Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
29. april 2005
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende
spørgsmål 9 til L 119, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren fremsende en opdateret liste over statslige CDM- og JI-
projekter samt oplyse, hvilke der opfylder kvalitetskriterierne i Gold
Standard?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der oplyser følgende:
I Central- og Østeuropa er der indgået aftaler med fem konkrete JI -
projekter, to i Rumænien og et hver i Bulgarien, Estland og Polen. Det før-
ste projekt i Rumænien handler om at udnytte savsmuld fra skovdrift i den
rumænske energiforsyning i 5 byer i stedet for olie og naturgas. Det andet
projekt i Rumænien omfatter udvidelse af forsyningen med geotermisk
energi i to byer, hvor det erstatter hhv. kul- og gasfyret kraftvarme fra et
gammelt nedslidt kraftvarmeværk og oliefyret fjernvarme.
Projektet i Bulgarien medfører, at gødningsfabrikken Agropolychim ved
Sortehavskysten reducerer sit udslip af lattergas fra produktionen af kvæl-
stofgødning. Lattergas er en kraftig drivhusgas med en virkning, der er 310
gange så stor som almindelig CO2. Som et vigtigt led i kontrakten skal det
overskud, som fabrikken opnår ved salget af CO2-reduktionerne, bruges til
at etablere et rensningsanlæg, der renser fabrikkens spildevand for kvælstof
og fosfor. Fabrikkens spildevand er i dag en af de helt store kilder til foru-
rening af Sortehavet med især kvælstof.
Projektet i Estland er en vindmøllepark. Der vil blive opført 13 vindmøller
med en samlet kapacitet på 21,45 MW på en nedlagt sovjetisk missilbase i
Türisalu uden for Estlands hovedstad Ta llinn. Møllerne vil producere ren
og vedvarende energi, der erstatter strøm produceret på Estlands olieski f-
fer-fyrede kraftværker.