt. De    tte vil den dømte i øvrigt inden fuldbyrdelsens iværksættelse blive gjort bekendt med, jf. herved den foreslåede  be- stemmelse i § 78 d, stk. 1, 2. pkt., i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter tilsynsmyndigheden vejle- der den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsove rtrædelser. 3.7. Midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus KiF (afdelingerne på Bornholm og Fyn samt afdelingerne i Roskilde og Nykøbing Fa lster) har anført, at det bør præciseres, hvilket fængsel eller arresthus der er forpligtet til at modtage en person, som midlertidigt overføres til fængsel eller arresthus. Afdelingerne har endvidere anført, at det bør præciseres, hvem der er ansvarlig for transporten og udgifterne i den forbindelse, her- under i tilfælde, hvor den dømte f.eks. udviser en aggressiv adfærd. I forbindelse med ordningens nærmere tilrettelæggelse vil det blive fastlagt, hvilke institutioner der  skal  modtage  dømte,  hvis  tilladelse  til  strafudståelse  på  bopælen  med  elektronisk  fodlænke m.v. tilbagekaldes. Spørgsmålet om, hvem (kriminalforsorg ens personale eller politiet) der rent praktisk skal forestå overførslen af dømte, som får tilbagekaldt deres tilladelse til strafudståelse på bopælen, til fæn    g- sel eller arresthus, vil blive afklaret mellem Rigspolitichefen og Direktoratet for Kriminalforsor- gen. KiF  (Afdelingen  på  Fyn)   har  rejst  det  spørgsmål,  om  den  dømte,  der  er  blevet  tilbageført  til fængsel eller arresthus, er berettiget til erstatning, hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen efter- følgende måtte træffe afgørelse om, at den meddelte ti lladelse ikke skal tilbagekaldes. Som  anført  under  pkt.  2.3.12.  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  er  der  efter  straffuld- byrdelseslovens  §  107  mulighed  for  at  tillægge  erstatning  på  objektivt  grundlag  i  anledning  af andre uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen m.v. end de i straffuldbyrdelseslovens § 106 nævnte. Straffuldbyrdelseslovens § 107 finder tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og  kontrol. Hvorvidt erstatning skal tillægges, vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. KiF  (afdelingerne  i  Nykøbing  Falster,  Københavns  Amt  Nord-øst,  Vestegnen  og  Køben- havn samt afdelingen for Samfundstjeneste) har  anført,  at  der  –  ligesom  det  er  tilfældet  ved

- 18 - f.eks.  institutionsanbringelse  efter  straffuldbyrdelseslovens  §  78  –  bør  udpeges  en  ”moderan- stalt”, der vil være forpligtet til at modtage en dømt, hvis tilladelse til strafudståelse på bop  ælen tilbagekaldes.  KiF  (afdelingerne  i  Københavns  Amt  Nord-øst,  Vestegnen  og  København  samt afdelingen for Samfundstjeneste) har i den forbindelse anført, at ”moderanstalten” – efter indstil- ling fra den enkelte KiF-afdeling – bør træffe afgørelse om en eventuel prøveløsladelse. Som anført ovenfor vil det i forbindelse med ordningens nærmere tilrettelæggelse blive fastlagt, hvilke  institutioner  der  skal  modtage  dømte,  hvis  tilladelse  til  strafudståelse  på  bop   ælen  med elektronisk fodlænke m.v. tilbagekaldes, ligesom KiF’s personale vil modtage oplæring i straffe- tidsberegning  og  udfærdigelse  af  prøveløsladelsesresolutioner.  Der  er  efter  Justitsministeriets opfattelse derfor ikke grundlag for at udpege en ”moderanstalt” i tilfælde, hvor dømte meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke m.v.   3.8. Ikrafttræden Præsidenten for Vestre Landsret har anført, at  den foreslåede ikrafttrædelsesbeste mmelse vil kunne  indebære,  at  visse  byretsdomme,  der  ellers  ikke  ville  blive  anket,  ankes  med  henblik  på opnåelse af endelig dom efter lovens ikrafttræden, hvilket i givet fald vil medføre  en ekstra be- lastning af landsretterne. Justitsministeriet er opmærksom på, at den ikrafttrædelsesbestemmelse, som følger af det lo vud- kast, som har været sendt i høring (dvs. ikrafttræden den 1. juli 2005 med virkning for personer, der idømmes fængselsstraf efter denne dato), indebærer en risiko for, at visse byretsdomme an- kes med henblik på opnåelse af endelig dom efter denne dato. Den omstændighed, at den dømte selv vil blive pålagt at betale omkostningerne ved en sådan anke, hvis byretsdommen stadfæstes   , vil dog formentlig begrænse antallet af sådanne ”forsinkelsesanker”. Justitsministeriet  har  dog  i  det  fremsatte  lovforslag  ændret  ikrafttrædelsesbestemmelsen  med henblik  på  at  sikre,  at  ordningen  kan  finde  anvendelse  umiddelbart  efter  lovens  ikrafttræde n. Efter det fremsatte forslag skal loven fortsat træde i kraft den 1. juli 2005 for så vidt angår de foreslåede regler om straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Imi    d- lertid vil alle personer, der idømmes ubetinget frihedsstraf for færdselslovovertrædelser efter 1. maj  2005,  kunne  ansøge  Direktoratet  for  Kriminalforsorgen  om  tilladelse  til  strafudståelse  på bopælen  med  elektronisk  fodlænke  m.v.  Dette  vil  samtidig  medvirke  til  at  begrænse  antallet  af ”forsinkelsesanker”. 3.9. Tilførsel af ressourcer m.v.

- 19 - KiF (afdelingerne i Århus Nord, Århus Syd, Nykøbing Falster og Vestsjælland) har anført, at  de  yderligere  arbejdsopgaver,  som  KiF-afdelingerne  pålægges  at  varetage,  nødvendiggør  ti l- førsel af ressourcer, ligesom uddannelse af KiF-afdelingernes personale er nødvendig med hen- blik  på  disses  varetagelse  af  de  nye  opgaver.  Det  kan  endvidere  være  nødvendigt  at  finde  nye lokaler, idet de nuværende bygningsmæssige forhold ikke i alle tilfælde vil være tilstrækkelige, ligesom der i en række afdelinger vil skulle anskaffes yderligere tjenestekøretøjer. Justitsministeriet  er  enig  i,  at  den  foreslåede  ordning  indebærer  yderligere  a rbejdsopgaver  for KiF-afdelingerne med deraf følgende behov for tilførsel af ressourcer. Som anført under pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skønnes udgifterne ved ordningen med 150 elektronisk overvågede strafafsonere at udgøre 40,4 mio. kr. i 2005, heraf 20,8 mio. kr. i etabl eringsudgif- ter. Udgifterne er indbudgetteret på finansloven for 2005. 3.10. Øvrigt Rigsadvokaten har anført, at det forudsættes, at det tydeligt vil fremgå af Kriminalregistret, at en person fuldbyrder straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, samt at politiet vil være forpligtet til straks at underrette kriminalforsorgen om nye sigtelser mod den pågæ ldende, jf. den foreslåede bestemmelse i  § 78 e, stk. 2, 1. pkt., jf. § 78 c, stk. 1, nr. 1, i straffuldbyrdelses- loven  (lovforslagets  §  1,  nr.  8),  hvorefter  tilbagekaldelse  kan  finde  sted,  hvis  den  på gældende begår strafb art forhold under fuldbyrdelsen. Det fremgår allerede i dag af Det centrale Kriminalregister, om en person er på fri fod, er var   e- tægtsfængslet  eller  afsoner  straf.  På  tilsvarende  måde  vil  det  fremgå  af  reg    istret,  om  en  dømt udstår straf på bopælen under i   ntensiv overvågning og kontrol. Politiet vil skulle unde rrette kri- minalforsorgen,  såfremt  der  rejses  ny(e)  sigtelse(r)  mod  den  pågældende.  Efter  lovfor   slagets vedtagelse vil politiet blive underrettet herom. Dansk Retspolitisk Forening har anført, at det ikke af lovforslaget fremgår, om det er de a lmin- delige vilkår for prøveløsladelse, der skal finde anvendelse i forbindelse med en prøvelø sladelse efter afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Foreningen har en  dvidere an- ført, at foreningen anser det for uproportionalt, at en person, der under fuldbyrdelsen forlader sin bopæl  uden  for  de  af  tilsynsmyndigheden  fastsatte  tidsrum,  kan  straffes  efter  bestemmelsen  i straffelovens § 124, stk. 1, hvorefter den, der som anholdt eller fængslet flygter, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Som  anført  under  pkt.  2.3.10.,  jf.  pkt.  2.1.2.,  i  lovforslagets  almindelige  bemærkninger,  vil  de almindelige retningslinjer for prøveløsladelse finde tilsvarende anvendelse på dømte, der udstår

- 20 - straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Således vil de almindelige prøveløsl    a- delsesvilkår, der er nævnt i straffelovens § 39, finde tilsvarende anvendelse. En person, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, må efter fo rslaget anses som flygtet, hvis den pågældende i fuldbyrdelsesperioden forlader sin bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden  fastsatte  tidsrum.  Som  anført  under  pkt.  2.3.11.  i  lovforslagets  almindelige bemærkninger svarer dette til, hvad der gælder for indsatte i arresthuse og fængsler, samt f.eks. personer, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår fængselsstraf på h   ospital, i fami- liepleje, i egnet hjem eller institution (alternative afsoningsformer). På den ba ggrund er Justits- ministeriet  ikke  enig  i,  at  muligheden  for  straf  for  overtrædelse  af  straffelovens  §  124,  stk.  1, i førnævnte tilfælde må anses for uproportional. Statsfængslet i Renbæk har anført, at den kompetence til foretagelse af strafberegning og prø- veløsladelse, der efter forslaget tillægges KiF-afdelingerne, bør udvides, således at kompete ncen udvides til også at omfatte personer, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 udstår frihed  s- straf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen. Efter Justitsministeriets opfattelse bør den gældende ordning for foretagelse af strafberegning og prøveløsladelse for så vidt angår dømte, der afsoner fængselsstraf i kriminalforsorgens pe   nsio- ner  og  i  institutioner  m.v.  uden  for  kriminalforsorgen,  jf.  straffuldbyrdelseslovens  §  78,  ikke ændres på nuværende tidspunkt, idet ordningen fungerer tilfredsstille nde. KiF (afdelingerne i Københavns Amt Nord-øst, Vestegnen og København samt afdelingen for Samfundstjeneste) har anført, at afdelingerne går ud fra, at de  almindelige regler om week- endudgang finder tilsvarende anvendelse på personer, der fuldbyrder straf på bopælen under i  n- tensiv overvågning og kontrol. Reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 36-50 og bekendtgørelse nr. 825 af 26. juli 2004 om ud- gang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (u d- gangsbekendtgørelsen), har til formål bl.a. at sikre, at indsatte kan bevare og eventuelt udbygge kontakten til samfundet uden for institutionen, herunder bevare kontakten f.eks. til familien. For  så  vidt  angår  dømte,  der  efter  forslaget  meddeles  tilladelse  til  strafudståelse  på  bop ælen, gør samme hensyn sig ikke gældende. F.eks. opholder den dømte sig i fuldbyrdelsesperioden på sin bopæl og har således derved mulighed f or at bevare kontakten til familie og venner. På den baggrund  finder  Justitsministeriet  ikke,  at  de  almindelige  regler  om  weekendudgang  m.v.  bør finde anvendelse på den gruppe af dømte, der udstår straf på bopælen med elektronisk fodlæ    nke m.v.

- 21 - KiF (afdelingerne i Nykøbing Falster og Roskilde) har anført, at det bør overvejes at etablere en mulighed for, at personer, der fuldbyrder straf på bopælen under intensiv overvågning og ko  n- trol, får mulighed for ”udgang” svarende til den adgang, som indsatte i krimi nalforsorgens insti- tutioner har i medfør af § 31 i bekendtgørelse nr. 110 af 4. marts 2002 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsb ekendtgørelsen). Justitsministeriet  er  enig  med  KiF-afdelingerne  i,  at  dømte,  der  udstår  straf  på  bopælen  under intensiv overvågning og kontrol, bør have mulighed for konkret at opnå tilladelse til at forlade sin bopæl, når vægtige grunde taler herfor. På den baggrund er det i lovforslaget præciseret, at til synsmyndigheden i fuldbyrdelsesperioden vil kunne tillade, at den dømte forlader sin bopæl af dels humanitære grunde (f.eks. med henblik på  at  besøge  en  nærstående  person,  som  er  alvorligt  syg,  eller  med  henblik  på  delt    agelse  i  en nærstående  persons  begrav else),  dels  i  tilfælde,  hvor  den  dømtes  tilstedeværelse  er  påkrævet, f.eks. med henblik på at møde i retten som vidne, jf. herved pkt. 2.3.5.1. i lovforsl agets almindeli- ge bemærkninger. KiF (Afdelingen på Bornholm)  har anført, at det i udkantsområder, her under på Bornholm, må forventes, at antallet af personer, der fuldbyrder straf på bopælen under intensiv overvå  gning og kontrol, i perioder vil være meget begrænset. Også i sådanne perioder vil et døgnb  eredskab imid- lertid være nødvendigt, hvilket efter afdelingens opfattelse medfører en uforholdsmæssig belast- ning  af  KiF-afdelingens  personale.  På  baggrund  af  det  anførte  har  afdeli ngen  foreslået,  at  or d- ningen  med  straffuldbyrdelse  på  bopælen  gennemføres  i  én  eller  flere  per  ioder  over  året,  hvor flere dømte afsoner samtidigt. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil – som anført ovenfor – nærmere overveje, hvordan ord- ningen mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges på Bornholm. 4. Begrænset fællesskab for ”negativt stærke” indsatte m.v. 4.1. Generelt Politimesterforeningen er – på baggrund af erfaringerne fra bl.a. Statsfængslet i Nyborg  – enig i, at problemerne med at håndtere ”negativt stærke” indsatte i kriminalforsorgens instit utioner er så betydelige, at der er behov for skærpede regler for at foreby gge og imødegå den forstærkede risiko, disse indsatte udgør for medindsatte, personale og andre i institutionerne. Politimesterfor- eningen kan på den baggrund tiltræde de foreslåede regler.

- 22 - KRIM har anført, at der efter foreningens opfattelse ikke er blevet grupper af indsatte, som ge- nerelt er blevet vanskeligere at håndtere gennem de senere år. Derimod er der personal  egruppe- ringer, som bidrager til mistrivsel og angst for vold og trusler blandt de indsatte i fængslerne og arresthusene. Kriminalforsorgens ignorering af dette alvorlige problem bidrager til, at forholdene i fængslerne og arresthusene bliver mere rå og brutale.  KRIM har endvidere anført, at de fore- slåede  regler  efter  foreningens  opfattelse  vil  bidrage  til  en  mere  autoritær  ku ltur  i  fængslerne, ligesom det formål, der tilsigtes med lovændringerne, i højere grad vil kunne opnås ved ivær  k- sættelse af de initiativer, som er nævnt i ”Trivselsundersøgelsen”. Justitsministeriet er ikke enig i, at det er personalegrupperinger i kriminalforsorgens institutio- ner, som bidrager til mistrivsel og angst for vold og trusler i fængslerne. Som anført under pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger er det Justitsministeriets opfattelse, at rockere og andre ”negativt stærke” indsatte (dvs. indsatte, som ved brug af vold, trusler, økonomisk udnyttelse eller anden form for udnyttelse er en styrende faktor i forhold til medindsatte, eller på anden måde søger at få personalet til at foretage eller undlade handli    nger) er  blevet  stadigt  vanskeligere  at  håndtere  d e  seneste  år.  Af  samme  årsag  har  der  siden  1999  i Vestre Fængsel og i statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og Horsens været etableret særlige afdelinger for rockerne og andre ”negativt stærke” indsatte. Etableringen af disse særlige stærkeafdelinger har imidlertid ikke været tilstrækkeligt. Bl.a. har der på afdelingen for ”negativt stærke” indsatte i Statsfængslet i Nyborg været store pr oblemer med de indsatte. Navnlig på den baggrund samt efter flere særdeles voldsomme overfald på pe   r- sonale fra Statsfængslet i Nyborg blev det i foråret 2004 besluttet at etablere en særlig a rrestaf- deling i Politigårdens Fængsel med 25 særligt sikrede pladser, hvortil ”negativt stærke” indsa t- te, som optræder alvorligt truende og/eller voldeligt, kan overføres, hvis det må anses for nø d- vendigt for at forebygge overgreb på personale og medindsatte. Siden ibrugtagningen af de 25 pladser  i  september  2004  har  arrestafdelingen  –  som  første  prioritet  –  modtaget  voldelige  og truende indsatte fra statsfængslernes stærkeafdelinger. Herudover imødekommer ibrugtagningen af de 25 pladser det generelt øgede behov for flere arresthuspladser, der er indrettet til at hån d- tere varetægtsfanger og korttidsdømte, som er ”negativt stærke” indsatte, herunder rockere.      4.2. Begrænsning af de indsattes fællesskab til cellefællesskab (lovforslagets § 1, nr. 4) Advokatrådet   har  anført,  at  det  er  uomtvisteligt,  at  længerevarende  isolation  eller  stærk  be- grænsning i adgangen til at have kontakt med andre indebærer en risiko for udvikling af psykiske traumer hos den enkelte indsatte. Adgang til at træffe bestemmelse om, at en indsat udelukkende skal  have  mulighed  for  fællesskab  i  egen  celle,  betyder  reelt,  at  den  indsatte  vil  opholde  sig  i cellen i op mod 24 timer, hvorfor indførelse af en sådan or dning fordrer overordentlig tungtve-

- 23 - jende  grunde.  Advokatrådet  finder  det  i  den  forbindelse  beky mrende,  at  den  indsatte  ikke  har krav  på  at  få  en  begrundelse  for  den  beslutning,  der  træffes,  ligesom  der  ikke  er  nogen  tidsb  e- grænsning for beslutningen. Udgangspunktet er, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre in dsat- te, jf. den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1. Udtrykket ”så vidt m u- ligt” sigter bl.a. til, at de fysiske forhold i arresthusene kan give begrænsede praktiske mulighe- der for fællesskab. Som anført under pkt. 3.2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der efter Justitsmini- steriets opfattelse imidlertid – ud over de gældende bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven ved- rørende overførsel af indsatte mellem de forskellige institutioner, der tager sigte på at for ebygge overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen   – behov for en udtrykkelig hjemmel til alene at etablere fællesskab som cellefællesskab i særligt udvalgte fængselsafdelinger og ar- resthuse uafhængigt af de bygningsmæssige forhold. Etablering af en ordning med fællesskab i form af cellefællesskab vil f.eks. kunne benyttes i til- fælde, hvor en gruppe af indsatte i en af de eksisterende afdelinger for ”negativt stærke” indsat- te i statsfængslerne optræder stærkt truende over for andre indsatte eller personalet eller direkte fremsætter  trusler  mod  udvalgte  indsatte  eller  personale,  og  hvor  det  bl.a.  under  hensyn  til  de sikkerhedsmæssige  forhold  for  medindsatte  og  personalet  vil  være  nødvendigt  at  overføre  én eller flere indsatte til en afdeling, hvor der alene er cellefællesskab, jf. pkt. 3.2.2.1. i lovforsla- gets almindelige bemærkninger. Det er korrekt, at placering af en indsat på en afdeling med begrænset fællesska b ikke er tidsbe- grænset, men det følger af det almindelige proportionalitetsprincip i straffuldbyrdelsesloven, at anbringelsen af den pågældende på en sådan afdeling skal bringes til ophør, når den ikke læng e- re er nødvendig. Vedrørende spørgsmålet om begr undelse skal Justitsministeriet bemærke, at det i forvaltningslo- vens § 22 er fastsat, at en afgørelse, der ikke giver en part fuldt ud medhold, skal være ledsaget af en begrundelse, når den meddeles skriftligt. Om begrundelsens nærmere indhold er det i fo r- valtningslovens § 24 fastsat, at den – udover at henvise til de retsregler, hvorpå afgørelsen by g- ger, jf. stk. 1, 1. pkt. – skal indeholde de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsud- øvelsen i det omfang den bygger på et administrativt skøn, jf. l ovens § 24, stk. 1, 2. pkt., samt om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn- digheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens § 24, stk. 2.

- 24 - Bl.a. i tilfælde, hvor der er tale om en afgørelse om overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinstitution samt udelukkelse fra fællesskab (dvs. sager, der er undtaget fra partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 4), kan begrundelsen imidlertid begrænses til ale- ne at indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. for- valtningslovens § 24, stk. 3, jf. § 9, stk. 4. Bestemmelserne i forvaltningslovens § 9, stk. 4, og § 24, stk. 3, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fang eflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt m.v.), og bygger på en udtalelse, som Straff e- lovrådet afgav i 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse (op trykt som bilag 3 til Straffe- lovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.). Om baggrunden for nødvendigheden af reglernes indførelse pegede Straffelovrådet bl.a. på, at kriminalforsorgen skal have mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i fængslerne, herun- der ved at indsatte ikke udsættes for overgreb fra andre indsatte, der i kraft af deres person eller tilknytningsforhold  til  bestemte  grupper,  f.eks.  rockergrupper  og  lignende,  indtager  en  særlig magtposition i fængslet. Efter de dagældende regler, hvor adgangen til at begrænse aktindsigten beroede på en konkret vurdering, var det imidlertid normalt ikke muligt for krimina lforsorgen at opnå belastende oplysninger fra medindsatte, idet de pågældende ikke kunne g   aranteres anony- mitet. En anden følge af de dagældende regler var ifølge rådet, at fængselsfun ktionærer og deres familier undertiden kunne blive udsat for trusler, hvis personalet afgav belastende rapporter og udtalelser om trussels- og voldsepisoder m.v., som stærke indsatte havde været involveret i. Landsforeningen  for  beskikkede  advokater  har  anført,  at  foreningen  finder  anledning  til  at advare mod indførelsen  af den  foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, idet den foreslåede ændring re elt indebærer, at en indsat kan enerumsanbringes på ubestemt tid uden mulighed for arbejde, gårdtur, fritidsaktiviteter m.v. i fællesskab med andre indsatte. Fo r- eningen  har  i  den  forbindelse  anført,  at  en  sådan  længerevarende  indespærring  kan  virke  he l- bredsnedbrydende på den indsatte, ligesom den kan modvirke den indsattes resocialisering. Fo r- eningen har endvidere anført, at der er risiko for, at en afgørelse om begrænsning af fællesskab til cellefællesskab efter den foreslåede bestemmelse træffes på ufulds  tændigt eller direkte urigtigt grundlag  på  grund  af  den  begrænsede  aktindsigt  for  indsatte,  der  af  fængselsl edelsen  betegnes som ”negativt stærke” indsatte. Som anført ovenfor er det Justitsministeriets opfattelse, at oprettelsen i 1999 af de særlige stær- keafdelinger ikke har været tilstrækkeligt til at forebygge overgreb på medindsatte, personale og andre i institutionen, hvorfor der efter Justitsministeriets opfattelse er behov for en udtrykkelig hjemmel  til  –  i  særligt  udvalgte  fængselsafdelinger  og  arresthuse  uafhængigt  af  de  bygnings- mæssige forhold – alene at etablere fællesskab som cellefællesskab. Som nævnt har der bl.a. på