Til lovforslag nr. L 119 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. maj 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter (Anvendelse af kreditter i kvoteordningen) [af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  4  ændringsforslag  til  lovforslaget.  Transport-  og  energiministeren  har  stillet  æn- dringsforslag nr. 4, og Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1. behandling den 12. april 2005. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling og høring Lovforslaget  er  en  genfremsættelse  af  lovforslag  nr.  L  139  i  folketingsåret  2004 -05,  1.  samling. Udvalget har fået omdelt det materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 139, heru  n- der de høringssvar, som økonomi- og erhvervsministeren sendte til udvalget. Et udkast til lovforslag nr. L 139 havde inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 5. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 49. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  17 spørgsmål  til transport-  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et <>tal i udvalget ( ) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af transport- og energiministe- ren stillede ændringsforslag. Et  mindretal  i  udvalget  (S,  RV  og  SF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æn- dringsforslag.
2 EU’s kvotedirektiv kunne efter mindretallets opfattelse være et effektivt instrument til at sikre en målrettet gennemf ørelse af EU(15)’s samlede reduktionsforpligtelse på 8 procent. Desværre har EU med regeringens støtte vedtaget det såkaldte Linking -direktiv uden at sætte nogen fast grænse for, hvor stor en del af forpligtelserne der skal hentes i EU, hvorved man punkterer den samlede reduk- tionsforpligtelse ved at gøre det muligt at opfylde sin forpligtelse ved at købe billige kreditter uden for  EU  hos  andre  lande,  der  har  reduktionsforpligtelser  (JI-projekter),  eller  i  udviklingslande,  der ikke er forpligtet til at reducere emissionen af drivhusgasser (CDM-projekter).  Herved udsættes de nødvendige  reduktioner  af  drivhusgasser  i  EU  til  kommende  budgetperioder,  som  endnu  ikke  er fastlagte. Teknologioverførsel fra velstillede lande er nødvendig, hvis alle skal have adgang til energi. Min- dretallet støtter teknologioverførsel af høj kvalitet. Det er nødvendigt at omlægge energiproduktio- nen til vedvarende energikilder for at  gøre den bæredygtig, ligesom energibesparelser bør være  et centralt element i enhver energi- og klimapolitik. Mindretallet foreslår , at danske virksomheder skal overholde kvalitetskrav til de projekter, der opnår kreditter , og har derfor stillet ændringsforslag om, at de danske regler for opnåelse af kreditter i udlandet som et minimum ska l overholde betingelser- ne i WWF’s Gold Standard. Miljøministeren har oplyst, at et enkelt af statens projekter ikke lever op til WWF’s Gold Standard, nemlig reduktion af emissionen af drivhusgassen lattergas fra en gød- ningsfabrik. Mindretallet opfordrer regeringen til at overholde retningslinjerne i Gold Standard, når der fremover aftales projekter, der skal krediteres det danske CO2-regnskab. Herved sikres de sam- me  høje  standarder  for  staten  og  de  kvotebelagte  virksomheder.  Mindretallet  foreslår  samtidig,   at regeringen arbejder for at gøre Gold Standard til et fælles EU-kvalitetskrav. Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag om, at Danmark maksimalt kan købe kreditter i udlandet  svarende  til  20  pct.  af  Danmarks  reduktionsforpligtelse  i  første  Kyotoperiode.  Mængde- mæssigt svarer dette til de ekstra 5 mill. tons, der skyldes valget af 1990 som referenceår for de i n- ternationale  reduktioner.  Danmark  bidrager  til  EU’s  reduktionsforpligtelse  gennem  den  nationale reduktionsforpligtelse på 21  pct. af udledningen i 1990 i perioden 2008-12. Danmarks reduktions- forpligtelse skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark målt i emission p r. indbygger er blandt de mest foru- renende lande i verden og absolut storforurener i Europa,jf  . besvarelsen af spørgsmål 16. Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget [til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.] Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (S, RV og SF), tiltrådt af  <>tal: Til § 1 1) I det under nr. 17 foreslåede  § 26 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt:
3 »En driftsleder kan årligt højst anvende kreditter svarende til 20 pct. af forpligtelsen efter beste m- melsen i § 26, stk. 1 eller 2.« [Fastlæggelse af et loft på 20 pct. for anvendels e af kreditter] 2) I det under nr. 17 foreslåede  § 26 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 3-4,«: »stk. 6,«. [Konsekvensændring som følge af kravet om »Gold Standard« i stk. 6] 3) I den under nr. 17 foreslåede  § 26 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. CDM- og JI-kreditter kan kun anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt  proje ktet  bag  kreditterne  opfylder  kriterierne  for  »Gold  Standard«.  Ved  »Gold  Standard« forstås de standarder og miljømæssige krav, som er opstill et på initiativ af WWF Verdensnaturfo n- den  som  anbefalelsesværdige  for  CDM-  og  JI-projekter.  Efter  forudgående  forelæggelse  for  et  af Folketinget  nedsat  udvalg  kan  miljøministeren  dog  godkende  anvendelsen  af  kreditter,  som  ikke fuldt ud opfylder kriterierne for »Gold Standard«, såfremt det skønnes, at projektet bag disse på en miljømæssig forsvarlig og effektiv måde begrænser udslippet af klimagasser «. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. [Begrænsning af kreditter til dem, som opfylder »Gold Standard«] Af transport- og energiministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 2 4) I stk. 2 ændres den »1. maj 2005« til: »den 1. juli 2005«. [Ændring af dato som konsekvens af genfremsættelse af lovforslaget] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsdirektivet, som implementeres med lovforslaget, indeholder en bestemmelse om, at der fra 2008 skal fastlægges et nationalt loft for produktionsenhedernes  anvendelse af projektkreditter under kvoteordningen. Med ændringsforslaget sikres, at der allerede nu fastlægges et loft for, hvor mange  kreditter  de  enkelte  driftsledere  kan  anvende  ved  opfyldelse  af  deres  forpligtelser  efter  lo- vens § 26, stk. 1 og 2. Efter ændringsforslaget fastsættes dette loft til 20 pct. Ændringsforslaget in- debærer, at driftslederen højst kan anvende én CDM - eller JI-kredit for hver 4 CO2-kvoter, som an- vendes til dækning af udledningerne.   Da JI-kreditter først kan anvendes fra 2008, vil forslaget i 1. periode kun have betydning for an- vendelsen af CDM-kreditter. Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at reglen om »Gold Standard« indsættes som et nyt stk. 6, jf. ændringsforslag nr. 3. Til nr. 3
4 Med ændringsforslaget sikres, at de kreditter, som anvendes af driftslederne til opfyldelse af CO2- forpligtelserne, som altovervejende hovedregel skal opfylde de kriterier, som er udviklet på initiativ af  Verdensnaturfonden  WWF,  og  som  af  en  række  NGO’er  støttes  som  anbefalelsesværdige  for CDM- og JI-projekter. Kravet  indebærer,  at  det  som  udgangspunkt  kun  er  vedvarende  energiprojekter  og  projekter  for energibesparelser, som kan udløse kreditter, der kan anvendes. Der  kan  imidlertid  være  behov  for,  at  enkelte  andre  projektkreditter  tillige  tillades  anvendt,  idet projekterne  bag  disse  på  en  miljømæssig  forsvarlig  og  effe ktiv  måde  begrænser  udledningen  af drivhusgasser. Som eksempel herpå kan  nævnes begrænsning af lattergasemissioner fra landbrugs- sektoren,  herunder  fra  produktion  af  gødning.  Efter  ændringsforslaget  får  miljøministeren  derfor mulighed for at godkende anvendelsen af sådanne kreditter efter forudgående forelæggels  e for et af Folketinget nedsat udvalg. Til nr. 4 Ved genfremsættelsen af lovforslaget blev datoen for ikrafttrædelsen ændret fra den 1. maj 2005 til  den  1.  juli  2005,  jf.  §  2,  stk.  1,  og  lovforslagets  almindelige  bemærkninger.  Ved  en  fejltagelse blev denne ændring ikke konsekvensrettet i lovforslagets § 2, stk. 2. Ændringsforslaget rettet op på dette forhold.   Joan Erlandsen (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Kirk (V)   Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V)   Tina Petersen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)   Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S)   Niels Sindal (S)   Torben Hansen (S)   Johannes Poulsen (RV) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd.  Per Clausen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 119 Bilagsnr.    Titel 1 Meddelelse om det materiale, der forelå i forbindelse med behandli n- gen af L 139 i folketingsåret 2004 -05, 1. samling 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 Ændringsforslag fra transport- og energiministeren 5 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 119 Spm.nr. Titel 1 Spm. om miljøministerens fastsættelse af regler om tildeling, behold- ning, overdragelse og annulering af kvoter og kreditter i forbindelse med CO2, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- 2 Spm. om, hvorfor Miljø- og Planlægningsudvalget og Det Energipoli- tiske Udvalg ikke fortsat er med som beslutningstagere ved fastsæt- telse af regler, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvorvidt registreringen af så vigtige virksomhedsoplysni n- ger kan oplyses til offentligheden, eller om dette bryder med person- dataloven, til transport- og energiministeren, og ministerens svar her- 4 Spm. om, hvor regeringen forestiller sig, at loftet for anvendelse af kreditter skal ligge, når det  – som det fremgår af lovforslaget  – skal fastlægges i forbindelse med fastlæggelsen af kvotetildelingen for perioden 2008-12, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren ikke mener, at ånden i Kyotoaftalen er, at kreditter kun skal benyttes som et supplement til de eksisterende CO2-kvoter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren er indstillet på at sikre, at 75 pct. af Danmarks CO2-reduktionsforpligtelse foretages gennem indenlandske initiati- ver, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvilke kontrakter om JI- eller CDM-projekter der er indgå- et eller er under forhandling af danske virksomheder, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke af disse projekter der opfylder kriterierne i kvalitets- garantien ”Gold Standard”, til transport- og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå
6 9 Spm., om ministeren vil fremsende en opdateret liste over statslige CDM- og JI-projekter samt oplyse, hvilke der opfylder kvalitetskrite- rierne i ”Gold Standard”, til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm. om, hvilke JI-projekttyper der vil kunne iværksættes i Dan- mark, og om ministeren vil oplyse kriterierne herfor, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om ministeren – eventuelt gennem en udtalelse i udvalgets be- tænkning – v il tilkendegive, at den danske godkendelsesordning, som vil blive udarbejdet af Miljøministeriet, vil være i overensstemmelse med principperne i ”Gold Standard”, til transport- og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvordan regeringen fortolker supplementaritetsprincippet i Kyotoprotokollen, og om regeringen har overvejelser om, hvordan princippet gennemføres, til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 13 Spm. om – som teknisk bistand – at udarbejde et ændringsforslag, som begrænser anvendelsen af fleksible mekanismer til WWF’s Gold Standard, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om – som teknisk bistand – at udarbejde et ændringsforslag, der fastsætter et loft på 20 pct. for udenlands ke kreditter, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvor stor en andel af Danmarks reduktionsforpligtelser der er eller forventes gennemført i 1990-2001, 2002 til dato, i perioden frem til 1. budgetperiode og i 1. budgetperiode 2008-12 samt andelen af hjemlige reduktioner heraf, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om emissionen af CO2, henholdsvis CO2-ækvivalenter målt pr. indbygger for hvert af årene fra 1990 til dato i ”Top 25” blandt  ver- dens lande, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan det lovteknisk eller administrativt vil kunne sikres, at EU’s medlemslande og EU samlet lever op til supplementaritets- forpligtelsen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå